3.2 Analyse af interviewet
3.2.4 Kroppen og fysisk aktivitet
De tre interviewpersoner var alle enige om, at idræt havde forbedret deres livssituation. To af dem tog ikke længere medicin, og den tredje overvejede kraftigt at skære ned på for-bruget, hvilket kun afhang af årstiden, da hun var bange for at falde i en vinterdepression.
Hun fortalte dog også, at hun de foregående år har haft dybe depressioner i november og vintermånederne på trods af stort medicinforbrug, men at hun indtil videre havde klaret det glimrende, da jeg talte med hende i starten af december. Hun er selv overbevist om, at det er hendes ophold i Fremtidsfabrikken, der har gjort den store forskel. Anne lægger vægt på den store forskel i hendes kropsfølelse, hvor hun før havde rigtig ondt. Et meget sigende citat er:
”Det gør bare ikke så ondt at være i mig længere.”
I forhold til dette udsagn har idræt en meget stor betydning. For det første betyder idrætten, at hun får brugt sin krop, at hun får pulsen op og motioneret hele kroppens led. Dette bevirker, at leddene bliver strakt igennem og smurt, og tilmed at blodgennemstrømningen bliver bedre, og dermed kommer hendes krop nemmere af med de affaldsstoffer, som ellers kan ophobe sig i musklerne. Et andet aspekt af idrætten er de hormoner, der udskilles under og efter fysisk aktivitet. Disse hormoner højner humøret, men virker også smertelindrende på kroppen, hvil-ket har været et stort plus for denne unge kvinde. Hormonerne giver også en energi, hvilhvil-ket har været meget givende i dette tilfælde. Anne kunne førhen sove det meste af en dag, men nu klarer hun sig uden middagslure.
I litteraturen findes der flere kilder på den positive effekt af fysisk træning for personer med forskellige psykiske lidelser, men der er indtil videre kun lavet få studier, som entydigt beviser fysisk aktivitets virkning. Dog ved man, at mange personer med psykiske vanskelig-heder også døjer med livsstilssygdomme på grund af en inaktiv hverdag og usunde kostvaner.
På denne måde kan man argumentere for, at fysisk aktivitet er gavnligt, da der er mange og entydige beviser på, hvordan dette kan forbedre kroppens velvære.
Analyseafsnit
Der har været stor debat om virkningen af motion på recept, da der ikke var ret stor evi-dens for, at det virkede (Bredahl, 2010). Dette kan skyldes den måde, det er tilrettelagt på, da mange praktiserende læger har haft et mekanisk syn på patientens krop. Dette har medført en forskrift om at dyrke fysisk aktivitet, men ikke en forskrift for hvordan, og rammerne er ikke blevet lagt for patienten, hvilket kan have givet stort frafald. Noget af det, der er evidens for virker, når man taler adfærdsændring i forhold til fysisk aktivitet, er sociale relationer. Derfor bør man tage dette med i overvejelserne i forhold til tilrettelæggelsen af motion på recept.
Især Anne har mærket på egen krop, hvad motion kan gøre for en person med psykiske vanskeligheder og en krop, der var i potentiel fare for livsstilssygdomme. Hun følte nærmest, at hendes krop var helt død. Hun havde en følelse af at have en krop som en 70-årig. Hun levede mere eller mindre af kaffe og cigaretter og bevægede sig helst ikke ud af sin seng. Hun fortalte blandt andet om de tidlige år af sin sygdom, hvor hun fra kommunens side fik at vide, at hun burde dyrke noget motion. Men som hun siger, så er det bare ikke så nemt, som det ser ud til. Når man ikke en gang kan overskue at gå i Netto, så er det helt umuligt at løbe sig en tur.
Det var først, da hun for fem måneder siden kom på Fremtidsfabrikken, at hun igen be-gyndte at dyrke motion – mere end 10 år efter hun holdt op på grund af sin sygdom. Anne havde dengang, som nu, brug for at blive taget i hånden og blive fastholdt i en sund livsstil.
Det stod også klart for hende nu, at det vil blive svært at fortsætte et aktivt liv, når hun efter nytår ikke længere går på Fremtidsfabrikken. For hende bliver redningen at skemalægge al fysisk aktivitet, at komme i Idrætshuset fast, og at finde en træningsmakker, der kan skrive hende en opmuntrende sms-besked inden træning.
Motion er altså godt, og motion på recept er en rigtig god idé, det skal bare justeres og til-passes et menneskes behov for hjælp, stabilitet og fastholdelse. Det nytter ikke at kaste disse mennesker ud i et almindeligt fitnesscenter, hvor de vil føle sig anderledes og forkerte, som Christian siger.
3.2.6 En anderledes sygdomsforståelse
Christian har gennem sit lange sygdomsforløb været udsat for flere diagnoseforslag, trods sin unge alder. Dette har bevirket, at han siden en alder af 16 år har været indlagt på lukkede psykiatriske afdelinger flere gange, samt prøvet meget forskellig medicin. Dog valgte han at stoppe med at tage medicin, idet han føler, at motion hjælper ham langt bedre, hvilket også er tilfældet for Buster.
Fælles for alle tre interviewpersoner er, at de alle har fået tilbudt mange typer behandling i et etableret system uden, at det for nogen af dem har haft mærkbar effekt. For Anne har det især været kontakten med Idrætshuset og de recovery-tilbud, der gives her, der har hjulpet med at holde vanskelighederne i skak. Alle tre interviewpersoner giver samstemmende ud-tryk for, at motion og samvær mindsker behovet for medicin, hvorfor disse tilbud burde være noget af det første, man bliver rådet til, når man får en diagnose på psykiske vanskeligheder.
Ud fra mit interview vurderer jeg, at man med fordel kan flytte fokus fra medicinsk be-handling til brugen af fysisk aktivitet. Heldigvis er der megen forskning, der peger i denne retning, men det kræver et godt samarbejde mellem de forskellige instanser i det socialpsy-kiatriske sundhedssystem. Frem for at isolere psyken fra kroppen hos personer med psykiske vanskeligheder som noget, der skal medicineres og derved ”laves”, bør man se på krop og
psyke som en helhed, der skal motioneres, luftes og plejes i sociale relationer for at skabe en balance og ro.
Der findes mange måder at opfatte psykiske vanskeligheder på, og dermed kan diagno-serne være vidt forskellige hos en enkelt person alt efter hvem, der stiller dem. For eksempel blev Christian tidligt diagnosticeret paranoid skizofren, men på grund af modsigelser fik han en ny diagnose lydende på posttraumatisk stresssyndrom. Dette lyder plausibelt, da han sam-tidig fortæller om den svigt og vold han oplevede i hjemmet som barn.
Han fortæller blandt andet om, hvor udholdende han er i forhold til at undertrykke sine basale behov, så som søvn og sult. Han opfatter det selv som en styrke, men ifølge Hart (2011) er dette tegn på dissociation, hvilket kan tilbageføres til en barndom præget af svigt. Ud fra dette forestiller jeg mig, at Christian er et menneske, der er disponeret for nogle psykiske vanskeligheder, hvilke er præget af og kommer til udtryk som følge af den hårde barndom, som han har oplevet. Igen kan jeg forestille mig, at meget af det ubehag, som Christian har oplevet gennem sit lange behandlingsforløb, kunne være undgået med en tidligere indsats med et socialpsykiatrisk fokus med fysisk aktivitet som et kerneelement.
3.3 Regionale- og kommunale tilbud
Inden for det danske sundhedssystem er der mange organisationer, tilbud og afdelinger, som beskæftiger sig med recovery for mennesker med psykiske vanskeligheder. Nogle af disse er regionale tilbud, mens andre er kommunale. Da der findes forskellige behandlingssystemer inden for hver lille enhed, er det ikke altid lige let at få disse til at samarbejde. Som både Anne, Buster og Christian er enige om, er det ikke nemt at blive henvist til et kursusophold på Fremtidsfabrikken, da man skal være heldig at være tilknyttet en organisation, et tilbud eller en afdeling, hvor tilbud som Fremtidsfabrikken bliver foreslået.
Diskussion
4 Diskussion
4.1 Fysisk aktivitet som medicin?
Ud fra mit interview med de tre unge mennesker er der specielt én ting, der er særligt inte-ressant. Alle tre interviewpersoner har en diagnose inden for skizofrenispektret, men den, der har den mildeste form for skizofreni, er også den eneste, der får medicin for sin sygdom.
Anne tager enormt meget medicin for sin skizotypi, hvorimod hverken Buster eller Christian tager medicin. Christian er lidt et særtilfælde, da der er sået tvivl om hans diagnose, men som Buster siger, er der ingen tvivl om hans diagnose; han er paranoidskizofren med konstante og voldsomme psykoser. Alligevel virker han umiddelbart til at være den, der klarer sig bedst.
Der kan derfor sås tvivl om, hvorfor den psykiatriske behandling fortsat bygger på medi-cinering på trods af den store viden om bivirkninger og ikke mindst alternativer. Man kan naturligvis ikke slå alle over en kam, men for rigtig mange mennesker vil fysisk aktivitet givetvis kunne træde i stedet for den medicin, der gives mod psykoser og depressioner i for-bindelse med psykiske vanskeligheder så som skizofreni.
4.2 Recovery – hvad er det?
Idrætshusets tilbud bygger teoretisk på nogle modeller, som skal målsætte og evaluere kur-sisternes recovery. Eksempelvis bygger meget af husets recovery, ifølge hjemmesiden, på Recovery-stjernen, som er et effektstyringsværktøj til at evaluere, hvor langt den enkelte kur-sist er i sit forløb. For mig virker det som om, denne model er udviklet for at holde øje med, hvordan de enkelte kursister udvikler sig og dermed, hvor godt Idrætshuset klarer sig frem for at interessere sig for den enkeltes velfærd. Desuden bygger undervisningen på Lifestyle Redesign-teorien, som fokuserer på kursistens viden om sundhed i forskellige aspekter.
Jeg er ikke i tvivl om, at disse modeller og teorier er et godt udgangspunkt, men man skal huske, at recovery ikke er en reparation af mennesker, men en hjælpende hånd til at få dem på rette vej. I mit møde med Idrætshuset og de tre brugere, fik jeg øjnene op for, hvad recovery er for dem, der står i en vanskelig livssituation. For disse mennesker betyder teorier og modeller intet, hvis blot de modtages af åbne arme, varme sind og en skulder at kunne græde ud ved.
Der skal ikke sås tvivl omkring effekten af undervisning og målsætning, men for de tre men-nesker, jeg har mødt, er det personalets relationelle evner og engagement, der er altafgørende for recovery.
Et initiativ som Min Vej (se s. 13) skaber mulighed for, at kursisterne kan få et indblik i deres livssituation på en spændende og progressiv måde. Gennem applikationen Min Vej kan den enkelte rapportere om sin hverdag og derved vurdere sin livssituation på en innovativ og spændende måde. Og ikke mindst i forhold til egne fokuspunkter og når man selv har lyst frem for til en ugentlig vejledning ud fra en model som forandringskompasset (bilag 1). Jeg mener, det er tiltag som disse, der kan gøre en væsentlig forskel for mennesker med psykiske vanskeligheder. De får et værktøj med i hverdagen, hvor de kan danne sig et overblik over, hvad der gør hverdagen nemmere. Eksempelvis, hvordan det at dyrke ti timers motion om ugen for Buster bevirker, at han kan klare et liv uden medicin.
4.3 Efter Fremtidsfabrikken – hvad så nu?
Et kursus på Fremtidsfabrikken varer normalt ca. fem måneder, men det er muligt at søge om forlængelse, hvis der er plads. Dog er det langt fra alle, der har brug for det, der kan få et ekstra ophold på Fremtidsfabrikken. Én af dem, der er usikre på sin fremtid, er Anne. Efter jul skal hun ikke tilbage på Fremtidsfabrikken og skal nu klare en hverdag ved at benytte det, hun har lært i løbet af de fem måneder. Men er fem måneders kursus i sund livsstil nok til, at man er klar til selv at få en hverdag til at hænge sammen?
Afslutningen på et ophold på Fremtidsfabrikken kan i værste fald betyde, at personen fal-der tilbage til gamle vaner præget af depressioner og usund livsstil. Dette kan måske forebyg-ges ved at lave et obligatorisk udslusningsprogram, hvor kursisten får hjælp og vejledning til at planlægge og strukturere sin hverdag. Et sådant udslusningsprogram kunne sammensættes af én ugentlig vejledning, samt en sms-tjeneste, hvor der automatisk sendes en sms til perso-nen i forbindelse med træning, mødetid på uddannelse eller job og evt. i forbindelse med så basale hverdagsaktiviteter som spisetid. En sådan sms-tjeneste kræver ikke mange ressourcer og kan tilpasses de behov, den enkelte person har for støtte.
Konklusion
5 Konklusion
Mange mennesker med psykiske vanskeligheder opdager først sent i deres behandlingsforløb, hvad idræt og fysisk aktivitet kan betyde for fysisk såvel som psykisk sundhed. Mange bor-gere kan ved hjælp af ugentlige timers motion klare et liv uden medicin og derved undgå de mange bivirkninger, som medicinen kan give og samtidig få mere energi og overskud i deres hverdag. Tilmed nedbringer fysisk aktivitet risikoen for livsstilssygdomme som følge af et in-aktivt liv præget af usunde vaner og ensomhed. På trods af mange års viden om, at fysisk ak-tivitet er gavnligt i et recovery-forløb, er det ikke direkte en del af den gængse behandling af sygdomme som skizofreni. Dette skyldes ofte en dysfunktion i sundhedssystemet som følge af manglende samarbejde mellem regioner og kommuner. Heldigvis er der i disse år kommet mere fokus på såvel fysisk aktivitet, som denne dysfunktion, og der foregår mere forskning på området. Forhåbentlig vil man fremover kunne tilbyde fysisk aktivitet som grundsten til ethvert ungt menneskes recovery, så snart en psykisk vanskelighed opstår.
6 Litteratur
Bøger og artikler:
Bredahl, Thomas (2010): Adherence to physical activity. Odense: University of Southern Den-mark.
Fuchs, Thomas (2010): Phenomenology and Psychopathology. In: S. Gallagher and D. Schmick-ing (Eds.), Handbook of Phenomenology and the Cognitive Sciences, pp. 547-573. SprSchmick-inger.
Hart, Susan (2011); Dissociationsfænomener. 1. udgave. København K: Hans Reitzels Forlag.
Husen, Michael (1996): Det fælles tredje: http://www.michaelhusen.dk/ Padagogik/det-faelles-tredje
Jespersen, Ejgil (2013): Ind fra ensomheden. Om idrætsdeltagelse blandt yngre brugere af so-cialpsykiatriske tilbud. I: Det gør en forskel. Om livsstilsændringer i socialpsykiatrien. Social-styrelsen.
Kvale, Steiner og Brinkmann, Svend (2011): InterView – introduktion til et håndværk. 2. udgave, 4. oplag. København K: Hans Reitzels forlag.
Lüders, Kurt og Jespersen, Ejgil (2013): Idrætsdeltagelse blandt unge med sindslidelser. Move-ments 2013:4. Institut for Idræt og Biomekanik, Syddansk Universitet.
Nodentoft, Merete et al. (2009): Psykoser hos unge. København: Psykiatrifondens forlag.
Nordentoft, Merete et al. (2012): Psykisk sygdom og ændringer i livsstil. København: Vidensråd for forebyggelse.
Staal, Anna (2014): Unge, idræt og recovery. Movements 2014:1. Institut for Idræt og Biome-kanik, Syddansk Universitet.
Stelter, Reinhard (2008): Med kroppen i centrum. 1. Udgave, 4. Oplag. Dansk Psykologisk Forlag
Websites:
Min Vej: www.min-vej.dk
Projektet Integreret forløb for sindslidende: http://www.sfi.dk/pressemeddelelser-4599.aspx?Acti on=1&NewsId=4177&PID=9206
Bilag
7 Bilag
7.1 Bilag 1: Recovery- og livsglædekompasset
7.2 Bilag 2: Recovery-stjernen om erfaring
Bilag
7.3 Bilag 3: Forandringstrappen
7.4 Bilag 4: Spørgeguide
Spørgeguide
Kategori Spørgsmål
Åbningsspørgsmål: – Hvor gamle er I?
– Hvor kommer I fra i landet?
– Hvor længe har I været på Fremtidsfabrikken/i Idrætshuset?
– Hvordan fik I øje på Idrætshuset? Hvorfor begyndte I der?
– Hvad giver det jer/gav det jer at være på Fremtidsfabrikken?
Forhold til idræt: – Hvad dyrker I af idræt nu? – Indenfor/udenfor Fremtidsfabrikken?
– Hvad giver det jer personligt og kropsmæssigt at dyrke idræt?
– Har jeres opfattelse af kroppen og følelse af/i kroppen ændret sig, siden I – begyndte at dyrke idræt.
– Hvordan har I det, efter I har dyrket idræt? Humør, fornemmelsen i kroppen.
– Hvad betyder det for jeres hverdag, at I dyrker idræt? Søvn, smerter, medi-– cinforbrug etc. Løser det en del af hverdagens problemer?
– Mødes I ud over Fremtidsfabrikken, eller mødes I kun her? Hvor ofte mødes I?
– Hvordan er det at være så tæt på andre mennesker i et aktivt fællesskab?
– Har I fået flyttet nogle personlige grænser?
– Hvordan er det sociale netværk i Idrætshuset? Hvordan har I det med – hinanden?
Historie: – Går I på en uddannelse eller har I et arbejde?
– Hvis ja – Hvilken slags uddannelse/arbejde?
– Hvis nej – Har I før gået på en uddannelse eller haft et arbejde? Hvad – stopper jer i at tage en uddannelse eller at få et arbejde?
– Har I dyrket idræt som yngre?
– Hvis ja – Hvilken form for idræt? Hvem fik jer med? Hvad fik I ud af det?
– Hvis nej – Hvorfor ikke?
Fremtid: – Hvad har I af planer om uddannelse og arbejde i fremtiden?
– Vil idræt være en del af jeres liv fremover? Og hvordan? Forening, individuelt – i fitnesscenter, underviser?
– Hvis I selv kunne vælge, hvordan så jeres liv så ud om måske 5 år? Eller 10 – år? Har I nogen fremtidsdrømme i forhold til idræt, at rejse, arbejde osv.?
Se de tidligere udgivelser i rapportserien på CISC’s hjemmeside: www.sdu.dk/cisc
2014:6 Karsten Østerlund: Undersøgelse af ‘DM i foreningsudvikling’: Runde 2 - 2012/2013.
2014:5 Jens Høyer-Kruse og Lau Tofft-Jørgensen: Undersøgelse af idrætfaciliteter i Skanderborg Kommune.
2014:4 Kurt Lüders: Sprækker i ADHD-diskursen.
2014:3 Peter Mindegaard og Bjarne Ibsen: Brugerundersøgelse af AquaPunkt-vandtræning.
2014:2 Bjarne Ibsen: 10 års forskning i bevægelser - CISC 2004-2014: Staturrapport for Center for forskning i Idræt, Sundhed og Civilsamfund - baggrund, undersøgelser og publikationer.
2014:1 Anna Staal: Unge, idræt og recovery: Evaluering af udviklingsprojekt om dræt for sindsli-dende.
2013:12 Maja Ahler: Lars Legemester og HandiLeg.
2013:11 Bjarne Ibsen, Malene Thøgersen og Klaus Levinsen: Kontinuitet og forandring i foreningsliv-et: Analyser af foreningslivets udbredelse, sammensætning og karakteristika i 00’erne.
2013:9 Peter Mindegaard, Bjarne Ibsen, Anne-Merete Kissow og Jan Sau Johansen: Brugerundersø-gelse af undervisning i varmtvandsbassin.
2013:8 Sigrid Alison Rytz, Lars Elbæk og Bjarne Ibsen: Matematik- og læsetræning i en fodboldklub:
Evaluering af Projekt Helhed i B 1909.
2013:7 Jens Høyer-Kruse og Bjarne Ibsen: Undersøgelse af ‘DM i foreningsudvikling’
2013:6 Michael Fehsenfeld, Peter Mindegaard og Bjarne Ibsen: YOUR GAM3: Gadeidræt i udsatte boligområder.
2013:5 Jan Toftegaard Støckel: Fysisk aktivitet i skolefritidsordninger: En analyse af institutionsstruk-turer og kulinstitutionsstruk-turer under forandring.
2013:4 Kurt Lüders og Ejgil Jespersen: Idrætsdeltagelse blandt unge voksne med sindslidelser.
2013:3 Charlotte Skau Pawlowski, Lars Breum Christiansen, Jasper Schipperijn og Jens Troelsen:
EN GOD OMVEJ – Bevægelse i lokalområdet: Samlet evaluering af otte kommunale anlægs-projekter til fremme af rekreativ fysisk aktivitet.
2013:2 Jan Toftegaard Støckel: Evaluering af Anbragte Børn i Bevægelse.
2013:1 Bjarne Ibsen, Malene Thøgersen og Lau Tofft-Jørgensen: Fritidsfaciliteterne i Fredensborg Kommune.
2012:17 Charlotte Skau Pawlowski, Lars Breum Christiansen, Jasper Schipperijn og Jens Troelsen:
Naturparken Mellem Bakkedrag og Dalstrøg - Evaluering af en omdannet græsmark ved boligbebyggelse i Sønderborg.
2012:16 Charlotte Skau Pawlowski, Lars Breum Christiansen, Jasper Schipperijn og Jens Troelsen:
En Voldsom Omvej - Evaluering af en omdannet støjvold i Solrød.
2012:15 Charlotte Skau Pawlowski, Lars Breum Christiansen, Jasper Schipperijn og Jens Troelsen:
2012:11 Charlotte Skau Pawlowski, Lars Breum Christiansen, Jasper Schipperijn og Jens Troelsen:
Byens Arena - Evaluering af en omdannet parkeringsplads ved boligbebyggelse i Høje Glad-saxe.
2012:10 Charlotte Skau Pawlowski, Lars Breum Christiansen, Jasper Schipperijn og Jens Troelsen:
Dronningens Bastion - Evaluering af en omdannet bastion på et historisk voldanlæg i Frederi-cia.
2012:9 Thomas Skovgaard, Kurt Lüders, Jesper von Seelen, Mette Munk Jensen, Bjarne Ibsen, Casper Due Nielsen og Tobias Marling: Svømning i den danske folkeskole.
2012:8 Bjarne Ibsen, Venka Simovska og Henrik M. Larsen: Tilgængelighed til og deltagelse i idræt blandt børn og unge på Vesterbro: Evaluering af DGI-byens børne- og ungeprojekt Go-Active.
2012:7 Bjarne Ibsen ... et al.: Idrættens outsidere - Inklusion eller eksklusion af vanskeligt stillede børn og unge i idræt: Evaluering af puljen til idræt for vanskeligt stillede børn og unge.
2012:6 Jan Arvidsen, Karen Dalgaard Pedersen og Søren Andkjær: Rum og rammer for Aktivt Udeliv:
Et litteraturstudie om naturlige omgivelsers betydning for Aktivt Udeliv.
2012:5 Bjarne Ibsen: Human Resource Management for Volunteers in Sports Organisations in Europe.
2012:4 Charlotte Skau Pawlowski og Jens Troelsen: EN GOD OMVEJ - Bevægelse i lokalområdet:
Kvalitativ analyse af den kommunale planlægnings- og implementeringsproces forbundet med
Kvalitativ analyse af den kommunale planlægnings- og implementeringsproces forbundet med