Baggrund
For de fleste børn og unge er hjemmet en tryg base, men nogle børn og unge oplever, at deres primære omsorgsgiver begår vold eller seksuelle overgreb mod dem selv eller andre familiemed-lemmer. Vold i familien kan ytre sig forskelligt. Den kan komme til udtryk ved, at barnet bliver udsat for fysisk eller psykisk vold, eller ved, at det overværer, at andre i hjemmet bliver udsat for vold. Det skaber utryghed og tab af trivsel. Undersøgelser peger på, at børn og unge kan tage skade både af selv at blive udsat for vold og af at overvære, at andre familiemedlemmer derhjemme udsættes for vold. For at kunne hjælpe disse børn og unge er det vigtigt, at relevante fagpersoner har viden om, hvordan de kan bidrage til at forebygge, at volden opstår eller fortsætter, hvordan de kan få øje på børn og unge, der oplever vold i familien, og hvordan de kan sætte ind med behandlingsindsatser og metoder, som har vist sig at være effektive i forhold til voldsudsatte børn og unge.
Gennem den senere årrække har flere danske undersøgelser kortlagt omfanget og karakteren af fysiske og seksuelle overgreb, som bliver begået mod børn og unge (1-5), mens andre undersøgel-ser har fokuundersøgel-seret på, hvilke indsatundersøgel-ser, man hensigtsmæssigt kan iværksætte (6-9). Tilsammen har disse kortlægninger bidraget til at forbedre vidensgrundlaget for den praksis, der arbejder med børn og unge, som udsættes for overgreb i hjemmet.
Med satspuljeaftalen for 2013 blev den danske indsats på overgrebsområdet styrket, da man ind-førte den såkaldte Overgrebspakke og etablererede regionale børnehuse. Erfaringerne siden Over-grebspakken tyder på, at den styrkede indsats har haft en positiv effekt på kommunernes opsporing og håndtering af overgrebssager, særligt i sager, der drejer sig om fysisk vold og seksuelle overgreb.
Samtidig er det også Socialstyrelsens (SISOs) erfaring, at der på tværs af kommunernes almen-, myndigheds- og udføreområder er et behov for at få mere viden om og forståelse af, hvad der ka-rakteriserer børn og unge, som bliver udsat for psykisk vold, eller som overværer vold i hjemmet.
Der er også behov for at tilvejebringe et overblik over, hvilke indsatser, metoder mv.der kan under-støtte en effektiv forebyggelse, opsporing og behandling i forhold til disse børn og unge. Denne erfaring understøttes af nye undersøgelser, som har konstateret, at der er sparsom teoretisk og empirisk viden om psykisk vold, også konkret i forhold til praktiske indsatser og metoder, der kan opspore, forebygge og behandle børn og unge, som har oplevet psykisk vold (4,9).
Behovet for at opruste viden om psykisk vold er yderligere blevet aktualiseret af, at Folketinget i 2019 vedtog at kriminalisere psykisk vold i nære relationer. Den nye bestemmelse i straffeloven omhandler psykisk vold, som bliver begået mod såvel voksne som børn i familien. Selvom Justits-ministeriet ikke forventer, at der vil blive rejst mange straffesager efter den nye bestemmelse, vil den påvirke andre myndighedsområder, herunder også det socialretlige, da det nu står klart, at psy-kisk vold skal betragtes på lige fod med andre kriminaliserede voldsformer mod børn, dvs. fysisk vold og seksuelle overgreb.
Formål og struktur
Formålet med denne rapport er at formidle, hvad man ud fra eksisterende forskning ved om omfan-get af, risikofaktorer for og skadevirkningerne ved psykisk vold, der bliver begået mod børn og unge i hjemmet. Ud fra viden om, hvad der virker effektivt, afdækker rapporten endvidere, hvordan man i
praksis kan arbejde med forebyggelse, opsporing og behandling af børn og unge, der bliver udsat for psykisk vold eller overværer vold i hjemmet. Baggrunden herfor er, at psykisk vold er et relativt nyt fagområde i Danmark, og som følge heraf er der i dag begrænsede indsatser at pege på.
Vold i familien bliver udforsket af en række forskellige forskningsdiscipliner, som har bevæget sig ad forskellige spor, der ikke altid krydser hinanden. For eksempel forekommer undersøgelser om partnervold og undersøgelser om vold og seksuelle overgreb mod børn at udspringe fra forskellige forskningstraditioner og -interesser, selvom der i praksis er et sammenfald: For eksempel har børn, der overværer vold mellem forældrene i hjemmet, dvs. oplever partnervold, en øget risiko for selv at blive udsat for børnemishandling (10,11). Tilsvarende kan man iagttage, at der findes specialiserede forskningsinteresser for seksuelle overgreb, fysisk hhv. psykisk vold og vanrøgt (12), selvom nogle børn i praksis bliver udsat for flere af disse mishandlingsformer. Resultatet er, at forskningen om børn, der oplever børnemishandling, ikke fremstår samlet, og at den anvender forskellig terminologi og taksonomi.
Rapporten består af følgende kapitler:
Kapitel 2 om terminologi og definitioner redegør for, hvordan psykisk vold og overværelse af vold i hjemmet kan defineres og klassificeres under den fælles betegnelse ’psykologisk mishandling’, og kapitlet giver endvidere konkrete eksempler på disse mishandlingsformer. Kapitel 3 fokuserer på baggrund af danske og andre skandinaviske undersøgelser på udbredelsen af forskellige former for børnemishandling, mens kapitel 4 opsummerer viden om sociale karakteristika og risikofaktorer for, at børn kan opleve psykisk vold eller overvære vold i hjemmet. Kapitel 5 belyser, hvad man ved om de kort- hhv. langsigtede konsekvenser af at være udsat for psykologisk mishandling. Kapitlerne 6-8 redegør på baggrund af en systematisk litteratursøgning for, hvad man ved om virksomme indsat-ser til børn og unge, der udsættes for psykisk vold eller overværer vold i hjemmet. Kapitel 6 redegør for undersøgelser, som har belyst effekterne ved forebyggende indsatser, mens kapitel 7 fremhæver eksempler på effektive opsporingsredskaber. Kapitel 8 fremhæver behandlingsindsatser, som har vist sig at have en dokumenteret positiv virkning i forhold til børn og unge, der har været udsat for psykisk vold, eller som har overværet vold derhjemme. Det afsluttende kapitel 9 drager konklusioner om den viden, som faktisk findes, men udpeger også til perspektiv for praksis en række områder, hvor der mangler viden, og hvor man med fordel kan sætte ind.
Fremgangsmåder
Rapporten er baseret på eksisterende forskningslitteratur, og der er anvendt forskellige strategier for at identificere den mest relevante viden. Kapitlerne 2-5, som redegør for fænomenerne ’psykisk vold’ hhv. ’overværelse af vold i hjemmet’, trækker på den nyeste, mest opdaterede eller autoritative viden, som er fundet i internationale håndbøger, oversigtsartikler og metaanalyser. Hvor det har været relevant, er denne viden suppleret med indsigt fra danske og andre skandinaviske undersø-gelser eller med resultater fra udenlandske enkeltstudier.
Kapitlerne 6-8 er baseret på en systematisk litteratursøgning om virksomme indsatser vedr. fore-byggelse, opsporing og behandling af børn og unge, der er udsat for psykisk vold, eller som over-værer vold i hjemmet. Den samlede litteratursøgning resulterede i 2.764 potentielt relevante studier.
Efter en nærmere gennemgang blev 42 studier fundet relevante til det aktuelle formål. Disse studier er beskrevet detaljeret i rapportens bilag.
En grundig beskrivelse af fremgangsmåderne bag denne rapport fremgår af bilag 1.
Hvem kan bruge vidensoversigten?
Resultaterne fra rapporten er rettet mod fagpersoner, der arbejder med udsatte børn og unge, her-under børn udsat for psykisk vold og børn, der overværer vold i hjemmet. Det drejer sig om myn-dighedsrådgivere, frontpersonale på almen- og udførerområdet, psykologer, sundhedsplejersker og praktiserende læger samt ansatte i børneorganisationer, Børnehusene, Familieretshusene, Fa-milieretten mv.
Ud over denne rapport har VIVE også udarbejdet en kortere og mere praksisrettet version om psy-kisk vold mod børn: Kort og klart om psypsy-kisk vold mod børn i hjemmet.