Isolation

Det centrale faglige mål med Isbryderprojektet har været at bryde den enkeltes isolation. I de  nedenstående analyser er isolation målt ved at kigge på: 

• Om borgeren bor alene. 

• Om borgeren har kontakt til private, dvs. familie, venner og bekendte.  

• Om borgeren har kontakt til professionelle, dvs. socialfaglige, sundhedsfaglige  medarbejdere osv. 

Da  det første af de tre punkter i målingen af isolationen  blev brugt som udgangspunkt for  målgruppeafgrænsningen,  giver  det  ikke  mening  at  sammenligne  udgangspunktet  mellem  isbrydermålgruppen og den øvrige målgruppe for SKP‐indsatsen. På de sidste to punkter blev SKP‐

medarbejderen bedt om at indberette, hvor ofte borgeren er i kontakt med de to forskellige grupper  på en fempunkts skala fra ”aldrig” til ”dagligt eller næsten dagligt”. 

I mange tilfælde vurderer SKP‐medarbejderen, at isolationen brydes, når borgeren lukker døren op  for den opsøgende medarbejder. Nedenfor analyseres isolationsgraden både ud fra ovenstående  punkter og ved at klarlægge, hvornår i forløbet brugeren lukker døren op. Det ses nemlig som et  afgørende øjeblik i kontaktskabelsen.  

8.1.1 Isolation ved kontaktstart 

Indberetningerne fra den første kontakt med brugerne bliver nedenfor sammenlignet for at se,  hvorvidt der er forskel mellem isbrydermålgruppen og den øvrige målgruppe. Analyserne ser også på  forskelle relateret til de demografiske variabler køn, alder og etnicitet ved kontaktens start. Det vil  sige, om der er forskel på grupperne, inden de begynder i et kontaktforløb. Se i øvrigt tabellerne i  kapitel 12 for et større overblik samt statistiske værdier. 

Som udgangspunkt er der forskel på isolationsgraden, når man kigger på målgruppens kontakt til  private, hvor det er dem i isbrydermålgruppen, som har mindst kontakt (tabel 12.1). Der er dog ingen  forskel på, hvor meget kontakt de sindslidende havde til professionelle, når man kigger på de to  målgrupper. 

Der kan identificeres en forskel i forhold til alder på disse variabler relateret til isolation (tabel 12.2). 

Det er de yngste, dvs. aldersgruppen fra 18 til 35 år, som har de fleste kontakter til deres private  netværk.  Det  er  derimod  de alleryngste i  alderen  18  til  25 år,  som  har  mindst kontakt til  professionelle. De ældste sindslidende har også en dårlig kontakt til de professionelle, dvs. dem fra  56 år og opefter. 

Der er hverken forskel på køn eller etnicitet i graden af isolation ved første kontakt. 

8.1.2 Forandring over tid 

I første omgang kan man måle på SKP‐indsatsens indvirkning på isolationen ved at kigge på, hvor  meget kontakt brugeren får til private og professionelle, dvs. kigge på forskellen i graden af isolation  over tid. Resultaterne af de statistiske analyser præsenteres i tabel 12.5. 

Når man sammenligner brugernes udgangspunkt med deres kontakt til professionelle ved forløbets  afslutning, viser indberetningerne, at det kun er borgerens kontakt til de professionelle, som  forbedres, når man kigger på tværs af målgrupperne. Når man sammenligner med den øvrige SKP‐

målgruppe,  er  forskellen  i  kontakten  til  det  professionelle  netværk  størst  for  borgere  i  isbrydermålgruppen. Endvidere er der en forbedring i kontakt til borgernes private netværk for  isbrydermålgruppen, men ikke for den øvrige målgruppe. 

Resultatet viser, at indsatsen er virkningsfuld ift. at bryde den sindslidendes isolation, og at det især  er isbrydermålgruppen, som oplever forbedringen.  

Når man kigger på, hvilke forandringer der er efter hhv. de første tre måneder og de første seks  måneder, ses der ingen mønstre i forhold til kontakten til den del af målgruppen, som ikke er  isolerede. Forskellen i brugernes kontakt til de professionelle ses allerede efter tre måneder for  isbrydermålgruppen.  Der er ingen mønstre for kontakt til private.  

At der ikke findes statistisk signifikante forskelle efter tre og seks måneder betyder ikke, at der ikke  opnås forbedringer for borgerne. Analysen indikerer, at der ikke er et mønster i, hvornår de  forskellige ændringer indtræder hos de fleste brugere. 

8.1.3 Hvornår åbner målgruppen døren? 

Som beskrevet ovenfor vurderer arbejdsgrupperne i Isbryderprojektet, at borgerens isolation brydes,  når borgeren lukker døren op for den opsøgende medarbejder. Figuren nedenfor viser et udsnit af  forløbsdiagrammet, hvor den åbne dør er taget med. 

Som beskrevet i næste afsnit har evalueringen kigget på borgerens reaktion på en henvendelse fra  den opsøgende medarbejder. Den psykiske afstand vurderes ud fra en skala fra ”ingen kontakt” 

gennem forskellige trin af kontaktskabelse. Det ene trin er, at borgeren åbner døren. Gennem alle  forløbene er der stort set et konstant antal af personer, som SKP‐medarbejderne opsøger, og som  der ikke opnås kontakt til. Mellem 20 og 25 pct. af borgerne åbner slet ikke døren. Dog er der forskel  på målgrupperne i mønstret. I isbrydermålgruppen åbner cirka 25 pct. af borgerne ikke døren de  første tre måneder, men andelen falder markant efter de første fire måneder, til ca. 10 pct. i de  efterfølgende måneder. For den øvrige SKP‐målgruppe forbliver antallet konstant, lidt over de 20 pct. 

Lidt overraskende viser data fra Isbryderprojektet endvidere, at isbrydermålgruppen i gennemsnit er  hurtigere til at åbne døren end den øvrige SKP‐målgruppe. Analysen viser, at antallet af borgere, som  åbner døren ved første kontakt, dvs. i den første måned er cirka det samme for begge målgrupper. 

Dog kan man se, at antallet, som har lukket døren op, stiger hurtigere for isbrydermålgruppen end  for den øvrige SKP‐målgruppe. Nedenstående to tabeller viser denne udvikling for de to målgrupper  – det vigtige her er det generelle mønster frem for antal. 

Isbrydermålgruppen: Åbner de døren?

0 20 40 60 80 100

1 2 3 4 5 6 7 8 9

Måned i forløbet

Procentdel af målgruppen

Isoleret Åbner døren

  Den øvrige målgruppe: Åbner de døren?

0 20 40 60 80 100

1 2 3 4 5 6 7 8 9

Måned i forløbet

Procentdel af målgruppen

Isoleret Åbner døren

Når man betragter disse mønstre, er det vigtigt at holde fokus på, at analysen er udarbejdet ud fra et  lille antal besvarelser. Alligevel er der en klar tendens til, at isolationen brydes hurtigere for  isbrydermålgruppen, når man kigger på deres villighed til at åbne døren, end for den øvrige SKP‐

målgruppe. Men som præsenteret ovenfor er selve det faglige indhold i kontakten, jf. afsnit 7.6, i  højere grad præget af kontaktskabelse og efterfølgende relationsarbejde med isbrydermålgruppen  end med den øvrige målgruppe. 

8.1.4 Kontakttid, brobygningstid, og forløbets længde 

Der ses kun en lille statistisk sammenhæng mellem SKP‐medarbejderens tidsforbrug og resultater på  isolationen. Der er ikke forskel på disse resultater, når man kigger på antal timer brugt i kontakt med  borgeren eller  i  forhold til  forløbets længde. Der er dog  sammenhæng  mellem tid  brugt til  brobygning og en forøget kontakt til professionelle, hvilket er logisk nok. Mere om disse resultater  kan ses i tabel 12.6.