Af Frank V. Nielsen
Jomfruøeme er det danske ord for Virgin Islands iVestindien.De ligger i det Karibi-skeHav mellem Nord- og Sydamerikaøst for Puerto Rico og består af øgrupperne BritishVirgin Islands og UnitedStates Vir gin Islands. Sidstnævnte, som vi kender som Dansk Vestindien, består af et halvt hundrede større og mindre øer med hoved øerne Saint Croix, Saint Thomas og Saint John. Da øerne var i dansk besiddelse blev de kaldt Sankt Croix, Sankt Thomas og SanktJan.
St. Thomas blev erobret i 1665 og St.
Jan i 1675, medens St. Croix blev købt i 1733. De dansk-vestindiske Øer indgik i den såkaldte ”trekantrute”, hvor man sejle de kramvarer fra København tilGuineapå Guldkysten i Vestafrika, slaver fra Guinea tilVestindien, og kolonialvarer fra Vestin dien til København. Detvarførstog frem mestrørsukker og rom fra især St. Croix, menogså kaffe fraSt. Thomas og en spe cialitet som hårolien Bay Rum fra St. Jan.
Slaveriet blev ophævet i 1848, medens øerne først blev solgt til USA i 1917. Så der er egentlig ikke tale omenfjern fortid.
Ved besøg i dag vil man da også finde mange danske spor. Dannebrog vajer sta
dig påmange offentlige bygninger ved si
denaf det amerikanske og det vestindiske flag. Forter og administrationsbygninger fra den danske tidervelbevaret eller ved at blive renoveret. Bybilledetpræges mange steder af de såkaldte ”Danish Arcades”, hvor husene er bygget ud over fortovene udformet som en søjlegang forsynet med bueformede åbninger, som beskytter fod gængere både mod sol ogregnvejr. Karak
teristisk erogsåde mange danske kanoner, der udover at være bevaret på forterne endvidere er anvendt til mere fredelige for mål som indhegninger og ” hjøme-skåne-re”. Forudenbynavnene CharlotteAmalie, Christianstedog Frederiksted er også man ge danske gadenavnestadigi brug.
Setmed lokalhistoriske øjne erdet inter essant at kunne konstatere forbindelserfra vortområde til den fjerneprovins - og det er det denne lille artikel skal omhandle.
Det bliveren kortfattet omtale af forskelli
ge menneskeskæbner, der repræsenterer væsentlige dele af øerneshistorie: Præsten, Planterne og Skolelærerne.
Præsten
Kjeld Jensen kom fra Slagelse, hvor han havde tagetstudentereksameni 1647 ogsi
den læst teologi på Københavns
Universi-Udsnit af kort over Konge
rigetDanmark med koloni
er 1850. Bemærkmålestok
ken. Afstanden fra de to nordligeøer til St. Croix er formindsketpå kortet og er i virkeligheden 12 gange længere.
tet. I 1662 var han i NørreAlslev Kirkefor at overvære en prøveprædiken i anledning af et præstevalg. Kjeld Jensenhavde et ild
fuldttemperamentog følte sig bedre kvali ficeret til embedet end den udpegede kan
didat. Da han så denne gøre sig klar til at tale, rejste han sig pludselig, skubbede kandidaten til side, stormede selv op på prædikestolen og begyndte i tillid til sine egnestørre evner at tale i hans sted. En af de tilstedeværende betegnede senere hans prædiken som ”både smuk og lang”. Ord
rigdommen hjalp dog ikke Kjeld Jensen, og han havde gjort sig umulig blandt sine foresatte. Hans optræden blev husket, hvorfor han havde forspildt sine chancer for at få etembede indenfor rigetsgrænser.
I 1665 besluttede Kong Frederik III at udsende en ekspedition for at besætte den ubeboede ø St. Thomas. Ekspeditionen skulle medføre enpræst, men det var svært at findenogen,der ville tage med på en så lang og farefuld rejse. Embedetvar ellers godt aflønnet med 80rigsdaler om året og gebyr for særlige kirkelige handlinger samt 10 pund sukkerom året fra alle per
soner over 12 år foruden fri bolig med egen plantage.
Kjeld Jensen blev fristet af de lovede muligheder og meldte sig til denne opga
ve. Skibet nåede frem tilSt.Thomas midt i orkantiden, og derfor måtte mandskabet arbejdedag og nat for at redde sig helskin det i land. Så døde ekspeditionens leder.
Kjeld Jensen blev derefter den, som måtte holde sammen på den lille nybyggerkolo ni. Lidt efter lidt blev den forøget med nogle engelske og hollandske plantere fra de omliggendeøer.
Kjeld Jensen, der repræsenterede den danske evangelisk-lutheranske kirke,love dereligionsfrihed. Som betingelse forlang
te han at alle respekterede de danske hel
ligdage. I dag er der således over 150 tros retninger med ca. 300 kirker på øerne. Og samtlige danske helligdageer stadig atfin depåde lokalekalendere sammen med en kelte andre religioners helligdage og ame rikanske såvel som rent lokale mærkedage (som f.eks. Columbus Day, Emancipation DayogTransferDay).
Planterne
Holger Foss, der i 1782 havde nedsat sig som prokurator i Nykøbing F, købte i 1785 NebøllegaardvedNørre Alslevaf
Ju-FortChristiansværn i Christiansted på St. Croix. Påbegyndt af fransk mandene 1645 og fuldført af dan
skernei 1749.Skilderhuset /ned Chr.
VI11's monogram er af nyere dato.
stitsraad Ole Jensen Stampe, Skørringe.
Nebøllegaard blev tilbagesolgt i 1790, hvorefter Holger Foss købte Anneks- præstegaarden i Nørre Alslev. Ved udskift ningen i 1795 blev den udflyttet til byens yderste marker og opbygget under navnet
”Holgershaab”. Holger Foss var gift to gange og fiki alt 9 bøm.
Den ene af sønnerne Ole Stampe Foss, der blev født i 1789, begav sig omkring 1812 til St. Croix. Her var han en tid fuld
mægtig hos Notarius Publicus Steen Bille, og blev derefter overretsprokurator og plantageejer. Han blev ret velhavende,men mistede sin formue ved slaveemancipatio
nen (slavernesfrigivelse) i 1848.Hanendte somtoldbetjentogdøde i trange kår i 1865.
Ole Stampe Foss varblevet gift i 1822 og fik med den samme kone ialt 12 bøm, nemlig 10 drenge og 2 piger. To af drenge
ne blev plantere og to andre blev læger, medens enblev præstog enanden søfaren de.Afdeøvrige drenge var en blind ogtre døde som bøm. Den ene af pigerne var kortvarig gift og den anden forblev ugift.
Den yngste af Holger Foss' bøm Johan August Foss blev født 1808 og var kun 9 år gammelda faderen døde. Hanmanglede lyst til at studere og tog derfor med en vestfarer til St. Croix, hvorfrahan tog hyre medforskelligeskibe. Senere fik han styr mandseksamen i København og foretog flere rejsertil De vestindiske Øer.
Da Johan var blevet mæt af søengikhan ilandpå St. Croix,hvor han blev plantage
forpagter og senere ejer afnogle lejlighe der. Han blev gift med to søstre, der var mulatterog hvoraf den ene hed Elise. Jo
han gæstede familien i København og Norge i slutningen af 1840'eme. Han var dengang meget nedslået over de tab, han havde lidt ved slaveopstanden og den der
påfølgende frigivelse af slaverne. Ved til
bagekomsten til St. Croix var hans (ene) kone død, og han døde selv i 1861.
Skolelærerne
Peter von Scholten, der var generalguve- nør ved slaveriets ophævelse i 1848, be gyndte i 1839 opførelsen afslaveskolerpå
Den ene afPetervon Scholtens sla
veskolerpåSt.Croix opførto. 1839.
Brugesi dag afenungdomsorgani sation.
St. Croix (8), St. Thomas (5) og St. Jan (4).
Hans kongstanke var at skabe grundlaget for en frigivelse af slaverne, men det viste sig at initiativet var for sent og det store slaveoprør kom i vejen for dendemokrati
ske udvikling.
Skoletanken var selvfølgelig alligevel vigtig, selvom undervisningen var på et beskedent niveau. Man havde nemlig det særlige problem, at de hvide lærere, som den danske regering sendte ud, ofte ikke kunne tåle klimaet og ret hurtigt vendte hjem til Danmark. Man havde derfor fået den tankeat uddanne farvedesom lærere.
Victor Comelins varfødt i 1898i Frede-riksted på St. Croix. Faderen havde forladt familienogmoderenvar enemed trebøm.
De varnegre og boede meget fattigt. Vic tor havde gode evner, hvorfor han blev sendt til Danmark som 7-årig i 1905 sam
men med en yngre pige ved navnAlberta.
Det var meningen, at de skulle have en læreruddannelse i Danmark for derefter at vende tilbage til Dansk Vestindien som un dervisere. Kort efter ankomsten blev de
anvendt som staffage for en koloniudstil ling i Tivoli, hvor EmmaGad paradoksalt nok var medarrangør. Også i de følgende år oplevede de den ubehagelige følelse at være ene sorte blandt lutterhvide menne
sker. Alberta døde dog allerede som 17- årig af tuberkulose.
Efter en meget vanskelig periode - langt hjemmefra - fik Victorsin læreruddannel se. Men i mellemtiden var De vestindiske Øer blevet solgt tilUSA i 1917,og dermed varhele tankegangenbaghans udsendelse smuldret.
Victor Cornelins besluttede sig for at blive i Danmark. 11919 blev han ansat ved Nakskov kommunale Skolevæsen, hvor hanblev de næste 55 år og endte som vi ceskoleinspektør. Han var meget musi
kalsk og blev endvidere leder af Musik skolen. Efter et sygehusophold på Amts hospitalet i Nakskov etablerede han Det hvide kor bestående afdet kvindelige per
sonale. Det blev til helefem kor vedlands
delens sygehuse i hans levetid og yderlige reet efter hans død i 1985.
Privatfoto af brødrene Frank og Victor C ornelins ta get ved besøget i 1970.Nakskov Lokalhistoriske Ar kiv.
I 1970fik han lejlighed til at besøge sin fødeø, hvor han også genså sin lillebror Frank. Han havde været dansklærer på
”Princess”, men uden den uddannelse som Victor gennemgik. Det var dog et meget kortvarigt job, idet grundlaget også her blev revet væk ved salget af øerne i 1917.
Nu var der ikke længere behov for at lære dansk.Frank Comelins måttederforernære sig ved skiftende arbejde som sygeplejer, bogholder, toldbetjent og politimand. På sine gamle dage boede Frank på alder
domshjemmet ”Kingshill”, der er indretteti enanden af PetervonScholtens skoler.
Afslutning
Artiklengiver ikke et udtømmendebillede af Dansk Vestindien, men er et forsøg på at tegne et tværsnit af menneskeskæbner fra den 252 år langekolonihistorie.
Danskerne var først og fremmest em- bedsmænd, som stod for slavehandlen og for eksporten samt for opretholdelse afro ogorden. Plantageejerne var i overvejende grad hollændere og englændere, medens arbejdskraftenvarafrikanere.
Efter salget i 1917 forsvandt De vestin
diske Øer i vidt omfang ud afdanskernes bevidsthed. Thorkild Hansen genvakte in teressen i den brede befolkning ved udgi velsen af trilogien ”Slavernes Kyst”, ”Sla
vernes Skibe” og ”Slavernes Øer” i 1967-70. I 1987 kom spillefilmen ”Peter von Scholten”med Ole Ernst,Etta Cameron og Karen-Lise Mynster i hovedrollerne. I 2003 viste fjernsynet julekalenderen”Nis sernes 0”. Ogåret efter kom dokumentar
serien ”Slavernes slægt”, som i 2008 blev fulgt opafAlexFrank Larsens bog af sam
menavn.
De vestindiske Øer har i adskillige år været et yndet ferieparadis for amerikaner
ne. Og nu er mange danske turister også blevet fascineretaf dette fjeme rejsemål.
Anvendt litteratur:
Torben W. Langer (red) ”Lademann” Leksikon, 1988.
Kenneth Bo Jørgensen ”Turen går til Dansk Vestindien”, 2006.
Per Eilstrup og Nils Eric Boesgaard ”Fjernt fra Danmark”, 1974.
Thorkild Hansen ”Slavernes Øer”, 1970.
E C. A. Betz ”En gammel lærers livserindrin
ger”, 1898.
Victor Cornelins ”Fra St. Croix til Nakskov”, 1977.
FrankV. Nielsen, der nu er pensioneret, har været ansat i Nørre Alslev Kommune i perioden 1970-2003. Han har været medlemaf bestyrelseniLolland-Falsters Historiske Samfund i 13 år indtil 2007, dels som aktiv suppleant og dels som egentlig bestyrelsesmedlem. Har leveret flere artikler tilårbogen siden 1996.Fo
tostilartiklen er tagetaffot fatteren i ja nuar-februar 2007, bortset fra fotoet af brødrene Cornelins fra 1970.