Specialet udsprang af en undren over, hvorfor danskerne tager velfærdssamfundet for givet, og hvorfor den kulturelle arv ved højtillidssamfundet negligeres. Denne undren skal ses i lyset af Danmarks medlemskab af EU, hvor den fri bevægelighed prioriteres højt. Den opstillede
problemstilling lød som følger: Hvorvidt er den danske velfærdsstat historisk og kulturelt betinget, og hvorvidt bliver velfærdsstaten udfordret i det europæiske samarbejde?
Problemstillingen var inddelt i to separate delanalyser. Første delanalyse har vist, at det danske folk eksisterede før den danske stat. Den danske nationale identitet har gennemgået de tre
udviklingsstadier, som Hastings teori skelner mellem. Det danske folk har udviklet sig fra en etnicitet med et mundtligt sprog til en nation med et fælles skriftsprog. Modersmålets udvikling har betydet, at danskerne har kunne forstå hinanden i højere og højere grad. Den danske identitet har udviklet sig nedefra og op – på tværs af klasser ved hjælp af inkluderende sprog, religion og statsbygning. Analysen har vist, at religionen har spillet en væsentlig rolle for danskerne, og religionen har medvirket til, at danskerne udviklede fælles kulturelle traditioner. En væsentlig pointe ved første delanalyse er ydermere præsternes virke efter reformationen. Både Hastings og Knudsen belyser, at præsternes virke havde en betydning for samfundsudviklingen efter
reformationen. I Danmark har præsternes rolle som formidler mellem bønderne og statsmagten haft betydning for relationerne i befolkningen på tværs af sociale lag. Udbredelsen af modersmålet – først via biblen og senere ved udgivelse af anden litteratur – har betydet, at den danske befolkning
er blevet sin nationale identitet mere og mere bevidst. En levende og mangfoldig litteratur har betydet, at den danske nation har kunnet udvikle sig og skabe en fælles identitet baseret på modersmål. Udviklingen skete på baggrund af undervisning i Katekismen, hvilket er i tråd med Hastings pointe om, at kirken spillede i aktiv rolle i udbredelsen af befolkningens læsefærdigheder.
Desuden viste første delanalyse, at den høje sociale kapital bygger på tillid. Tillid opstår ifølge Putnam på grund af fælles normer og værdier. I tråd med Putnams teori påviste analysen, at tilliden i det danske samfund er vokset op nedefra i befolkningen over en lang årrække. Først ved
udbredelsen af den Lutherske protestantisme, og senere efter bøndernes løsrivelse fra stavnsbåndet ved udbredelsen af organisationer, foreninger og sociale netværk. De folkelige bevægelser dannede grundlag for demokratiet i Danmark, idet bevægelserne startede en demokratiseringsproces, der udviklede befolkningen til aktive samfundsborgere. Den brobyggende sociale kapital er blevet forstærket, idet befolkningen har arbejdet sammen om bl.a. bedre vilkår for den enkelte. Den
enkelte er indgået i et fællesskab for egen vindings skyld, men samtidig har det styrket fællesskabet.
På baggrund af analysens resultater kan det konkluderes, at den danske velfærdsstat er historisk og kulturelt betinget. Den danske nation bygger på et folkeligt fællesskab med fælles værdier og normer. I fællesskabet indgår der en usynlig generationskontrakt, som bevirker at befolkningen har tillid til hinanden på tværs af generationer. Det er generationskontrakten, der gør, at danskerne ikke har noget imod at betale en høj skat, idet skatten betales til fællesskabet.
Anden delanalyse har vist, at præmissen for velfærdsstaten bliver udfordret i det europæiske samarbejde, hvor der eksisterer forskellige velfærdsstater. De danske velfærdsydelser er eksempelvis mere generøse end i Tyskland. Den korporative model i f.eks. Tyskland beror på bidragsbetaling, hvorimod den danske velfærdsmodel beror på et lovligt ophold inden for et territoriel afgrænset område. Det er EU’s princip om fri bevægelighed, der står i stærk kontrast til den danske velfærdsmodel, som beror på en vis ikke-mobilitet.
EU-Domstolens domsafsigelser er blandt andet med til at øge tildelingen af sociale ydelser til mobile EU-borgere, og dermed flytte grænserne for de danske velfærdsydelser. Princippet om henholdsvis direkte virkning og forrang fastslog Domstolen i 1960’erne. Dermed har EU-retten direkte virkning i forhold til medlemslandenes borgere og EU-retten har forrang for nationale love.
Ved præjudicielle spørgsmål må EU-Domstolen ofte fortolke EU-retten for at nå til en afgørelse. I
Danmark er der ikke tradition for, at domstolen kan være politisk, da det i det danske
flertalsdemokrati er de folkevalgte politikere, der er lovgivere. Dermed er den danske
demokratiopfattelse betydelig anderledes end den konstitutionelle demokratiopfattelse, som er den mest udbredte i EU.
Analysen belyste bl.a., at den danske SU-sag betyder, at studerende godt kan have status som arbejdstagere, hvis de har udført arbejde i værtslandet uanset hovedformålet med indrejsen. EU-Domstolens brede fortolkning af arbejdstagerbegrebet og proportionalitetsprincippet havde betydning for udfaldet af dommen. I et dansk perspektiv kan udfaldet af dommen virke urimeligt, idet det danske velfærdssystem bygger på en generationskontrakt. Ud over princippet om
arbejdstagerens fri bevægelighed, så er sammenlægningsprincippet i EU-forordningen fra 2004 også en udfordring for velfærdstaterne, idet sammenlægningsprincippet betyder, at EU-borgere kan have optjent ret til ydelser i andre lande end i det land, der skal foretage sammenlægningen og dermed udbetalingen. Dermed kan EU-borgere få tildelt ydelser uden nogen tilknytning til værtslandet. Selvom Europa Kommissionen har konkluderet, at de mobile EU-borgere ikke kan siges at udgøre nogen økonomisk byrde for værtsmedlemsstaternes velfærdsydelser, så viser analysen, at det kulturelle aspekt spiller en betydelig rolle i spørgsmålet om, hvorvidt tildeling af sociale ydelser til mobile EU-borgere er i orden eller ej.
Putnams teori om social kapital har forklaret danskernes mistillid til mobile EU-borgere. Den afgrænsende sociale kapital forener og forstærker identiteten og homogeniteten i den danske
befolkning. Men samtidig kan denne sociale kapital danne mistillid over for folk med andre værdier end dem, som fælleskabet har. En mobil EU-borger har ikke det samme tilhørsforhold til Danmark, og dermed indgår borgeren ikke i generationskontrakten. Dermed føler danskerne, at deres
velfærdsydelser undergraves ved at ydelserne tildeles borgere, der ikke i ligeså høj grad er berettiget til ydelserne som danskerne selv. Hvis EU via EU-Domstolen er årsagen til, at danske love ikke er tilstrækkelige til at beskytte velfærdsydelserne, så opstår der en mistillid til EU. Desuden har specialet påvist, at rettigheder ikke nødvendigvis forpligter EU-borgerne til at bidrage til
fællesskabet. Da velfærdsstaten bygger på et sæt fælles normer og værdier, kan frygten for at miste velfærdsstaten forbindes med frygten for at miste den nationale identitet. Hvis rettighedsprincippet øges i forhold til pligtprincippet i EU og dermed også i Danmark, så kan rettighedsprincippet undergrave følelsen af fællesskab og medansvar for helheden. Mister vi fællesskabet, så mister vi
også tilliden, som er præmissen for velfærdsstaten. Humlebien vil derfor få sværere ved at flyve, hvis vi mister tilliden til hinanden i den danske befolkning. Specialets hypotese kan dermed
bekræftes. Den danske velfærdsstat bygger på en tillidskultur, og velfærdsstaten er derfor truet, hvis den høje tillid i befolkningen forsvinder.
Litteraturliste
Abrahamson, Peter (2004). Velfærdens ændrede geografi: Danmark i EU. Social Årsrapport 2004:
Velfærdssamfundets udfordringer, (33-44).
Abrahamson, Peter (2008). Understanding european social policy. Taiwan: Casa Verda Publishing.
Albrechtsen, Rikke (2014, 24. april). Helveg: ja-partierne flygter fra deres EU-ansvar. Altinget.
Lokaliseret d. 24. april 2014 på: http://www.altinget.dk/artikel/helveg-ja-partierne-flygter-fra-deres-eu-ansvar
Andersen, Kristian & Jensen, Morten (2014, 21. januar). Ekspert: Regeringen bryder retsprincipper.
Altinget. Lokaliseret d. 11. maj 2014 på: http://www.altinget.dk/eu/artikel/ekspert-regeringen-bryder-retsprincipper
Appel, Charlotte (2001). Læsning og bogmarked i 1600-tallets Danmark. bind 1. Kbh.: Museum Tusculanum; Det Kongelige Bibliotek.
Appel, Charlotte og Fink-Jensen, Morten (2009). Når det regner på præsten: En kulturhistorie om sognepræster og sognefolk 1550-1750. Skive: Hovedland.
Appel, Charlotte & Fink-Jensen, Morten (2011). Religious reading in the lutheran north: Studies in early modern scandinavian book culture. Newcastle upon Tyne: Cambridge Scholars.
Bach-Nielsen, Carsten (2003). Fyrstebibel eller folkebibel? I: Ingesman P., Bach-Nielsen, C (red), Reformation, religion og politik: Fyrsternes personlige rolle i de europæiske reformationer (s. 73-125). Århus: Aarhus Universitetsforlag.
Barbier, Jean-Claude (2013). The road to social europe: A contemporary approach to political cultures and diversity in europe. Abingdon, Oxon: Routledge.
Beskæftigelsesministeriet (2014, 4. februar). BEU Alm. del endelig svar på spørgsmål 151.
Bislev, Sven (2011). Socialpolitiske modeller. I: Hornemann Møller I., Elm Larsen J. and Abrahamson P. (red), Socialpolitik (s. 117-140). København: Hans Reitzel.
Bohn, Mathias (2014). EU-professor: Thorning og Finland vil tabe dagpengesag. Danmarks Radio, den 11. marts 2014. Hentet d. 24. august 2014:
http://www.dr.dk/Nyheder/Politik/2014/03/11/164211.htm#
Bundesen P., Skov Henriksen L. and Jørgensen A. (Eds.), (2001). Filantropi, selvhjælp og interesseorganisering: Frivillige organisationer i dansk socialpolitik 1840-1990erne. Odense:
Odense Universitetsforlag.
Böss, Michael (2006). Forsvar for nationen: Nationalstaten under globaliseringen. Århus: Århus Universitetsforlag.
Böss, Michael (2013). På vej mod social apartheid? Kristeligt Dagblads Kronik, den 5. april 2013.
Clausen, Bente (2005, 28. december). Gud bevare Danmark. Kristeligt Dagblad. Lokaliseret d. 11.
september 2013 på: http://www.kristendom.dk/danmark/gud-bevare-danmark
Christiansen, Niels Finn, Johansen, Hans Chr. og Petersen, Jørn Henrik (2010). Kapitel 1.
Periodens idestrømninger. I: Jørn Henrik Petersen, Klaus Petersen og Niels Finn Christiansen (red), Frem mod socialhjælpsstaten. Dansk velfærdshistorie, bind 1. 1536-1898 (s. 37-108). Odense:
Syddansk Universitetsforlag.
Esping-Andersen, G. (1990). The three worlds of welfare capitalism. Cambridge: Policy Press.
Eurobarometer (2006). Standard Eurobarometer. Eurobarometer 65. Meningsmåling i EU. Forår 2006. Europakommissionen. Hentet d. 2. september 2014:
http://ec.europa.eu/public_opinion/archives/eb/eb65/eb65_dk_nat.pdf
Eurobarometer (2014). Europeans in 2014. European Commission. Hentet d. 2. september 2014:
http://ec.europa.eu/public_opinion/archives/ebs/ebs_415_fact_dk_en.pdf
Europa Kommissionen (2013, 25. november). Meddelelse fra Kommissionen til Europa-parlamentet, rådet, det europæiske økonomiske og sociale udvalg og regionsudvalget. Fri
bevægelighed for EU-borgere og deres familiemedlemmer: fem foranstaltninger, der gør en forskel.
Lokaliseret d. 11. september på:
http://register.consilium.europa.eu/doc/srv?l=DA&f=ST%2016930%202013%20INIT Europa Kommissionen (2014, 15. januar). Memo. Europa-Kommissionen fremmer den frie bevægelighed for personer. Europa Kommissionen.
Fich, Thomas (2013a). Nye EU-domme udfordrer SU-ordninger. Europaudvalget. Folketinget.
Hentet d. 15. marts 2014:
http://www.eu-oplysningen.dk/upload/application/pdf/c366de7d/12E43.pdf?download=1
Fich, Thomas og Olesen, Lotte (2013b). EU-borgernes adgang til sociale ydelser. Europaudvalget.
Folketinget. Lokaliseret d. 15. marts 2014 på:
http://www.ft.dk/samling/20121/almdel/euu/eu-note/47/1282284.pdf
Folketingets EU-oplysning (2011). Lissabontraktaten: sammenskrevet med det gældende traktatgrundlag. København: Team Rapo.
Fukuyama, Francis (1995). Trust: the social virtues and the creation of prosperity. London:
Hamish. Hamilton.
Fukuyama, Francis (2011). The origins of political order: from prehuman times to the french revolution. England: Profile Books.
Hansen, Peder Munch (2013, 6. december). Tyskland og Storbritannien i spidsen mod
velfærdsturisme. Fagligt EU. Lokaliseret d. 1. maj 2014 på:
http://www.fagligt.eu/Arbejdsmarkedet/Social-dumping/2013/december/RaadetFriBevSoc.aspx Hasting, Adrian (1997). The construction af nationhood: ethnicity, religion and nationalism. United Kingdom: Cambridge University press.
Hauge, Harry og Tolstrup, Michael (2011). Folkelige bevægelser i Danmark: Selvmyndiggørelse og samfundsengagement. Odense: Syddansk Universitetsforlag.
Heilskov, Niels Anton (2014, 24. februar). Overblik: Danske velfærdsydelser er presset af EU.
Danmarks Radio. Hentet d. 9. september 2014 på:
http://www.dr.dk/Nyheder/Indland/2014/02/24/131150.htm
Hessel, Niklas & Villemoes, Søren (2014, 3. januar). Ingen højere. Weekendavisen. Lokaliseret 31.
januar 2014 via Infomedia database.
Holstein, Erik & Jensen, Morten Øyen & Simonsen, Kikolaj (2014, 24. marts). Omstridt EU-forordning behandlet på lukkede møder. Altinget. Lokaliseret d. 15. april 2014 på:
http://www.altinget.dk/eu/artikel/omstridt-eu-forordning-behandlet-paa-lukkede-moeder Hulgård, Lars (2001). Social kapital, demokrati og velfærd: En diskussion af Robert Putnam's ensomme bowler. Social Kritik, 13(75), 12-25.
Jacqueson, Catherine (2010). Unionsborgerens ret til sociale ydelser efter EU-retten - Hvilken vej blæser vinden? EU-Ret & Menneskeret, (3), 152-166.
Jacobsen, Jacob Skov (2014). Analyse: Derfor kæmper Thorning for de danske dagpenge.
Danmarks Radio, den 11. marts 2014. Hentet d. 24. august 2014:
http://www.dr.dk/Nyheder/Politik/Politiske_analyser/Jens_Ringberg/2014/03/11/124329.htm#
Jensen, Morten Uhrskov (2012). Indvandringens pris: På vej mod et fattigere Danmark.
København: People’s Press
Jensen, Morten Øyen (2014a, 27. marts). Lidegaard: EU-samarbejdet vil påvirke vores
velfærdsmodel. Altinget. Lokaliseret d. 4. april 2014 på: http://www.altinget.dk/eu/artikel/lidegaard-eu-samarbejde-vil-paavirke-vores-velfaerdsmodel
Jensen, Morten Øyen (2014b, 8. maj). Regeringen nedstemt i børnecheck-sag. Altinget. Lokaliseret 9. maj 2014 på: http://www.altinget.dk/artikel/regeringen-nedstemt-i-boernecheck-sag
Juravle, Carmen & Weber, Tina & Canetta, Emanuela & Terch, Elena & Kadunc, Martina (2013, 19. september). Fact finding analysis on the impact on Member States’ social security systems of the entitlements of non-active intra-EU migrants to special non-contributory cash benefits and healthcare granted on the basis of resisdence. Europa Kommissionen. ICF GHK & Milieu Ltd.
Kelstrup, M., Sindbjerg Martinsen, D., & Wind, M. (2013; 2008). Europa i forandring: En grundbog om EU's politiske og retlige system (1 udgave ed.). Kbh.: Hans Reitzel.
Kjeldgaard-Pedersen, Steffen (2009). Reformationen. Den store danske encyklopædi. Lokaliseret d.
30. oktober 2013 på:
http://www.denstoredanske.dk/Sprog,_religion_og_filosofi/Religion_og_mystik/Reformationen_og _lutherske_kirke/Reformationen
Knudsen, Tim (2000). Den nordiske protestantisme og velfærdsstaten. Århus: Aarhus Universitet.
Knudsen, Tim (2007). Fra folkestyre til markedsdemokrati: dansk demokratihistorie efter 1973.
København: Akademisk Forlag
Korsgaard, Ove (2004). Kampen om folket. Et dannelsesperspektiv på dansk historie gennem 500 år. København: Gyldendal.
Kristensen, Kim (2013, 15. oktober). EU: frygten for velfærdsturisme er overdrevet. Information.
Lokaliseret d. 11. maj 2014 på: http://www.information.dk/475425
Larsen, Johan Blem (2014, 25. marts). 250 børn i Østeuropa får dansk børnecheck. Danmarks Radio. Lokaliseret d. 1. maj på: http://www.dr.dk/Nyheder/Politik/2014/03/25/074852.htm#
Lauritzen, Thomas & Beim, Hvide Jacob & Klarskov, Kristian (2014, 29. april). EU’s præsident:
Velfærdsturisme er blæst helt ud af proportioner. Politiken. Lokaliseret d. 11. maj 2014 på:
http://politiken.dk/indland/politik/ep_valg/ECE2275389/eus-praesident-velfaerdsturisme-er-blaest-helt-ud-af-proportion/
Levingsen, Klaus (2004). Tillid. I: Peter Gundelach (red). Danskernes særpræg (88-118). Hans reitzels forlag. 2004.
Luasten, Martin Schwartz (2003). Fætre, fæller i troen og fjender. Tro og politik hos Christian II og Christian III. I: Ingesman, Per og Bach-Nielsen, Carsten (red), Reformation, religion og politik:
Fyrsternes personlige rolle i de europæiske reformationer (s. 13-40). Århus: Århus Universitetsforlag.
Løgstrup, Birgit (2011). Stavnsbånd 1733-1800. I Danmarkshistorien.dk. Lokaliseret den 16. marts 2014 på: http://danmarkshistorien.dk/leksikon-og-kilder/vis/materiale/stavnsbaand/
Mailand, Mikkel (2010). 114 Dagpengesystemet og flexicurity-modellen. FAOS, Sociologisk Institut, Københavns Universitet.
Miller, David (1995). On Nationality. Oxford: Clarendon Press.
Neergaard, Ulla & Nielsen, Ruth (2013). EU-RET, Fri bevægelighed. København: Karnov Group Denmark
Pedersen, Inge Lise (1998). Det danske sprogsamfunds historie. I: Kristiansen, Tore og Gregersen, Frans (red), Dansk sproglære. København: Dansklærerforeningen.
Petersen, Klaus og Petersen, Jørn Henrik (2010). Indledning. I: Jørn Henrik Petersen, Klaus
Petersen og Niels Finn Christiansen (red), Frem mod socialhjælpsstaten. Dansk velfærdshistorie, bind 1. 1536-1898. Odense: Syddansk universitetsforlag.
Plovsing, Jan (2013). Velfærdsstaten og dens udfordringer. Danmark: Erhverv & Samfund.
Putnam, Robert D. (1993). Making democracy work, civic traditions in modern Italy. New Jersey:
Princeton Iniversity Press.
Putnam, Robert D. (2000). Bowling alone: the collapse and revival of american community. New York: Simon and Schuster.
Rasmussen, Hjalte (2003). EU-ret i kontekst. København: Forlaget Thomson.
Rasmussen, Hjalte (2004). EU-retlig domsamling. København: Christian Ejlers’ Forlag.
Rasmussen, Hjalte (2008). EU-ret i grundtræk. Frederiksberg: Samfundslitteratur.
Rasmussen, Morten (2014, 28. marts). Kronik: EU-rettens historiske paradoks. Weekendavisen.
Lokaliseret d. 10. april via Infomedia database.
Rejnholdt, Peter (2014, 14. marts). Alle taler om børnepenge. EU-oplysningen. Lokaliseret d. 5. maj 2014 på: http://www.euo.dk/nyheder/euidag/2014/marts/boerneydelser/
Ritzau (2014, 27. februar). Bag om børnechecken: Tysk statsborger udløste balladen. Danmarks Radio. Lokaliseret d. 1. maj 2014 på:
http://www.dr.dk/Nyheder/Politik/2014/02/27/0227154140.htm
Skatteministeriet (2014, 11. marts). Til Folketinget – skatteudvalget. SAU alm. del endeligt svar på spørgsmål 311. Skatteministeriet. Lokaliseret d. 1. maj på:
http://www.ft.dk/samling/20131/almdel/sau/spm/311/svar/1118922/1344691/index.htm
Smith, Anthony D. (2003). Nationalisme: Teori, ideologi, historie [Nationalism.]. København:
Hans Reitzel.
Strange-Petersen, Erik. De folkelige bevægelser. I: Danmarkshistorien.dk. Hentet den 23. februar 2014:
http://danmarkshistorien.dk/perioder/det-unge-demokrati-1848-1901/de-folkelige-bevaegelser/
Støvring, Kasper (2010). Sammenhængskraft. København: Gyldendahl.
Svendsen, Gert Tinggaard & Svendsen, Gunnar L. Haase (2006). Social kapital: En introduktion.
København: Hans Reitzel.
Svendsen, Gert Tinggaard (2012). Tillid. Aarhus Universitetsforlag
SU-rådet (2001). Debatoplæg. SU et uddannelsespolitisk redskab - status og videreudvikling.
Januar 2001. 2. udgave. SU-rådet: Danmark. Lokaliseret d. 20. april 2014 på: http://www.su-raadet.dk/oplaeg/debatopljan01.pdf
Thyssen, Ole (1999). Kommunikation, kultur og etik. København: Handelshøjskolens forlag.
Vibjerg, Thomas & Cordsen, Chris & Rytgaard, Nikolaj (2014, 20. marts). Vælgerne vil trodse EU i striden om børnecheck. Jyllands Posten. Lokaliseret d. 11. april 2014 på:
http://jyllands-posten.dk/politik/ECE6577744/vaelgerne-vil-trodse-eu-i-striden-om-boernecheck/
World Happiness Report (2013). Lokaliseret d. 11. september 2014 på:
http://unsdsn.org/resources/publications/world-happiness-report-2013/
Østergaard, Uffe (2010). Martin Luther og dansk politisk kultur: Nationalkirke, luthersk reformation og dansk nationalisme. I: Kritik: Protestantisme og politik (nr. 195. marts 2010) København: Gyldendal.