Kommunikation og medialisering

Kommunikation og medier er to begreber, der hænger tæt sammen, og som er en væsentlig del af alles hverdag.

Vi benytter kommunikation gennem medierne til at få information om, hvad der foregår i vores omgangskreds, men også til at få nyheder om, hvad der sker i både ind- og udland. De forskellige medier, både traditionelle og onlinemedier, styrer hvilke nyheder, der skal vægtes højere end andre, og det er også deres afgørelse om, hvad de mener, forbrugernes informationsbehov er (Jensen, 2013:13). Endvidere anses kommunikationsprocessen som værende en proces af samspil mellem individer (Wille, 2007:42).

Den måde, vi opfatter kommunikationsbegrebet på i dag, og den måde, medierne benytter det på, har ikke altid eksisteret i den betydning, som vi kender det.

Der er sket et paradigmeskift, men der er selvfølgelig mange elementer i kommunikation, der ikke har ændret sig, såsom at vi benytter kommunikation hver dag igennem samtaler.

Alligevel er der mange faktorer i nutidens kommunikation, der ikke altid har været essentielle.

Kommunikationen i mediebilledet, er en uhåndgribelig proces, der konstant er i udvikling, hvilket er tydeligt at se, når man ser tilbage på, hvordan det hele startede.

Der er tre grader af medier (Jensen, 2013:17), som har udviklet sig i takt med, at kommunikationsbegrebet også udviklede sig.

Den første grad omhandler, at mennesker selv er et kommunikationsmiddel, hvor det er mennesket, der er centrum for fortolkninger bag kommunikationen. Videre er vores sanser det første kommunikationen henvender sig til, hvor det efterfølgende er vores personlige og kulturelle kompetence, og det er menneskets egen krop og bevidsthed, der er mediet (Jensen, 2013:18).

Dette hænger sammen med de første kommunikationsteorier, som er baseret på tegnteori, danner grundlag for, at kommunikationen kan finde sted (Wille, 2007:42), hvor det er menneskets kognitive forståelse, der er afgørende for kommunikationsprocessen.

En verden med sociale medier Det er tegnene, der udgør det, man taler om, samt skaber forståelsesrammen for afsender og modtager.

Tegnteorien var fundamentet for de første kommunikationsteorier, hvor Charles Sanders Peirce, og Ferdinand de Saussure stod fadder til den moderne sprogvidenskab (Wille, 2007:75). Peirce arbejdede med semiotik inden for tegnteori, hvor han havde fokus på, at det er en nødvendighed, at have tegn for at kommunikere, der er fælles for både afsender og modtager (et fælles tegn er, at når vi ser en computer, er vi enige om, at det hedder en computer) (Wille, 2007:43). Dette samspil ses i den semiotiske trekant:

Det vi forstår ved en computer (Interpretanten/indholdet)

Den mentale verden à

Den fysiske verden à

Computer Selve computeren (materiel) (repræsentamen/tegnet) (objektet)

Figur 6.2. (Kilde: Egen tilvirkning)

Hvor Peirce arbejde med tegnteori i både den fysiske og mentale verden, arbejdede Saussure udelukkende med tegnteori i den mentale verden, hvor forholdet mellem tegnudtrykket og tegnindholdet er arbitrært (Wille, 2007:64). Disse fænomener eksisterer ifølge Saussure kun i tegnbrugerens bevidsthed, og at det begge er psykologiske størrelser (Wille, 2007:64).

Disse tegnteorier var fundamentet for Karl Bühlers Organonmodel, som anses for at være den første kommunikationsmodel, hvor han havde fokus på de sproglige tegn og de sociale karakterer, der er i sproget, samt hvor stor betydning sproget har for interaktionen mellem individer (Wille, 2007:76). Modellen repræsenterer en lineær kommunikation, hvor det er afsenders budskab, der er i fokus, og hvor modtager har en passiv rolle.

En verden med sociale medier Efterfølgende udviklede Claude Elwood Shannon og Warren Weaver en af de nok mest kendte lineære kommunikationsmodeller, transmissionsmodellen.

Denne model blev udviklet på baggrund af, hvordan et budskab bliver transmitteret fra afsender til modtager.

I denne model var der for første gang fokus på, at der var forskellige faktorer, der kunne påvirke en kommunikationsproces, og dermed var der risiko for, at der blev skabt misforståelser mellem afsender og modtager (Wille, 2007:87).

Indtil nu havde kommunikationsteorierne stadig fokus på lineærkommunikation, men det gjorde Charles Osgood og Wilbur Schramm op med i deres massekommunikationsmodel (Henriksen, 2001:28). Denne model er forbundet med anden grads medier, hvor der er tale om massekommunikation, der er uafhængigt af hvor stort et publikum, der er, og om de er fysisk til stede eller ej (Jensen, 2013:19). Videre ændrede fokus sig fra kun at være på afsender til at være på den konstante veksling, der er mellem rollerne afsender og modtager.

Dette betyder også, at der ikke længere kun er én afsender, der indkoder, og én modtager, der afkoder. Disse funktioner skifter mellem parterne, ligesom de begge fortolker hinandens budskaber (Henriksen, 2001:28).

Denne tankegang, der lægger til grund for kommunikationsprocessen, blev videreudviklet af John W. Riley og Mathilda White Riley. De argumenterede her for, at kommunikationsprocesserne ikke skulle adskilles fra andre sociale processer, der er i samfundet, men mere ses som en helhed, der supplerer hinanden (Henriksen, 2001:41). Vi kommer alle fra forskellige sociale sammenhænge, der er med til at forme den måde, vi former budskaber på, samt hvordan vi fortolker, opfatter og anvender de budskaber, vi modtager (Henriksen, 2001:42).

Indtil nu har kommunikationsprocessen været baseret på traditionelle medier og face-to-face interaktioner. Det har stille ændret sig til at blive en digital æra, hvor kommunikationsprocessen bliver anskuet på samme måde, men der er nu også fokus på det digitale aspekt af kommunikationen. Endvidere har digitale medier også ændret den måde, mennesker kommunikerer og interagerer på. Dette er sket via fire forskellige processer (Hjarvard, 2009:9). For det første er medierne med til at udvide den tid og det rum, som vi kommunikerer i (Hjarvard, 2009:9), vi har muligheden for at kommunikere uafbrudt, da vi som udgangspunkt har online adgang døgnet rundt. Ydermere har smartphones, tablets etc.

En verden med sociale medier gjort det muligt at kommunikere uanset, hvor man er. Den handy og trådløse enhed, sætter ikke en stopper for kommunikationen hvis, man sidder i et tog, i en bus eller er andre steder.

For det andet er medierne også med til at substituere handlinger, som tidligere er foregået face-to-face (Hjarvard, 2009:9). For eksempel er det nu muligt som forbruger at købe madvarer online, der bliver leveret til din dør, eller ordne økonomien via netbank i stedet for at møde personligt op i banken.

For det tredje skaber medierne en sammensmeltning af forskellige aktiviteter i løbet af dagen.

Dette sker, både ved at de er blevet en del af face-to-face kommunikationen, men også at medierne er blevet en del af hverdagslivet (Hjarvard, 2009:9).

Som den fjerde og sidste proces er mennesker begyndt at tilpasse sig mediernes krav (Hjarvard, 2009:9). Kendte personligheder begynder at lære, hvordan man benytter sig af medierne på den rigtige måde for at fremstå mere medievant.

Derudover kan der også argumenteres for, at medialisering er en metaproces, hvor medierne konstant bidrager til, at der sker en forandring mellem menneskelige relationer og handlinger, hvilket også fører til, at der sker en ændring i samfundet og i kulturen (Hjarvard, 2009:9).

Dette er knyttet til medier af tredje grad, som har fokus på de digitale medier (Jensen, 2013:20), som begyndte med web 1.0, hvor individuelle personer skabte indholdet via hjemmesider og sendte det ud til andre brugere (Kaplan & Haenlein, 2010:61). Web 1.0 fungerede også som lineærkommunikation, da det ikke var muligt for modtagerne at give feedback på det budskab/indhold, de modtog, da formålet var, at forskellige individer skabte indholdet og gjorde det offentligt for andre brugere.

På baggrund af tanken bag web 1.0, blev web 2.0 udviklet, hvor fokus var at skabe en platform, hvor brugerne fik leveret en webservice i form af reklamer og anden information (O’Reilly 2007:19). Samtidig er det vigtigt at være opmærksom på, at web 2.0 og sociale medier ikke er det samme. Web 2.0 er som tidligere nævnt en platform, der gør det muligt for sociale medier at fungere i (Weinberg & Pehlivan, 2011:276). Det vil sige, web 2.0 er afgørende for, at sociale medier kan fungere.

Derudover var det for første gang også muligt at have den samme software på mere end én enhed, for eksempel Apples i-Tunes (O’Reilly 2007:34). I-Tunes er en software, der ligger på computeren, hvor det er muligt at overføre sange, videoer etc. Dog var indholdet ikke kun

En verden med sociale medier tilgængeligt på computeren, da det er muligt at overføre det til en anden enhed, for eksempel en i-Pod, hvor man havde de samme muligheder for at benytte sig af softwaren.

Endvidere begyndte der igen at være fokus på tovejskommunikation, hvor brugerne skulle være med til at skabe det indhold, man kunne finde online (Kaplan & Haenlein, 2010:61).

Denne udvikling bringer os til der, hvor vi er i dag, med stor fokus på sociale medier, hvor det er brugerne, der skaber det indhold, der eksisterer på blandt andet Facebook, Instagram, Twitter etc. (Weinberg & Pehlivan 2011:276).

At forbrugerne er medskabere, har stor betydning for den kommunikation, der foregår via digitale medier - herunder også sociale medier, hvilket betyder, at virksomhederne har mindre kontrol med den kommunikation, der foregår mellem brugerne.

6.4.1 Delkonklusion

Siden den første tegnteori blev formuleret, er der sket en stor udvikling i måden at kommunikere på.

I begyndelsen var der fokus på lineærkommunikation, hvor afsender var i fokus samt det budskab, der blev sendt. Senere begyndte der at være mere fokus på modtageren, og måden budskabet vil blive opfattet på. Ydermere også, at modtageres fortolkning ikke altid stemmer overens med afsenders intention, men at det i høj grad afhænger af udgangspunktet for hver enkel persons paradigmer, såsom arbejde og social status.

I forlængelse af modtagers nye rolle ændrede kommunikationen sig fra at være lineær til at være tovejs, hvor afsender og modtager konstant skifter mellem de to roller.

Endvidere har internettet haft stor betydning for, hvordan vi kommunikerer.

Kommunikationen flytter sig, fra kun at foregå via traditionelle medier til i høj grad også at ske via sociale medier, hvor brugerne er medskabere af det indhold, der er at finde online.