Det som mange nystartet selvstændige spørger sig selv om er, om man skal drive sin virksomhed som en personlig virksomhed, som en personlig virksomhed i virksomhedsordningen eller drive virksomhed i selskabsform. Det kan være svært at holde styr på fordele og ulemper og hvilke udfordringer og administrativt pres de forskellige virksomhedsformer indeholder. Der er igennem første del af opgaven beskrevet de forudsætninger der ligger i forbindelse med de forskellige virksomheds former, samt hvilke muligheder, trusler, styrker og svagheder der ligger ved hver enkelt virksomhedsform.
For at opsummere 1. del af opgaven, er der i store træk 2 måder at drive virksomhed på. Man kan drive virksomhed som en personlig virksomhed eller som et selskab. Hvis man vælger at drive sin virksomhed som en personlig virksomhed, har man tre former for regelsæt man kan vælge at følge i henhold til beskatning. Det er enten at drive sin virksomhed efter reglerne om virksomhedsordningen, kapitalafkastordningen eller alene efter personskattelovens bestemmelser.
Virksomhedsordningen er en ordning som er anvendt af mange virksomheder. Som det ses i Bilag 1, så var 54 % af de personlig drevne virksomheder, som drev deres hovederhverv i virksomheden, i 2005 i virksomhedsordningen og hvis man ser på den skattepligtige indkomst fra personlig drevne virksomheder, som drev deres hovederhverv i virksomheden, så kom 73 % af den skattepligtige indkomst fra virksomheder i virksomhedsordningen.
Virksomhedsordningen stiller nogle krav til virksomhedens administrative rutiner.
Virksomheden skal være en selvstændig enhed rent bogføringsmæssigt, hvilket vil sige at der skal føres selvstændigt regnskab, bogføring mv. Der skal endvidere føres en indskudskonto, og der skal holdes styr på alle transaktioner i mellem virksomheden og ejeren.
Virksomhedsordningen skattemæssige forhold kan sammenlignes med et selskabs, og med henblik på planlægningen af skatten og betalingen heraf, så er ordningen den mest fordelagtige af de tre personlige ordninger. Virksomheder i virksomhedsordningen kan trække deres renter
fra i deres personlige indkomst, har mulighed for at opspare dele af overskuddet til senere fuld beskatning, mulighed for indkomstudjævning og mulighed for beregning af kapitalafkast af årets overskud.
Kapitalafkastordningen er en ordning for personligt ejet virksomheder og den er ikke behandlet i denne opgave jf. afgrænsnings afsnittet under punkt 3, men den skal dog alligevel nævnes.
Det er en ordning hvor virksomhedens overskud før renter opgøres som en personlig indkomst efter reglerne i personskatteloven. Efter opgørelsen af den personlige indkomst beregnes så et kapitalafkast af det overskud virksomheden har oparbejdet. Afkastet beregnes ud fra virksomhedens aktiver, altså ligesom en forretning af den investerede kapital.
Kapitalafkastsatsen fastsættes som nævnt tidligere hvert år af fondsbørsen og kapitalafkastet medgår så i den erhvervsdrivendes personlige indkomst.
Den sidste måde at drive sin virksomhed på som personlig dreven virksomhed er efter personskattelovens almindelige bestemmelser. Her følges de almindelige regler i personskatteloven, hvor virksomhedens over- eller underskud beskattes som personlig indkomst og renteudgift og indtægter behandles som kapitalindkomst. Alle renteudgifter og indtægter, både de private og dem fra virksomheden, vil blive behandlet som kapitalindkomst.
Hvis man vælger at drive sin virksomhed som et selskab, skal man først vælge imellem flere forskellige typer af selskaber, fx et anpartsselskab, et aktieselskab mv.
Fælles for de fleste selskabsformer er kapitalbindingen, hvor kapitalkravene ligger på typisk kr.
125.000 for et ApS og 500.000 A/S. Det vil altså sige, at man skal skyde kapital ind i virksomheden, som man så ikke kan trække ud igen, før man evt. lukket selskabet. Hvis man ser på det meget groft, så er det ligesom at investere i aktier og værdipapirer, her er det bare ens egen virksomhed, man investerer i. Et selskab skal som hovedregel også have revideret sit regnskab, dog er visse mindre virksomheder undtaget denne regel. Udover kapitalkravet til et selskab skal der også medregnes omkostninger til revisor og advokater ved stiftelse, samt det at det ikke er muligt at anvende virksomhedens underskud som fradrag i ejerens personlige indkomst.
Der er dog fordele ved at stifte et selskab som fx det at skifte et selskab med Holding struktur, da udbytte kan udloddes skattefrit op til moderselskabet. Herudover kan aktier i datterselskabet sælges skatte frit af moderselskabet efter 3 år. Det er endvidere vigtigt at bide mærke i at når man driver sin virksomhed i selskabsform hæfter man kun med den kapital man har skudt ind, der vil med andre ord ikke kunne rettes krav mod ens privatformue ved erstatningssager mv, som der vil i en personlig ejet virksomhed. Dog er der ved mange mindre selskaber med eneaktionærer en hæftelse i mellem selskabet og den personlige ejer, i det denne ofte har kautioneret til banken for selskabet.
De skattemæssige regler er i hovedtræk, at årets overskud beskattes med 25 %, hvorefter det bliver en fri reserve for virksomheden. Aktionæren / anpartshaveren kan modtage løn fra selskabet, hvis det ønskes, hvilket bliver beskattet efter reglerne i personskatteloven. Endvidere har denne mulighed for at modtage udbytte at det overskud virksomheden har oparbejdet efter skat, dette kan beskattes med op til 45 %, og selskabet har ikke fradrag for udlodningen. De vil sige, at hvis anpartshaveren / aktionæren får hele overskuddet ud i udbytte, kan det ende med at han betaler 70 % i skat af dette.
Hvis man ser overordnet på teorien bag de forskellige virksomhedsformer, så er der to fundamentale forskelle. Det første er den juridiske hæftelse, hvor man som personlig ejer af en virksomhed hæfter for alle krav der kan blive stillet mod virksomheden, hvorimod man som anpartshaver eller aktionær i et selskab som hovedregel har afgrænset sin hæftelse til det beløb man har indskudt i virksomheden.
Det andet er skattedelen ved at drive virksomhed i de forskellige former, hvor man i selskabsform beskatter virksomheden som en selvstændig enhed uden direkte tilknytning til de anpartshavere og aktionærer der står bag, og hvor man i en virksomhed, som er personlig ejet, beskatter virksomheden som en del af den private ejers indkomst og ikke udelukkende som en selvstændig enhed.
9.1 Skematisk oversigt
For at opsummere fordele og ulemperne ved virksomhedsformerne har vi på baggrund af ovenstående teoretisk gennemgang udarbejdet en skematisk oversigt. Den er gengivet for
henholdsvis virksomheder beskattet efter PSL og VSO samt selskaber. Styrker og svagheder er nævnt for hver enkelt gruppe for sig, mens muligheder og trusler er af generel karakter.
Fordele Ulemper
PSL Nem oprettelse/stiftelse Ingen kapitalkrav
Personlig hæftelse
Ingen indkomstudjævning VSO Udjævne indkomst
Fuldt fradrag for renter ift PSL Opspare i virksomheden
Maksimalt 10 ejere VSO er kompliceret
Ej benytte blandede aktiver
Alle ens virksomheder skal i VSO SEL Begrænset hæftelse
Selskabsstruktur/Holding
Nemt at udvide forretningsområde Nemt af generationsskifte
Agtet virksomhedsform
Revisionspligt
Offentliggørelse af årsrapport Kapitalkrav
Fælles for alle tre virksomhedsformer er både muligheden og truslen fra lovgivers side med hensyn til ændring af administrative byrder og regulering beskatning.