Som forfattere til denne afhandling og i forbindelse med vores daglige virke som revisorer, har vi set, hvordan udviklingen i segmentet af de små- og mellemstore virksomheder i større grad fravælger den traditionelle revision, primært til fordel for udvidet gennemgang eller assistance med regnskabsopstilling. Mange
virksomheder gør fortsat brug af revisor, f.eks. i form af rådgivning og sparring, ligesom revisor ofte også assisterer med
opgørelse af den skattepligtige indkomst i forbindelse med assistance med opstilling af årsregnskabet.
Vores baggrund for afhandlingen var, at vi ønskede at afdække, hvordan særligt de eksterne regnskabsbrugere opfattede revisors arbejde, vedrørende vurderingen af virksomhedernes evne til fortsat drift, i forbindelse med det stigende fravalg af revision. Det var vores tese, at en manglende revisionspåtegning ville have indflydelse på virksomhedens interessenter, herunder hvordan
regnskabsbrugerne vurderede de ikke-reviderede årsregnskaber i forhold til samhandel, kreditgivning,
116
og finansiering. Særligt har vi fokuseret på regnskabsbrugers manglende mulighed for vurdering af fortsat drift, når revisor ikke kan oplyse om problemer herom, ved afgivelse af en erklæring om assistance med regnskabsopstilling.
I vores teorigennemgang, afdækkede vi hvordan Danmark, i forhold til de øvrige EU-medlemslande, har været mere tilbageholdende med at implementere muligheden for fravalg af revision for virksomheder i regnskabsklasse B, ligesom vi i Danmark har været meget konservative i forhold til udnyttelse, af de maksimale grænser i EUs 8. regnskabsdirektiv. Samtidig omfattede vores teorigennemgang også revisors arbejde i forhold til ISA 570 om revision af going concern, og i forlængelse heraf også revisors arbejdshandlinger og rapporteringsmuligheder, ved de øvrige erklæringsstandarder. Vi har i den forbindelse konstateret et modstridende forhold, ved EUs krav om implementering af en mere omfattende ISA baseret revision, og på den anden side lempelserne af revisionspligten. Formålet med implementeringen af ISA standarderne var netop at højne kvaliteten af revisors arbejde, for at styrke investorernes tillid til årsregnskaberne. En implementering af de maksimale størrelsesgrænser, som de fremgår af EUs 8. regnskabsdirektiv, vil i Danmark svare til, at hele regnskabsklasse B kan undtages fra revision.
Vores analyser har omfattet kvalitative analyser i form af interviews med udvalgte interessenter, som har bidraget med deres synspunkter til problemstillingen. Ligeledes har vi, til en bredere belysning af problemstillingen, indhentet kvantitative data i form af vores egen spørgeskemaundersøgelse blandt penge- og kreditinstitutter, virksomhedsejere/samhandelsparter og revisorer/rådgivere.
Som indledning til vores analyser har vi valgt at inddrage relevante undersøgelser og rapporter, der hver især belyser de respektive interessenters holdninger til opgavens problemstilling. I forbindelse med vores analyse af høringssvarene ved de historiske lempelser af revisionen, som er sket over de seneste 12 år, har der bl.a. været fokus på det tab, som regnskabsbrugerne lider, når virksomhederne har fravalgt revision af årsregnskaberne. I relation til DAMVAD-rapporten, der i 2014 undersøgte de eksterne interessenters brug af årsrapporter for mindre virksomheder, blev årsrapporten fremhævet som den vigtigste enkeltstående informationskilde. Særligt blev de revisorpåtegnede årsrapporter tillagt høj troværdighed og kvalitet. Undersøgelsen konkluderede yderligere, at lempelserne på revisionsområdet formentlig ville påføre regnskabsbrugerne yderligere administrative byrder.
Det giver naturligt nogle udfordringer i forhold til f.eks. penge- og kreditinstitutter, som ikke har sikkerhed for virksomhedernes regnskabsposter og dermed besværliggør belåningsmulighederne. I
117 relation DAMVAD-rapportens konstatering af revisors høje troværdighed, udviser størstedelen af FSRs mange rapporter ligeledes, at revisor konstaterer fejl i en stor andel af de regnskaber han håndterer, ligesom mange af fejlene, har påvirkning på virksomhedens skatte- og afgiftsbetalinger. Den
samfundsmæssige problemstilling i forhold til et potentielt manglende skatteprovenu, som følge af revisors manglende assistance med opgørelse af skatter- og afgiftsbetalinger, er til gengæld langt sværere at afdække. I forhold til den offentlige debat er det problematisk, at myndigheder såsom SKAT, Erhvervsstyrelsen, og SØIK ikke kan udtale sig kritisk i forhold til deres loyale tilhørsforhold til den siddende regering. I et enkelt høringssvar i 2010 stillede foreningen for Dansk Told & Skatteforbund sig kritiske overfor yderligere lempelser, idet de mener det ville give flere virksomheder mulighed for skatteunddragelse. Langt de fleste af regeringernes svar, på de kritiske høringssvar om potentiel skatteunddragelse er, at der blot skal tilføres yderligere ressourcer til de kontrollerende myndigheder.
Her mener vi, at dette blot er udtryk for at flytte den administrative byrde, fra virksomhederne, til den kontrollerende myndighed.
DIs holdning til revision er generelt, at den kun skal udføres hvis den tjener et formål for virksomheden og således skal være frivillig for alle regnskabsklasser. Når man sammenholder denne holdning, med alle de analyser og rapporter der har været udarbejdet de seneste år, også fra andre end FSR, som åbenlyst værner om revisors hverv, er resultatet i langt de fleste tilfælde, at revisionen er
værdiskabende, ikke blot for virksomheden selv, men også omgivelserne. Om end vi er enige med Kristian Koktvedgaard og de to andre interviewede, om at revisors rolle i fremtiden vil udvikle sig i takt med en større digitalisering, mener vi samtidigt at et fuldstændigt frivilligt revisionsvalg vil give
virksomhederne frit spil til både bevidst og ubevidst at manipulere deres regnskabsdata, da kendskabet til lovgivningen herom er omfattende og i mange tilfælde altoverskyggende for den lille
virksomhedsejer.
I forhold til vurdering af going concern roser FSR revisorerne, og dermed til dels også sig selv som brancheorganisation for revisorer, idet deres analyser viser, at revisor i langt de fleste konkurser har gjort opmærksom på problemer med fortsat drift i virksomheden. Det er imidlertid kun en mulighed for revisor, at gøre opmærksom herpå, når der afgives en erklæring med sikkerhed, hvilket
diskvalificerer mere end en tredjedel af de danske virksomheder. Disse virksomheders eksterne regnskabsbrugere har således slet ingen sikkerhed for, at de der udvises et retvisende billede af årsregnskabet. I forbindelse med vores spørgeskemaundersøgelse er vi blevet opmærksomme på, at mange af vores respondenter ikke har tilstrækkeligt kendskab til revisors ansvar i forbindelse med vurderingen af going concern. Over 42 % af respondenterne mener, at revisor skal kunne forudsige
118
fremtidige begivenheder eller forhold, som er afgørende for om virksomheden ikke længere lever op til forudsætningen om fortsat drift.
Det er dog positivt, at mange virksomheder i forlængelse af fravalg af revision, aktivt tilvælger assistance med regnskabsopstilling. Det vores opfattelse at revisor i disse tilfælde alligevel retter alvorlige fejl i årsregnskaberne, ligesom opgørelsen af den skattepligtige indkomst sker med bistand fra revisor. Dette er både vores egen erfaring, men også en af de ting som Erhvervs- og Selskabsstyrelsen påpeger i deres rapport fra 2005. Revisors rolle som offentlighedens tillidsrepræsentant opfatter vi dog efterhånden som udhulet rolle, taget i betragtning af, at over halvdelen virksomhederne i 2015 havde fravalgt den traditionelle revision med høj grad af sikkerhed.
Politikernes ønske om lempelser af revision, går på de store administrative besparelser som
virksomhederne menes at opnå. Vi er dog ikke overbevist om, at der er tale om reel besparelse. Når virksomhederne fravælger revision og regnskabsbruger ikke får sikkerhed for validiteten i
årsrapporterne medfører det i stedet, at den administrative byrde overgår til virksomhedernes interessenter, såsom penge- og kreditinstitutter, samhandelsparter og SKAT. Hvis disse
regnskabsbrugere ønsker sikkerhed for, hvorvidt virksomhedernes regnskabsgrundlag er korrekt, må de enten selv udføre yderligere arbejdshandlinger eller kræve revision af virksomhedens årsregnskab.
Charlotte Jepsen, adm. direktør i FSR – Danske revisor anførte i vores interview med hende, at FSRs primære fokus har været, at supplere den offentlige debat og især den lovgivende magt, med
undersøgelser og analyser der påviser effekten af revisors fravær i virksomhedernes årsrapporter. Det er vores opfattelse, at FSR i større grad skulle føre en mere målrettet oplysningskampagne til dem der i sidste ende bliver berørt af et fravalg, nemlig virksomhedsejerne og deres interessenter.
I forhold til regnskabsbrugerens udbytte af revisors erklæring om assistance med regnskabsopstilling er det vores vurdering, at erklæringen i sin nuværende form ikke er anvendelig til regnskabsbrugerens vurdering af fortsat drift. Henset til, at en stor del af vores spørgeskemarespondenter er af den overbevisning, at det er revisors ansvar at forudse fremtidige forhold der har indvirkning på virksomhedens evne til fortsat drift, mener vi at man bør overveje at tilpasse erklæringen om
assistance med regnskabsopstilling, således at fortsat drift i en vis udstrækning omtales. Vælger man at indarbejde krav om revisors stillingen tagen til fortsat drift ved denne type erklæring, vil det have indvirkning på revisors arbejdsomfang, hvilket vil medføre en meromkostning for virksomheden.
119 I sidste ende er det vores vurdering at udbyttet ved en sådan erklæring, hvor revisor afdækker
eventuelle problemer med fortsat drift, vil have en positiv effekt for virksomhedens interessenter og for samfundsøkonomien.