I denne afhandling er det skatteretlige begreb fast driftssted undersøgt i relation til den digitale økonomi. Traditionelt har internationale virksomheder været afhængige af en fysisk tilstedeværelse på udenlandske markeder for at afsætte virksomhedens produkter til udenlandske kunder. Den teknologiske udvikling har muliggjort, at virksomheder kan drive forretning på tværs af landegrænser uden at indtage en fysisk tilstedeværelse i kildelandet. Fysisk tilstedeværelse er således ikke længere nødvendigt for virksomhedsudøvelsen i den digitale økonomi, hvilket udfordrer det nuværende skatteretlige princip om fast driftssted, der forudsætter, at virksomheder indtager en fysisk tilstedeværelse i kildelandet.
I afhandlingen er der foretaget en undersøgelse af den digitale økonomi og digitale produkter.
Den digitale økonomi er karakteriseret ved stor afhængighed af immaterielle aktiver, geografisk mobilitet samt lille eller intet behov for fysisk tilstedeværelse i kildelandet og anvendelse af data og brugerdeltagelse som en del af forretningsmodellen. Digitale produkter er karakteriseret ved kommercielle transaktioner baseret på digitaliserede immaterielle aktiver, som nemt, billigt og hurtigt kan massedistribueres på tværs af landegrænser, og som muliggøres gennem den digitale økonomi og digitaliserede forretningsmodeller.
I afhandlingen er det slået fast, at det er nødvendigt at sondre mellem to typer af digitale forretningsmodeller, navnlig digitaliserede virksomheder og høj-digitaliserede virksomheder. I afhandlingens undersøgelser er der taget udgangspunkt i høj-digitaliserede virksomheder, hvis forretningsmodel udelukkende nødvendiggør en digital og økonomisk tilstedeværelse i kildelandet.
De nuværende regler for statuering af fast driftssted medfører skattemæssige udfordringer set i lyset af den digitale økonomi, da begrebet om fast driftssted er rettet mod fysiske forretningsmodeller og ikke formår at rumme høj-digitaliserede virksomheder.
I vurderingen af fast driftssted skelnes der typisk mellem tilstedeværelsen af en server og tilstedeværelsen af software og data. En server kan udgøre et forretningssted for en virksomhed, hvis virksomheden har råderetten samt opererer den pågældende server. Det er identificeret, at høj-digitaliserede virksomheder konstruerer deres forretningsmodel, så virksomheden ikke selv ejer serveren, men benytter sig af leje, leasing og hostingaftaler af serverkapacitet gennem tredjeparter, og derfor ikke etablerer et fast driftssted. Derudover er det konstateret, at software og data i henhold til artikel 5 i OECD’s modeloverenskomst ikke opfylder den centrale betingelse i det primære kriterium om tilstedeværelsen af et forretningssted.
Side 83 af 94
Afhandlingens undersøgelse af retspraksis viser, at der normalvis ikke statueres fast driftssted for høj-digitaliserede virksomheder i kildelandet grundet den manglende fysiske tilstedeværelse.
Dette medfører, at høj-digitaliserede virksomheder kan deltage i det økonomiske liv i kildelandet uden skattepligt til følge. Som følge heraf sker der ikke en fair fordeling af skattebasen imellem de involverede stater. I dets nuværende form giver princippet om fast driftssted ikke mulighed for at beskatte høj-digitaliserede virksomheders forretningsaktiviteter i kildelandet.
I forlængelse heraf er der udarbejdet en analyse af Ottawa-principperne i forhold til fast driftsstedsbegrebet og den digitale økonomi. Princippet omkring effektivitet og fairness kan ikke anses som værende imødegået af de nuværende regler for fast driftssted som følge af, at høj-digitaliserede virksomheder ikke beskattes af den indtægt, som hidrører fra kildelandet, i det pågældende land.
Afhandlingen er derefter gået i dybden med OECD’s og EU-Kommissionens arbejde med at løse problemstillingerne relateret til beskatning af den digitale økonomi. Begge parter arbejder med en udvidelse og/eller ændring af fast driftsstedsprincippet, så vurderingen fremadrettet baseres på virksomheders økonomiske og digitale tilstedeværelse i kildelandet frem for den fysiske tilstedeværelse. Begge udspil er interessante, da en tilpasning af begrebet om fast driftssted til den digitale udvikling kan betyde, at der i højere grad kan skabes en skattemæssig forbindelse mellem høj-digitaliserede virksomheder, uden en fysisk tilstedeværelse, og kildelandet. En sådan tilpasning vil yderligere som udgangspunkt kunne være i overensstemmelse med neutralitetsprincippet samt princippet om effektivitet og fairness.
Derudover er det konstateret, at både OECD og EU-Kommissionen også arbejder med mere kortsigtede og midlertidige løsninger, som involverer indførsel af en kildeskat, en udligningsafgift og digitale omsætningsskatter med henblik på at skabe en mere fair fordeling af den internationale skattebase. Der opstår dog en risiko for, at disse skatter og afgifter vil stride mod neutralitetsprincippet i Ottawa-principperne grundet den noget snævre og selektive målgruppe.
Det er afhandlingens vurdering, at de midlertidige løsningsforslag ikke løser problemstillingen omkring statuering af fast driftssted for høj-digitaliserede virksomheder, og de kan derfor ikke anses som holdbare og langsigtede løsninger i beskatningen af den digitale økonomi. Først må der arbejdes med modificering af begrebet fast driftssted, da det er grundlæggende for at imødekomme digitaliseringens skattemæssige udfordringer.
Der er foretaget en undersøgelse af den unilaterale anvendelse af fast driftsstedsprincippet. Det er afhandlingens vurdering, at det er afgørende for sammenhængen i det internationale
Side 84 af 94 skattesystem, at der træffes fælles og koordinerede beslutninger. Individuelle beskatningsregler rettet mod høj-digitaliserede virksomheder vil resultere i et fragmenteret internationalt skattesystem, som skaber konkurrencemæssig ubalance og øger risikoen for skatteundgåelse og skatteunddragelse.
Det er afhandlingens konklusion, at det nuværende fast driftsstedsbegreb ikke kan anvendes til beskatning inden for den digitale økonomi, da det ikke giver mulighed for at beskatte høj-digitaliserede virksomheders forretningsaktiviteter i kildelandet. Der er behov for at ændre og udvide princippet om fast driftssted, så det er tidssvarende og tilpasset den digitale økonomi.
Foruden virksomheders fysiske tilstedeværelse i kildelandet er det nødvendigt, at virksomhedernes økonomiske og digitale tilstedeværelse også inddrages i vurderingen af fast driftssted.
Side 85 af 94