Konsekvenser af seksuelle normbrud – de unge kvinder

De unge kvindelige informanter, som har levet et dobbeltliv med sex før ægteskab og er blevet opdaget af deres familie, har alle været udsat for fysiske eller psykiske former for vold.

Konsekvenserne har konkret taget form af fysisk vold, genopdragelsesrejser til hjemlandet, udstødelse fra familien i form af ”social død” samt forsøg på at gennemtvinge tvangs-ægteskaber og lægetjek af jomfruelighed. Ligeledes beretter informanter om, at tilsvarende former for straf har ramt nære kvindelige familiemedlemmer, fx søstre og kusiner, som har begået lignende normbrud og er blevet opdaget af familien. I det følgende opridses en række casefortællinger som eksempler.

Salma fortæller, at hun før i tiden ”har været en af de helt slemme”, som rigtigt godt kunne lide at gå i byen sammen med sine ”slemme veninder”, og at hun både har røget og drukket meget. Hun har også haft skiftende kærester og har haft sex med mindst én af disse

kærester. Selvom Salma har forsøgt at skjule dobbeltlivet, har det været relativt åbenlyst, og både hendes mor og storebror har reageret voldsomt. Salmas storebror har således reageret ved at give hende ”tæsk”, når han har fundet ud af, at hun har været i byen:

Rigtige tæsk?

Ja, ja. Rigtige tæsk. Jo, det har jeg fået masser af. Men hvad hedder det, men det er ikke…

127 Interview med Sharaf, mand, 23 år, oprindelsesland: Libanon (palæstinensisk).

Altså, så er det jo sket, så har han [storebroren] fundet ud af det igen, og så sker det igen, og så sker det igen. Og til sidst så bliver han træt af det jo, fordi jeg stopper jo ikke af, at de bliver ved med at slå mig. Så det var godt, det jeg gjorde nu.¹²⁸

Efterhånden har Salma valgt at tilpasse sig familiens krav i langt højere grad. Hun er holdt op med at gå i byen og er begyndt at signalere en højere grad af religiøsitet for at imødekomme familien, blandt andet ved at begynde at gå med tørklæde. Dette har – i hvert fald indtil videre – fået volden til at stoppe.

Noor fortæller, at hun allerede fra en meget tidlig alder levede et dobbeltliv. Efter et seksuelt normbrud, som blev opdaget, blev hun udstødt fra sin familie og overnattede på skift hos forskellige etnisk danske familier. Hendes far fortalte ikke omverdenen den rigtige historie, da det hed sig, at hun var flyttet på grund af en konflikt med sin mor. Noor fortæller, at hun stadig – flere år efter – er psykisk mærket af familiens udstødelse:

Jeg var lukket ude. Han [faren] kendte mig ikke. Hvis han mødte mig på gaden, så kendte han mig ikke.[…] Jeg kunne ikke tåle det. Fordi jeg kan godt lide min far, jeg kan godt lide mine forældre, selvom jeg synes, han var ond ved mig. Men jeg kan godt lide ham. Der er rigtig mange ting. Jeg går til psykolog, og jeg har rigtig mange ting, problemer og sager. Og det er lidt på grund af ham, vil jeg sige. Det er lidt på grund af dig. Men han vil aldrig indrømme det, han vil aldrig sige: ’Du er mit barn, og jeg har gjort dig fortræd. Undskyld’. For det vil helbrede mig, ligemeget om det er om tyve år eller om han siger det nu. Det vil helbrede mig lidt. Eller det vil hjælpe mig lidt på vej.¹²⁹

Som reaktion på sin ”sociale død” tilbragte Noor flere år i udlandet. Hendes far havde selv opfordret Noor til at rejse væk. På den måde var hendes normbrud ikke så tydeligt over for det etniske minoritetsnetvæk, og det kunne nemmere glemmes med tiden. I lighed med Salma har Noor som reaktion på straffen valgt at søge tilbage mod en tilpasning til familiens normer for at opnå en større accept og anerkendelse fra forældrene. Hun har indgået et ægteskab med sin kæreste og er også begyndt at gå med tørklæde.

Bina fortæller, at hendes søster var meget oprørsk og tog til fester og ”gjorde det hele”. Da forældrene opdagede omfanget af søsterens normbrud, valgte de at straffe søsteren med både fysisk vold og ”kold luft”, hvorefter de truede begge søstre med genopdragelsesrejse:

Det var min far, han slog hende. Og det gjorde min mor også. Og så ville de ikke tale med hende i flere uger. Så truede de også med at sende os til Pakistan, så vi skulle bo der.

Hvorfor dig, du havde jo ikke gjort noget?

Nej, men det er kollektiv straf. Så kan jeg også lære det. Fordi jeg vidste garanteret også, at hun tog ud, men jeg sagde ikke noget.

Så de fornemmede, at det kunne måske afskrække dig?

Ja.¹³⁰

Også Mariam fortæller, at hendes søster blev udsat for en voldelig straf på grund af et seksuelt normbrud:

128 Interview med Salma, kvinde, 21 år, oprindelsesland: Marokko.

129 Interview med Noor, kvinde, 22 år, oprindelsesland: Libanon (palæstinensisk)/Danmark.

130 Interview med Bina, kvinde, 20 år, oprindelsesland: Pakistan.

Min mor fandt ud af at min søster havde en kæreste. Og så kan jeg huske, at jeg kommer ind på værelset, fordi min søster råber og skriger, og så kan jeg se, at min mor, hun er helt ude af den. Fuldstændig ude af den... Og så kan jeg bare huske, altså det jeg virkelig husker tydeligt, det er, at min mor bøjer sig sådan over min søster, som ligger på sofaen, og så havde min mor taget, hun havde viklet en ledning om halsen på min søster, og stod og strammede til. Og jeg gik bare i panik, og jeg kunne se på min søster, altså, måske to sekunder derfra, der havde hun nok besvimet. Og så springer jeg bare på min mor og kaster hende væk.¹³¹

Efterfølgende forsøgte Mariams mor at skjule normbruddet for det etniske minoritetsmiljø:

Efterspillet er jo så det, at efter man så føler, at datteren eller søsteren har fået en straf, så begynder man at tænke: ’Okay, sket er sket’, man kan ikke så meget ændre ved det, nu bliver man nød til at tænke på, at folk ikke må snakke. Igen – ære og skam, ikke? Hvis man ikke passer på sin ære, så må man leve i skam. Og derfor tror jeg, at min mor og min søster skulle så til at finde ud af: ’Okay, hvad så?’ Kunne hun så opereres, for at hun kunne blive jomfru igen? Med hensigt på, at hun skulle jo så kunne blive gift.¹³²

Mariam valgte at flytte hjemmefra, efter at hun blev truet med et tvangsægteskab, hvis hun ikke fandt sig en passende mand:

Så sagde hun også til mig: ’Du har et år til at finde dig en mand, eller også så finder jeg en til dig’. Og til sidst, jeg vidste jo godt, at jeg snart skulle væk. Men jeg følte mig bare presset ud til at gøre det, ikke?¹³³

Shada fortæller, at hun midt i sine teenageår i al hemmelighed fik foretaget en abort og efterfølgende fik sat en spiral op. Da hendes mor fik mistanke om, at Shada ikke var jomfru blev Shada sendt tilbage til oprindelseslandet for at blive undersøgt af en læge dér. Allerede som barn var Shada blevet sendt på en genopdragelsesrejse til oprindelseslandet, og hun befandt sig nu i en situation, hvor hun for alvor frygtede konsekvenserne af den afsløring, som ventede hos lægen. Dagen før lægebesøget traf hun en desperat beslutning:

’Fuck, åh, hvad skal jeg gøre nu?’ Mit hjerte dunkede og ’åh nej, jeg er død og kommer aldrig tilbage til Danmark eller der sker et eller andet’. Så snakkede jeg med en fra familien, jeg stolede på. Sagde: ’Hey, du bliver nødt til at gøre et eller andet, jeg skal til lægen i morgen’.

’Fint, jeg kører dig ned på et sted’. Så kom jeg derind. Der var sådan meget… Nu når jeg hører andres erfaringer med at få sådan en spiral ud, så får de sådan varmepude eller sådan, slap af, du ved. Det var bare sådan: ’Op på briksen. Spred benene. Må jeg se?’ og hive den ud. Det er bare ’uuuhhh’ du ved. Det var virkelig en traumatisk oplevelse for mig. Også i kroppen - jeg kan bare huske jeg sad med den der ’urgh’, følelse sådan flere timer efter. Det var så klamt på en eller anden måde. Også fordi min far han var sådan, ikke? Sådan virkelig! Jeg synes det var meget svinsk gjort af ham.¹³⁴

Da det kom til stykket viste det sig, at faren lod det blive ved truslen om et lægetjek. Han havde stillet sig tilfreds med Shadas benægtelse af, at der var behov for et ’mødomstjek’.

Men Shadas handling fortæller noget om hendes meget store frygt for at blive opdaget:

131 Interview med Mariam, kvinde, 25 år, oprindelsesland: Libanon (palæstinensisk).

132 Ibid.

133 Ibid.

134 Interview med Shada, kvinde, 18 år, oprindelsesland: Irak/Libanon (palæstinensisk).

Så det var bare totalt unødigt for mig. Og så skulle komme ud for det her. Så det har været lidt hårdt med min far. Det har ikke været så fedt. Puha, jeg får det sådan helt dårligt bare ved tanken, det er virkelig ubehageligt. Min mor, de har aldrig lagt skjul på, at hvis de fandt ud af at jeg gjorde det, ville det være noget lort. Eller bare efterladt mig med tanken om, at der kunne ske noget helt vildt forfærdeligt, uden at der måske skete det, men man har bare den her frygt. De skaber sådan en frygt inden i dig. Og så længe de, med min far og sådan, jeg tror den kultur har sådan et motto, at ’bange børn er gode børn’.¹³⁵

De ovenstående casehistorier præsenterer de konsekvenser, som afsløringer af seksuelle normbrud har haft for de interviewede kvinder – og deres søstre – i denne undersøgelse.

Datamaterialet rummer ikke eksempler på unge kvinder, som er blevet afsløret i at

overtræde seksualnormen, uden at det har lignende konsekvenser. Men undersøgelsen kan ikke sige noget om, hvorvidt disse konsekvenser er repræsentative. Det er dog tydeligt, at de ovenstående historier bestemt ikke er enestående, hvilket både antallet og karakteren af de sager, som kendes hos RED, Etnisk Konsulentteam og Etnisk Ung, vidner om.¹³⁶

Erfaringerne fra LOKKs Mødomsrådgivning indikerer desuden, at kvindernes frygt for at blive afsløret i at have haft sex før ægteskabet er et udbredt fænomen. I november og december 2013 var der eksempelvis 37 specifikke henvendelser til Mødomsrådgivningen.¹³⁷ Kristina Aamand, der startede mødomsrådgivningen som et privat initiativ i 2009, har givet følgende karakteristik af de typiske henvendelser:

I kulturer hvor æresbegrebet dominerer, handler ære om seksualitet. Seksualitet går hånd i hånd med mødommen. Mødommen er symbolet på ære. De unge henvender sig ikke med ordene: ’Jeg er vist involveret i en æresrelateret konflikt’. Det er ord, som er opfundet af fagfolk. De unge siger: ’F***, jeg har haft en kæreste. Mine forældre må f****** ikke finde ud af det. Hvad skal jeg gøre, hvis jeg ikke bløder på bryllupsnatten?... please help!’.¹³⁸

Myten om at en kvinde, som er jomfru, normalt bløder ved sit første samleje eller at det på anden måde vil være åbenlyst for en kommende ægtefælle, hvis hans brud ikke er jomfru, er i øvrigt udbredt blandt informanterne i denne undersøgelse. Myten bliver endvidere brugt af flere af de unge mænd som et ”faktum”, der legitimerer nødvendigheden af meget store konsekvenser, hvis fx deres søster har sex før ægteskab. Blandt de tydeligste eksempler på denne tendens er Malik. Han fortæller, at han i tilfælde af et seksuelt normbrud fra søsterens side ville anbefale, at hun blev sendt tilbage til oprindelseslandet for at blive gift dér, så det ikke bliver kendt i familiens minoritetsetniske miljø i Danmark. Samtidig fremgår det, at han tidligere i sit liv ville have overvejet at begå æresdrab:

Jeg tror, hvis jeg skulle have gjort noget så havde jeg sendt hende tilbage til Irak. Det havde jeg.

Det er klart.

Ned til noget familie?

135 Ibid.

136 Interview med konsulent Kristina Aamand (8.1.2014) og projektleder Susanne Willaume Fabricius, LOKK (22.1.2014); interview med konsulent Christina Elle, Etnisk Konsulentteam (29.10.2013) og interview med direktør Anita Johnson, RED (8.11.2013). Se også afsnit 3.3.

137 Korrespondance med rådgiver Veronica Kielsholm-Ribalaygua, LOKK (14.1.2014).

138 Kristina Aamand, citeret i LOKK (2012).

Yes, ned til familien og blive gift med en eller anden, hendes fætter eller sådan noget. Det er, der er ikke andet at gøre.

Fordi så kan man stadig bevare æren eller hvad?

Man kan i hvert fald…fordi nu er hun gift og har, så er det manden, der har hendes ære. Fordi jeg tror ikke, jeg ville have hjerte nok til at kunne dræbe hende. Det er jeg sikker på nu, hvordan jeg kender mig selv. Men jeg ville have gjort det.¹³⁹