• Ingen resultater fundet

Turisme er et vigtigt væksterhverv både globalt og for Danmark. I Danmark bidra ger turismeerhvervet til vækst og jobskabelse i hele landet, og turismen skabte i 2017 en omsætning på 128,0 mia. kr. og 161.000 arbejdspladser. Udenlandske tu risters forbrug i Danmark i 2017 svarede således til 4,6 pct. af den samlede danske eksport. Den økonomiske betydning af turismen er stor i blandt andet flere ø-kom muner og kommuner ved den jyske vestkyst.

I 2018 blev der foretaget i alt 53,9 mio. overnatninger i Danmark. Det er femte år i træk, at antallet af overnatninger sætter rekord. Med en stigning på 3,4 pct. i udenlandske overnatninger var det især udlandet, som trak væksten. I 2018 slog antallet af udenlandske overnatninger den tidligere rekord tilbage fra 1993. Set over en længere periode (2008 til 2018) er antallet af udenlandske overnatninger i Danmark vokset med 30 pct. De foreløbige tal for de første otte måneder af 2019 viser desuden, at væksten fortsætter, og at også 2019 bliver et godt turismeår. Det samlede overnatningstal for perioden januar til august 2019 ligger 4,0 pct. over samme periode i 2018.

Selvom turismen i Danmark oplever en markant vækst i disse år, så går det endnu bedre i en række af de lande, som vi normalt sammenligner os med. Ser man på udviklingen over de sidste 10 år, er Danmarks markedsposition i det nordeuropæ iske konkurrentfelt (Irland, Sverige, Nederlandene, Tyskland, Norge, Finland og Storbritannien) fastholdt, men Sverige, Holland, Tyskland og Irland har oplevet en højere vækst. Kigger man på væksten fra 2017 til 2018 er den danske vækst også lavere end i Irland, Sverige, Nederlandene og Tyskland. Den internationale konkur rence om turisterne er således hård.

Kyst- og naturturismen er det største forretningsområde i dansk turisme, men det er i høj grad storbyturismen, der er i vækst. Målt i antal overnatninger er storbytu rismen vokset med 105 pct. (4,2 mio.) i perioden 2008 til 2018, mens erhvervs- og mødeturismen er vokset med 20 pct. (1,2 mio.) og kyst- og naturturismen med 11 pct. (3,8 mio.) Væksten i kyst- og naturturismen er tiltaget siden 2013, men gene relt er billedet, at væksten er markant mindre end hos vigtige konkurrenter som Nederlandene, Tyskland og Sverige.

Overnatningskapacitet og investeringer som grundlag for vækst

Fortsat vækst i antallet af overnatninger kræver kapacitet og plads til turisterne.

Hvis kapaciteten er fuldt udnyttet, er der risiko for, at potentielle turister afvises på grund af pladsmangel, hvilket har negative konsekvenser for væksten i turismen.

Mens antallet af turismeovernatninger er steget med gennemsnitligt 1,9 pct. årligt siden 2008, er den samlede årlige kapacitetsvækst på tværs af overnatningsformer kun steget med ca. 1,2 pct. Væksten i kapaciteten har således i en lang periode været lavere end både den realiserede vækst i antal overnatninger og de langsig tede vækstforventninger baseret på efterspørgslen. I 2018 skete der endda et min dre fald i sengekapaciteten (på 0,3 pct.) i forhold til 2017 som følge af, at antallet

7 -Der ses i disse år omfattende hotelinvesteringer i de store byer og ikke mindst i hovedstaden, hvilket vil være medvirkende til at skabe grundlag for en fastholdelse af væksten i storby- og erhvervsturismen. I kyst- og naturturismen oplever man imidlertid en opbremsning i forhold til antallet af sommerhuse til udlejning, som ellers har været stigende de seneste år. Kapaciteten og udnyttelsen på landets feriecentre har samtidig været svagt faldende de sidste par år, mens campingplad sernes kapacitet og udnyttelse stort set har været uændret siden 2015. Dermed er der risiko for, at manglende investeringer i kapacitet uden for storbyerne bliver en bremse for væksten.

Pejlemærkerne i den nationale strategi for dansk turisme

I den nationale strategi for dansk turisme fra september 2016 er sat følgende pejlemærker for dansk turisme frem mod 2025:

Dansk turisme skal opnå en vækst på en tredjedel i antallet af turisme overnatninger, svarende til op mod 17 mio. flere overnatninger i forhold til 2015.

Status: Udviklingen er på sporet i forhold til at nå pejlemærket i 2025. Væk sten i 2018 var 3,0 pct., og i alt blev der foretaget 53,9 mio. overnatninger.

Samlet set betød udviklingen i 2018, at antallet af overnatninger ligger ca.

0,6 mio. over en lineær fremskrivning i forhold til pejlemærket.

Turismeomsætningen skal nå 140 mia. kr., svarende til en vækst på ca. 45 mia. kr. i forhold til 2014.

Status: Udviklingen ligger markant over en lineær fremskrivning i forhold til pejlemærket. I 2017 var turismeomsætningen på 128 mia. kr. Den meget positive udviklingen skyldes, at der er flere turister, og at de har et højere døgnforbrug end tidligere, men også at der er foretaget en opdatering af kilder og data, og at omsætningen forbundet med deleøkonomiske over natninger er regnet med for første gang i 2017.

De udenlandske turister skal være mindst lige så tilfredse med ferieople velsen i Danmark som gennemsnittet for Nordeuropa.

Status: Danmark scorer – lige som i 2017 – på niveau med gennemsnittet i Nordeuropa, og pejlemærket er dermed aktuelt opfyldt. Der skal fortsat arbejdes for at fastholde positionen.

Deleøkonomiske overnatningstjenester

De deleøkonomiske tjenester er fortsat ikke en del af den officielle overnatnings statstik, men igen i år anslås omfanget i statusanalysen på baggrund af indsamlet data fra virksomhederne. Deleøkonomiske overnatningstjenester, som fx Airbnb, havde igen i 2017 til 2018 en markant højere vækst i antallet af overnatninger sam menlignet med de traditionelle kommercielle overnatningsformer. I 2018 blev der inden for deleøkonomiske overnatningstjenester foretaget 3,6 mio. overnatninger, svarende til en vækst på 14 pct. i forhold til 2017. Halvdelen af overnatningerne i 2018 fandt sted i København, men væksten er her fladet ud fra 2017 til 2018.

Væksten i de deleøkonomiske overnatninger skete således i 2018 primært uden for København. Læs mere i kapitel 5.

--

-Turisme og bæredygtighed

Den globale turismevækst har sat bæredygtig turisme højt på den internationale dagsorden. Det gælder også i Danmark, hvor regeringen har en ambitiøs målsæt ning om 70 pct. reduktion i CO2-udledningerne i 2030. Også turismeerhvervet skal bidrage til at opfylde denne målsætning.

Internationale indikatorer for måling af bæredygtig turisme er fortsat under udvik ling, men i årets statusanalyse er medtaget et temakapitel om turisme og bæredyg tig. Kapitlet giver en status på aktuel viden og analyser på området.

Nye danske analyseresultater peger således på, at Danmark opfattes som en bæ redygtig destination, men at bæredygtighed ikke aktuelt er et stærk rejsemotiv for udenlandske turister. I fremtiden forventer de udenlandske turister dog, at bære dygtighed i højere grad vil påvirke fremtidige rejsevalg.

Et andet vigtigt element i bæredygtig turismeudvikling er borgernes opbakning til turismen. Dette er særligt i fokus i København, hvor blandt andet koncentrationen af turismen og krydstogtturismen har medført en debat om påvirkningen af miljø et. Analyseresultater for København peger dog generelt på, at otte ud af ti lokale bakker op om, at København fortsat skal promoveres for at tiltrække flere turister.

Læs mere i kapitel 12.

Den offentlige turismefremmeindsats

Den offentlige turismefremmeindsats er under forenkling. Blandt andet gennemfø rer kommunerne frem mod udgangen af 2020 en konsolidering i tværkommunale destinationsselskaber, der skal varetage den lokale turismeindsats. Men henblik på at kunne følge konsolideringen og stille data til rådighed for destinationsselskaber ne indledes årets statusanalyse med et kort kapitel om destinationsselskaberne, deres overnatninger og omsætning. Læs mere i kapitel 2.