Kompetencer

4.2.1 Fællesskab

Først og fremmest har indsatserne betydning for elevernes sociale trivsel. De fleste af ele-verne giver udtryk for, at fællesskabet i naturaktiviteterne har stor betydning for dem. Helt konkret oplever flere af eleverne, at det sociale fællesskab i naturaktiviteterne gør, at de bliver gladere i deres hverdag. De oplever, at de bliver tættere knyttet til hinanden og får stærkere

Resultater

venskaber, hvilket skyldes, at de lærer hinanden bedre at kende, fordi de er sammen på en anden måde i naturen. Dette kommer bl.a. til udtryk ved, at eleverne i naturaktiviteterne er sammen på tværs af linjer og klasser, hvilket betyder, at de får mulighed for at lære hinanden at kende på tværs af uddannelsen. Eleverne giver selv udtryk for, at de sætter stor pris på at lære de andre elever at kende og få nye venskaber.

”Man lærer hinanden at kende. Man er også sammen på en anden måde, end hvis man bare sidder derinde. (…) Fordi man er mere sådan samlet (…), end man plejer at være.

Vi plejer bare at være derinde [peger på gruppens lokale] for os selv eller til dansk el-ler matematik…” (…) ”Så lærer man også de andre at kende.” (Elevgruppe 1, 11:2019).

Dette bekræftes af det pædagogiske personale, der oplever, at eleverne er sammen på en an-den måde i naturen. De bliver tættere knyttet til hinanan-den, fordi fællesskabet er anderledes, end når de er inde. Det, at de er sammen på tværs af de normale grupperinger, gør dem til en del af et større fællesskab. Eleverne skal bruge lidt tid på at blive trygge ved hinanden, aktiviteten og omgivelserne, men det er tydeligt, at de er meget opmærksomme på hinanden og gerne vil hinanden i naturaktiviteterne

I MTB-undervisningen har fællesskabet ligeledes stor betydning for eleverne. De giver ud-tryk for, at det at være en del af et hold, gør undervisningen mere motiverende og sjovere. På den måde oplever de også selv, at de yder lidt ekstra. Et interessant perspektiv i den forbin-delse er, at eleverne er lidt utilfredse med det tekniske niveau i nogle af øvelserne – det er for let for dem, synes de selv. Da en niveauopdeling bliver foreslået, bliver det alligevel vigtigere for dem at være en del af gruppen end at få undervisning på et sværere teknisk niveau. Fæl-lesskabet betyder således mere end selve øvelserne.

”… så må vi ligesom passe ind efter gruppe. For det er heller ikke sjovt, at den ene kører for sig selv. Så sidder man to med en lærer og så kører de andre rundt et andet sted. Så ødelægger det også lidt det sjove i det.” (…) ”Det er lidt sjovere at cykle sam-men i en større flok (…) man bliver lidt mere motiveret af, at der er flere, der cykler sammen.” (Elevgruppe 3, 11:2019)

Eleverne er blevet sat sammen to og to. De trækker en seddel hos en af pædago-gerne, hvorefter de skal tage billede af det, der står på sedlen (fx noget blåt, noget stort, noget levende, et træ osv.). Når de har taget billedet og fået det godkendt hos en af pædagogerne, trækker de en ny seddel. En dreng og en pige er blevet sat sammen. I begyndelsen siger de ikke så meget til hinanden. Pigen trækker en seddel, hvorefter drengen går forrest ud for at lede efter det, der står på sedlen.

Han vender sig dog hele tiden rundt for at se, om pigen er med. Hvis hun ikke er lige i hælene på ham, stopper han op og venter på hende og så fortsætter de videre sammen. Lidt efter lidt begynder de at tale mere sammen. De snakker om, hvad der står på sedlerne, hvad der kunne være fint at tage billeder af osv.

(Observation naturaktivitet, 11:2019)

Resultater

I modsætning til både naturaktiviteterne og MTB-undervisningen oplever eleverne i skyt-teforeningen ikke, at de på samme måde er en del af et fællesskab. Dette skyldes først og fremmest, at skydning er en meget individuel aktivitet. Eleverne synes derfor, at det er svært at skabe en relation til de andre, da de ikke er fælles om aktiviteten. De har således heller ikke lært nye elever at kende i skytteforeningen. En af eleverne fortæller dog, hvordan hun gennem det at konkurrere med en anden elev fik skabt en form for relation de to imellem.

”X var fx med sidste sæson og der skød mig og X bare for at se, hvem af os, der var bedst. Så der blev vi ved med slås om, hvem af os, der var bedst – altså hvem der skød højest karakter.” (Elevgruppe 2, 11:2019).

Observationen bekræfter, at der generelt er minimal interaktion mellem eleverne i skytte-foreningen, selvom det kun er halvdelen af elever, der kan skyde ad gangen. Den primære interaktion foregår mellem instruktørerne og eleverne, når de er inde for at skyde – eller med det pædagogiske personale.

4.2.2 Kompetencer

Et andet element, som har betydning for elevernes trivsel, er deres oplevelse af kompetence.

Det betyder meget for dem at erfare, at de er gode til noget, da det er med til at give dem en følelse af succes.

”Jeg har fået noget succes ud af det, som ligesom er det, man har brug for et eller andet sted. (…) jeg har bare lært, hvordan man fokuserer længe nok til, at det går godt (…) og til at du er tilfreds med dig selv.” (Elevgruppe 2, 11:2019).

En af elever fortæller, at hun har lavet et væddemål med instruktørerne i skytteforeningen om, at hele holdet får is, hvis hun på 20 skud kan skyde 200 point. Det fortæller, at pigen har opnået en stor tro på og tillid til egne evner. Gennem observationen i skytteforeningen bliver det også tydeligt, at flere af eleverne er meget stolte af deres skydninger og gerne vil vise de-res de-resultater frem ⁹. De mærker, at de udvikler sig og bliver bedre fra gang til gang. Instruk-tørerne oplever ligeledes, at eleverne får styrket deres selvtillid. Det gælder alle eleverne, men betyder måske særligt noget for dem, der normalt ikke har så mange succesoplevelser i skolesammenhængen.

9 I skytteforeningen skyder eleverne på elektroniske skiver, hvilket betyder, at de bl.a. kan få en udskrift af deres I venterummet sidder eleverne med bøger og telefoner. De har placeret sig

forskel-lige steder ved langbordene, så de ikke er i kontakt med hinanden. En sidder og læser, en anden hører musik med store høretelefoner på, en kigger på sin telefon osv. Pædagogerne forsøger at snakke lidt med eleverne, men der bliver generelt ikke sagt så meget. Det meste af tiden er der ret stille og eleverne passer sig selv.

Det er kun to piger, som snakker meget sammen, men de kender også hinanden godt. (Observation skydning, 11:2019)

Resultater

Derudover er det instruktørernes opfattelse, at eleverne tilegner sig forskellige kompeten-cer: de bliver mere koncentrerede og fokuserede og opnår en fysisk ro. På baggrund af deres viden om skydning og samtaler med det pædagogiske personale mener instruktørerne, at eleverne kan tage disse kompetencer med sig og anvende dem i andre sammenhænge. Særligt er det instruktørernes forståelse, at der er en grad af overførbarhed i forhold til elevernes hverdag i STU’en ¹⁰.

”Deres evne til at arbejde ude på skolen i hverdagen, den bliver betydelig bedre og det er også det, vi hører fra pædagogerne. At de [personalet] kan jo mærke, at de [ele-verne] går til det her og (…) det smitter af. De kan meget bedre koncentrere sig og de har mere ro på og får lavet tingene.” (Instruktør skytteforeningen, 11:2019).

I forhold til naturaktiviteterne er det personalets oplevelse, at flere af de fagligt mindre stærke elever besidder kompetencer, som bliver bragt i spil og kan anvendes i naturen. Dermed bliver elevernes roller byttet rundt og de fagligt svage elever opnår en anerkendelse for deres fær-digheder ude, som de tager med sig i andre sammenhænge.

”… der er nogen, som ikke kan ret meget (…) fagfagligt, men så kommer de ud og så er det en anden, der kan tænde bålet og sætte vandet over (…) og sige, du skal gøre sådan og sådan, men som ikke kan stave til Ib eller Bo (…) Så det kan det virkelig socialt og den anerkendelse bringer de jo med ind i andre situationer.” (Det pædagogiske perso-nale, 11:2019).

Derudover er det tydeligt for personalet, at de elever, der generelt har en mere kropslig tilgang til tilværelsen, blomstrer, når de er i naturen. Her kan de få lov at udfolde sig gennem deres krop, hvilket er med til at fjerne den usikkerhed, de udviser indendørs.

”Vi har en pige, som er lidt stille og forsigtig. Når hun kommer ud, hun har sådan en krops (…) kropsforståelse. Hun hopper op på ting fx, det er der jo ikke så mange af de andre, der gør (…) Hun tænker ikke over det. Der smider hun lige den der ”det ved jeg ikke noget om” og folder sig ud.” (Det pædagogisk personale, 11:2019).

Det er en udfordring, at flere af eleverne har vanskeligt ved at tage imod ros og er meget selvkritiske. De har svært ved at håndtere, hvis de ikke ”præsterer” lige godt hver gang. Dette kommer særlig tydeligt til udtryk i skytteforeningen, hvor de visuelt kan se, hvordan de sky-der fra gang til gang.

”Jeg er ikke så god til at tage imod ros og sådan noget (…) når de siger, jeg er god, så er jeg sådan: narh, det er jeg ikke, så går jeg videre agtigt, selvom jeg godt kan se, at karaktererne er høje. (…) Jeg er sådan en type, der ikke kan tåle, at det ikke er lige godt hver gang…” (Elevgruppe 3, 11:2019).

10 Det er ikke muligt at påvise dette gennem midtvejsevalueringen, men det er et perspektiv, der fordel kan ind-drages og undersøges i en afsluttende evaluering (se afsnit 5.5).

Resultater

Det betyder, at de kan have vanskeligt ved at se en forandring hos dem selv – at de faktisk har opnået nye kompetencer og at de er blevet bedre til noget. Det har betydning for deres trivsel, idet de dermed ikke er tilfredse med sig selv og derfor har vanskeligere ved at glæde sig og have det godt (oplevelsesdimensionen).