Hvis vi ser nærmere på, hvilke konkrete uddannelser de unge overvejer at vælge, er der store forskelle mellem de unge. Nogle af de unge opnår en relativt stor afklaring i forhold til, hvad de konkret skal efter Liv og Læring. Som beskrevet, har en stor en del af kursisterne forsøgt sig tidligere med et grundforløb på EUD, men er droppet ud på grund af angst og depression sammen med problemer med at få en læreplads. Disse unge er afklaret med, at de gerne vil på EUD igen – enten i samme uddannelse, men oftest en anden. En af de interviewede kursist-er fortællkursist-er om at starte på EUD eftkursist-er Liv og Læring, hvor forløbet har hjulpet ham med ”lige komme på banen igen med, med dansk, matematik lige diverse ting der (…)et der med at ligesom komme til at møde lidt flere nye mennesker, man ikke har kendt før.” (Lucas, 20 år). Det ser således ud til, at det sociale og personlige udbytte, som beskrevet ovenfor, hjælper kursisterne med at opbygge en tro på, at de kan starte på en uddannelse igen på trods af deres erfaringer med angst og depression, og at det hjælper nogle af dem fremadrettet på den nye uddannelse.
Der er dog andre unge, som ikke har denne afklarethed, og som oplever en større usikkerhed i forhold til fremtiden. Dette hænger sammen med flere ting. For det første er der flere af de unge i interviewematerialet, som har været helt ude af
uddannelsessystemet i mange år, og derfor er de nervøse for at skulle starte igen.
For det andet er der flere af de kursister, som gerne vil videre med en HF, og som oplever, at de faglige krav bidrager til deres usikkerhed. For det tredje udtrykker flere unge et tydeligt behov for at tage et trin ad gangen:
”Der kommer også masser af skole, når jeg skal i gang med uddan-nelsen, øh, det prøver jeg at lade være med at tænke på, for så mister jeg hurtigt modet til at fortsætte jo, så derfor tager jeg et trin ad gangen, sådan nu er jeg færdig med det her, så er det en ny klasse. Så fokuserer jeg bare på det, og lige før det er færdigt, så kan jeg begynde at fokusere på næste, i stedet for bare at lægge hele planen derud af, så, så klarer jeg den ikke, det er jeg sikker på, jeg ikke gør.”
(Morten, 26 år)
”Jeg vil også hellere have en ting ad gangen. Fordi jeg har tænkt på hvad jeg gerne vil være. Og det er også fint nok, men det er at komme derhen til. Og jeg kan ikke rumme alle de trin i hovedet. Så jeg må bare tage en ting ad gangen, for at komme til min uddannelse og det der.”
(Anders, 20 år) Disse kursister har således erfaret, at det hjælper at tage en ting ad gangen for at undgå, at fremtiden bliver uoverskuelig og gør dem stressede. Dertil kommer, at mange af kursisterne også skal lære at leve med deres psykiske udfordringer parallelt med at tage en uddannelse.
”Jamen jeg skal lige.. altså for det første skal jeg lige have styr på min situation lige nu jo, fordi den er lidt hektisk og sådan noget der. Så jeg kan slet ikke overskue, hvis jeg skulle starte på skole nu her. Men når det ligesom er sagt, jamen så lige sådan få det.. få lidt styr på mig selv også, altså psykisk tænker jeg, ikke. (…) Så i forhold til min angst og sådan noget der, så skal jeg lige have det sidste med, men så tænker jeg også, at så skulle den meget gerne være der.”
(Cecilie, 28 år) Der er således en del af kursisterne, som har været udfordret af angst og depres-sion, som har fået et stort udbytte ud af Liv og Læring i form af at lære at leve med dette – eller med truslen om angsten og depressionen – og samtidig være i gang. Dette udbytte gør, at de tager fremtiden i mindre skridt, hvilket fungerer motiverende for dem.
Vi så – som præsenteret i starten af kapitlet – at mange af de unge angiver, at de oplever deres psykiske helbred, deres faglige evner, deres selvtillid og deres valg af uddannelse som hindringer for, at de kan gennemføre en uddannelse. Når vi så samtidig ser i interviewene med de unge, at de faktisk opnår et betydningsfuldt udbytte af Liv og Læring i form af sociale og relationelle kompetencer, mere tro på sig selv og deres uddannelsesmuligheder, træning i at komme ud af døren, samt et konkret fagligt udbytte, så kan det forstås på flere måder. For det første viser vores undersøgelse, at de unge på trods af deres relativt skeptiske tro på fremtiden arbejder ihærdigt med deres udfordringer. De lærer at blive bedre til at leve med deres psykiske helbred og samtidig være sammen med andre. De lærer at være åbne, imødekommende og kommunikative, de lærer, at det ikke ’er så slemt’ at lære, og de lærer at være realistiske i forhold til at tage en uddannelse i små skridt ad gangen. For det andet viser undersøgelsen, at de unges usikker-hed og nervøsitet omkring fremtiden stadig er til stede. Dette er på trods af de positive erfaringer, de har erhvervet sig samt alt det, de har lært i forløbet. Et er at være i det trygge læringsrum på Liv og Læring, men deres tidligere erfaringer gør samtidigt, at de kan være usikre på, hvordan de skal tackle de læringsrum, de møder andre steder. De har endnu ikke erfaring med dette, og derfor kan svarene tolkes som, at de svarer ud fra tidligere erfaringer. For det tredje viser undersøgelsen, at det at overkomme store og mangfoldige barrierer er en lang proces, der tager tid og vedvarende indsats.
I forhold til unges erfaringer med motivation for uddannelse, understreger dette endvidere betydningen af retningsmotivation. Uanset om de træffer konkrete uddannelsesvalg, eller om de bliver afklarede med, hvordan de for fremtiden kan være bedre rustet til at tackle det at være på en uddannelse, er det positivt for de unge og deres motivation for uddannelse, at forløbet på Liv og Læring bidrager med afklaring. Og igen viser vores undersøgelse, at samspillet mellem motivationsorienteringerne er med til generelt set at øge de unges motiva-tion for uddannelse. Det relamotiva-tionelt trygge læringsmiljø, der har fokus på faglig mestring og samtidig giver mulighed for at afklare de unges fremtidige uddan-nelsesmuligheder bidrager til, at de unges sociale og relationelle kompetencer, såvel som deres faglige kompetencer og/eller motivation for læring øges. Dette giver de unge en større tro på, at de kan gennemføre en uddannelse samtidigt med, at de stadig har en underliggende nervøsitet og usikkerhed ved at starte på en ungdomsuddannelse. De har brug for at se mening med undervisningen, og at de gerne vil have indflydelse på, hvad de arbejder med. Dette taler for et behov for, at de unge kontinuerligt får mulighed for at få støtte både fagligt, personligt og socialt.