Indtryk fra Island

De islandske erfaringer med obligatoriske selvevalueringer indeholder en række perspektiver som også kan inspirere i en dansk sammenhæng. I det følgende sammenfatter projektgruppen sine indtryk af erfaringerne på baggrund af møderne med Undervisningsministeriet og Det pædagogi-ske Universitet samt besøg på fire skoler og i en kommune. Det skal understeges at indtrykkene alene er udtryk for de forhold som de få besøg gav anledning til at reflektere over. Det er således klart at flere besøg andre steder i landet ville have givet et mere nuanceret billede af erfaringerne.

Erfaringerne sammenfattes i forhold til fire temaer:

• Erfaringer med at lovgive om selvevaluering

• Erfaringer med at stille krav via kriterier for selvevalueringspraksis

• Erfaringer med at stimulere anvendelsen af selvevaluering

• Erfaringer med at føre tilsyn gennem vurdering af selvevalueringspraksis.

9.3.1 Erfaringer med at lovgive om selvevaluering

Projektgruppen fik det indtryk, især fra skolebesøgene, at det har haft en positiv effekt at skolerne via lovgivning er blevet nødt til at fokusere på selvevaluering. Lovgivningen har medført at skoler-ne – og i første omgang især skoleledelserskoler-ne – er blevet mere opmærksomme på sammenhænge mellem systematiske evalueringer og kvalitetsudvikling. Der er blevet sat en række processer i gang på skoleniveau som nu kan hente både legitimitet og legalitet via loven, samtidig med at eksisterende evalueringsinitiativer har fået fornyet vitalitet. De interviewede skoleledere havde ingen generelle indvendinger mod at der fra centralt hold blev stillet krav om selvevaluering på skoleniveau. Samtidig har koblingen med en større skolereform tilsyneladende fungeret fint.

9.3.2 Erfaringer med at stille krav via kriterier for selvevalueringspraksis

De gennemførte interview gav et billede af at man både centralt og lokalt var tilfredse med at lovkravet om selvevaluering var blevet omsat i forholdsvis almene og overvejende metodiske krite-rier for selvevaluering på skolerne. En skoleleder udtrykte eksempelvis tilfredshed med at Island ikke endte med at indføre en engelsk-inspireret udmøntning af lovkravet med forholdsvist detalje-rede forskrifter for og tilsyn af skolernes selvevalueringspraksis.

I princippet indebærer kriterierne at man fra central side får en rimelig sikkerhed for at skolerne arbejder systematisk med kvalitetsudvikling og resultatvurdering i overensstemmelse med

nationa-104 Danmarks Evalueringsinstitut

le og lokale mål. Samtidig betyder kriterierne at det er muligt at føre eksternt tilsyn med skolerne uden at komme for tæt på skolernes og kommunernes frihed og selvstændige ansvar.

Projektgruppen fik et positivt indtryk af den islandske ide med at lade kravet om obligatorisk selv-evaluering udmønte i ti centralt fastsatte kriterier for selvselv-evaluering. Krav formuleret som kriterier synes at give gode muligheder for at kombinere centrale behov for vished og indsigt med lokale behov for at kunne planlægge og gennemføre evalueringsaktiviteter i forhold til lokale og aktuelle behov på den enkelte skole.

På skolebesøgene hørte vi dog også kritiske bemærkninger om de ti kriterier i Undervisningsmini-steriets vejledning fra 1997. Eksempelvis blev det nævnt at ti kriterier er i overkanten af hvad man rent praktisk kan forholde sig til når man tilrettelægger og gennemfører selvevalueringer på sko-lerne. Det blev ligeledes nævnt at kriterierne er formuleret i sprog som ikke i tilstrækkelig grad er henvendt til skolerne. Flere skoleledere mente at kriterierne har været vanskelige at forstå, og flere har fundet at vejledningerne har været utilstrækkeligt uddybende. Desuden blev det nævnt at kommunernes ansvar og rolle i forhold til grundskolerne ikke kommer klart nok til udtryk i de opstillede kriterier.

9.3.3 Erfaringer med at føre tilsyn

Projektgruppen fik indtryk af at erfaringerne fra den første tilsynsrunde var blandede. For eksem-pel fik vi indtryk af at nogle skoler har oplevet tilsynsbesøget og den efterfølgende tilbagemelding som korte og noget overfladiske. Skolerne ville gerne have haft en mere udviklingsorienteret feed-back på deres praksis og dermed også udnyttet at eksperterne repræsenterer både undervisnings-faglig og evalueringsmetodisk indsigt.

Der er tilsyneladende forskellige forklaringer på at nogle skoler ikke har fået opfyldt deres forvent-ninger til tilsynsbesøgene. En kort tilbagemelding kan således skyldes at en skole på tidspunktet for tilsynet ikke havde taget hul på at gennemføre selvevaluering i henhold til lovkravet og de ti kriterier. I så fald kunne ekspertgruppen hurtigt konstatere at evalueringspraksis ikke var tilfreds-stillende.

Erfaringerne tyder på at tilsynets fokusering på om skolernes selvevalueringspraksis lever op til de ti kriterier i sig selv, indeholder en vis risiko for at tilbagemeldingen til skolerne bliver overfladisk.

For eksempel blev det forholdsvist simple afkrydsningssystem med en mødt med skepsis, især hvis det kom til at stå alene. I den nuværende tilsynsmodel kan en mere uddybende feedback forment-lig især finde sted i forbindelse med eksperternes opfølgende besøg på skolerne.

9.3.4 Erfaringer med at stimulere anvendelsen af selvevaluering

Skolelederne og den kommunale skoledirektør var tilfredse med den forholdsvis lange tidsperiode fra Altinget vedtog lovgivningen til Undervisningsministeriet indledte tilsynet med skolerne. Den lokale tilfredshed skal især ses i lyset af at evalueringskravet blev vedtaget sammen med en stor omorganisering af skolevæsnet. Samtidig har den lange periode dog også bidraget til at initiativet er blevet sat i lidt baggrunden i forhold til andre emner som optager skolerne i hverdagen.

Resultaterne fra den første tilsynsrunde tyder på at et lovkrav ikke i sig selv er tilstrækkelig til at udbrede selvevaluering til skolerne. På besøgene gav skoleledelserne udtryk for at lovgivningen havde stillet dem over for en stor udfordring, blandt andet i forhold til at inddrage lærerne i evalu-eringsprocessens forskellige faser. I den forbindelse udtrykte flere skoleledere ønske om at de centrale og lokale myndigheder havde gjort en større og mere koordineret indsats for at støtte skolernes arbejde med selvevaluering i årene efter vedtagelsen af skolereformerne. Trods vejled-ningen fra 1997 havde det således ikke stået helt klart for skolerne hvilke forventninger ministeriet havde til skolernes evalueringsaktivitet, og hvordan man agtede at vurdere om forventningerne blev indfriet. En af skolerne havde fået inspiration ved at deltage i det europæiske pilotprojekt om selvevaluering, og den islandske version af det engelske evalueringsværktøj var kendt på skolerne.

Alligevel gav skolelederne udtryk for at de ville have haft glæde af mere konkret inspiration og vejledning i forhold hvordan de skulle gribe udfordringen an. Grundskolerne efterlyste således en mere direkte involvering af de lokale myndigheder i arbejdet med at udvikle skolernes selvevalue-ringspraksis.

106 Danmarks Evalueringsinstitut