6. Ny viden om målgruppen
6.2 Isbrydermålgruppens karakteristika ifølge indberetningerne
6.2 Isbrydermålgruppens karakteristika ifølge indberetningerne
Målgruppeafgrænsningen har dannet udgangspunkt for dataindsamlingen med det formål at erhverve ny viden om målgruppen. Viden om målgruppen forventes at kunne give de kommunale frontmedarbejdere et mere sikkert afsæt i forhold til at få skabt kontakt, bevare kontakten og efterfølgende få iværksat de nødvendige indsatser, der kan forbedre deres livsvilkår.
Nedenfor præsenterer vi viden indhentet via Isbryderprojektets indberetninger på brugerniveau.
6.2.1 Antallet af SKPbrugere i isbrydermålgruppen
Omkring 10 pct. af alle indberettede brugere af SKP‐indsatsen for sindslidende i projektkommunerne er i isbrydermålgruppen (47 ud af 432 indberetninger fra sindslidende brugere). Baseret på lovovervågningen kan man estimere antallet på landsplan til at være ca. 385.
Det tal er to til tre gange så mange som antaget i projektets opstart, og det er vel at mærke, hvis alle i målgruppen bliver opdaget og får SKP‐støtte. Det reelle antal kan være større.
5.500 SKP‐brugere
ifølge lovovervågningen X 70 % sindslidende ifølge lovovervågningen X
10 % i Isbryder‐
målgruppen
=
385 SKP‐brugere
i isbryder‐
målgruppen på landsplan
6.2.2 Sindslidelse
I mange tilfælde ved SKP‐medarbejderne ikke, hvilken psykiatrisk diagnose eller diagnoser en bruger har – hvis de er blevet diagnosticeret. Ifølge indberetningerne er diagnosen hos ca. 25 pct.
af brugerne ukendt.
Af målgruppen for Isbryderprojektet, hvor diagnosen er kendt, har 25,0 pct. ingen diagnose sammenlignet med 16,6 pct. i resten af SKP‐målgruppen. Det er iøjnefaldende, at så stor en del af denne meget isolerede gruppe af sindslidende ingen diagnose har. Målgruppen for projektet er kendetegnet ved at isolere sig og ikke søge hjælp, hvilket kan betyde, at der ikke sker en udredning og diagnosticering i behandlingspsykiatrien, og at de ikke får den nødvendige sociale støtte.
Arbejdsgrupperne fortæller endvidere, at der er en tendens til, at borgere fra målgruppen, som er henvist til psykiatrisk udredning, udebliver fra aftaler.
Tallene understreger vigtigheden af et samarbejde mellem den kommunale og regionale indsats.
Det er vigtigt for SKP‐indsatsen, at der er mulighed for at støtte borgeren i at få den nødvendige og ønskede diagnostiske udredning samt medicinske behandling i behandlingspsykiatrien. Og det kræver et godt samarbejde på tværs af sektorer. Det er også vigtigt i et forebyggelsesperspektiv at have øje for disse stille typer af sindslidende, så borgeren får den nødvendige udredning så hurtigt som muligt – eventuelt med støtte til at opsøge og fastholde den behandlingsmæssige indsats.
Diagnoseprofil: Kendte diagnoser
Isbrydermålgruppe
(n=36)
Øvrig SKP‐målgruppe (n=211)
Ingen diagnose 25,0 %
(n=9)
16,6 % (n=35) Psykotisk lidelse:
skizofreni og psykoser 41,7 % (n=15)
39,8 % (n=84)
Depression 16,7 %
(n=6)
14,7 % (n=31) Angst, tvangspræget,
dissociativ, PTSD 13,9 %
(n=5)
11,8 % (n=25) Adfærds‐ og
personlighedsforstyrrelser 2,8 % (n=1) Diagnose ikke kendt af SKP 23,4 %
(n=11)
25,2 % (n=97)
I alt 47 308*
*Data mangler fra 77 personer.
6.2.3 Bikarakteristika
I indberetningsskemaet fik SKP‐medarbejderne mulighed for at skrive, hvorvidt borgeren havde andre psykosociale problemer end sindslidelsen. Isbrydermålgruppen har færre problemer med stofmisbrug, men flere brugere har et problematisk alkoholforbrug. Herudover er der en væsentlig større andel af brugere i isbrydermålgruppen, der har yderligere problemer (19,1 pct.
sammenlignet med 5,7 pct.), især somatiske lidelser.
Bikarakteristika
Isbrydermålgruppe
(n=47)
Øvrig SKP‐målgruppe (n=385)
Stofmisbrug 2 %
(n=1)
7 % (n=27)
Alkohol misbrug 19,1 %
(n=9)
12,5 % (n=48) Hjemløshed/ funktionel hjemløshed 4,3 %
(n=2)
Den større andel af målgruppen for Isbryderprojektet, som har et problematisk alkoholforbrug, indikerer, at det kan være gavnligt, at SKP‐indsatsen koordineres med alkoholbehandling eller i det mindste tildeles nogle faglige redskaber til at støtte borgere med disse problematikker. Det betyder omvendt også, at det er vigtigt i et forebyggelsesperspektiv, at alkoholbehandlingen blandt andre offentlige tilbud har særligt fokus på alkoholmisbrug i sammenhæng med sindslidelser.
Antallet af brugere i isbrydermålgruppen, som også har somatiske sygdomme, viser ligeledes, hvor vigtigt det er for SKP‐indsatsen, at der er et godt samarbejde på tværs af sektorer. Her bliver det dog tydeligt, at det ikke kun er den psykiatriske behandlingsindsats, der skal være fokus på, men at samarbejdet med praksissektoren m.v. også er afgørende, hvis borgerens problemstillinger af både psykisk og fysisk karakter skal tilgodeses og behandles.
6.2.4 Køn
Ifølge indberetningerne fra projektkommunerne er der i SKP‐målgruppen en lille overvægt af mænd (54,5 pct.). Når man kun kigger på isbrydermålgruppen, er der også her en mindre overvægt af mandlige borgere, men forskellen er igen ikke betydelig. Disse tal viser, at der ikke umiddelbart er knyttet særlige problemstillinger til køn. Evt. forskelle i resultater vil dog blive undersøgt nærmere i nedenstående afsnit.
Køn
Mand Kvinde Uoplyst*
Isbrydermålgruppe 52,2 % (n=24)
47,8 % (n=22)
0 Øvrig SKP‐målgruppe 54,5 %
(n=204)
44,7 % (n=167)
0,8 % (n=3)
I alt 54,3 %
(n=228)
Kønsfordelingen i Isbryderprojektet afviger i forhold til lovovervågningen, hvor ca. 60 pct. af brugerne var mænd. Hvis man analyserer alle indberetningerne, dvs. også de indberettede borgere, som ikke var i målgruppen for projektet, dvs. stof‐ og alkoholmisbrugere samt hjemløse, er der dog bedre overensstemmelse mellem de to undersøgelser. Når SKP‐brugere, som har problematikker vedrørende misbrug og hjemløshed, inkluderes i analyserne, viser det sig, at 57,7 pct. er mænd, og 42,3 pct. er kvinder. SKP‐medarbejdere, som hovedsagelig arbejder med disse målgrupper, har imidlertid ikke deltaget i Isbryderprojektet, så afvigelsen menes at skyldes Isbryderprojektets fokus på indsatsen over for isolerende sindslidende i egen bolig.
6.2.5 Alder
Generelt er borgere i isbrydermålgruppen ældre end øvrige brugere af SKP‐ordningen. Der er i gennemsnit knap seks års forskel.
Alder
18‐25 26‐35 36‐45 46‐55 56‐65 66 + Uoplyst*
Isbrydermålgruppe
Generelt set stemmer den samlede aldersfordeling overens med de data, som er indsamlet via lovovervågningen. Det understøtter gyldigheden af ovenstående analyser vedrørende Isbryderprojektets målgruppe.
6.2.6 Etnicitet
De fleste i målgruppen for SKP‐indsatsen er danskere (77,0 pct.). Indvandrere fra EU og Norden (5,8 pct.) er underrepræsenteret i indsatsen, og indvandrere og flygtninge fra resten af verden (12,5 pct.) er overrepræsenteret i målgruppen, dvs. at en større del af målgruppen er indvandrere og flygtninge i forhold til indvandrere og flygtninges samlede andel af befolkningen. Tabellen nedenfor viser fordelingen. I nederste række angives befolkningstallene pr. september 2010 ifølge Danmarks Statistik for de tre kommuner.
Etnicitet
Dansk EU/Norden Resten af verden/
flygtninge Uoplyst*
Isbrydermålgruppe (n=46,
manglende data=1)
87,0 % 6,5 % 4,3 % 2,2 %
n= 40 3 2 1
Øvrig SKP‐målgruppe (n=371,
manglende data=14)
75,7 % 5,7 % 13,5 % 5,1 %
n= 281 21 50 19
Alle (n=417,
manglende data=15)
77,0 % 5,8 % 12,5 % 4,8 %
n= 321 24 52 20
Ifølge Danmarks Statistik 81,8 % 8,5 % 9,7 %
*SKP‐medarbejderen har angivet, at etniciteten er uoplyst.
Tallene viser, at de mest isolerede sindslidende i egen bolig hovedsagelig er af dansk oprindelse.
Der er dog forholdsvis mange isolerede sindslidende, som har anden oprindelse end dansk, og som er i målgruppen for SKP‐ordningen, men disse sindslidende lever ikke under så dårlige forhold, at de klassificeres som isbrydermålgruppen. En mulig forklaring kan være, at de allermest isolerede borgere, som har en etnisk minoritetsbaggrund, er sværere at opspore og derfor ikke fremgår af denne undersøgelse. Alternativt kan forklaringen være, at kulturelle forskelle i de etniske grupper betyder, at de ikke i så høj grad isolerer sig, og at deres leveforhold dermed ikke bliver så dårlige som de danske sindslidendes.