SAMMENFATNING AF RAPPORTENS RESULTATER
Formålet med pilotundersøgelsen var at udvikle, teste og validere et ud-valg af spørgsmål, der kan danne grundlag for et spørgeskema til obliga-toriske nationale trivselsmålinger i folkeskolen, der efter planen introdu-ceres i skoleåret 2015/2016. Pilotundersøgelsens hovedprodukt består således af udvælgelsen af en række spørgsmål, som med baggrund i anbe-falingerne fra en ekspertgruppe nedsat af Undervisningsministeriet ind-fanger væsentlige dimensioner af skoleelevers trivsel og undervisnings-miljø. Eksistensen af disse dimensioner – i denne rapport kaldet ”skalaer”
– bliver i rapporten påvist empirisk gennem både eksplorativ og konfir-matorisk faktoranalyse.
Det er samtidig lykkedes at identificere 15 spørgsmål, der opfat-tes og besvares efter samme forståelse hos alle elever, uanset alder, køn og etnicitet. Disse spørgsmål er ligeledes robuste over for den indbyrdes rækkefølge og længde på spørgeskemaet (inden for det maksimale antal af 65 spørgsmål) og tidspunktet for trivselsmålingen. De udvalgte spørgsmål kan med fordel anvendes i en shortlist-skala, dvs. som et me-get kortfattet værktøj, der kan danne grundlag for et nationalt måltal for elevtrivsel for elever på mellemtrinnet og opefter, og som, i en kortere udgave, kan anvendes som spørgeramme for elever i indskolingen.
ANBEFALINGER OG FORBEHOLD
Dette projekt bidrager med dels at udvikle et instrument til måling af danske skoleelevers trivsel og undervisningsmiljø, dels at sikre validiteten af dette instrument. De skalaer og bagvedliggende spørgerammer, som er udviklet i forbindelse med dette projekt, er således afprøvet og testet med henblik på at sikre en ensartet måling hen over køn, klassetrin og etnicitet. De yderligere test, vi foretog med henblik på at identificere spørgsmål til måling af trivsel blandt elever i indskolingen, resulterede i en reduceret skala for trivsel til anvendelse blandt denne målgruppe.
Instrumentet kan anvendes til at danne måltal for, hvor god elevtrivslen er, enten som ét samlet indeks eller som scorer på subskalaer for forskellige former for trivsel og undervisningsmiljø. De definerede subskalaer bestod af skalaer vedrørende Interesse for skolen, Kompeten-cer (kognitive og nonkognitive), Ro og orden i klassen, Psykosocialt un-dervisningsmiljø, Fysisk og psykisk velbefindende, Generel skoletrivsel og Fysisk undervisningsmiljø.
Måltallet kan give et øjebliksbillede af elevers aktuelle trivsel i de danske folkeskoler, men instrumentet i sig selv indeholder ikke svaret på, hvordan trivslen kan forbedres i de tilfælde, hvor dette er påkrævet. Mål-tallet kan som sådan være med til at påpege eventuelle trivselsproblemer, men kan ikke selvstændigt danne udgangspunkt for en trivselsforbedren-de indsats. Dertil kræves ytrivselsforbedren-derligere pædagogiske vurtrivselsforbedren-deringer af klassen.
I tillæg hertil kræves der en vurdering baseret på psykologiske el-ler pædagogiske teorier, hvis man ønsker at fastsætte en tærskel for, hvornår trivslen blandt elever kan karakteriseres som ”god” eller ”god nok”. Pilotundersøgelsen kan derfor heller ikke anvendes som baseline eller som standard for trivselsmåling blandt skoleelever – dels er under-søgelsens hovedformål at udvikle og teste selve det spørgsmålsbatteri, der kan anvendes til konstruktion af en skala til måltallet, dels er udtræk-ningen af skoler ikke tilstrækkeligt repræsentativ.32
Det er vigtigt at pointere, at en meget omfattende redigering af det pilottestede spørgeskema indebærer, at validiteten af de skalaer og spørgsmål, vi her har præsenteret, ikke længere kan garanteres. Dette gælder fx ved tilføjelser af et stort antal nye spørgsmål, som ikke er vali-ditetstestet. Omvendt er det naturligvis hensigtsmæssigt at anvende den viden, analyserne fra pilotundersøgelsen bidrager med, til at korrigere og
32. Jævnfør kapitel 4.
forbedre det endelige spørgeskema. Spørgsmål, som viste sig at fungere dårligt, kan med fordel tages ud – eksempelvis spørgsmål, som eleverne havde svært ved at forstå, som forskellige grupper af elever opfattede forskelligt, som ikke gav tilstrækkelig viden om en bagvedliggende skala for trivsel, eller som eleverne følte modstand overfor at besvare.
Endelig bør det fremhæves, at den spørgeramme, der er testet i denne rapport, er udtryk for elevernes egen oplevelse af deres trivsel og undervisningsmiljø. Dette gælder både elevernes vurdering af egen trivsel og egne kompetencer og de forhold, der vedrører elevernes lærere, un-dervisningsmiljø og skole som helhed. I det omfang, vigtige aspekter af trivsel for eleverne ikke kan måles ved at spørge eleverne selv, er dette selvsagt ikke en del af den trivsel, der kan måles gennem den spørge-ramme, der præsenteres her. Der kan således være aspekter af elevernes trivsel, som ikke opfanges.
Spørgerammen udviklet gennem pilotundersøgelsen kan, med de begrænsninger, der er gennemgået ovenfor, danne baggrund for konsi-stente og sammenlignelige målinger af elevtrivsel. Da shortlisten af spørgsmål er meget robust over for, hvilke elever der svarer på spørgs-målene, og hvilken kontekst eleverne befinder sig i, når de svarer, kan shortlisten give et meget stærkt grundlag for i fremtiden at få et præcist billede af elevtrivsel i grundskolen – og også, hvordan trivsel blandt ele-verne udvikler sig. På den måde kan trivselsmålingerne også danne ud-gangspunkt for evalueringer af forskellige tiltag i grundskolen med hen-blik på forbedring af elevernes trivsel.
Afslutningsvis skal det bemærkes, at der, trods den grundige ana-lyse af spørgerammen i pilotundersøgelsen med henblik på at sikre an-vendelsen på tværs af elevgrupper, er behov for at sikre, at også den en-delige spørgeramme, der anvendes til de nationale trivselsmålinger, er robust og kan anvendes til sammenligninger over tid og på tværs af elev-grupper. Desuden bør det sikres, at spørgerammen også i fremtiden for-bliver robust. Man kan forestille sig, at specifikke formuleringer og/eller hele spørgsmål med tiden forældes, fx fordi sprogbruget blandt eleverne forandrer sig. Derfor anbefales det, at spørgerammen med jævne mel-lemrum evalueres.