3. Iltbehandling til den elektive kirurgiske patient
4. Bør voksne elektive kirurgiske patienter tilbydes iltbehandling med en høj iltprocent (80%) under anæstesi sammenlignet med 30% ilt? (PICO 1)
Svag anbefaling mod
Anvend ikke en høj iltprocent (80%) under anæstesi til den voksne elektive kirurgiske patient, da effekten af interventionen er utilstrækkeligt belyst og uden sikre fordele ved behandlingen og med mulig øget risiko for lungekomplikationer.
Behandling med en iltprocent som er højere end atmosfærisk luft (21%) er ofte nødvendig under anæstesi til en elektiv operation, da lungernes evne til at optage ilt fra indåndingsluften kan være forbigående nedsat. Ofte er 30% ilt tilstrækkeligt til at holde en normal iltmætning. En høj iltprocent (80%) kan muligvis øge ilttilbuddet i perifert væv.
Ved elektiv forstås et kirurgisk indgreb, som har været planlagt mindst 24 timer før operationsstart (dvs. ikke diagnostiske undersøgelser, biopsier og lignende). Ved under anæstesi forstås perioden fra start til afslutning af anæstesien med anvendelse af iltbehandling i hele perioden under kirurgisk behandling.
Anbefalingen omfatter alle voksne patienter som gennemgår elektiv kirurgi i generel anæstesi såvel som i regional anæstesi i form af epidural/spinal, perifer nerveblokade og lokalanæstesi. Undtaget er:
- præoxygenering forud for luftvejshåndtering - postoxygenering forud for opvågning efter anæstesi
- elektive patienter, som bliver akut ustabile under anæstesien
- ved udførelse af specifikke procedurer, hvor høj iltprocent er nødvendig
5. Redegørelse for tiltro til estimaterne i PICO1
6. Bør voksne elektive kirurgiske patienter tilbydes iltbehandling med en moderat høj iltprocent (40-60%) under anæstesi sammenlignet med 30% ilt? (PICO 2)
Der er ikke fundet forsøg med relevante data til besvarelse af denne NKRs prædefinerede effektmål. Dette spørgsmål kan derfor ikke besvares i retningslinjen.
7. Bør voksne elektive kirurgiske patienter tilbydes iltbehandling med en høj iltprocent (80%) under anæstesi sammenlignet med en moderat høj iltprocent (40-60%)? (PICO 3)
Der er ikke fundet forsøg med relevante data til besvarelse af denne NKRs prædefinerede effektmål. Dette spørgsmål kan derfor ikke besvares i retningslinjen.
8. Bør voksne elektive kirurgiske patienter tilbydes liberal iltbehandling eller en restriktiv og
individuelt målrettet iltbehandling under indlæggelse på opvågningsafsnit eller intensiv
afdeling? (PICO 4)
Svag anbefaling mod
Anvend ikke rutinemæssigt liberal iltbehandling til voksne patienter efter elektiv kirurgi, da der ikke er sikre fordele og muligvis øget risiko for hjerte- og lungekomplikationer.
En liberal iltbehandling kan defineres som værende et ilttilskud som øger SpO2 til 99-100% eller en rutinemæssig anvendelse af høj iltprocent (80%). En restriktiv og målrettet iltbehandling stiler mod at justere et eventuelt behov for ilttilskud til den SpO2 som anses for normal for den enkelte patient. Dette er i hvile 94-98% medmindre patienten har risiko for hyperkapni (KOL eller BMI ≥40), hvor ilttilskud justeres så SpO2 i dette tilfælde er 88-92%.
Behandling med en iltprocent som er højere end atmosfærisk luft er af og til nødvendig efter kirurgiske indgreb, da stærk smertebehandling og påvirkning af lungerne under anæstesi forbigående kan forringe lungernes evne til at optage ilt fra indåndingsluften.
Ved elektiv forstås operationer, som har været planlagt mindst 24 timer før operationsstart (dvs. ikke diagnostiske undersøgelser, biopsier og lignende).
Anbefalingen omfatter alle voksne patienter efter elektiv kirurgi i generel anæstesi såvel som i regional anæstesi i form af epidural/spinal, perifer nerveblokade og lokalanæstesi. Undtaget er:
- elektive patienter, som er akut ustabile efter anæstesien
- under kortvarige postoperative procedurer, hvor høj iltprocent er nødvendig, fx re-intubation
Anbefalingen bygger fortrinsvis på evidens fra forsøg, hvor iltbehandlinger er sammenlignet i en periode som inkluderer både operationen og timerne efter. Derfor er anbefalingen om iltbehandling i opvågningsperioden afhængig af effekten af iltbehandlingen givet under operationen.
9. Redegørelse for tiltro til estimaterne i PICO4 10. Baggrund
11. Eksempler på patientcases 12. Implementering
13. Monitorering
14. Opdatering og videre forskning 15. Fokuserede spørgsmål
16. Arbejdsgruppen og peer review 17. Søgebeskrivelse
18. Metode
19. Referencer
1. Læsevejledning
Første lag - Anbefalingen
Der gives en stærk anbefaling for, når der er evidens af høj kvalitet, der viser, at de samlede fordele ved interventionen er klart større end ulemperne. Det betyder, at alle, eller næsten alle, patienter vil ønske den anbefalede intervention.
Der gives en stærk anbefaling imod, når der er evidens af høj kvalitet, der viser, at de samlede ulemper ved interventionen er klart større end fordelene. Der anvendes også en stærk anbefaling imod, når gennemgangen af evidensen viser, at en intervention med stor
sikkerhed er nyttesløs.
Der gives en svag/betinget anbefaling for interventionen, når det vurderes, at fordelene ved interventionen er større end ulemperne, eller den tilgængelige evidens ikke kan udelukke en væsentlig fordel ved interventionen, samtidig med at det vurderes, at
skadevirkningerne er få eller fraværende. Denne anbefaling kan også anvendes, hvis det vurderes, at patienters præferencer varierer.
Der gives en svag/betinget anbefaling imod interventionen, når det vurderes, at ulemperne ved interventionen er større end fordelene, men hvor dette ikke er underbygget af stærk evidens. Denne anbefaling anvendes også, hvor der er stærk evidens for både gavnlige og skadelige virkninger, men hvor balancen mellem dem er vanskelig at afgøre. Ligeledes anvendes den også, når det vurderes, at
patientens præferencer varierer.
God praksis anvendes, når der ikke foreligger relevant evidens og bygger således på faglig konsensus blandt medlemmerne af
arbejdsgruppen, der har udarbejdet den kliniske retningslinje. Anbefalingen kan være enten for eller imod interventionen. Da der er tale om faglig konsensus, er denne type anbefaling svagere end de evidensbaserede anbefalinger, uanset om de evidensbaseret er stærke eller svage. Se bilag "Beskrivelse af anbefalingernes styrke og implikationer" for mere information.
Andet lag – Grundlaget for anbefalingen
Evidensprofilen: De samlede effektestimater samt referencer til studierne.
Sammenfatning: Overblik over samt kort gennemgang af den tilgrundliggende evidens.
Kvaliteten af evidensen:
Høj: Vi er meget sikre på, at den sande effekt ligger tæt på den estimerede effekt.
Moderat: Vi er moderat sikre på den estimerede effekt. Den sande effekt ligger sandsynligvis tæt på denne, men der er en mulighed for, at den er væsentligt anderledes.
Lav: Vi har begrænset tiltro til den estimerede effekt. Den sande effekt kan være væsentligt anderledes end den estimerede effekt.
Meget lav: Vi har meget ringe tiltro til den estimerede effekt. Den sande effekt vil sandsynligvis være væsentligt anderledes end den estimerede effekt.
Nøgleinformation: Kort beskrivelse af gavnlige og skadelige virkninger, kvaliteten af evidensen og overvejelser om patientpræferencer.
Rationale: Beskrivelse af hvorledes de ovenstående elementer blev vægtet i forhold til hinanden og resulterede i den aktuelle anbefalings retning og styrke.
Praktiske oplysninger: Praktisk information vedrørende behandlingen og oplysninger om eventuelle særlige patientovervejelser.
Adaption: Såfremt anbefalingen er adapteret fra en anden retningslinje, findes her en beskrivelse af eventuelle ændringer.
Diskussion: Hvis du er logget ind som bruger, kan du her komme med kommentarer til specifikke anbefalinger.
Referencer: Referenceliste for anbefalingen.
Den anvendte graduering af evidensens kvalitet og anbefalingsstyrke baseres på GRADE (Grading of Recommendations Assessment, Development and Evaluation). For en hurtig og informativ introduktion til GRADE anbefales følgende artikel G.Goldet, J.Howick.
Understanding GRADE: an introduction. http://www.gradeworkinggroup.org Desuden henvises der til Sundhedsstyrelsens metodehåndbog for en overordnet introduktion til metoden bag udarbejdelsen af de Nationale Kliniske Retningslinjer.