Dyrkning af sojabønner og quinoa er foretaget som et pilotforsøg på Jyndevad Forsøgsstation i 2006 og efterfølgende blev der i 2007 dyrket og høstet sojabønner og quinoa, der blev an-vendt i forsøg i 2008 med økologiske høner under forskningsprogrammet FØJO III. Der var forskellige problemer med dyrkning af begge afgrøder, men resultatet i 2007 var vellykket, idet udbyttet af især sojabønner var meget fint med 1,7 t/ha renset og tørret frø, hvilket er 75
% af gennemsnittet på verdensplan (Edlefsen et al., 2008). Sojabønner er en god proteinkilde til fjerkræ med ca. 40% protein, og samtidig har sojabønner en meget fin aminosyresammen-sætning, hvor bl.a. methionin indholdet er højt sammenholdt med andre vegetabilske protein-råvarer (Blair, 2008). Lupin indeholder også meget protein og kan anvendes som et supple-ment til sojabønner. Lupin har dog i modsætning til sojabønner et lavt indhold af de svolvhol-dige aminosyrer (Petterson, 2000) og kan som methioninkilde ikke konkurrere med sojabøn-ner. Afgrøden quinoa har interesse for den økologiske fjerkræproduktion, da den sammen-holdt med andre cerealier har en fin aminosyresammensætning (Ruales and Nair, 1992), der kan bidrage til hønernes methioninforsyning.
I Tabel 1 er vist indholdet af næringsstoffer i sojabønner og quinoa fra hhv. høst 2006 og 2007, samt indholdet i lupin (2007), der indgik i forsøgsfoderet med en mindre procentandel.
Tabel 1. Kemisk sammensætning af råvarer (% af tørstof. For aminosyrer: g/kg tørstof).
1Ikke-stivelsesholdige polysakkarider, 2Fibre=NSP+lignin
3To forskellige batch lupin høst 2007
Resultaterne af de kemiske analyser viste, at sojabønner havde et meget fint indhold af protein og aminosyrer og især høstår 2007 gav et godt resultat. Lupin havde som forventet et højt proteinindhold men desværre et lavt indhold af methionin, og et meget højt indhold af kostfib-re, hvilket er negativt for æglæggere. Et højt fiberindhold kan indvirke negativt på foderindta-gelsen og udnyttelsen af næringsstoffer. Generelt ligger fiberindholdet i lupin mellem 40-50%
af tørstof (Petterson, 2000). Derfor blev lupin kun brugt med maks. 5% i forsøgsblandingerne.
Analyserne af quinoa viste et højt stivelsesindhold, men også både protein- og methionin ind-holdet var højere end det, der findes i eksempelvis hvede, byg og havre.
Forsøg med høner
Forsøget kørte over 23 uger (hønealder 18-41 uger) på det økologiske forsøgsanlæg Skovvang ved DJF. I forsøget indgik 2 høneafstamninger Lohmann Silver (LS, hvid fjerdragt) og New Hampshire (NH, rød fjerdragt), 3 forsøgsblandinger (A, B og C), samt 2 grovfoderbehandlin-ger; enten lucerneensilage eller majsensilage og gulerødder.
Forsøgsblanding A (kontrolfoder) repræsenterede økologisk foder med importerede protein-råvarer, der anvendes i praksis, mens blandingerne B og C var baseret på danskdyrkede råva-rer, bl.a. sojabønner og lupin, med baggrund i det kommende EU-krav om 100% økologisk
og sojakage (hhv. 8 og 4,6%) og majsgluten 6%. Dansk avlede sojabønner i blanding B og C udgjorde derfor en stor andel med hhv. 18 og 15%. Lupin indgik med hhv. 5 og 3%, quinoa med 7,8% og ært med 6% i begge blandinger. De resterende råvarer i alle 3 blandinger var hvede (40-45%), byg (5%), havre (5-8%), fiskemel (2%) og kartoffelproteinkoncentrat (1,5-2,5%).
Tabel 2. Sammensætning af foderblandinger anvendt i forsøg med økologiske høner.
Foderblanding Proteinråvare Protein [%] g methionin/kg foder
A (kontrol) Importeret 19,3 3,6
B Dansk 18,7 2,8
C Dansk 17,0 2,6
Det antages, at grovfoder med et vist indhold af f.eks. methionin bidrager til hønernes amino-syreforsyning. Især lucerneensilage (og grønkål, der ikke var med i det aktuelle forsøg) har et relativt højt methioninindhold. Grovfodertypen havde indflydelse på hønernes generelle ind-tag af fuldfoderet og lucerneensilage viste sig at være mindre populært hos hønerne end majs-ensilage og gulerødder. Generelt havde begge høneafstamninger et højere forbrug af fuldfo-der, når de samtidig fik lucerneensilage i forhold til majsensilage og gulerødder. Der var en effekt af afstamning idet NH gennem hele forsøget havde en lavere ægproduktion end LS. LS er en mere højtydende høne end NH, der repræsenterer en ældre genotype, der er mindre pro-duktiv. NH er en tungere høne og det forventes at NH høner kan klare sig med et lavere prote-inindhold i foderet.
Høner fra begge afstamninger, der fik lucerneensilage, havde både højere æglægning og æg-vægt i forhold til hold, der fik grovfoder bestående af majsensilage og gulerødder. Dette skyldtes enten det højere indtag af fuldfoder, og/eller en bedre forsyning med aminosyrer fra lucerneensilagen. For høner, der fik foder C med et lavere proteinindhold (17%) plus lucerne-ensilage, har et højere indtag af lucerneensilage sandsynligvis bidraget til aminosyreforsynin-gen. Én af de ægkvalitetsparametre, som blev påvirket af grovfodertypen, var æggeblommens farve. Lucerneensilage resulterede i æg med mørkere, mere rødlig og gullig æggeblommefar-ve. Samtidig blev æggeblommen lysere og mindre rødlig igennem projektperioden dvs. jo ældre hønerne blev.
Forsøget viste overordnet, at det i den økologiske ægproduktion er muligt at påvirke ægpro-duktion og -kvalitet ud fra både foderets sammensætning (protein-, methionin- og fiberind-hold) og grovfodertypen (protein-, methionin- og fiberindhold samt koncentration af karote-noider). I projektet er det lykkedes at dyrke sojabønner under danske klimatiske forhold, hvil-ket styrker mulighederne for at kunne sammensætte et økologisk foder baseret på 100% dan-ske råvarer til ægproduktion indenfor en overskuelig fremtid. Det er især meget positivt, at der i 2007 blev opnået et så højt udbytte af sojabønner per ha, hvilket er en væsentlig økono-misk faktor, hvis sojabønner skal dyrkes lokalt i Danmark. Den keøkono-miske sammensætning viste
derudover et meget fint indhold af både protein og aminosyrer, der giver en kvalitet, der kan konkurrere med udenlandsk dyrkede sojabønner til brug i både den økologiske fjerkræ- og svineproduktion.
References
Ambrosen, T. & Petersen, V. E. (1997) The influence of protein level in the diet on cannibal-ism and quality of plumage of layers. Poult. Sci. 76, 559-563.
Blair, R. (2008) Approved ingredients for organic diets: In: Nutrition and Feeding of Organic Poultry, pp: 66-207. CAB International, Cromwell Press, UK.
Edlefsen, O., Steenfeldt, S., Kristensen, E.F., & Petersen, J. (2008) Soya beans - experience from Denmark. s. 18-20 Konferencen: NJF-Senimar no. 417 Vegetable production in a changing climate, Alnarp, Sverige, 9. oktober 2008 - 10. oktober 2008. NJF Report. 6.
Nordic Association of Agricultural Scientists.
Petterson, D. S. (2000) The use of lupins in feeding systems. Review. Asian-Aus. J. Anim.
Sci., 13, 861-882.
Ruales, J. & Nair, B.M. (1992) Nutritional quality of protein in quinoa (Chenopodium quinoa Willd) seeds, Plant Foods Hum. Nutr., 42, 1-11.