Kommunernes anbringelsespolitik

Både i den foreliggende spørgeskemaundersøgelse, stilet til direktørerne i alle landets kommuner, og i den forudgående caseanalyse af syv kommuners praksis og erfaringer med anvendelsen af plejefamilier med særlige opgaver (Delrapport 3, Mehlbye 2014) er de poli-tiske beslutninger på området i kommunerne undersøgt. Datagrundlaget er forholdsvist lille, da det består af beskrivelser af syv kommuners politikker på området samt besvarel-ser fra 17 kommuners direktører, idet det kun var lidt over halvdelen af de 32 direktører, der indgik i spørgeskemaundersøgelsen, der angav, at kommunen havde en egentlig an-bringelsespolitik. Blandt de 17 direktører, der oplyste, at kommunen havde en skriftlig for-muleret politik, var der seks direktører, der svarede bekræftende på, at politikken indeholdt mål specifikt for døgnanbringelse af børn med særligt store støttebehov, kort sagt den fore-liggende undersøgelses målgruppe.

Når vi kigger samlet på de 24 kommuner, der har beskrevet deres anbringelsespolitik (Mehlbye 2014 og den foreliggende spørgeskemaundersøgelse) tegner der sig et billede af, at målene for kommunernes mål først og fremmest drejer sig om at sikre, at børn så vidt muligt vokser op under så normale forhold som muligt, dvs. at de vokser op i en almindelig familie, hvor der er mulighed for nærvær, tæt voksenkontakt og kontinuitet i voksenkon-takten. Plejefamilien skal således være barnets stabile base.

For at opnå disse mål indeholder politikkerne også mål for, hvordan plejefamilierne kan kvalificeres fagligt ved supervision, så det sikres, at plejefamilien kan magte opgaven. Det er kun få kommuner i undersøgelsen, der direkte i deres mål for området, nævner kommu-nale plejefamilier. Enkelte kommuner opstiller meget konkrete målbare mål, såsom hvor stor en andel af de anbragte børn, der skal anbringes i plejefamilie. For eksempel nævner en kommune, at 65 % af alle kommunens anbringelser skal ske i plejefamilier.

Et andet ofte nævnt mål er, at barnet anbringes i nærmiljøet, så det kan bibeholde sin sko-le, sine fritidsaktiviteter, kontakt til familie, venner m.m. (jf. også foregående kapitel).

Der er også eksempler på, at plejefamiliens opgaver beskrives. Eksempler på opgaver er,

Opsamlende kan følgende mål for de 24 kommuners døgnanbringelser opridses.⁵ Målene omhandler overordnede mål for området, mål for, hvordan man når de overordnede mål, og målgrupperne for de kommunale plejefamilier. I det følgende gives nogle eksempler på mål og politikker på området.

Om styrkelse og kvalificering af plejefamilieområdet

• Børn anbringes så vidt muligt og først og fremmest i plejefamilie frem for på døgninsti-tution:

Anbringelsen skal så vidt muligt være en netværksanbringelse eller en slægtsan-bringelse. Alternativt overvejes lokale plejefamilier eller i særlige omstændighe-der, eksempelvis når forældre ikke er samarbejdsvillige, eller barnet har særlige behandlingsbehov, en kommunal plejefamilie.

(Anbringelsesgrundlag, Børnerådgivningen, december 2010).

• Implementering af Barnets Reform og kommunale plejefamilier:

Målet er, at opdyrke nye typer af plejefamilier. Udvikling af de nye kommunale plejefamilier samt netværksfamilier er et område, som skal prioriteres højt. Der er mange nye godkendelser på vej, og det nye område med kommunale plejefa-milier er under opbygning. Sidstnævnte sker bl.a. gennem informationsmøder.

(Udvalget for børn og undervisning, februar 2012).

• Forøgelse af antallet af anbringelser i plejefamilier og nedbringelse af antallet af anbrin-gelser på døgninstitution og pædagogiske opholdssteder:

Barnets Reform skal implementeres i løbet af 2011. Det betyder, at brugen af plejefamilier skal øges på bekostning af øvrige anbringelsesudgifter (Regnskab 2010). Omkring år 2014 er der beregnet bevillinger til 6 kommunale plejefamili-er, i henhold hertil var der i år 2012 bevilliget 3,5 en kommunal plejefamilie og i 2013 var der bevilliget 5 kommunale plejefamilier.

(Bemærkninger til Kommunens budget for året 2014).

• Ønske om øget omkostningsmæssig effektivitet: Mål om, at der skal være det laveste og mest effektive omkostningsniveau, når et barn skal anbringes (dvs. så vidt mulig i plejefamilie):

Ved anbringelser tager vi udgangspunkt i det enkelte barns behov, mindst mulig indsats samt netværkets muligheder og ressourcer. Laveste og mest effektive omkostningsniveau. Vi har en målsætning om, at 65 % af alle anbringelser skal ske i plejefamilier (Spørgeskemaundersøgelsen med direktørerne på børn- og un-geområdet).

• Styrkelse af plejefamilieområdet:

På den baggrund er anbringelsesantallet gennem de seneste 5 år nedsat med 20

%. Samtidig er anbringelsesmønsteret blevet ændret, således at færre børn og unge er blevet anbragt på døgninstitutioner og opholdssteder og flere i særlige plejefamilier (…) Denne udvikling foreslås intensiveret i 2012 og de følgende år.

(Socialudvalgets rammebeskrivelse for bevillingsområdet fra og med år 2012).

5 Målene for kommunens anbringelsespolitik er hentet fra forskellige typer af dokumenter alt efter, hvad der

• Kvalificering af de kommunale plejefamilier:

Familieplejen vil etablere kommunale plejefamilier. Familieplejen ønsker (endvi-dere, red.) at udvikle fælles metoder i supervision og at fokusere specielt på et kompetenceløft i forhold til de krav, der stilles i Barnets Reform, til supervision af de kommunale plejefamilier.

(Familieplejen, Årsrapport 2010).

Om principper for anbringelse i plejefamilie

• Nærhedsprincippet dvs. at barnet skal så vidt muligt anbringes i barnets nærmiljø: An-bringelse skal så vidt muligt ske i barnets nærmiljø med henblik på barnets mulighed for at bevare kontakten med egen familie.

Vi tilstræber at barnet anbringes i dets nærmiljø, også for at barnet kan bibehol-de sin kontakt til egen familie.

(Spørgeskemaundersøgelsen med direktørerne på børn- og ungeområdet).

Om plejefamiliens opgaver

• Pædagogiske mål: Plejefamiliens opgaver og ansvar bestående i deres evne til at vare-tage barnets følelsesmæssige, sociale og læringsmæssige udvikling, sikre barnets mu-ligheder for at danne relationer, give barnet en stabil base med de samme nære voksne og give kontinuitet i barnets opvækst samt sikre struktur i hverdagen for barnet:

De væsentligste mål i døgnanbringelsespolitikken er, at anbringe barnet i et mil-jø, der er kendetegnet ved nærhed, tilknytning, mulighed for relationsdannelse og kontinuitet.

Plejefamilien skal varetage barnets følelsesmæssige, sociale og læringsmæssige udvikling – og skal være rollemodel for barnet. Plejefamilien skal sætte struktur på barnets hverdag med skolegang, daginstitution, fritidsaktiviteter m.m.

(Spørgeskemaundersøgelsen med kommunernes direktører på børn- og ungeområdet).

Om målgruppen for børn der anbringes i kommunal plejefamilie

• Målgruppen af børn, der kan placeres i kommunale plejefamilier:

(…) målgruppen (for kommunale plejefamilier) er børn med svære vanskeligheder i alderen 3-18 år, dog primært 6-14 år. Der opstilles følgende udelukkelseskrite-rier for, hvilke børn og unge, der kan placeres i plejefamilier; unge i misbrug, unge som er meget udadreagerende, børn og unge med svære handicap samt børn og unge med indgribende psykiatriske diagnoser (…)

(Byrådsmøde nov. 2011).

Det gælder for alle kommuner med en politik på området, at de betragter Barnets Reform som en udvikling i den rigtige retning. Det har betydet et øget fokus på kvalitetsudvikling af plejefamilierne og en øget professionalisering af området, og det er lige det, vi har brug for, som en leder i en kommune siger i casekommuneundersøgelsen (Mehlbye, 2014).

ind over for socialt udsatte børn så tidligt i deres liv som muligt for at undgå, at barnets vanskeligheder bliver større og alvorligere i takt med alderen. Det afspejles, ifølge lederne, i, at børnene anbringes i en yngre alder end tidligere. Anbringelsesstatistikker for perioden 2006-2012 fra Danmarks statistik (DST 2013) bekræfter denne tendens, idet andelen af 0-5-årige børn anbragt i plejefamilie var på 15 % i 2006 med en langsom stigning frem til 2012, hvor andelen af 0-5-årige anbragt i plejefamilie var på 18 % i forhold til det samlede antal børn anbragt i plejefamilie⁶.

Desuden afspejles den tidlige indsats i, at der i kommunerne er sket en styrkelse og udvik-ling af lokale forebyggende indsatser. Forebyggende indsatser såsom akutinstitutioner, akutplejefamilier og familiehuse med fleksible funktioner, hvor børn og forældre kan bo i akutte situationer, og hvor der kan gennemføres observationer af børn med henblik på iværksættelse af eventuelle videre foranstaltninger.