• Ingen resultater fundet

Ved kraftfoderets tildeling tages hensyn til kviernes huld og afstanden til kælvningen

In document Afkomsprøver med tyre xrx (Sider 36-44)

33

b. Kvier, der skal kælve efter 15. oktober, sættes på græs hele døgnet. Kvi-erne får dog tilskudsfoder, hvis de ikke kan klare sig med græs alene.

Senere kommer kvierne på stald om natten og bliver fodret som anført i tabel 4, men de får dog adgang til græsmarken om dagen, hvis vejret iøvrigt er godt. Såvel med hensyn til kraftfodertilskuddet som indbin-dingsdatoen tages hensyn til kviernes huld og kælvningsdato, da man bestræber sig på at få kvierne til at kælve i så ensartet foderstand, som det er muligt.

Tabel 4. Foderplan før kælvningen.

Table 4. Rations before calving

f. e. g ford, renprotein f.u. g digest, true protein

4 f.e. roer (f.u. beets) 4,0 152 1 f.e. roetop (f.u. beet top) 1,0 120 2 kg kraftfoder (kg concentrates) . . 2,0 296 lait (Total) 7,0 568

Kraftfoderet havde følgende sammensætning:

35% blanding I 48% byg 15% hvedeklid

2% dikalciumfosfat

Blandingen indeholdt 0,99 f.e. og 148 g ford, renprotein pr. kg.

Fodermængderne sættes gradvis op til de mængder, som er anført i tabel 4. I de sidste ca. 10 dage før kælvningen går kvierne lidt efter lidt over på vinterfoderplanen, og der anvendes 5-10 kg kålroer og 0,5 kg blanding I pr. kvie daglig plus bederoer, roetop eller ensilage, hø og halm samt blanding II. I dagene lige før og efter kælvningen fodres kvierne ret svagt, så deres ædelyst hele tiden bliver den bedst mulige.

I den tid kvierne er på græs, har de lejlighed til at æde af en mineral-stofblanding, som er sammensat af 2 dele dikalciumfosfat, 2 dele dinatrium-fosfat og 1 del kogsalt.

2. Vinterperioden.

Fra kælvningen og indtil udbindingen fodres kvierne efter vinterfoder-planen, som er anført i tabel 5. Så snart kvierne er normale efter kælvnin-gen, fodres de dog efter en ydelse, som er 2 kg 4 % mælk højere end den konstaterede. Dette ekstra tilskud gives kun i de første 6 uger efter kælv-ningen. Efter denne tid tildeles foderet efter ydelsen i den foregående uge.

3

34

Tabel 5. Vinterfoderplan for afkomsprøvestationerne.

Table 5. Winter rations for progeny testing stations Ydelse kg kraftfoder Foderenheder lait pr. dag

kg kg concentrates Feed units Total per day

d°L i^—r— g ford,

renprot.

g digest.

true protein

823 Jerseykvierne får dog kun 1,0 f.e. kålroer og 3,0 f.e. bederoer pr. kvie daglig.

Såvel kålroer som bederoer undersøges for tørstofindholdet, og resul-tatet fra disse analyser danner grundlag for roefoderets størrelse. Af kål-roer og bedekål-roer medgik der henholdsvis 9,52 og 6,32 kg til 1 f.e., medens de tilsvarende tal i 1962-63 var 9,32 og 6,33. Selv om roeavlen var stor i efteråret 1963, var tørstofprocenterne næsten lige så høje som i det fore-gående år for kålroernes vedkommende, og med hensyn til bederoerne lå tørstofprocenten på samme niveau for de to sidste år. Den gennemsnitlige tørstofprocent i kålroer og bederoer blev henholdsvis 11,55 og 17,41. Når kålroerne er opfodret, erstattes de med bederoer.

I roeoptagningstiden anvendes 10 kg roetop som erstatning for ensi-lagen. Roetopensilagen undersøges hver 14. dag, og der er regnet med 1,25 kg organisk stof til 1 f.e. Foderværdien udregnedes ved vinterperiodens slutning på grundlag af den kemiske analyse fra det opsamlede tørstof fra de indsendte prøver. Beregningerne viste, at der medgik 1,63 kg tørstof eller 1,29 kg organisk stof til 1 f.e. De tilsvarende tal i 1962-63 var 1,69 og

mælk Bl Yield in kg j '

4 % fat Mix. corrected ture

muk i 6,5- 7,4 1,40 7,5- 8,4 1,55 8,5- 9,4 1,70 9,5-10,4 1,85 10,5-11,4 2,00 11,5-12,4 2,00 12,5-13,4 2,00 13,5-14,4 2,00 14,5-15,4 2,00 15,5-16,4 2,00 16,5-17,4 2,00 17,5-18,4 2,00 18,5-19,4 2,00 19,5-20,4 2,00 20,5-21,4 2,00 21,5-22,4 2,00 22,5-23,4 2,00 23,5-24,4 2,00 24,5-25,4 2,00 25,5-26,4 2,00 26,5-27,4 2,00 27,5-28,4 2,00 28,5-29,4 2,00

Bl. II Swedes Beets

1,5 roetop Silage beet or

35

1,30. Der medgik 10,09 kg roetopensilage til 1 f.e., og det lå på samme niveau som de foregående år. På nogle af stationerne anvendtes græsensi-lage. Den gennemsnitlige tørstofprocent i græsensilagen blev 19,59. Der medgik 1,40 kg tørstof til 1 f.e., og det svarede til 7,21 kg græsensilage.

I nedenstående oversigt findes oplysninger om fodermidlernes kemiske sammensætning og foderværdi:

Rå- Ren- Rå- N-fri Træ- g ford, prot. prot. fedt ekstr. st. stof f.e. renprot.

Fodermiddel % % % % % pr. kg pr. kg Blanding I . . 34,53 32,91 6,19 32,20 10,52 1,11 288 Byg 9,37 8,86 1,76 66,53 3,90 0,99 65 Hvedeklid . . 13,84 12,58 4,10 54,21 9,17 0,80 108 Hø 9,70 8,15 1,66 35,08 30,72 0,46 45

Tallene er gennemsnit af analyserne fra samtlige stationer. Blanding I indeholdt lidt mindre protein end i 1962-63, men til gengæld var der et højere indhold i byg og hvedeklid. Der var lidt højere indhold af råfedt i blanding I end i 1962-63. De fleste af tallene lå dog på samme niveau som i det foregående år.

Kraftfoderblandingerne havde følgende sammensætning:

Blanding I Blanding II 40% bomuldsfrøkager 35% blanding I 17% sojaskrå 15% hvedeklid 10% solsikkekager (ekspeller) 48% byg

18% kokoskager 2% dikalciumfosfat 8% hørfrøkager

5% fl. melasse 2% dikalciumfosfat

Blanding II indeholdt 0,99 f.e. og 148 g ford, renprotein pr. kg i gen-nemsnit for alle stationer, medens de tilsvarende tal for 1962-63 var 0,97 og 146.

Mineralstofindholdet pr. kg blev udregnet til følgende i de to kraftfoder-blandinger:

g Ca g P

Blanding I 7,7 12,2 Blanding II 8,1 11,4 Kraftfoder, kålroer, bederoer, roetop og ensilage vejes ud til de enkelte kvier ved hver fodring, medens høet vejes ud til nogle kvier eller et helt hold ad gangen. Forbruget af halm kontrolleres et par gange om ugen.

Tabel 6 giver oplysning om ydelse og tilvækst i vinterperioden samt om foderforbruget på de enkelte hold. Foderforbruget er selvfølgelig størst for de højestydende hold, men da der er nogen forskel i vinterperiodens længde fra hold til hold, har dette givet sig udslag i nogen variation i

foderfor-36

Tabel 6. Ydelse, tilvækst e Table 6. Yield, gain and fee

Tyrens navn Name of bull

R.D.M.:

1 Kolding Holm 36 2 Ingo Øst

3 Horsens Prins

4 Kolding Sortemose 28 . . . 5 Rik Vallensgaard

6 Han Herreds Thor 7 Midtsjællands Bak 8 Holbæk Oddgeir 9 Hjørring Od 10 Skive Himmerbo 11 Dybbøl Vig 12 Give Kejser 13 Nordfyns Lind 14 Ringkøbing Ole 15 Reza

16 Egholm Ejlekær

17 Aarup Vestfyns Haab . . . 18 Taurus Major

19 No Vinkel 20 Elo

21 Herning Ejlekær . . . 22 Give Od

23 Elbo Gavn 24 Hjørring Arne 25 Bjerringbro Hejn 26 Rødding Sverre 27 Sortemose Sydvest 28 Hornshøj Rolf 29 Faaborg Wano 30 Centrums Marsk 31 Varde Nør 32 Horsens No 33 Ribe Svan 34 Bornholms Nøk 35 Ødsted No 36 Møns Allan 37 Dybbøl Bill 38 Ribe Klak 39 Anders Østlolland 40 Carlsro X 41 Herning Dux 42 Aarup Vestfyns Mod 43 Varde Bro

44 Varde Mar Gns. (Average)

Antal

Antal foder- Mælk Fedt døtre dage kg % Number No. of

of feeding Milk Fat daughters days kg %

18

Smørfedt kg Butterfat

kg Butter

kg

37

xlerforbrug i vinterperioden.

wsumption in the winter-period

V æ g t i vinter-period

569

Kraftfoder, f. e.

Blån- Blan-ding Blan-ding

I II Concentrates

f.u.

Swedes f.u.

Silage f.u.

renprot.

k g

Udbind, dato

On Pasture

date

38

Antal 4% Vægt Antal foder- Mælk Fedt Smørfedt Smør mælk i kg Tyrens navn døtre dage kg % kg kg kg eft. kæl Name of bull Number No. of kg Weight in

of feeding Milk Fat Butterfat Butter 4% after daughters days kg % kg kg F.C.M. calving

S.D.M.:

1 Hjørring Foch 21 211 3979 4,56 181,62 204 4316 2 Han Herreds Juvel 20 208 3691 4,53 167,09 188 3983 3 Skjern Foch 17 205 4108 4,10 168,48 189 4170 4 Reuter , 20 210 3842 4,42 169,79 191 4084 5 Drost 19 208 4021 4,16 167,41 188 4119 6 Morsø Rykind 17 213 3883 4,24 164,82 185 4026 7 Sdj. Blok 21 208 3746 4,38 164,05 184 3959 8 Hjørring Matrose 19 199 3186 4,60 146,54 165 3472 9 Aarhus Coba 21 210 3646 4,37 159,34 179 3849 10 Bjerringbro Steffen 19 192 3434 4,10 140,71 158 3484 11 Napoleon 20 206 3646 4,23 154,27 173 3772 12 Aarhus Pietje 19 215 3468 4,44 154,01 173 3697 13 Lemvig Halling 17 201 3457 4,11 142,20 159 3516 14 Aalborg Træf 19 211 3184 4,45 141,76 159 3400 15 Sdj. Hof 19 201 3262 4,20 136,87 153 3358 16 Haskera 19 208 3264 4,30 140,52 158 3413 17 Varde Jens 17 198 3252 4,08 132,68 149 3291 18 Sdj. Erko 17 211 3176 4,11 130,67 146 3231 19 Varde Kejser 18 207 2932 4,40 128,90 145 3106 20 Berk 20 205 2945 4,37 128,84 145 3111 21 Egholm Ponto 19 197 3217 4,01 128,88 144 3220 22 Skive Holt 20 195 2991 4,08 121,96 137 3026 23 Herning Samiel 16 201 2720 4,29 116,60 131 2837 24 Varde Titus 20 197 2859 4,06 116,14 130 2886 Gns. (Average) 19 205 3413 4,28 146,01 164 3555 Jerseyrace:

1 Morsø Bremer 19 186 2627 6,51 171,12 194 3618 2 Hjørring Alf 19 207 2817 6,49 182,92 208 3870 3 Hjørring Prins 19 200 2646 6,44 170,43 194 3615 4 Årup Vestfyns Stig 20 202 2663 6,11 162,71 185 3506 5 Primus 17 185 2462 6,08 149,69 170 3230 6 Nordfyns B. W 18 195 2570 6,01 154,37 175 3344 7 Randers Masta 18 196 2591 6,08 157,42 179 3398 8 Morsø Blach 20 190 2354 6,44 151,56 172 3215 9 Bjerringbro Skov 18 198 2452 6,19 151,85 172 3259 10 Århus Lyng 19 211 2458 6,16 151,34 172 3253 11 Langelands Seden 20 185 2081 6,52 135,64 154 2867 12 Hadsten Milling . . . . 15 186 2251 6,06 136,44 155 2947 13 Dybbøl Munk 18 198 2349 6,18 145,24 165 3118 14 Fåborg Lyng 20 203 2285 6,40 146,32 166 3109 Gns. (Average) 19 196 2472 6,26 154,79 176 3311 D.R.K.:

1 Aabenraa Reform 20 203 3087 4,01 123,77 139 3092 53?

Gns. af alle hold 19 201 3273 4,64 151,74 171 3585 (Average of all groups)

39

V æ g t i k g ved udbind.

/eight in ig end of winter-period

579

Kraftfo ier.f. e.

Blån- Blan-ding Blan-ding

I II Concentrates

f.u.

Swedes f.u.

Roetop Ensilage f.e. f.e.

Beet Silage top

renprot.

f.e. k g

40

bruget. På næsten samtlige stationer hævedes roef oderet omkring 1. februar med 0,5 f.e. og blanding I med 0,3 kg, samtidig med at blanding II redu-ceredes med 0,8 kg.

På flere stationer blev noget af høet erstattet med ensilage eller blan-ding II, men der blev dog i reglen anvendt ensilage. Denne nedsættelse af hørationen begynder normalt tidligst i januar måned.

Vinterperioden blev på 201 dage i gennemsnit af alle hold mod 204 i

1962-63. Det gennemsnitlige grovfoderforbrug for alle hold blev 1410 f.e.,

medens det var 1387 i 1962-63. Der anvendtes således mere grovfoder i

det forløbne prøveår end i 1962-63, hvor det kneb lidt med mængden af

bederoer på flere stationer.

In document Afkomsprøver med tyre xrx (Sider 36-44)