Lærerne varetager de opgaver, der ligger inden for skolens formål i henhold til gældende lov, for tiden lovbekendtgørelse nr. 1149 af 21. november 2006 om folkehøjskoler, efterskoler, hus-holdnings- og håndarbejdsskoler.
Kom:
Den nævnte lovbekendtgørelse er erstattet af lovbekendtgørelse nr. 689 af 22. juni 2011.
De efterfølgende beskrivelser ligger inden for skoletiden, dog undtagen pkt. 2, der vedrører egentid. Beskrivelserne er ikke udtømmende.
1. Undervisning
Beskrivelse af læreropgaver i forbindelse med undervisning findes i cirkulærebemærkningerne til § 3 i protokollat om arbejdstid mv. for lærere ansat ved efterskoler og husholdnings- og håndarbejdsskoler.
2. egentid
Udover de opgaver der er nævnt i protokollat om arbejdstid mv. for lærere ansat ved eftersko-ler og husholdnings- og håndarbejdsskoeftersko-ler § 4, stk. 1, samt cirkulærebemærkningerne hertil, skal læreren inden for den tildelte egentid udarbejde og udvælge undervisningsmaterialer til den konkrete undervisning samt rette, kommentere og vurdere elevernes arbejde, herunder skriftlige og mundtlige arbejder.
3. Undervisningsrelaterede opgaver
I tilknytning til undervisningen har lærerne desuden følgende opgaver:
• Varetagelse af uforudsete og uforudsigelige arbejdsopgaver
• Fremskaffelse af udstyr og inventar til undervisningen (dog ikke generelt tilsyn med sam-linger)
• Varetagelse af pædagogisk-administrative opgaver, f.eks. på efterskoler, pensaopgivelser, udarbejdelse af udtalelser o.lign. på husholdnings- og håndarbejdsskoler f.eks. forløbsbe-skrivelser og fremmødekontrol
• Deltagelse i fælles forberedelse og andet lærersamarbejde
133 BILAG 5
4. kostskoletilsyn
Kostskoletilsynsforpligtelsen kan udføres i form af følgende opgavetyper:
• Inspiration til eleverne til at igangsætte aktiviteter
• Tilsyn med eleverne under deres aktiviteter, så de foregår under betryggende forhold • Opretholdelse af ro og orden, så samværet forløber inden for skolens pædagogiske og
idémæssige målsætning
• Bistand til elever med lejlighedsvis forekommende individuel faglig og social vejledning i tilknytning til undervisning og samvær
• Deltagelse i måltider sammen med eleverne og herunder varetagelse af skolens måltids-kultur mm.
5. Opgaver der påhviler lærergruppen generelt
• Medvirken ved udvikling, planlægning, koordinering mv. af skolens samlede kursustilbud • Medvirken ved planlægning, forberedelse og gennemførelse af prøver både som
eksami-nator, tilsynsførende og censor herunder forberedelse af prøvevirksomhed • Deltagelse i medarbejderråd, lærerråd, udvalg o.lign.
• Deltagelse i forsøgs- og udviklingsarbejde
• Varetagelse af kontaktlærer-/bogruppelærerfunktioner herunder af kontakten til elevfor-ældre mv.
6. Andre opgaver
Lærerne varetager arbejdet som:
• Tillidsrepræsentant (kontaktperson) • Sikkerhedsrepræsentant
• Medarbejderrådsformand/lærerrådsformand mv.
• Medarbejderrepræsentant i skolens bestyrelse • Medlem af samarbejdsudvalg
• Skolevejleder • Skolebibliotekar
• Tilsyn med undervisningsudstyr, samlinger m.v.
• Kollegial rådgiver og vejleder
Aftale mellem efterskoleforeningen og Frie skolers lærerforening om mæglingsinstans i forbindelse med lønforhandlinger på
efterskoler
Som forsøgsordning er det aftalt, at Efterskoleforeningen og Frie Skolers Lærerforening kan indgå aftale om en mæglingsinstans, der kan tilkaldes, hvis der lokalt opstår uenighed under lønforhandlinger på en efterskole, jf. Resultat af forhandlingerne vedr. ledere, lærere og børne-haveklasseledere ved frie skoler samt efterskoler og husholdnings- og håndarbejdsskoler” § 9, underskrevet 16. marts 2008.
Mellem Efterskoleforeningen og Frie Skolers Lærerforening indgås nedenstående aftale om mægling i forbindelse med lokale lønforhandlinger.
§ 1.
Efterskoleforeningen og Frie Skolers Lærerforening udpeger hver for sig en i forhold til sagen uvildig repræsentant, når der anmodes om mægling i lønspørgsmål.
§ 2.
Lønmægling er en forsøgsordning i overenskomstperioden 2008-2011. Forsøgsordningen kan i perioden bringes til ophør af hver forening.
Procedure:
§ 3.
Sager kan indbringes for lønmægling enten via Efterskoleforeningen eller via Frie Skolers Læ-rerforening. Den forening, der har modtaget forhandlingsbegæring, skal snarest muligt efter modtagelsen orientere den anden om forhandlingsbegæringen. Alle eventuelle dokumenter og oplysninger i sagen gives videre til den anden forening.
stk. 2 Hvis en skole eller dens lærere ønsker lønmægling med inddragelse af Efterskolefor-eningen og Frie Skolers Lærerforening, skal parterne fremsende anmodning herom til én af foreningerne. Anmodningen skal være underskrevet af skolens ledelse og tillidsrepræsentant.
Lønmægling er et alternativ til, at forhandlingerne videreføres med deltagelse af repræsentan-ter for Minisrepræsentan-teriet for Børn og Undervisning og repræsentanrepræsentan-ter for Frie Skolers Lærerforening, jf. Organisationsaftalens § 20.
stk. 3 En lokal lønforhandling på en skole uden tillidsrepræsentant, dvs. hvor Frie Skolers Lærerforening har forhandlet med skolen, kan overgå til lønmægling, når parterne er enige herom. Frie Skolers Lærerforenings lønforhandlere i den konkrete sag er inhabile som lønmæg-ler.
135 AFTALE MELLEM EFTERSKOLEFORENINGEN OG FRIE SKOLERS L æRERFORENING
§ 4.
Lønmægling skal finde sted senest 4 uger efter modtagelsen af forhandlingsbegæringen (i peri-oden 1. juli til 31. juli forlænges fristen med en måned), medmindre andet aftales. Lønmægling vil normalt foregå på den involverede skole, men kan af praktiske årsager flyttes.
sagsfremstilling og mæglingsfunktion:
§ 5.
Under lønmægling kan begge lønmæglere indkalde relevante personer. Sædvanligvis vil sko-lens ledelse og TR/lærere hver især være repræsenteret med højst tre deltagere.
§ 6.
Sagsfremstilling og krav fremlægges af parterne.
stk. 2 Sagen belyses ved lønmæglernes mellemkomst.
stk. 3 Lønmæglerne udarbejder et mæglingsforslag, som forelægges parterne. Parterne tager stilling til mæglingsforslaget, som kan gøres til genstand for yderligere forhandlinger under ledelse af lønmæglerne.
stk. 4 Sagen afsluttes med udfærdigelse af en mæglingsprotokol. Hvis der er opnået enighed underskrives protokollen af alle deltagere i lønmæglingen. Kan der ikke opnås enighed udfær-diger lønmæglerne alene en kortfattet protokol.
stk. 5 Såfremt sagen ikke er afsluttet efter stk. 4., kan sagen indbringes for Finansministeriet/
Lærernes Centralorganisation, jf. Organisationsaftalens § 20 stk.4. Her skal forhandlingen af-holdes inden for en frist af 1 måned efter modtagelse af forhandlingsbegæringen.
stk. 6 : Hvis der heller ikke kan opnås enighed ved forhandling mellem Finansministeriet/Læ-rernes Centralorganisation, kan sagen ikke videreføres, jf. Organisationsaftalens § 20, stk. 5.
Omkostningsfordeling:
§ 7.
Omkostninger forbundet med lønmægling afholdes af parterne selv. Efterskoleforeningen og Frie Skolers Lærerforening afholder egne omkostninger.
Forretningsorden for Efterskolernes Forligsnævn
1.
Efterskolernes Forligsnævn består af medlemmer udpeget af henholdsvis Frie Skolers Lærerfor-ening og EfterskoleforLærerfor-eningen samt ét medlem, som skal være advokat, og som udpeges af de to foreninger i fællesskab.
Ved behandling af en sag deltager indtil fem personer, sædvanligvis to personer fra hver for-ening samt advokaten. Sekretariatet kan dog beslutte, at mødet berammes med blot én repræ-sentant for hver forening.
I tilfælde af sygdom/forfald på mødedagen tilpasses repræsentanternes antal, således at der fortsat er paritet.
Forligsnævnet træffer selv beslutning om sagsbehandlingen i de enkelte sager.
2.
Efterskolernes Forligsnævn skal søge at opnå forlig mellem parterne.
3.
Nævnet kan i en afskedigelsessag, hvor afskedigelsen ikke skønnes at være rimeligt begrundet i den ansattes eller skolens forhold, foreslå et forlig.
4.
Hver af parterne er berettiget til at give møde for Forligsnævnet med en bisidder.
Parterne er pligtige til at give de oplysninger, nævnet skønner nødvendige.
Nævnet kan indkalde vidner og sagkyndige.
5.
Forligsnævnet skal give hver af parterne adgang til at fremsætte sine synspunkter, hvilket kan ske skriftligt. Modparten skal have adgang til at fremsætte sine udtalelser hertil.
6.
Under sagens behandling forpligter parterne sig til ikke at medvirke til sagens offentliggørelse.
Drøftelser med skolens ansatte, bestyrelse og eventuelle bisiddere betragtes ikke som offent-liggørelse.
7.
Udgifterne i forbindelse med Forligsnævnets arbejde afholdes af de to foreninger i fællesskab, når den ansatte er medlem af Frie Skolers Lærerforening og/eller Efterskoleforeningen.
137 FORRETNINGSORDEN
Er den ansatte ikke medlem af en af de to foreninger, og det er den ansatte, der rejser sagen, ligedeles udgifterne ved sagens behandling i Forligsnævnet mellem den ansatte og Efterskole-foreningen.
Er det skolen, der rejser sagen, og skolen er medlem af Efterskoleforeningen, afholdes udgif-terne ved Forligsnævnets arbejde af de to foreninger i fællesskab.
8.
Nævnet kan dog, dersom en af parterne unødigt har forsinket behandlingen af en sag, pålægge den pågældende part en del af omkostningerne ved sagens behandling i Forligsnævnet.
9.
Efterskolernes Forligsnævn konstituerer sig selv.
10.
Ønskes en sag indbragt for Efterskolernes Forligsnævn, retter den ansatte, Frie Skolers Lærerfor-ening, skolen eller Efterskoleforeningen skriftlig henvendelse til Efterskoleforeningen, som her-efter orienterer Frie Skolers Lærerforening og Forligsnævnets advokat om sagens indbringelse.
Efterskoleforeningen varetager sekretariatsfunktionen.
Sekretariatet indhenter herefter tre mulige mødedatoer fra Forligsnævnets advokat.
Skolen og den/de sagen vedrører (parterne) meddeler indenfor tre dage efter modtagelse af udmelding om mulige mødedatoer sekretariatet, hvilke af datoerne parterne og deres eventu-elle bisiddere har mulighed for at deltage i forligsnævnsbehandlingen.
Såfremt der på denne måde er peget på mødedatoer, hvor såvel forligsnævnets advokat og parterne kan give møde, er det henholdsvis Frie Skolers Lærerforening og Efterskoleforenin-gens opgave blandt sine udpegede medlemmer af Efterskolernes Forligsnævn at stille hold.
Herefter er det advokatens opgave så snart som muligt at træffe foranstaltninger til sagens videre behandling.
Advokaten indkalder fra parterne eventuelle bilag til sagens belysning og udsender disse så betids som muligt, dog senest 4 dage før det berammede forligsnævnsmøde.
Sagens behandling skal påbegyndes senest en måned efter sagens modtagelse i Efterskolefor-eningen.
11.
Forligsnævnet skal meddele parterne resultatet af sagsbehandlingen, når denne anses for af-sluttet.
12.
Efterskolernes Forligsnævn fører protokol.
13.
Tiltræder parterne et forligsforslag, er dette bindende.
Forligsnævnets protokol underskrives af parterne og nævnet.
Udskrift af protokollen fremsendes til orientering til Frie Skolers Lærerforening og Efterskole-foreningen.
14.
Forretningsordenen for Efterskolernes Forligsnævn kan revideres, såfremt der mellem Efter-skoleforeningen og Frie Skolers Lærerforening er enighed om behov for justeringer.
139
Forretningsorden for husholdnings- og håndarbejdsskolernes / Frie Fagskolers forligsnævn.
1.
Frie Fagskolers Forligsnævn består af 5 medlemmer, hvoraf 2 udpeges af Foreningen af Frie Fagskoler og 2 af Danmarks Lærerforening.
Det 5. medlem udpeges af de to foreninger i fællesskab. Foreningerne vælger stedfortrædere for nævnsmedlemmerne.
Kom.:
Foreningen for formidlere af viden om husholdning, ernæring og sundhed, Formidlerne, er fu-sioneret med Danmarks Lærerforening, som er indtrådt som part i aftalen med de rettigheder og forpligtelser, som hidtil har tilkommet Formidlerne.
Foreningen af Husholdnings- og Håndarbejdsskoler (FAHH) har skiftet navn og hedder nu For-eningen af Frie Fagskoler.
2.
Forligsnævnet skal søge at opnå forlig mellem parterne.
3.
Forligsnævnet kan i sin afgørelse af en afskedssag, hvor afskedigelsen ikke skønnes at være rimeligt begrundet i den ansattes eller skolens forhold, foreslå et forlig med henvisning til Funk-tionærlovens § 2 b om erstatning ved uberettiget afskedigelse.
4.
Hver af parterne er berettiget til at give møde for forligsnævnet med en bisidder. Parterne er pligtige til at give de oplysninger, nævnet skønner nødvendige. Nævnet kan indkalde vidner og særligt sagkyndige.
5.
Forligsnævnet skal give hver af parterne adgang til at fremsætte sine synspunkter, hvilket kan ske skriftligt. Modparten skal have adgang til at fremsætte sine udtalelser hertil.
6.
Under sagens behandling forpligter parterne sig til ikke at medvirke til sagens offentliggørelse.
Drøftelser med skolens ansatte, bestyrelse og eventuelle bisiddere betragtes ikke som offent-liggørelse.
7.
Udgifter i forbindelse med forligsnævnets arbejde afholdes af de to foreninger i fællesskab, når den ansatte er medlem af Foreningen af Frie Fagskoler og Danmarks Lærerforening.
For ansatte, der ikke er medlem af Danmarks Lærerforening og Foreningen af Frie Fagskoler, gælder, at den ansatte selv betaler udgifterne ved sagens behandling i forligsnævnet. Efter sagens afslutning afregnes der for sagens omkostninger.
Forligsnævnet kan, dersom en af parterne unødigt har forsinket afgørelsen af en sag, pålægge den pågældende part en del af omkostningerne ved nævnets behandling af sagen.
8.
Forligsnævnet konstituerer sig selv.
9.
Mundtlige henvendelser til forligsnævnet kan rettes til ethvert af nævnets medlemmer, som herefter har til opgave at give råd og vejledning. Såfremt der efter denne drøftelse er ønske om at gøre brug af nævnets medvirken, rettes der fra den ansatte/skolen skriftlig henvendelse til et af nævnets medlemmer, som herefter lader henvendelsen kopiere til de øvrige medlemmer.
Herefter er det formandens opgave så snart som muligt at træffe foranstaltninger til sagens videre behandling.
Sagens behandling skal påbegyndes senest en måned efter den skriftlige henvendelse til næv-net.
10.
Forligsnævnet træffer selv beslutning om sagsbehandlingen i de enkelte sager.
11.
Forligsnævnets afgørelser underskrives af forligsnævnets medlemmer, og den forligsmæssige afgørelse er bindende for parterne.
12.
Forligsnævnet fører protokol.
13.
Forretningsordenen kan tages op til revision i forbindelse med overenskomstfornyelsen, første gang den 1. april 1997.
141
Forhandlingssystemet og konfliktløsningssystemer
I afsnittet om forhandlingssystemet beskrives hvem der indgår aftaler om hvad. I afsnittene om konfliktløsningssystemer beskrives hvem og hvordan uenigheder løses. I denne fremstilling er der lagt vægt på at redegøre for, hvem der kan eller skal gøre hvad i det lokale system, dvs. på den enkelte skole. De overliggende organers videre behandling af et spørgsmål er kun beskre-vet meget kortfattet.
Både forhandlingssystemet og konfliktløsningssystemet bygger på bestemmelserne i Hovedaf-talen, i fællesoverenskomsten og i organisationsaftalen (der alle er indgået mellem Finansmini-steriet og Lærernes Centralorganisation).
Forhandlingssystemet
Efter § 9 i lovbekendtgørelse nr. 689 af 22. juni 2011 om bl.a. efterskoler samt husholdnings- og håndarbejdsskoler er det Finansministeriet, der har forhandlings- og aftalekompetencen på dette overenskomstområde, og Finansministeriet har anerkendt Lærernes Centralorganisation som den forhandlingsberettigede modpart. Det er derfor disse parter, der indgår de centrale aftaler, f.eks. fællesoverenskomsten og organisationsaftalen.
Forhandlingsret er retten (kompetencen) til at forhandle, men ikke nødvendigvis indgå aftale, mens aftaleret er retten (kompetencen) til at indgå en bindende aftale.
I fællesoverenskomsten og organisationsaftalen (overenskomsten) kan der være hjemmel til at indgå lokale aftaler. Hver part, det vil sige Finansministeriet og Lærernes Centralorganisa-tion kan delegere forhandlings- og/eller aftalekompetencen. Finansministeriet kan bemyndige Ministeriet for Børn og Undervisning til at indgå aftaler, hvorefter Ministeriet for Børn og Un-dervisning kan videredelegere f.eks. til skolernes bestyrelse, der kan videredelegere til skolele-deren. Tilsvarende kan Lærernes Centralorganisation delegere til den enkelte organisation, der kan videredelegere til f.eks. tillidsrepræsentant eller lokalkreds.
Normalt følges forhandlings- og aftaleret ad, så den samme person, f.eks. tillidsrepræsentan-ten, både kan forhandle og indgå aftale. Retten kan dog også være adskilt, hvilket f.eks. er til-fældet i intervallønssystemet, hvor forhandlingsretten på arbejdstagerside som udgangspunkt ligger hos lederen, der forhandler med bestyrelsen, mens aftaleretten ligger hos Frie Skolers Ledere for så vidt angår ansatte ved efterskoler eller Danmarks Lærerforening for så vidt angår husholdnings- og håndarbejdsskoler. På arbejdsgiverside er forhandlings- og aftalekompeten-cen samlet hos bestyrelsen.
Typisk indgås lokale aftaler mellem skoleledelsen og tillidsrepræsentanten. På skoler, hvor der ikke er en tillidsrepræsentant eller hvor aftalekompetencen ikke er delegeret til tillidsrepræ-sentanten, indgås lokale aftaler mellem skolens ledelse og organisationen.
I spørgsmål der er reguleret af centrale aftaler, kan der ikke indgås lokale aftaler, med mindre der er udtrykkelig hjemmel til det. Som eksempel kan nævnes fællesoverenskomstens bestem-melse om konvertering af ydelser til faste tillæg, hvor det fremgår af den rammeaftale, som der henvises til, at der kan indgås lokale aftaler om dette spørgsmål.
Er der ikke hjemmel til at indgå lokalaftaler, må skolelederen/tillidsrepræsentanten rette vendelse til det overliggende niveau, det vil sige Ministeriet for Børn og Undervisning , hen-holdsvis Frie Skolers Lærerforening eller Danmarks Lærerforening, der evt. kan videresende spørgsmålet til Finansministeriet, henholdsvis Lærernes Centralorganisation, der har den en-delige aftalekompetence.
konfliktløsningssystemer
Det lokale niveau kan konstatere konflikter (problemer/uenigheder), og konflikterne kan i et vist omfang løses lokalt.
Uenigheder kan dog kun løses indenfor rammerne af »overenskomsten« (organisationsaftalen og fællesoverenskomsten). Det betyder, at man ikke kan løse en konflikt ved at aftale noget, der er i strid med det, der er aftalt centralt. Man kan f.eks. ikke blive enige om, at alle lærere går 10% ned i løn, for at undgå afskedigelser.
Ved uenighed skelner man mellem to typer tvister, nemlig interessetvister og retstvister. Også i forbindelse med forhandlinger og aftaler om Ny løn kan der opstå interesse- og/eller retst-vister. På dette område er der imidlertid aftalt et særligt konfliktløsningssystem, der omtales særskilt nedenfor.
interessetvister
Interessetvister er kendetegnet ved, at en af parterne, typisk lønmodtagersiden, ønsker at opnå noget, som man ikke i forvejen har krav på, eller opnå mere, end man allerede har krav på. Kan der ikke opnås enighed om f.eks. indgåelse eller fornyelse af en overenskomst, forelig-ger der en interessetvist. Denne type af interessekonflikter vil ikke blive omtalt yderliforelig-gere her.
Lokale interessekonflikter, f.eks. i forbindelse med forhandlinger om intervalløn til ledere eller Ny løn til lærere omtales nedenfor.
intervalløn til ledere
Fremgangsmåden for forhandling, aftaleindgåelse og virkning af uenigheder er indgående be-skrevet i bestemmelserne i overenskomstens § 11 , og vil derfor ikke blive nærmere bebe-skrevet her.
143 FORHANDLINGSSYSTEMET OG KONFLIKTLØSNINGSSYSTEMER
ny løn til lærere
Fremgangsmåden ved lokale interessekonflikter er beskrevet i overenskomstens § 6.
Som det fremgår heraf, kan en lokalt opstået interessekonflikt, det vil sige uenighed om et fremsat lønforslag, videreføres ved forhandling med deltagelse af Ministeriet for Børn og Undervisning og organisationen, såfremt en af parterne ønsker det. En sådan forhandling afholdes inden 1 måned efter modtagelsen af begæring om forhandling, med mindre andet aftales.
Som alternativ til forhandlingen mellem Ministeriet for Børn og Undervisning og organisatio-nen – er det for så vidt angår ansatte på efterskolerne aftalt, at der i stedet kan gennemføres en forhandling mellem Efterskoleforeningen og FSL, hvis skolen accepterer dette alternativ (over-enskomstens § 6, stk. 3 a).
Kan der ikke opnås enighed ved denne forhandling, kan forhandlingerne videreføres mellem Finansministeriet og Lærernes Centralorganisation, såfremt en af parterne ønsker det. Også denne forhandling skal afholdes inden 1 måned efter modtagelsen af begæring om forhand-ling, med mindre andet aftales.
Hvis der ikke kan opnås enighed ved denne forhandling, kan sagen ikke videreføres, og forsla-get anses for bortfaldet. Der kan altså ikke lokalt etableres strejke for at gennemføre et lønkrav, når det arbejde, som lønkravet omfatter, utvivlsomt er omfattet af overenskomsten eller en lokal tillægsaftale.
I den forbindelse henledes opmærksomheden på, at der ved bortfald af funktionstillæg eller ved indførelse af nye arbejdsopgaver kan opstå uenighed om, hvorvidt arbejdet er dækket af overenskomsten. En sådan uenighed rummer også spørgsmålet om, hvorvidt lærerne har pligt til at udføre det pågældende arbejde, når der ikke længere ydes funktionstillæg, eller der ikke kan opnås enighed om et funktionstillæg for nye opgaver. En sådan uenighed indebærer en for-tolkning af, hvilket arbejde organisationsaftalen dækker, og løses derfor efter bestemmelserne om retstvister, jf. nedenfor.
retstvister
Retstvister er kendetegnet ved uenighed om forståelsen eller anvendelsen af en allerede aftalt bestemmelse, herunder lokale tillægsaftaler, der indgås i forbindelse med Ny løn. Som eksem-pler kan nævnes uenighed om, hvordan arbejdstiden skal opgøres, eller om hvorvidt et aftalt funktionstillæg kan bortfalde med funktionen, eller skal opsiges efter reglerne herfor. Sådanne retstvister vil typisk opstå lokalt, hvor f.eks. skolelederen og en medarbejder bliver uenige om et spørgsmål. Et andet eksempel er uenighed om en opsigelses saglighed, der typisk vil opstå i forbindelse med, at organisationen modtager meddelelse om opsigelsen.
En særlig type retstvist foreligger, såfremt der sker arbejdsnedlæggelse i overenskomstperio-den, hvor der ifølge hovedaftalen er fredspligt. Enhver arbejdsnedlæggelse skal straks indbe-rettes til Finansministeriet (tlf. 33 92 40 49), der vil vejlede skolen om, hvordan man skal for-holde sig. Denne type retstvister vil ikke blive omtalt yderligere her.
Behandlingen af uenigheder om berettigelsen af opsigelser, herunder bortvisninger, og andre spørgsmål er forskellig. De to typer vil derfor blive omtalt hver for sig i det følgende.
spørgsmål om forståelsen eller anvendelsen af overenskomsten, bortset fra opsigelser Som nævnt vil sådanne sager typisk opstå lokalt, hvor skolelederen og medarbejderne bliver uenige om forståelsen af overenskomsten. Sagsgangen for behandlingen af sådanne uenighe-der kan illustreres således:
1) Det anbefales, at lederen og tillidsrepræsentanten udarbejder skriftligt referat, hvoraf det fremgår, hvori uenigheden består.
Den skitserede fremgangsmåde anvendes dog også på spørgsmål om fortolkning af overens-komstens bestemmelser om opsigelser.
Prøvelse af opsigelsers berettigelse
Reglerne for behandling af uenigheder om berettigelsen af opsigelser, herunder bortvisninger af ansatte, der ikke har TR-beskyttelse, fremgår af organisationsaftalen (overenskomstens § 30-32). Sagsgangen for denne type af uenigheder kan illustreres således:
145 FORHANDLINGSSYSTEMET OG KONFLIKTLØSNINGSSYSTEMER
Bemærk, at der til disse sagers behandling er forskellige tidsfrister, der skal overholdes.
For ansatte, der har TR-beskyttelse, det vil sige tillidsrepræsentanter, suppleanter for tillids-repræsentanter, medarbejderrepræsentanter i SU og suppleanter for disse, gælder en særlig fremgangsmåde, jfr § 11 i Tillidsrepræsentantaftalen, der kan illustreres således:
Bemærk, at opsigelse ikke kan iværksættes, før den påtænkte opsigelse har været forhandlet med organisationen, og evt. mellem Finansministeriet og Lærernes Centralorganisation. I disse sager gælder særligt stramme tidsfrister, der skal overholdes.
Afsluttende bemærkninger
Det er vigtigt at understrege, at de grafiske fremstillinger viser den fulde anvendelse af reg-lerne. Det er imidlertid et afgørende mål med procedurerne, at søge uenigheder løst så tidligt i forløbet som muligt. Det forudsættes derfor, at parterne på hvert niveau gør deres yderste for at finde en løsning på det udestående spørgsmål. Der kan specielt peges på, at man på dette