2 De nationale mål og opfølgning
2.3 Politikeres og forvaltningers brug af målstyring
2.3.3 Kommunernes opfølgning på resultatmål
Én ting er, om der formuleres resultatmål, en anden er, hvorvidt kommunerne bruger målene og til hvad. Hvis målstyring skal fungere som et effektivt styringsinstrument, der kan resultere i bedre præstationer (og dermed, at målene indfries) er det afgørende, at kommunerne ikke blot formulerer konkrete mål, men også at de følger op på, hvorvidt målene indfries og aktivt bruger resultaterne i deres beslutningstagning. I undersøgelsen er der derfor stillet en række spørgsmål om, hvordan og i hvilken grad politikere og forvaltning bruger målinger.
Som det fremgår af tabel 2.4 angiver både politikere og forvaltning, at de løbende følger op på, om skolerne indfrier kommunens mål og målsætninger. Det gælder særligt politikerne. I vid udstrækning vurderer såvel politikere og B&U-direktører også, at resultatmål i skoleåret 2013/2014 har skabt en klar retning for, hvad henholdsvis politikere og kommunen som heldhed ønsker at opnå på skoleområdet. Her vurderer en lidt større andel af B&U-direktører end udvalgsformænd imidlertid, at resultatmål i høj eller meget høj grad skaber en klar retning for, hvad kommunen ønsker at opnå på skoleområdet. I lidt mindre grad vurderer B&U-direk-tørerne, at resultatmål har dannet baggrund for nyttig dialog med kommunens skoler5, idet blot 38 % af B&U-direktørerne oplever, at det i høj eller meget høj grad er tilfældet. Alt i alt tyder resultaterne imidlertid på, at målstyring allerede forud for folkeskolereformen har spillet en central rolle i kommunerne.
5 Spørgsmålet er ikke blevet stillet til udvalgsformændene.
Tabel 2.4 Brug af resultatmål, procent
Angiv venligst i hvilken grad du enig i følgende udsagn… Slet
ikke Meget
Vi politikere følger løbende op på om skolerne opnår kommunens
mål og målsætninger 1,2 0,0 3,6 15,7 45,8 33,7 0,0 83
(100%) Resultatmål har i sidste skoleår
2013/2014) skabt en klar retning for, hvad vi som politikere ønsker at opnå på skoleområdet
3,6 3,6 9,5 27,4 35,7 20,2 0,0 84
(100%) B&U-direktører
I forvaltningen følger vi løbende op på, om skolerne opnår
kommu-nens mål og målsætninger 0,0 1,2 4,9 39,5 43,2 11,1 0,0 81
(100%) Resultatmål skaber en klar retning
for, hvad vi, som kommune, skal
opnå på skoleområdet 0,0 1,2 5,1 36,7 45,6 11,4 0,0 79
(100%) Resultatmål har i skoleåret
2013/2014 dannet baggrund for
nyttig dialog med skolernes ledere 2,5 8,6 7,4 43,2 21,0 17,3 0,0 81 (100%) Kilde: Spørgeskema til udvalgsformænd og B&U-direktører.
De udvalgsformænd og B&U-direktører, som har svaret, at de har resultatmål i forhold til trivsel og læring (som også er en del af de nationale måltal) er desuden blevet spurgt, hvordan de mere konkret bruger målingerne.
Som det fremgår af tabel 2.5 bruges information fra målinger af faglige resultater først og fremmest til dialog med skolerne om deres faglige udvikling. Det angiver både udvalgsfor-mænd og B&U-direktører. Derudover bruges målinger også til at sætte nye mål eller til at justere eksisterende mål for skolernes faglige niveau. Dernæst bruges målingerne til priorite-ring af nye indsatser, hvor udvalgsformændene og politikerne også er forholdsvis enige. Der er variation i, om udvalgsformændene og B&U-direktørerne bruger målingerne til udarbejdelse af budget for kommende år. B&U-direktørerne angiver et noget mindre brug i forhold til dette, end politikerne gør. Målinger angives ikke som værende brugt til at belønne skoler med gode resultater, hverken hos udvalgsformændene eller B&U-direktørerne. Det tyder på, at kommu-nerne primært bruger måling af elevernes faglige resultater som et dialogværktøj, hvilket er udtryk for ”blød” styring af skolerne, mens der ikke er tradition for mere ”hård” styring i form af belønninger til skoler, der præsterer godt.
Tabel 2.5 Brug af information om faglige resultater til forskellige formål, procent
I hvilken grad har kom-munen i det foregående skoleår (2013/2014) brugt information fra må-linger af elevernes faglige resultater til…
Slet
Prioritering af nye indsatser
6,6 6,6 10,5 40,8 18,4 13,2 4,0 76
(100%) Udarbejdelse af budget for
det kommende år 7,9 13,2 25,0 23,7 15,8 10,5 4,0 76
(100%) At sætte nye mål eller
ju-stere eksiju-sterende mål for
skolernes faglige niveau 6,6 6,6 10,5 30,3 30,3 11,8 4,0 76
(100%) At belønne skoler med gode
resultater (ifølge de faglige
målinger) 43,4 9,2 26,3 13,2 1,3 1,3 5,3 76
(100%) Dialog med skolernes ledelse
om deres udvikling ift.
fag-lige resultater 13,2 6,6 5,3 29,0 25,0 17,1 4,0 76
(100%) B&U-direktører
Prioritering af nye indsatser
5,3 5,3 7,0 42,1 33,3 7,0 0,0 57
(100%) Udarbejdelse af budget for
det kommende år 28,1 22,8 26,3 19,3 1,8 1,8 0,0 57
(100%) At sætte nye mål eller
ju-stere eksiju-sterende mål for
skolernes faglige niveau 1,8 8,8 21,1 40,4 24,6 3,5 0,0 57
(100%) At belønne skoler med gode
resultater (ifølge de faglige
målinger) 59,7 26,3 8,8 5,26 0,0 0,0 0,0 57
(100%) Dialog med skolernes ledelse
om deres udvikling ift.
fag-lige resultater 0,0 1,8 3,5 26,3 54,4 14,0 0,0 57
(100%) Kilde: Spørgeskema til udvalgsformænd og B&U-direktører.
Det tilsvarende er gældende for de kommuner, der har udarbejdet målinger for elevernes trivsel. Ifølge tabel 2.6 bruger kun enkelte udvalgsformænd trivselsmålingerne til belønning af skolerne. Det samme gælder i forhold til at bruge trivselsmålinger til udarbejdelse af budget, om end en lidt større andel af udvalgsformændene (næsten 13 %) vurderer, at de i høj eller meget høj grad bruger trivselsmålinger til at udarbejde budget for det kommende år.
I det hele taget bruger kommunerne i langt mindre grad trivselsmålinger end faglige mål til styring af skolerne. Men som det er tilfældet for de faglige målinger bruges trivselsmålingerne først og fremmest til dialog med skolerne om deres faglige udvikling. Desuden bruger udvalgs-formændene også målingerne til dialog med skolernes bestyrelser.6
De fleste udvalgsformænd (39 %) og B&U-direktører (44 %) angiver, at de i nogen grad bruger trivselsmålingerne til prioritering af indsatser, mens udvalgsformændene i højere grad end B&U-direktørerne angiver, at de bruger trivselsmålingerne til at sætte nye mål eller justere eksisterende mål for skolerne.
6 Dette spørgsmål er ikke stillet til B&U-direktørerne.
Tabel 2.6 Brug af information fra målinger af elevernes trivsel, procent
I hvilken grad har du som politiker i foregående skoleår (2013/2014) brugt information fra må-linger af elevernes trivsel til…
Prioritering af nye indsatser
11,5 9,0 10,3 39,7 18,0 7,7 3,9 78
(100%) Udarbejdelse af budget for
det kommende år 19,2 14,1 20,5 29,5 9,0 3,9 3,9 78
(100%) At sætte nye mål eller
ju-stere eksiju-sterende mål for
skolernes faglige niveau 15,4 14,1 14,1 33,3 14,1 3,9 5,1 78
(100%) At belønne skoler med gode
resultater (ifølge
trivselsmå-lingerne) 50,0 10,3 24,4 7,7 1,3 1,3 5,1 78
(100%) Dialog med skolernes ledelse
om skolens udvikling ift.
trivsel 12,8 7,7 12,8 24,4 24,4 15,4 2,6 78
(100%) Dialog med skolernes
besty-relser om skolernes
udvik-ling ift. trivsel 12,8 7,7 15,4 23,1 25,6 12,8 2,6 78
(100%) B&U-direktører
Prioritering af nye indsatser
8,5 11,9 10,2 44,1 15,3 3,4 6,8 59
(100%) Udarbejdelse af budget for
de kommende år 47,5 15,3 20,3 20,3 0,0 0,0 6,8 59
(100%) At sætte nye mål eller
ju-stere eksiju-sterende mål for
skolernes faglige niveau 28,1 14,0 19,3 21,1 8,8 1,8 7,0 57
(100%) Dialog med skolerne om
de-res udvikling 5,2 1,7 8,6 20,7 41,4 13,8 8,6 58
(100%) Kilde: Spørgeskema til udvalgsformænd og B&U-direktører.
Forud for folkeskolereformen har kommunerne således brugt målinger som et forholdsvist blødt og dialogpræget styringsinstrument. Dermed understøtter kommunernes brug af mål-styring i vid udstrækning de målsætninger, der ligger bag folkeskolereformen.