Bilag
KLIMAPARTNERSKABET FOR SERVICE, IT OG RÅDGIVNING
Forslag Regeringens opfølgning
1 Udnyt potentialet i digitalisering, data, IoT og AI på tværs af sektorer – brug af ny teknologi og lynhurtige forbindelser til at nedbringe vores klimaaftryk
Digitaliseringspartnerskab for Danmarks digitale fremtid og kommende samlet digitaliseringsstrategi
Regeringen har den 16. marts 2021 nedsat et digitaliseringspart-nerskab for Danmarks digitale fremtid. Partdigitaliseringspart-nerskabet består af en formand (Jim Hageman Snabe) og 27 faste medlemmer, der udgøres af topledere og eksperter fra dansk erhvervsliv, arbejds-markedets parter, forskningsverdenen, civilsamfundet samt KL og Danske Regioner. Partnerskabet skal drøfte og komme med anbefalinger i efteråret 2021 til regeringen om, hvordan Danmark udnytter og omsætter mulighederne ved den digitale omstilling, samtidig med at vi bevarer det bedste fra vores velfærdssamfund.
Anbefalingerne vil indgå som indspil til regeringens igangværende og kommende strategier og politiske udspil på det digitale område, ligesom de skal bidrage til en samlet digital strategi for Danmark.
Partnerskabets arbejde foregår i følgende fem hovedspor:
Spor 1: Fremtidens digitale offentlige sektor.
Spor 2: Fremtidens digitale erhverv og arbejdspladser.
Spor 3: Bedre mulighed for samskabelse, offentligprivat samarbej-de og innovation.
Spor 4: Et datadrevet samfund.
Spor 5: Danmark i fremtiden.
Forlængelse af bredbåndspuljen
Regeringen har som led i FL21 (S, RV, SF, Ø, Alt) forlænget bred-båndspuljen i 2021 med 100 mio. kr. i 2021 med henblik på at fremme bredbåndsdækningen i hele landet.
Digitaliseringsfonden
Regeringen har som led i FL21 afsat 125 mio. kr. årligt i perioden 2022-2025 til en ramme til en digitaliseringsfond for at under-støtte digitaliseringen af Danmark. Den konkrete udmøntning af rammen aftales mellem aftalepartierne på baggrund af et oplæg fra regeringen.
Styrkelse af SMV:Digital-programmet
Regeringen har som led i FL21-aftalekomplekset, herunder Aftale om udbetaling af resterende to ugers indefrosne feriemidler, eksportpakke og reserve til forlængelse af hjælpepakker, afsat 25 mio. kr. i 2021, og 20 mio. kr. årligt i 2022-2023 til en styrkelse af SMV:Digital-programmet. Endvidere er SMV:Digital styrket som led i Aftale om sommer- og erhvervspakke mv. af 4. juni 2021 med yderligere 20 mio. kr. i 2021.
Forslag Regeringens opfølgning 2 Smart Community: Datadrevne grønne byer – både private og
det offentlige skal skubbe på for at anvende data meget mere i forsyningssektoren og andre steder
Bygningshubben
Regeringen har med Bygningshubben igangsat et arbejde med, at samle og formidle data om bygninger, energiforbrug og lokale vejrforhold. Hubben har til formål at skabe et bedre grundlag for energieffektivisering i bygninger samt udnytte bygningernes potentiale for at levere fleksibelt energiforbrug til el- og fjernvar-menettene.
Datakilderne omfatter bygningernes hovedmål for el og fjern-varme, bygningernes energimæssige karakteristika fra BBR og energimærkningerne og data om lokale vejrforhold. Hubben skal bygge på en datainfrastruktur, der giver mulighed for at kombine-re følgende data: Elforbrug, fjernvarmeforbrug, energimærknings-data, BBR-data og vejrdata.
3 Standardiserede nøgletal i klima og miljørapportering – adgang til let afkodelige og let anvendelige nøgletal for klimaaftryk med øje for det internationale
Handlingsplan for FN’s verdensmål
I regi af regeringens handlingsplan for FN’s Verdensmål, afsættes midler til styrket vejledning om fastsættelse af ambitiøse klimamål i de globale værdikæder. Regeringen vil styrke danske virksomhe-ders adgang til viden, netværk og konkret rådgivning om arbejdet med klimarapportering, klimadata og ambitiøse klimamål. Fokus skal særligt være på de udledninger, der finder sted uden for Dan-mark. Indsatsen målrettes danske virksomheders samarbejde med underleverandører gennem vejledningsindsatser og samarbejde med brancheorganisationer, NGO’er mv., idet CO2-udledningen i virksomhedens værdikæde ikke kan kontrolleres direkte af virksomheden selv, men skal adresseres i partnerskab med leve-randører og samarbejdspartnere. Der igangsættes desuden en indsats for at understøtte virksomheder i at rapportere nøgletal og fastsætte måltal for CO2e. Rapporteringen skal gøres ensartet og tilgængelig.
4 Indkøb som forandringsmotor – klare prioriteter for 355 mia.
kr. årlige offentlige indkøb kan flytte og skabe private markeder sammen med erhvervslivet
Regeringen offentliggjorde strategien ”Grønne indkøb for en grøn fremtid - strategi for grønne offentlige indkøb” i oktober 2020, hvor flere anbefalinger fra Klimapartnerskabet for service, it og rådgivning realiseres. Nedenfor gives en kort beskrivelse af, hvor-dan Klimapartnerskabets anbefalinger indgår i strategien.
En samlet grøn indkøbspolitik
Klimapartnerskabets forslag om at indføre en grøn indkøbspolitik kan genfindes i den grønne strategis initiativ om at indføre et char-ter for godt og grønt indkøb, hvor der stilles nogle standarder for indkøb som disciplin, som alle statslige organisationer bliver en del af. Kommuner, regioner og selvejende institutioner opfordres også til at tilslutte sig charteret.
Regeringen vil dertil gøre det obligatorisk at vælge et miljømær-ket produkt eller et produkt, der lever op til tilsvarende krav for udvalgte produktgrupper. Regeringen har som mål, at alle offentli-ge indkøb, der hvor der findes officielle mærkningsordninoffentli-ger, skal være miljømærkede eller skal leve op til tilsvarende krav i 2030.
Sidst har regeringen med den grønne strategi igangsat et arbejde med gradvist at indfase krav til, at statens indkøb af udvalgte landbrugsvarer skal ske afskovningsfrit. Endvidere er der igangsat et arbejde med at stille forslag til krav eller kvalitetskriterier til engangsprodukter og emballage, herunder transportemballage, der skal sikre genanvendelige materialer for engangsprodukter.
Øget brug af totalomkostninger, livscyklusanalyser og funktionskrav i offentlige indkøb
Med den grønne strategi vil regeringen gøre det obligatorisk at anvende totalomkostninger (TCO) som økonomisk prispara-meter i forbindelse med statslige indkøb, hvor det er muligt og hensigtsmæssigt. Kravet vil til at begynde med gælde for de 14 indkøbsområder, hvor der findes officielle redskaber til at opgøre totalomkostningerne. Regeringen styrker derudover arbejdet med at udvikle TCO-redskaber til endnu flere indkøbsområder og med at gøre de eksisterende redskaber endnu mere brugervenlige.
Forslag Regeringens opfølgning Styrket markedsdialog
Med charteret for godt og grønt indkøb vil der indgå initiativer, der har til formål at fremme ordregivernes indkøbskompetencer.
Derudover vil regeringen sørge for, at der udarbejdes en juridisk vejledning, der hjælper offentlige indkøbere med at bruge mulig-hederne i udbudsloven for at varetage grønne hensyn i forbindel-se med indkøb af både varer og tjenesteydelforbindel-ser.
Strategien indeholder også en målsætning om at styrke det offent-ligprivate samarbejde om innovation og ny teknologi bl.a. gennem fremme af øget brug af innovative indkøb og fleksible udbud.
Med økonomiaftalerne for kommuner og regioner blev det desuden aftalt, at der oprettes en enhed, der har til formål at styrke samarbejdet med erhvervslivet om indkøb og udvikling af innovative løsninger til den offentlige sektor.
Styrkelse af det offentliges kompetencer inden for grønne indkøb
Flere initiativer i den grønne strategi skal sikre, at ordregiverne har de rigtige kompetencer til at foretage grønne indkøb. Rege-ringen indfører et kompetenceudviklingsprogramfor statslige indkøbere. Der udvikles et grundlæggende kompetenceudvik-lingsforløb for hhv. indkøbere og udbudskonsulenter med det formål at fremme de generelle indkøbsfaglige kompetencer og derigennem kunne opkvalificere kompetencerne på det grønne område. Tilslutning til Charter for godt og grønt indkøb indebærer en forpligtelse til at sende relevante indkøbere på uddannelses-forløbet.
Derudover sikrer regeringen, at der udarbejdes yderligere vejledning til at gennemføre grønne indkøb, samt vejledning til virksomhederne om, hvordan de kan dokumentere deres miljø- og klimapåvirkning med miljømærker og grønne standarder. Der oprettes et digitalt værktøj til at finde redskaber til eksisterende, centrale rådgivningsmuligheder, der findes i den offentlige sektor, samt et digitalt værktøj til beregning af totalomkostninger for indkøb.
Benchmark af kommuner og regioner
Regeringen har besluttet, at der skal foretages en årlig beregning og fremskrivning af det samlede klimaaftryk af det offentlige indkøb. Der skal dertil udvikles en model der på sigt skal beregne, hvad effekten vil være af at omlægge til grønnere indkøb. De første beregninger og fremskrivninger færdiggøres i 2. halvår af 2021 med henblik på at kunne opstille et reduktionsmål. Forvent-ningen er, at regeringen har et reduktionsmål klar i slutForvent-ningen af 2021.
Obligatoriske minimumskriterier for bæredygtige indkøb af fødevarer
Initiativet skal sikre mere klimavenlig kost til statsligt ansatte.
Desuden stilles krav om mindst 60 pct. økologi i statslige kantiner svarende til sølvniveauet for Det Økologiske Spisemærke. Dertil stilles krav om minimering af madspild.
Forslag Regeringens opfølgning 5 Grønnere transport ad mange veje – vi skal favne nye teknologier
på prisdygtig vis, mens vi undgår unødig transport
Grøn vejtransportaftale (december 2020)
Regeringen har sammen med RV, SF og EL indgået en klimaaftale for vejtransport. Ambitionen er 1 mio. grønne biler på de danske veje i 2030. Aftalen sikrer allerede nu finansiering og konkrete tiltag, som skønnes at løfte antallet af nul- og lavemissionsbiler til 775.000 i 2030. Der afsættes 2,5 mia. kr. fra det grønne råderum til at finansiere aftalen. Samlet set medfører aftalen drivhusgas-reduktioner på 1 mio. ton i 2025 og 2,1 mio. ton i 2030. Det er et væsentligt bidrag til Danmarks 70 pct.-målsætning.
Danmarks grønne forskningsstrategi (september 2020) Målet er at teknologierne kommer ud og styrker dansk erhvervs-livs grønne førerposition og fører til konkrete reduktioner i de danske drivhusgasudledninger. En af de fire missioner er ”Grønne brændstoffer til transport og industri (Power-to-X)”.
Grøn transportpulje (juni 2020)
Det etableres en pulje til at understøtte ladeinfrastrukturen og omstillingen af erhvervstransporten og færger.
Infrastrukturplan 2035 (juni 2021)
Regeringen (Socialdemokratiet), Venstre, Dansk Folkeparti, Socialistisk Folkeparti, Radikale Venstre, Enhedslisten, Det Kon-servative Folkeparti, Nye Borgerlige, Liberal Alliance, Alternativet og Kristendemokraterne blev i juni 2021 enige om at gennemføre nye investeringer og initiativer i en fuldt finansieret investerings-plan på transportområdet for perioden 2022- 2035. Aftalens initiativer skal bidrage til, at Danmark hænger bedre sammen, skal være med til at gøre samfundet rigere og skal understøtte en grønnere fremtid.
Infrastrukturplanen indeholder, sammen med de igangværende investeringer, fornyelse og vedligeholdelse, investeringerne på transportområdet for i alt ca. 161 mia. kr., hvoraf ca. 64 mia. kr. går til veje, ca. 86 mia. kr. går til jernbaner, og ca. 11 mia. kr. går til en række puljer og øvrige initiativer. Aftalen sikrer bl.a.:
• 3 mia. kr. til at fremme cyklisme i Danmark.
• 910 mio. kr. til klimavenlig asfalt som reducerer bilernes brændstofforbrug.
• 500 mio. kr. til at understøtte et udbygningen af ladeinfra-strukturen langs statsvejnettet til elbiler.
• 275 mio. kr. til uderulning af drivmiddelinfrastruktur for den tunge vejtransport.
• 100 mio. kr. til at understøtte øget anvendelse af eldele-biler.
Forslag Regeringens opfølgning 6 Anvend overskudsvarme fra datacentre – afgifternes
sammen-sætning skal få genanvendelig varme ind i fjernvarmen og ikke ud til gråspurvene
Det fremgår af Klimaaftale for energi og industri, at elvarmeaf-giften skal lempes til EU’s minimumssatser, hvorved afelvarmeaf-giften for elbaseret overskudsvarme bortfalder. Det fremmer overskuds-varme fra bl.a. datacentre og supermarkeder. Lempelsen er trådt i kraft fra 1. januar 2021.
Der er de senere år indgået flere brede aftaler, der har til hensigt at fremme vilkårene for udnyttelse af overskudsvarme, herunder lempelser af overskudsvarmeafgiften. I september 2021 blev der indgået en opfølgende aftale om fremme af overskudsvarme.
Aftalen indeholder en energieffektiviseringsordning (tidligere benævnt aftaleordning), der giver mulighed for fritagelse fra over-skudsvarmeafgiften, og en administrativ enkelt prisregulering, der fremmer udnyttelsen af overskudsvarme. Derudover indeholder aftalen en bagatelgrænse for prisreguleringen, som bl.a. kan komme mindre datacentre til gode. Det forventes, at de nye regler træder i kraft den 1. januar 2022.
7 Bæredygtige bygninger – bruge bygningsreglement og finansie-ringsformer til at skabe en grønnere boligmasse
Den 5. marts 2021 blev der indgået en aftale om en national stra-tegi for bæredygtigt byggeri.
Aftalen sikrer en langsigtet bæredygtig omstilling af bygge- og anlægssektoren, der skal bidrage til at sikre et kvalitetsbevidst, økonomisk ansvarligt og mere bæredygtigt byggeri. Den nye strategi for bæredygtigt byggeri omfatter bl.a. indfasning af krav i bygningsreglementet til bygningers klimaaftryk fra 2023 og nye initiativer som fx undersøgelse af spild af materialer på byggeplad-serne.
Der er med finansloven for 2021 tilført yderligere midler til Bygningspuljen og Skrotningsordningen, der giver tilskud til energiforbedringer og udskiftning af olie- og gasfyr med bl.a.
varmepumper. Dertil afsættes knap 300 mio. kr. i 2021-2022 til en ny tilskudspulje til kommunale og regionale bygninger, der skal bidrage til at realisere energibesparelser i offentlige bygninger.
Med Klimaaftale for Energi og Industri 2020 stilles der krav om energibesparelser i de statslige bygninger frem mod 2030, og der afsættes midler til en målrettet energieffektiviseringsindsats, hvor digitale værktøjer skal understøtte energirenoveringsindsat-sen. Og med Grøn boligaftale fra 2020 sikres 30,2 mia. kroner til grønne renoveringer af almene boliger.
8 Adgang til risikovillig grøn kapital – offentlige og private midler skal spille sammen for grøn omstilling kræver grønne investerin-ger
Etableringen af Danmarks Grønne Fremtidsfond styrker mobili-seringen af privat kapital til understøttelse af investeringer i den grønne omstilling.
For at styrke finansieringen af grønne virksomheder i de tidlige udviklingsfaser blev der ultimo 2020 etableret en grøn match-finansieringsordning i Vækstfonden. Ordningen har tilknyttet tabsrammer, hvorfor det er muligt for Vækstfonden at tage større risiko på disse finansieringer.
Forslag Regeringens opfølgning 9 Stærke mærkningsordninger og ny viden om klimaaftrykket – de
rigtige ordninger kan fremme værdisætning af og synlighed om lav klimapåvirkning
Med Strategi for offentlige grønne indkøb (2020) har regeringen afsat 2,5 mio. kr. årligt i perioden 2021-2024, som skal anvendes til at styrke vejledningsindsatsen over for små og mellemstore virksomheder, der ønsker at reducere og dokumentere deres miljø- og klimapåvirkning med officielle miljømærker og internati-onale standarder.
Regeringen er ved at tilrettelægge og implementere indsatsen i samspil med erhvervshusene.
10 Danmark som en bæredygtig de-stination – øget synliggørelse og markedsføring af danske, bæredygtige løsninger i turismen
Det er Det Nationale Turismeforum, som er i gang med at udvikle strategien. Det Nationale Turismeforum samler repræsentanter for turismeerhverv, kommuner, destinationsselskaber, forskning og staten.
I arbejdet indgår bæredygtighed som et centralt element, her-under ift. turismeudvikling, markedsføring m.v. Arbejdet blev sat i gang i slutningen af 2019, men på grund af COVID-19, der har ramt dansk turisme hårdt, er arbejdet forsinket.
11 Det bæredygtige måltid og mindre madspild – ny viden, ændret adfærd og nye modeller skal bane vejen for mindre madspild
Regeringen har lanceret flere tiltag relateret til klimapartnerska-bets anbefalinger til det bæredygtige måltid:
De officielle Kostråd – Godt for sundhed og klima: Regeringen lancerede i starten af 2021 nye officielle klimavenlige kostråd.
Pulje til omstilling til mere økologi og derigennem fremme klimavenlige måltider: Puljerne skal fremme de nye kostråd i professionelle køkkener gennem omstilling til mere økologi og derigennem fremme klimavenlige måltider. Der er afsat 10 mio. kr.
årligt i perioden 2021-2024 til offentlige køkkener, og yderligere 7 mio. kr. årligt i perioden 2021-2022 til økologisk køkkenomstilling i professionelle køkkener.
Videreudvikling af Det Økologiske Spisemærke: Understøtter en klimavenlig økologisk køkkenomstillingsindsats gennem Det Økologiske Spisemærke.
Pulje til økologiske, plantebaserede projekter: Puljen kan støtte vidensbaserede, praksisnære indsatser, der styrker kompetence-opbygning og synergier inden for fremme af økologiske planteba-serede fødevarer (9 mio. kr. årligt i 2021-2022).
Alliancen for klar klimatale: Regeringen arbejder på at etablere
”Alliancen for klar klimatale”, der samler aktørerne i hele værdikæ-den fra jord til bord.
Obligatoriske minimumskriterier for bæredygtige indkøb af fødevarer: Initiativet skal sikre mere klimavenlig kost til statsligt ansatte. Desuden stilles krav om mindst 60 pct. økologi i statslige kantiner svarende til sølvniveauet for Det Økologiske Spisemær-ke. Dertil stilles krav om minimering af madspild.
Kampagne om at spise klimavenligt: Miljøstyrelsen udarbejdede i 2021 udspecificerede tal for madspild i hele fødevareforsynings-kæden.
Tænketank om Forebyggelse af Madspild og Fødevaretab – ONE\
THIRD: Tænketankens overordnede formål er bl.a. at sikre, at Danmark er blandt de førende internationalt med hensyn til fore-byggelse af madspild og fødevaretab.
National madspildsdag: Regeringen lancerede i 2020, at der frem-over afholdes en årlig national madspildsdag den 29. september.
Madspildsjægerne 2.0 i detailhandlen: Regeringen har afsat mid-ler (2,5 mio. kr. i perioden 2020-2021) til at gennemføre projektet
“Madspildsjægerne 2.0” i 2021-2022, hvor detailhandelsvirksom-hederne kan få bistand til at mindske deres madspild.
International Standard for Food Loss and Waste: Regeringen har afsat midler (2,0 mio. kr. i 2021-222) til udvikling af en internati-onalt anerkendt standard for opgørelser af “food loss” og “food waste”.
Forslag Regeringens opfølgning 12 Fremme cirkulær økonomi – mindre spild, forbedret
affaldssorte-ring, genbrug og genanvendelse
Klimaplan for en grøn affaldssektor og cirkulær økonomi (juni 2020)
Den 16. juni 2020 blev der indgået en bred politisk aftale om en klimaplan for en grøn affaldssektor og cirkulær økonomi. Formålet er at øge genanvendelse og nedbringe CO2-udledningen gennem øget sortering af affald til genanvendelse, reduktion af forbræn-dingskapaciteten og investering i nye genanvendelsesanlæg.
13 SMV:Grøn og SMV:Digital – praktisk hjælp til omstilling af både forretningsmodeller og fysiske omgivelser for SMV’er
Med finanslovsaftalen for 2021 aftalte regeringen, Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti, Enhedslisten og Alternativet at etablere et virksomhedsprogram knyttet til omstilling af små og mellemstore virksomheder (SMV’er) i hele landet.
Programmet vil gøre det muligt for SMV’er at få finansieret rådgivning om grøn og digital omstilling, vækstrådgivning og for-retningsudvikling samt indkøb af konkret teknologi, produktions-udstyr, software mv., som kan bidrage til omstillingen af virksom-heden, herunder også grøn omstilling. Programmet vil være særlig relevant for SMV’er i hårdt ramte områder og vil også kunne understøtte virksomhedernes overgang til en mere bæredygtig, grøn og konkurrencedygtig forretning.