Formålet med denne evaluering har været at undersøge, hvordan der knytter sig fordele og ulemper til forskellige måder at organisere Skolesport. Evalueringens første del har fo-kuseret på, hvordan de lokale partnerskaber mellem kommunale institutioner (skole/SFO) og frivillige idrætsforeninger fungerer, og på hvordan forskellige faktorer har betydning for koordinationen på forskellige niveauer. På den baggrund identificeredes i midtvejsrap-porten en række opmærksomhedspunkter. Disse forhold med betydning for Skolesports implementerings-, udviklings- og forankringsmuligheder er siden blevet forfulgt i den afsluttende del af evalueringsperioden, hvor fokus har været rettet mod de involverede aktørers forståelse, vilje og evner i relation til opmærksomhedspunkterne.
Analysen er ikke nødvendigvis repræsentativ, og konklusionerne kan ikke uden videre overføres til ethvert Skolesportsprojekt. Derimod er analysen et forsøg på at kvalificere en række overvejelser, idéer og anbefalinger vedrørende organiseringen og forankringen af Skolesport med det formål at udvide horisonten og den refleksive kapacitet blandt de praktikere, som står over for at skulle implementere og forankre Skolesport. Samtidig giver evalueringen indblik i nogle af de udfordringer, som en kommunal bevægelsespo-litik møder, når den baserer sig på partnerskaber og projektorganisering, ligesom evalu-eringen giver en række bud på, hvordan sådanne udfordringer kan håndteres. Analysen viser ligesom den tidligere evaluering fra 2008, at Skolesport bør tilpasses lokale forhold.
Rapporten tilbyder derfor ikke en færdig opskrift på, hvordan man ideelt set organiserer Skolesport. I stedet fokuserer nærværende konklusion på, hvordan man kan forholde sig til en række af de udfordringer, som kan opstå, når Skolesport skal etableres, organiseres og forankres.
Evalueringens første del har taget afsæt i partnerskabsbegrebet, som kondenserer en mangfoldighed af forventninger. I forbindelse med Skolesport er der fx forventninger om, at partnerskaber kan styrke samarbejdet mellem skoler/SFOer og det lokale forenings-liv, at partnerskaber kan være en ’sluse’ for børnene mellem skolen/SFOen og det lokale foreningsliv, at partnerskaber giver mulighed for opnå noget, som ellers ikke ville være muligt, og at partnerskaber kan afhjælpe de ressourceproblemer, der i dag eksisterer i kommuner og på skoler/i SFOer. Det er imidlertid afgørende, at man midt i alle disse forventninger er opmærksom på, at partnerskaber også er ressourcekrævende – særligt i etableringsfasen – og forbundet med væsentlige tidsmæssige udviklingsomkostninger.
Partnerskaber bør derfor tænkes både strategisk og langsigtet fra alle involverede parters side: strategisk fordi det er relevant at overveje, hvordan organisationer fra forskellige sektorer kan sammenknyttes under hvilke hensyn, og langsigtet fordi det tager tid at få det fulde udbytte.
Partnerskabsanalysen viser, hvordan en række forhold har betydning for det interne kommunale samarbejde om Skolesport og for, hvorvidt de lokale partnerskaber mellem skoler/SFOer og foreninger fungerer efter hensigten. Midtvejsrapporten samlede disse faktorer i følgende punkter, som organisatorer og praktikere med fordel kan holde sig for øje, når Skolesport skal implementeres, udvikles og forankres11:
1) At gennemføre de nødvendige afklaringsprocesser.
2) At sætte fokus på ligeværdigheden i partnerskaberne.
3) At balancere personafhængigheden.
4) At optimere udnyttelsen af lokale ressourcer.
5) At systematisere den lokale evaluerings- og dokumentationsindsats.
6) At gøre Skolesport synligt.
7) At sikre kontinuitet.
8) At betragte partnerskaberne omkring Skolesport som en mulighed for gensidig ud-vikling og selvudud-vikling.
9) At overveje langsigtede finansieringsmuligheder.
10) At sætte ’det lange lys’ på partnerskaberne.
Evalueringens afsluttende del har forfulgt disse opmærksomhedspunkter i et implemen-teringsperspektiv, hvor fokus har været rettet mod de involverede aktørers forståelse, vilje og evner i forhold til hvert enkelt punkt. Analysen peger på den baggrund på en række udfordringer, som kan opstå i forbindelse med organiseringen af Skolesport og de skole-sportsrelaterede partnerskaber. Først og fremmest er det dog vigtigt at fastslå, at der trods udfordringerne er udbredt tilfredshed med Skolesport, og at aktørerne generelt oplever, at der er et stort potentiale forbundet med projektet.
Flere ildsjæle giver dog udtryk for, at det er meget ressourcekrævende at etablere part-nerskaberne med de lokale idrætsforeninger. Denne udfordring kan imødekommes ved, at der etableres nogle mere direkte kommunikationsveje mellem ildsjælene og de rele-vante foreningsansvarlige, fx ved at tovholderen sørger for, at der eksisterer opdaterede lister med kontaktoplysninger over både ildsjælene og de foreningsansvarlige. Sådanne lister kan udover kontaktoplysninger indeholde kortfattede beskrivelser af henholdsvis ildsjælenes og de foreningsansvarlige forventninger til et eventuelt partnerskab omkring Skolesport. Desuden er det sandsynligt, at det vil lette partnerskabsetableringen, hvis de lokale foreninger involveres i Skolesport så tidligt i forløbet som muligt.
11 Opmærksomhedspunkterne indleder i deres uddybede form hvert af de 10 analyseafsnit i kapitel 5.
Det er imidlertid også vigtigt at være opmærksom på, at flere foreningsansvarlige peger på, at der er grænser for frivilligheden. De foreningsansvarlige skelner ofte ikke mellem Skolesport og de andre skolerelaterede idrætsaktiviteter, som de med jævne mellemrum er involverede i. Samtidig giver de foreningsansvarlige udtryk for, at deres vilje til at være involverede i skolerelaterede aktiviteter afhænger af, hvorvidt de oplever, at der er en vis seriøsitet omkring aktiviteterne. Foreningerne bør derfor møde en struktureret ramme, når de involverer sig i Skolesport, og ideelt set bør foreningerne selv være med til at skabe denne ramme ved at være involverede fra begyndelsen.
For det tredje er der en vis skepsis blandt både ildsjæle og foreningsansvarlige i forhold til, om Skolesport rent faktisk i sig selv kan bygge bro mellem de idrætsusikre elever og det lokale foreningsliv. Det er i den forbindelse afgørende, at Skolesport tænkes i relation til andre lokale initiativer på bevægelsesområdet, og at ildsjæle og foreningsansvarlige oplever, at der bliver lyttet til deres forslag og idéer til, hvordan der skabes sammenhæng i den kommunale bevægelsesindsats. De kommunale tovholdere udgør på dette område et vigtigt samlingspunkt.
Endelig viser evalueringen, at projektorganiseringen gør det afgørende, at effekten af Skolesport dokumenteres og synliggøres for at forbedre forankringsmulighederne.
Ildsjælene erkender dette, men samtidig påpeger flere, at de ikke har interesse i eller for den sags skyld ressourcer til at lægge mange kræfter i dokumentations- og synlighedsind-satsen. For at understøtte ildsjælenes arbejde med at dokumentere effekten og synliggøre Skolesport, bør der derfor eksistere nogle lettilgængelige evalueringsredskaber. Faktaark tilpasset de lokale forhold er et eksempel på en nem og overskuelig måde at dokumentere effekten af Skolesport, ligesom synlighedsindsatsen kan fokuseres omkring resultaterne af evalueringen samt omkring de årlige fællesarrangementer/events, som i forvejen til-trækker en del opmærksomhed. Det skal understreges, at ildsjælene oplever, at organise-ringen af Skolesport bliver mindre ressourcekrævende efterhånden, som projektperioden skrider frem, hvorfor dokumentations- og synlighedsindsatsen med fordel kan fokuseres i projektperiodens sidste tredjedel.