Vestas har været hårdt ramt af den finansielle krise, stigende konkurrence og de resulterende faldende priser på vindmøller. Grunden til at krisen har ramt Vestas ekstra hårdt, er fordi de satser på kvalitet frem for lav pris, og at de har investeret for meget i nye produktionsfaciliteter og derfor nu har overkapacitet.
Vindmøllebranchen er meget påvirket af politiske beslutninger, blandt andet om støtteordninger, og om at sætte mål for udbygningen af alternativ energi frem for fossile brændsler og atomkraft. Der er i flere lande blevet sat ambitiøse mål for udbygningen af alternativ energi, men samtidig har det ikke været muligt at sætte globale bindende mål, og flere støtteordninger står til at udløbe.
Finansieringsproblemer, stigende råvarepriser og konkurrence fra andre typer vedvarende energi, kan være med til at dæmpe efterspørgslen, selv om der er politisk vilje.
På flere markeder med stort vækstpotentiale står Vestas stærkt, dog ikke på offshore-markedet, hvor der også er et stort potentiale. På onshore-markedet er Vestas stadig markedsleder, men presses meget af den store konkurrence fra eksisterende konkurrenter. Nye konkurrenter og substituerende produkter udgør ikke nogen umiddelbar trussel, men kundernes forhandlings position er blevet bedre.
Vestas har gennem de seneste år ligget i Ansoffs vækstmatrice som værende markedsudvikler, hvilket betyder at de sælger deres eksisterende produkter på nye markeder. De seneste års finanskrise har dog medført, at strategien fremadrettet ændres, således at Vestas nærmere kommer til at ligge på tre af Ansoffs fire vækstområder. Dette skyldes, at de på grund af den øgede konkurrence, har valgt at fokusere på andre forretningsområder også.
Det ses i SWOT – analysen, at Vestas har nogle interne problemer, som er medvirkende til at 2011 blev et dårligt år for dem. Det er især deres høje produktionsomkostninger, som har haft en negativ effekt. Problemerne ville dog have betydet mindre, såfremt at der ikke var ændret regnskabspraksis i 2010, som netop har ændret indregning af indtjeningen. Stadigvæk er Vestas dog meget stærke, idet der netop er tale om en virksomhed, som har en masse know-how og et stort fokus på ny teknologi, for at kunne blive ved med at forbedre deres produkter. Samtidig er der gode vækstmuligheder i form af øget politisk interesse for vedvarende energiformer. Også det øgede behov for elektricitet, samt stigende priser på olie, kul og gas har en positiv indvirkning på Vestas.
Den nuværende finanskrise har dog omvendt en negativ indvirkning på Vestas, der lige som mange
Side 76 af 89
andre virksomheder har det svært. En af de største trusler er at PTC-ordningen i USA ikke bliver forlænget, hvilket i givet fald betyder, at Vestas nok må fyre flere medarbejdere for at trimme omkostningerne. Samtidig er der tale om et marked, der er meget afhængig af de politiske beslutninger, og hvis vindenergi nedprioriteres frem for andre energikilder, har det en stor negativ indvirkning på Vestas.
Vestas har indtil 2011 vist, at de var en virksomhed, som kunne tjene penge. Regnskabsåret 2011 viste dog, at selvom man har en høj omsætning, er dette ikke nok. ROIC har igennem de seneste tre år været faldende, men det er først i 2011, at denne bliver negativ og derved indikerer, at Vestas nettodriftsaktiver har været højere end deres låneomkostninger, hvilket så ændrer sig i 2011, som er det første år hvor ROIC ligger under ROE, som er egenkapitalens forrentning. Idet at ROIC har ligget over ROE medførte dette et positivt spread, og derved en positiv forrentning af ejernes penge.
I 2011 er dette positive spread forvandlet til et negativt, hvilket derved har medført, at låneomkostninger er højere end nettodriftsaktiverne, og ejernes penge ikke bliver forrentet og derved ikke giver dem noget overskud.
I det opstillede budget er det især den øgede politiske interessere, som har betydning for de fremtidige muligheder i markedet. Vestas egen målsætning er, som det ser ud i øjeblikket lidt urealistisk, da de har en del omkostningsproblemer, som kommer til at påvirke 2012. Men på trods af disse problemer mener jeg, at det er realistisk, at Vestas som markedsleder har en omsætnings stigning på mindst 2 % pr. år over budgetperioden. For til trods for at de kom ud med et underskud i 2011, er de stadigvæk markedsleder. Samtidig har flere naturkatastrofer medført, at politikerne over de næste år øger behovet for vedvarende energi, ved gradvist at fravælge og udfase de mere traditionelle energiformer. Samtidig er vækstmulighederne i Sydamerika voksende, og det er især Brasiliens øgede behov for elektricitet, der er medvirkende til at øge budgetforudsætningerne.
I DCF-modellen som er brugt til værdiansættelsen af Vestas, er den udregnede wacc på 8,52 % relativt lav i forhold til den nuværende situation, hvilket blandt andet skyldes, at der er valgt en lavere risikofri rente end den nuværende på markedet. Dette er gjort på den baggrund, at der er flere forhold i markedet, som tyder på at vindmøllebranchen har gode vækstmuligheder på baggrund af de politiske beslutninger om et øget behov for vedvarende energi. Den lave wacc på 8,52 % er også medvirkende til, at prissætningen på Vestas er væsentlig højere end den nuværende markedskurs, eftersom situationen på markedet taler for en wacc nærmere 15 %. Den estimerede værdi svarer til en aktieværdi på 157,92 DKK, hvilket er et godt stykke over de 53,50 DKK som var aktieværdien
Side 77 af 89
for Vestas den 7. marts 2012. Grunden til den høje værdiansættelse er som nævnt, at politiske beslutninger i Europa, Kina og Australien giver mulighed for, at Vestas kan øge deres vækst over de næste år. Med en nedgang i 2013, som følge af risikoen for at PTC-ordningen i USA ikke bliver forlænget.
I multipelanalysen ses det, at Vestas stadigvæk er dem med den største omsætning, til trods for deres underskud i 2011. Vestas underskud har den indvirkning på multipelanalysen, at Vestas ligger under alle sine konkurrenter. Grunden til Vestas stadigvæk ligger dårligt, når man ser på de næste 12 måneder og sammenligne med konkurrenterne, er fordi der er tale om et øjebliksbillede, og Vestas stadigvæk anses som en usikker investering på kort sigt.
Side 78 af 89
Litteraturliste
Artikler
Politiken, 30. juni 2011, Tysk Parlament vedtager atom-exit i 2022.
http://politiken.dk/udland/ECE1322120/tysk-parlament-vedtager-atom-exit-i-2022/
Politiken, 30. maj 2011, Tyskland dropper atomkraft i 2022.
http://politiken.dk/udland/ECE1295163/tyskland-dropper-atomkraft-i-2022/
Politiken, 7. januar 2012, Vesten ruster sig til oliekrise.
http://politiken.dk/udland/ECE1501698/vesten-ruster-sig-til-oliekrise/
Politiken, 14. marts 2012, Kinas nye femårsplan: Det grønne spring fremad.
http://blog.politiken.dk/dan/2011/03/14/kinas-nye-femarsplan-det-gr%C3%B8nne-spring-fremad/
Ingeniøren, 19. december 2011, Hver fjerde kinesiske vindmølle står stille.
http://ing.dk/artikel/125176-hver-fjerde-kinesiske-vindmoelle-staar-stille
Ingeniøren, 12. august 2010, Vestas skal levere møller til Australiens største vindmøllepark.
http://ing.dk/artikel/110924-vestas-skal-levere-moeller-til-australiens-stoerste-vindmoellepark Ingeniøren, 25. juni 2010, Spanien skærer dybt i tilskud til solceller.
http://ing.dk/artikel/110036-spanien-skaerer-dybt-i-tilskud-til-solceller Ingeniøren, 22. juni 2011, Kina kvæler verdens producenter af magneter.
http://ing.dk/artikel/120200-kina-kvaeler-verdens-producenter-af-magneter
Ingeniøren, 31. oktober 2011, Mangel på metaller truer europæisk udbygning af vind og sol.
http://ing.dk/artikel/123600-mangel-paa-metaller-truer-europaeisk-udbygning-af-vind-og-sol Ingeniøren, 6. april 2010, Fejlkonstruktion får vindmøllefundamenter over hele Europa til at krakelere.
http://ing.dk/artikel/107665-fejlkonstruktion-faar-moellefundamenter-over-hele-europa-til-at-krakelere
Ingeniøren, 22. juni 2010, Verdens første kombinerede bølge- og vindkraftanlæg søsat.
http://ing.dk/artikel/109868-verdens-foerste-kombinerede-boelge-og-vindkraftanlaeg-soesat Ingeniøren, 26. november 2011, Elbiler og varmepumper klarer ikke vindmøllestrømmen alene.
http://ing.dk/artikel/124462-elbiler-og-varmepumper-klarer-ikke-vindmoelle-stroemmen-alene Ingeniøren, 12. januar 2012, Vestas: Overvågning af møller bliver ny strategi.
http://ing.dk/artikel/125733-vestas-overvaagning-af-moeller-bliver-ny-strategi Ingeniøren, 3. juni 2011, Atom-exit: Tyskland bliver et gasland.
http://ing.dk/artikel/119690-atom-exit-tyskland-bliver-et-gasland
Side 79 af 89
Børsen, 24. januar 2012, Vestas-rival: De fede tider kommer ikke tilbage.
http://borsen.dk/nyheder/investor/artikel/1/224079/vestas-rival_de_fede_tider_kommer_ikke_tilbage.html
Børsen, 19. januar 2012, Vestas kørt over på havmøller.
http://borsen.dk/nyheder/investor/artikel/1/223810/vestas_koert_over_af_siemens_paa_havmoeller.
html
Børsen, 8. marts 2012, Vestas holder fast i global topposition.
http://borsen.dk/nyheder/investor/artikel/1/227513/vestas_holder_fast_i_global_topposition.html Børsen, 4. oktober 2011, Vestas-konkurrent vinder stor amerikansk ordre.
http://borsen.dk/nyheder/investor/artikel/1/216579/vestas-konkurrent_vinder_stor_amerikansk_ordre.html
Børsen, 26. oktober 2010, Vestas fyrer 3000 – Danmark står for skud.
http://borsen.dk/nyheder/investor/artikel/1/194135/vestas_fyrer_3000_-_danmark_staar_for_skud.html
Børsen, 23. januar 2012, Tre års tilbagegang for amerikansk Vestas-konkurrent.
http://borsen.dk/nyheder/investor/artikel/1/223990/tre_aars_tilbagegang_for_amerikansk_vestas-konkurrent.html
Børsen den 3. marts 2008 ”Vestas foran historisk investeringsplan Information, 25. januar 2011, Virksomheder kræver et helt grønt Europa.
http://www.information.dk/telegram/257421
Danmarks Radio, 22. marts 2012, Energiaftale koster danskerne 1300 kroner.
http://www.dr.dk/Nyheder/Politik/2012/03/22/164515.htm
Penge & Privatøkonomi, 28. december 2011, Vind/make: Selv uden PTC bliver 2013 ikke noget boom-år.
http://penge.dk/investering/nyheder/finans/vindmake-selv-uden-ptc-bliver-2013-ikke-noget-boom-aar
Berlingske Business, 2. april 2012, Indien afskaffer lav skat for vindenergi.
http://www.business.dk/green/indien-afskaffer-lav-skat-for-vindenergi KlimaUpdate, 2. juni 2010, Indien mere vedvarende end industrilande.
http://www.klimaupdate.dk/default.asp?newsid=973&opt=1¬e=Indien
Greenpeace Danmark, 25. Januar 2011, Opfordring til 100 % vedvarende energi I Europa.
http://www.greenpeace.org/denmark/da/press/pressemeddelelser/Opfordring-til-100-vedvarende-energi-i-Europa-/
World Resources Institute, Programme of Incentives for Alternative Electricity Sources.
http://projects.wri.org/sd-pams-database/brazil/programme-incentives-alternative-electricity-sources-proinfa
Videnskab.dk, 9. november 2010, Vindmøller skal flyde på vandet.
http://videnskab.dk/teknologi/vindmoller-skal-flyde-pa-vandet
Side 80 af 89
Metal Supply, 13. januar 2012, Vestas-underleverandører er fortrøstningsfulde.
http://www.metal-supply.dk/article/view/74942/vestasunderleverandorer_er_fortrostningsfulde Vestas selskabsmeddelelse nr. 3/2012, 12. januar 2012.
http://www.vestas.com/da/investor/meddelelser/selskabsmeddelelser/news-display.aspx?action=3&NewsID=2988
Danmarks Radio, 11. december 2011, Miljøfolk er skuffede over COP17-aftale.
http://www.dr.dk/Nyheder/Udland/2011/12/11/100016.htm
Hjemmesider
Wikipedia, Kyoto- aftalen
http://da.wikipedia.org/wiki/Kyoto-aftalen Wikipedia, WACC
http://da.wikipedia.org/wiki/WACC Wikipedia, Naturgas
http://da.wikipedia.org/wiki/Naturgas
Danmarks Nationalbank, Rentesatster og aktieindeks efter instrument, land og opgørelsesmetode.
http://www.statistikbanken.dk/statbank5a/SelectVarVal/Define.asp?MainTable=DNRENTD&PLan guage=0&PXSId=0
Vindmølleindustrien, Det globale marked.
http://www.windpower.org/da/viden/statistik/det_globale_marked.html
Ea Energianalyse, 4. marts 2011, Opdatering af samfundsøkonomiske brændselspriser.
http://www.ens.dk/da-
DK/Info/TalOgKort/Fremskrivninger/beregningsforudsatninger/Documents/Priser%20-%20Kul,%20olieprodukter%20og%20naturgas%202011.pdf
PWC, 10. december 2010, Tema: Årsregnskabslovens regler om nedskrivning af materielle og immaterielle anlægsaktiver.
http://www.pwc.dk/da/nyt/finance/regnskab/assets/tema-nedskrivning-aarl-dec-2010.pdf Database hvor der er hentet energirapporter
http://www.datamonitor360.com
Analyse virksomhed hvor finansiel data for Vestas er fundet www.infinancials.com
Euroinvestor, Vestas Wind Systems
http://www.euroinvestor.dk/boerser/nasdaq-omx-copenhagen/vestas-wind-systems/206326 Den store danske, Gyldendal, Kul (reserver).
http://www.denstoredanske.dk/It,_teknik_og_naturvidenskab/Kemi/Petrokemi-_Jordolie,_benzin_og_asfalt/kul/kul_%28Reserver%29
Side 81 af 89 Europa kommissionen
http://ec.europa.eu/climateaction/eu_action/renewable_energy/index_da.htm
Rapporter
Global Wind Energy Council: Global Wind Report - Annual market update 2011 BTM international wind energy development world market update 2010
BTM international wind energy development world market update 2009 BTM international wind energy development world market update 2008 BTM International Wind energy development world market update 2007 Vestas årsrapport 2009
Vestas årsrapport 2010 Vestas årsrapport 2011
Vestas Delårsrapport 3 kvartal 09.11. 2011
Business Insights report: The Future of Offshore Wind power, October 2011 Business insights report: Green energy in China
Jensen, Kristina May: Værdiansættelse af Vestas. Kandidatafhandling, Cand.merc.aud. 2009 Breitowicz, Dennis; Søgaard, Christian: Strategisk regnskabsanalyse og værdiansættelse af Vestas Wind Systems A/S. Kandidatafhandling, Cand.merc.aud. 2009
Slots Rasmussen, Jens: Værdiansættelse af Vestas Wind Systems A/S. Kandidatafhandling - Cand.merc. Finansiering og Regnskab 2010
Hastrup, Rasmus: Strategisk regnskabsanalyse og værdiansættelse af Vestas Wind Systems A/S Kandidatafhandling - Cand.merc. Finansiering og Regnskab 2009
Bøger
Koller, Tim, Goedhart, Mark & Wessels, David (2010). Fifth Edition. Valuation - Measuring and Managing the Value of Campanies. Hoboken, New Jersey: John Wiley & Sons. Cloth Edition:
ISBN 978-0-470-42465-0
Plenborg, Thomas; Gruelund, Jacob: (2002). Fagligt notat om den statsautoriserede revisors
arbejde i forbindelse med værdiansættelse af virksomheder eller virksomhedsandele. Thomson A/S.
ISBN: 978-87-619-0498-0
Petersen, Christian; Plenborg, Thomas (2005): Regnskabsanalyse for beslutningstagere Thomson.
ISBN: 978-87-619-1242-8
Side 82 af 89
Sørensen, Ole (2009) 3 udgave: Regnskabsanalyse og værdiansættelse – en praktisk til gang Gjellerup. ISBN: 978-87-130-4998-1
Choo, Chun Wei (2005) second edition: The Knowing Organization: How organizations use information to construct meaning, create knowledge, and make decisions Oxford University Press ISBN: 978-01-951-7678-0
Side 83 af 89