FOR GAS
5
ANALYSE AF KONKURRENCEN PÅ DETAILMARKEDET FOR GAS 43
gældende muligheder. Det er derfor vigtigt at sikre gennemsigtighed omkring priser, leverandører og selve skifteperioden. Endelig er det helt afgørende, at det er tilstrækkelig ”bekvemt” for forbrugeren at skifte, og at dette ikke tager for lang tid.
Det økonomiske incitament ved at skifte leverandør opstår først, hvis størrelsen af besparelsen ved et skifte er tilstrækkelig i forhold til forbrugerens øvrige si-tuation. Udgiftsandelen spiller derfor en afgørende rolle. Det økonomiske incita-ment må endvidere forventes at afhænge af husstandens samlede indkomst, da en større indkomst alt andet lige kan mindske kundens bevidsthed om prisen på et hvilket som helst forbrug. Samtidig er det naturligvis individuelt, hvornår den enkelte forbruger finder, at det økonomiske incitament er tilstrækkelig stort.
Øvrige incitamenter for at skifte leverandør kan eksempelvis være muligheden for at skifte til et mere klimavenligt produkt eller utilfredshed med nuværende leverandør.
Energitilsynet har på baggrund af sine undersøgelser identificeret nedenståen-de forhold, som kan være hæmmennedenståen-de for konkurrencen på nedenståen-detailmarkenedenståen-det for gas. Der er et væsentligt sammenfald mellem de identificerede problemstillin-ger og de faktorer, der generelt har betydning for graden af mobilitet.
Det drejer sig om følgende forhold:
– Lav interesse og manglende kendskab – Lav økonomisk gevinst ved leverandørskift
– Fremtidige udfordringer i forhold til gennemsigtigheden på markedet – Ugennemsigtighed omkring regningen (herunder to regninger) Energitilsynet giver i nedenstående afsnit en uddybning af disse forhold.
5.1.1. LAV INTERESSE OG MANGLENDE KENDSKAB
Sekretariatet for Energitilsynets forbrugerundersøgelse i bilag 3 viser en klar og gennemgående tendens til, at almindelige gasforbrugere ikke er specielt in-teresseret i, hvor deres gas kommer fra. Forbrugerne er historisk blevet vænnet
til, at gas som produkt ikke er noget, de behøver at forholde sig til, som det omvendt er tilfældet for de fleste produkter, forbrugeren efterspørger. Gassen
”kommer af sig selv”, og det ikke er noget forbruge-ren behøver at tage stilling til eller orientere sig om valgmuligheder eller priser. Der er således ingen jævnligt gentaget naturlig købssituation, som der f.eks. er på markedet for benzin eller fyringsolie.
Undersøgelsen viser, at kun godt en tredjedel af de adspurgte forbrugere ved, at den rene gaspris alene udgør ca. 30 pct. af den samlede gasregning. For så vidt angår produktudbuddet på gasmarkedet, svarer de adspurgte, at 44 pct. ikke har kendskab til nogen produkter. Billedet er således ensartet.
I forhold til respondenternes eget gasforbrug og udgiften hertil, svarer 37 pct., at de ikke er klar over størrelsen af husstandens gasforbrug og ca. 24 pct. angiver, at de ikke ved, hvilket gasprodukt hus-standen køber og ikke kender til hushus-standens årlige udgift til gas. Endelig har kun 44 pct. af forbrugerne kendskab til, at de har både en gasleverandør og et gasdistributionsselskab.
De navne, der nævnes som top-of-mind gasleveran-dører, er DONG Energy, HMN og Naturgas Fyn.
Disse tre selskaber er blandt landets største sel-skaber og er blandt andet også koncernforbundet med et distributionsselskab, som de eneste af gasleverandørerne. Dertil kommer at DONG Energy er aktiv i andre dele af energibranchen end gassek-toren. DONG Energy og HMN er dog kendt af cirka halvdelen af forbrugerne.
44 ENERGITILSYNET
En sammenligning med sekretariatets forbrugerundersøgelse af elmarkedet i 2011/2012 antyder, at forbrugernes lave interesse og manglende kendskab er på samme niveau i både el- og gasbranchen. Dette fremstår tankevækkende, da gasforbruget netop udgør en større andel af husstandens samlede budget end el-forbruget. Dette kan dog have flere mulige forklaringer. En forklaring kan være, at gasforbrugere oftest bor i hus, og det er derfor rimeligt at antage, at disse i gen-nemsnit har en højere samlet husstandsindkomst. En højere samlet husstands-indkomst kan have betydning for, hvor opmærksomme forbrugerne er på stør-relsen af deres enkelte udgiftsposter. For nogle af gasforbrugerne vil udgiften til gas således ikke udgøre en tilstrækkelig andel af indkomsten til at forbrugeren er opmærksom på udgiften hertil.
Sammenligningen fremgår af figur 5.1.
En sammenligning af husstandsindkomst og antal af personer, der bor i husstan-den i hhv. undersøgelsen af el- og gasforbrugere, viser da også, at der er væsent-lig flere lavindkomstbesvarelser i forbrugerundersøgelsen af elmarkedet end gasmarkedet. Eksempelvis findes 15 pct. af besvarelserne i undersøgelsen af elforbrugerne blandt husstande med indkomster mellem 0-199.999 kr., hvori-mod alene 5 pct. af gasforbrugerne ligger i denne kategori. Ligeledes er der også en tendens til, at der gennemsnitligt bor marginalt flere personer i en husstand med et gasforbrug end i en husstand med elforbrug.
Der er således noget, der peger på, at en del af gasforbrugernes lave interesse kan skyldes en form for indkomsteffekt (hvor forbruget af en vare kan tilskrives forøget købekraft). Gas som produkt må anses for at være et normalt gode. Et normalt gode er et produkt, som bliver brugt i større mængde, når forbrugerens indkomst stiger. Baggrunden herfor er, at en større indkomst kan udmøntes i en større bolig med et større varmeforbrug. Gasforbruget (varmebehovet) må dog forventes at være relativt konstant, og dermed uafhængig af indkomst-stigninger, hvis boligen ikke ændrer type. En indkomsteffekt kan dog påvirke forbrugernes bevidsthed og opmærksomhed. Jo større hustandens hushold-ningsbudget er eller jo mere luft der er i økonomien, jo mindre opmærksomhed vil omkostningen til husstandens energiforbrug have.
Uanset årsagen til den lave interesse eller det manglende kendskab, er det vig-tigt for den fri konkurrence på detailmarkedet for gas, at forbrugeren ikke tager leverancen for givet og aktivt orienterer sig og tager stilling. Der er derfor behov for, at forbrugerne på den ene eller den anden måde oplyses og aktiveres, hvis konkurrencen på detailmarkedet skal være velfungerende. En øget mulighed for forbrugerne for at følge og overvåge deres forbrug kan endvidere påvirke forbrugerens miljøbevidste samvittighed.
5.1.2. FREMTIDIGE UDFORDRINGER I FORHOLD TIL GENNEMSIGTIGHEDEN PÅ MARKEDET
Hvis forbrugerne trods deres begrænsede viden om og interesse for gasmarkedet alligevel skal agere aktivt på markedet, er det afgørende, at de dels ved, at de har både en leverandør og en distributør, og at de oplever, at oplysninger om priser og produkter er let tilgængelige, således at der kan træffes et informeret valg. Det vil sige, at det skal være nemt at være en aktiv gasforbruger. Samtidig er det afgø-rende, at kunderne føler, at de får en gevinst ved at være aktiv i markedet.
I relation til førstnævnte har handelsselskaberne påpeget, at det forhold, at forbrugerne modtager to regninger, hvis de skifter væk fra den lokale leveran-dør, er noget, som fremstår uigennemskueligt for mange forbrugere, og derfor virker som en barriere.
Problematikken omkring to regninger behandles nærmere i afsnit 5.2.3.
Derudover viser sekretariatets forbrugerundersø-gelse, at relativt få forbrugere benytter sig af Gas-prisguiden. Hjemmesiden har gennemsnitligt i 2013 haft 4.000 besøgende om måneden – hvilket alene svarer til 1 pct. af det samlede antal gasforbrugere i Danmark. Der kan dog være forskellige årsager til det lave antal besøg, og dette er ikke udtryk for manglende funktionalitet på siden. Forbrugerunder-søgelsen viser derimod, at størstedelen af de forbru-gere, der har besøgt hjemmesiden Gasprisguiden.dk, finder den anvendelig eller meget anvendelig.
Sekretariatets kvalitative undersøgelse blandt handelsselskaberne viser, at der er delte meninger om Gasprisguiden blandt selskaberne. Halvdelen af selskaberne i undersøgelsen finder, at Gasprisguiden giver et godt overblik over priserne på markedet. Den anden halvdel af selskaberne finder, at Gasprisguiden er uoverskuelig, og et enkelt selskab mener, at den ikke er objektiv, fordi selskaberne via deres indberet-ninger kan påvirke produkternes relative placering.
Størstedelen af selskaberne fremfører konkrete kritikpunkter, bl.a. at det er svært at sammenligne variable priser, at faste priser står øverst selv om de ikke nødvendigvis er det billigste alternativ, og endelig er det blevet nævnt, at der mangler information om kundens nuværende produkt, hvis kunden ikke tidligere har været aktiv i markedet (basisproduktet).
Selskaberne har endvidere enkelte forslag til forbedringer, bl.a. skal forbrugerne gøres mere opmærksomme på, om de vælger et standardpro-dukt eller et introtilbud. En forbedring af siden kan endvidere ske ved, at siden indeholder flere lag af informationer, som kunden kan vælge at få vist.
Endelig var der forslag til forbedring af selska-bernes indberetning til Gasprisguiden. Fælles for selskabernes meninger er, at forbrugeren bør tages med på råd ved design af guiden, og portalens brug af termer og begreber i dag indikerer, at den ikke er rettet mod forbrugerne.
ANALYSE AF KONKURRENCEN PÅ DETAILMARKEDET FOR GAS 45
FIGUR 5.1 | HUSSTANDE MED HHV. GAS OG EL, FORDELT PÅ HUSSTANDENS SAMLEDE ÅRLIGE BRUTTOINDKOMST SAMT ANTAL PERSONER.
Kilde: Sekretariatet for Energitilsynet.
GAS EL
140 = 140 = 240 = 130 =
400.000-599.999 KR.3 PERSONER14 %
160 = 40 = 150 = 50 = 120 = 10 =
800.000 KR. OG DEROVER5 PERSONER ØNSKER IKKE AT OPLYSEFLERE END 5 PERSONER
150 = 230 =
0-199.999 KR.1 PERSON15 %
5 %
50 = 160 =
200.000-399.999 KR.2 PERSONER32 %
22 % 24 % 22 % 15 % 12 %1 %
320 = 450 = 220 = 520 = 220 = 130 =
600.000-799.999 KR.4 PERSONER220 = 130 =
22 % 16 %14 %
23 %
16 % 45 %
52 % 13 % 13 % 5 %
13 % 4 %
46 ENERGITILSYNET
5.2. UDBUDSSIDEN
Energitilsynet har på baggrund af sekretariatets undersøgelser af detailmarkedet for gas tilsvaren-de itilsvaren-dentificeret en række forhold på udbudssitilsvaren-den, som kan hindre den fortsatte udvikling hen imod en effektiv og velfungerende konkurrence på detail-markedet for gas.
Energitilsynet har identificeret følgende forhold:
– Forsyningspligtreguleringen
– Tilknytning til forsyningspligt ved flytning – Tildeling af kunder som følge af tidligere og
nuværende regulering – Prisfastsættelsen ved udbud
– Koncernforbindelse og branchefællesskab – Dataudveksling
– Problematik ved to regninger – Bekræftelse fra kunden
I de følgende afsnit uddybes ovennævnte forhold.
5.2.1. FORSYNINGSPLIGTREGULERINGEN Der er flere forskellige forhold ved forsyningspligtre-guleringen, der kan virke som en hindring for en vel-fungerende konkurrence på detailmarkedet for gas.
Overordnet set vurderes det, at forsyningspligten begrænser dynamikken i markedet. Tilstedeværel-sen af forsyningspligten og den regulerede pris (dels via udbuddet af forsyningspligten og dels via de garanterede priser på det basisprodukt, som de tid-ligere forsyningspligtselskaber midlertidigt skal ud-byde), synes at begrænse forbrugernes incitament
til at afsøge markedet, hvormed forsyningspligten (og basisprodukterne) bliver mere end en tilbagefaldsmulighed.
De enkelte ulemper for konkurrencen ved forsyningspligten gennemgås nedenfor.
TILDELING AF KUNDER
En forsyningspligtbevilling dækker et bestemt geografisk område, jf. afsnit 3.2, men som nævnt, er det pt. et enkelt selskab, der har forsyningspligtbevillingen til alle forsyningspligtområder. Dog skal de øvrige tidligere indehavere af for-syningspligtbevillingerne tilbyde et såkaldt basisprodukt, som alle deres forsy-ningspligtkunder pr. 1. maj 2013 blev flyttet over på, hvis de ikke ved forsynings-pligtbevillingens ophør aktivt havde valgt noget andet (de kunne enten vælge den nye forsyningspligt eller et andet produkt i det liberaliserede marked).
På grund af den lave andel leverandørskift må det formodes, at langt hovedpar-ten af naturgasforbrugere får leveret basisproduktet eller forsyningspligtpro-dukt, hvormed forsyningspligtbevillingen og kravet om udbud af basisprodukt fra de hidtidige forsyningspligtselskaber i praksis kan komme til at virke som en deling af markedet, hvor forsyningspligtselskaberne (nuværende og hidtidige), dvs. de koncernforbundne selskaber, hver har fået tildelt kunder. Med den lave andel leverandørskift betyder dette, at de nuværende og de hidtidige forsy-ningspligtselskaber har et stort og sikkert kundegrundlag, som vurderes kun i begrænset omfang reelt at være konkurrenceudsat. Derudover har de hidtidige forsyningspligtselskaber den fordel, at de er kendt i lokalområderne.
De nuværende og hidtidige forsyningspligtselskaber kan således i højere grad tillade sig alene at fokusere på deres egne distributionsområder, idet der ikke er det samme behov for at markedsføre sig uden for deres egne forsynings-områder for at opnå en sikker indtægt. Dette understøttes også af tidligere forskning, der viser, at når elforbrugere stilles overfor en defaultmulighed, gør de i stort omfang brug af denne mulighed fremfor at bruge tid på at orientere sig og selv tage stilling23, og det samme må forventes at være tilfældet for gasforbrugere.