71
72 Ved vurdering af om fordelene ved en frivillig implementering af IFRS 16 opvejer for de forøgede
administrative byrder, så kræver det en vurdering af de specifikke forhold i virksomhedens interne miljø.
Såfremt virksomheden er underlagt koncernrapportering til en modervirksomhed, der aflægger årsrapport efter IFRS, så vil det være fordelagtigt at implementere IFRS 16, da de administrative byrder derved mindskes. Jan-Christian Nielsen fra Erhvervsstyrelsen påpegede, at lovgivningens udformning primært skyldtes, at man ønskede at lette de administrative byrder for koncernrapportering. På baggrund af vores udførte undersøgelser af konsekvenserne ved en frivillig implementering af IFRS 16, kan det konkluderes, at der er en række andre virksomheder, som kan opnå relativt større fordele under hensyntagen til de
forøgede administrative byrder.
Dette kan eksempelvis gælde for virksomheder, hvor ejeren ønsker at realisere deres ejerandele inden for en årsrække. Det kan konkluderes, at særligt kapitalfonde har en væsentlig interesse for EBIT og EBITDA, da disse ofte bruges som betydelige værdiansættelsesparametre. Såfremt ejeren ønsker at sælge aktier til en kapitalfond, så vil der i nogle tilfælde kunne opnås en relativt højere værdiansættelse, idet processen ofte ultimativt ender i en multipelmodel med udgangspunkt i EBITDA. Vores undersøgelser har vist, at det ikke udelukkende er kapitalfonde, som har et markant fokus på EBIT og EBITDA. Det viser sig ofte i praksis, at værdiansættelsen ultimativt ender i en multipelmodel frem for en DCF-model, idet denne har en tendens til at blive for teoretisk. Med udgangspunkt i dette, kan det konkluderes, at værdiansættelsen kan påvirkes ved en frivillig implementering af IFRS 16. Det kan ikke konkluderes, at værdiansættelsen øges ved implementering af IFRS 16, men derimod, at der kan ske en påvirkning både positivt og negativt.
Herudover fremkommer det, at kreditinstitutter ofte benytter sig af nøgletal i form af leverage ratios som supplement til soliditetsgraden ved udformningen af låneaftaler. Et væsentligt nøgletalsudtryk for leverage ratio er baseret på EBITDA. Soliditetsgraden vil falde som direkte konsekvens af implementering af IFRS 16, mens den EBITDA-baserede leverage ratio vil kunne påvirkes positivt. Betydningen af den frivillige
implementering af IFRS 16 for virksomheder, som har EBITDA-baserede covenants i form af leverage ratios i sine låneaftaler uden Frozen GAAP elementet, medfører, at de har mulighed for at opfylde låneaftalens betingelser. Såfremt virksomheden i forvejen har en tilstrækkelig soliditetsgrad, som kan klare en vis forværring, der kompenseres ved en forbedret leverage ratio/EBITDA, så kan det have den betydning, at virksomheden kan opnå en lavere udlånsrente fra långiver, som kan forbedre deres vækstmuligheder.
Endvidere kan det konkluderes, at en frivillig implementering af IFRS 16 har en betydning for
bonusaflønning af ledende medarbejdere i de tilfælde, hvor bonusaflønningsgrundlaget har udgangspunkt i EBIT eller EBITDA. Dette kan bidrage til, at virksomhedens ledende økonomifunktion kunne have en
interesse i at påvirke valget af implementeringen for at øge sit eget personlige indtjeningsgrundlag. Såfremt
73 virksomhedens øverste ledelse samt aktionærer ikke er opmærksom på de regnskabsmæssige
konsekvenser ved overgang fra IAS 17 til IFRS 16, så vil virksomhedens personaleomkostninger stige uden, at der opnås en tilsvarende merindtjening.
Til sidst, kan det konkluderes, at virksomheden formår at give regnskabsbruger en højere nytteværdi i henhold til det gældende formueorienteret regnskabsparadigme. De seneste ændringer til både Årsregnskabsloven og IFRS har været formueorienteret, hvorfor det må antages, at dette er det mest retvisende regnskabsparadigme i henhold til standardsætter. Den større nytteværdi kommer til udtryk ved, at de aktiver, som virksomheden rent faktisk kontrollerer brugsretten over, fremgår af virksomhedens balance på samme vilkår som virksomhedens øvrige fremmedkapital finansierede aktiver, der ikke er underlagt et leasingelement.
14.1 Perspektivering
Denne opgave er baseret på det af folketinget vedtagne lovforslag, L99, som blev vedtaget den 20.
december 2018. Opgavens problemformulering er udelukkende målrettet betydningen af muligheden for frivilligt at implementere IFRS 16 med henblik på den regnskabsmæssige behandling af leasingkontrakter, mens lovforslagets øvrige bestemmelser er afgrænset under hensyntagen til en sådan opgaves forventede størrelse og omfang. Det vedtagne lovforslag indeholder dog ligeledes muligheden for frivilligt at
implementere IFRS 15 med henblik på den regnskabsmæssige behandling af nettoomsætning. IFRS 15 og IFRS 16 kan frivilligt implementeres uafhængigt af hinanden. Det vurderes derfor interessant at overveje, hvilken betydning muligheden for en frivillig implementering af IFRS 15 vil have for de virksomheder, der aflægger deres årsrapport med udgangspunkt i Årsregnskabsloven.
Som tidligere beskrevet skal alle virksomheder, der aflægger årsrapport efter regnskabsklasse D fra og med 1. januar 2019 implementere IFRS 16. Det er dermed ikke muligt at benytte IAS 17 som
fortolkningsgrundlag, ligesom det er for virksomheder, der aflægger årsrapport efter regnskabsklasse B og C. Det kunne dermed ligeledes være en interessant problemstilling at se på de konsekvenser det ville have for de danske virksomheder, hvis IFRS 16 ligeledes blev et krav for virksomheder, som aflagde regnskab efter regnskabsklasse B og C. Dette element kunne især være interessant, idet det benævnes fra flere kilder, at IFRS 16 opfattes som værende den regnskabsstandard, der giver det mest retvisende billede.
Herudover øges problemstillingen i det, at man i Årsregnskabsloven formentlig ikke kan holde live i en gammel regnskabsstandard for altid, og man derfor på et tidspunkt kunne være nødsaget til at indføre IFRS 16 som et krav til alle virksomheder, der aflægger årsrapport efter Årsregnskabsloven. Det kunne derfor være interessant at overveje de konsekvenser, som dette ville medføre.
74