Ledelsens sammensætning

Hvordan skolelederne forvalter deres ledelsesansvar i praksis, afhænger af hvilke kompetencer de har til rådighed i den samlede ledelse. Desuden afhænger det af hvordan skolelederne strukture-rer og udnytter disse kompetencer i forhold til de konkrete opgaver de skal løse, og hvordan de forstår og udnytter de rammer de har til rådighed.

I spørgeskemaundersøgelsen blandt skoleledere blev respondenterne bedt om at svare på hvem der indgår i skolens ledelse. Ledernes svarfordeling fremgår af nedenstående tabel:

56 Danmarks Evalueringsinstitut

Tabel 12

Ledelsen på dine skole består (ud over dig) af:

Ingen andre (n = 916) 5 %

En viceskoleleder/souschef (n = 916) 85 %

Lederen af en evt. skolefritidsordning (SFO) (n = 916) 75 %

En eller flere afdelingsledere (med ansvar for indskoling, mellemtrin, specialklasserække e.l.)

(n = 916) 25 %

En administrativ leder (med ansvar for administrative og økonomiske opgaver) (n=916)

16 % En eller flere pædagogiske ledere (med ansvar for skolens pædagogiske udvikling) (n=916)

9 %

En teknisk serviceleder (n = 916) 65 %

Kilde: Spørgeskemaundersøgelse blandt skoleledere

Note: Det var muligt at afgive flere svar, og derfor summerer kolonnen til mere end 100 %.

Tabel 12 viser at 95 % af skolerne har en ledelse der består af flere personer end blot skoleren selv. De øvrige medlemmer af ledelsen er som regel en viceskoleleder/souschef (85 %), lede-ren af en eventuel skolefritidsordning/SFO (75 %) og en teknisk serviceleder (65 %). De personer der indgår i ledelsen på færrest skoler, er afdelingsledere (25 %), administrative ledere (16 %) og pædagogiske ledere (9 %).

På baggrund af ledelsernes besvarelser kan man konstruere en typologi der viser de mest fore-kommende ledelsessammensætninger på danske skoler. Af typologien kan man fx se at 52 % af skolelederne har en ledelse der ud over dem selv består af en viceskoleleder/souschef og en SFO-leder.

Tabel 13

Typologi på sammensætning af ledelsen

Type 1 Type 2 Type 3 Type 4

En viceskoleleder/souschef (n = 916) + + + +

Lederen af en evt. skolefritidsordning (SFO) (n = 916)

+ + + +

En eller flere afdelingsledere (med ansvar for indskoling, mellemtrin, specialklasserække e.l.) (n = 916)

- + - +

Fortsættes næste side …

Skoleledelse i folkeskolen 57

… fortsat fra forrige side

Type 1 Type 2 Type 3 Type 4

En administrativ leder (med ansvar for admini-strative og økonomiske opgaver)

- - + +

En eller flere pædagogiske ledere (med ansvar for skolens pædagogiske udvikling) (n = 916)

- - + +

En teknisk serviceleder (n = 916) +/- +/- +/-

+/-Fordeling 52 % 18 % 10 % 5 %

Kilde: Spørgeskemaundersøgelse blandt skoleledere

Note: Type 3 og 4 er konstrueret således at der ikke nødvendigvis skal være både en administrativ leder og en eller flere pædagogiske ledere i ledelsen, men at det er tilstrækkeligt at blot den ene er repræsenteret i ledelsen.

En nærmere analyse viser at der er en sammenhæng mellem skolestørrelsen og den ledelsesstruk-tur skolerne har. Type 1 anvendes på 95 % af skolerne med under 200 elever, mens 22 % af skolerne med over 600 elever anvender denne ledelsesstruktur. Den modsatte tendens gør sig gældende for de tre andre typer. Disse anvendes typisk på de større skoler. Type 2 og 3 anvendes hver især af 2 % af skolerne med under 200 elever, mens de tilsvarende tal for skoler med over 600 elever er henholdsvis 39 % og 25 %. Ingen skoler med under 200 elever anvender type 4, der anvendes på 14 % af skolerne med over 600 elever.

Som det fremgik af afsnit 3.3, repræsenterer de ni skoler der deltager i denne evaluering, forskel-lige kommunale valg og forskelforskel-lige grader af decentralisering hvad angår fastlæggelsen af ledel-sesstruktur.

• Københavns Kommune har besluttet at indføre en ny ledelsesstruktur som endnu ikke er fuldt implementeret. I praksis falder to af de deltagende skoler fra København under type 3 og én skole under type 1. Ingen af de tre skoler har en SFO, og SFO-ledere indgår derfor ikke i sko-lernes ledelsesgrupper.

• Skolerne i Holbæk Kommune bestemmer selv hvordan ledelsen skal organiseres med ud-gangspunkt i skolens samlede ressourceramme. Konkret har de tre deltagende skoler fra Hol-bæk sammensat deres ledelser så to af skolerne svarer til type 2 og én skole til type 1.

• Kolding Kommune har fastlagt en ledelsesstruktur som modsvarer type 1, men som i praksis varierer i forhold til skolernes elevtal. Eftersom de tre deltagende skoler fra Kolding er af for-skellig størrelse, er der på den mindste skole kun ansat en skoleleder og en SFO-leder, hvor-imod de to andre skoler henholdsvis falder under type 1 og type 2.

Trods udmeldingerne i de tre kommuner om hvilke ledelsesstrukturer der skal være på skolerne, tegner der sig altså ikke et entydigt billede af hvordan ledere på de enkelte skoler vælger at

or-58 Danmarks Evalueringsinstitut

ganisere sig i praksis. Dette afspejler ikke nødvendigvis en tendens til at den enkelte leder vælger at implementere en bestemt struktur uafhængigt af kommunale udmeldinger. Tværtimod peger både den kvalitative og kvantitative dokumentation på at lederne ikke oplever at de har tilstræk-kelig indflydelse på ledelsens sammensætning. Dette kommer blandt andet til udtryk i en uover-ensstemmelse mellem ledernes faktiske og ønskede ledelsesstruktur.

I spørgeskemaundersøgelsen blev skolelederne spurgt om hvilke personer deres ledelse ville bestå af hvis de selv kunne sammensætte den uden at tage hensyn til økonomiske rammer. Hvis man sammenholder ledernes svar på spørgsmålet med deres svar på hvem der indgår i skolens ledelse (tabel 12), viser der sig en uoverensstemmelse mellem ledernes faktiske og ønskede fordeling. Ek-sempelvis svarer 58 % af lederne at de ville ansætte en administrativ leder. Sammenholdt med den faktiske fordeling (16 %) udgør dette en forskel på 42 procentpoint. 31 % af lederne svarer at de ønsker en pædagogisk afdelingsleder. Sammenholdt med den faktiske fordeling (9 %) er der tale om en forskel på 22 procentpoint.

Som det fremgår af nedenstående afsnit, forklarer lederne i de kvalitative undersøgelser at uover-ensstemmelsen mellem deres faktiske og ønskede ledelsesstruktur primært skyldes at de oplever at de ikke har tilstrækkelig indflydelse på hvem der indgår i skolens ledelse.