Bilag 2 Tekstkorpus
1. INDLEDNING - DANMARK OG OMVERDENEN 1
– Velfærdsydelserne finansieres af hele befolkningen i fællesskab via skatter mv.
11
Der er altså ikke nogen direkte sammenhæng mellem, hvad man betaler,
12
og hvilke ydelser man modtager eller bruger.
13 14
Den måde at indrette velfærdssamfundet på gør det muligt for både mænd
15
og kvinder at deltage aktivt på arbejdsmarkedet. Men det er også nødvendigt,
16
da der ellers ikke ville blive betalt nok i skat til at finansiere udgifterne til
17
børnepasning, skoler, sygehuse, ældrepleje, dagpenge, kontanthjælp, sociale
18
pensioner osv.
19 20
Den danske velfærdsmodel bygger derfor på et særligt samspil mellem staten
21
og det danske arbejdsmarked. Staten betaler ydelser til dem, der er arbejdsløse.
22
Den hjælper også de ledige til at få et job, blandt andet ved at tilbyde aktivering,
23
uddannelse og jobformidling. Derimod er der i Danmark en stærk tradition for,
24
at løn og arbejdsvilkår aftales direkte mellem arbejdsmarkedets parter. Det vil sige
25
fagforeninger og arbejdsgiverorganisationer. Det blander staten sig så vidt muligt
26
uden om. Og man bruger aftaler og overenskomster i stedet for lovgivning.
27
Denne model har udviklet et tæt samspil mellem arbejdstagere og arbejdsgivere.
28
Den har også sikret, at Danmark har et mere fleksibelt arbejdsmarked end mange
29
andre lande.
30
1. INDLEDNING - DANMARK OG OMVERDENEN 1
Omfanget af det internationale samarbejde er vokset siden afslutningen på
2
2. Verdenskrig. Danmark deltager i vidt omfang i dette samarbejde. Det har givet
3
Danmark indflydelse på forhold, der rækker ud over landets grænser. Men beslutningerne
4
i disse internationale organisationer er samtidig med til at fastlægge
5
rammerne for det danske samfund. Det internationale og især det europæiske
6
samarbejde har på denne måde stor betydning for Danmark.
7 8
Danmark er i dag medlem af en række internationale organisationer. Det er ofte
9
for at fremme danske politiske og økonomiske interesser samt for at beskytte
10
landets sikkerhed. På europæisk plan drejer det sig især om EU. Samarbejdet
11
i EU er nemlig særligt omfattende og spiller en stor rolle for Danmark. Desuden
12
er Danmark blandt andet medlem af FN, NATO, WTO og Europarådet. Danmark
13
samarbejder også med de øvrige nordiske lande: Sverige, Norge, Finland og Island.
14
Det foregår blandt andet i Nordisk Råd og Nordisk Ministerråd.
15
INDHOLD
Forord 6
KAPITEL I DANSK HISTORIE 9
1. Indledning 10
2. Danmark bliver ét rige (Vikingetiden 750-1035) 13
2.1. Det danske rige tager form 13
2.2. Vikingernes kontakt med omverdenen 14
3. Kongemagt og kirke (Middelalderen 1035-1520) 15
3.1. Magtkamp og Kalmarunion 15
3.2. Stændersamfundet 16
4. Danmark bliver protestantisk (Reformationen 1520-1536) 18
4.1. Reformation og borgerkrig 18
5. Christian 4. – bygherre og krigsfører (Renæssancen 1536-1660) 20 6. Enevælden indføres, og adelen svækkes (1660-1690) 22
7. Oplysningstiden (1690-1780) 25
7.1. Krig og handel 25
7.2. Oplysningstidens idealer 26
8. En nationalfølelse vokser frem (anden halvdel af 1700-tallet) 27
9. Landboreformerne (1780-1800) 28
10. Englandskrige og statsbankerot (1800-1814) 30
11. Danmarks vej til demokratiet (1814-1850) 32
12. De Slesvigske Krige (1848-1864) 35
12.1. Den 1. Slesvigske Krig 36
12.2. Den 2. Slesvigske Krig 36
13. Industrialisering og nye politiske bevægelser (1864-1900) 38
14. Tiden omkring 1. Verdenskrig (1900-1920) 41
14.1. Parlamentarismens gennembrud 41
14.2. 1. Verdenskrig (1914-1918) 42
14.3. Genforeningen 42
14.4. Forfatningskrise og demokratiets udvidelse 43 15. Socialreformer og politisk samarbejde (Mellemkrigstiden 1918-1939) 44 16. Danmark bliver besat af Tyskland (2. Verdenskrig 1939-1945) 46
17. Efterkrigstiden (1945-1972) 48
17.1. Dansk politik og Den Kolde Krig 48
17.2. Større velfærd og nye kulturelle strømninger 51
18. Danmark i Europa (1972-1990) 53
18.1. Danmarks medlemskab af EF 53
18.2. Oliekrise og Jordskredsvalg 53
18.3. Sociale bevægelser 55
19. Begyndende økonomisk opsving (1990-2000) 56
20. Danmark i det globale samfund (2000-) 59
TEMAOPSLAG 63
Danmarks geografi 64
Den danske befolkning 66
Det danske sprog 67
Indvandring til Danmark gennem tiderne 68
Det danske flag 70
Kongehuset 71 Rigsfællesskabet mellem Danmark, Færøerne og Grønland 72
Den første danmarkshistorie 76
Kristendommens indførelse 77
Kirke og religion i Danmark 78
Skikke og mærkedage 80
Ungdomskultur og alternativer 82
Familie og familieliv 86
Sportsliv 88
Kulturkanon 2006 89
Dansk litteratur 90
Dansk scenekunst 92
Dansk billedkunst: kunstmalere og billedhuggere 94
Dansk musik 95
Dansk arkitektur og design 96
Dansk film 99
Dansk videnskab 100
Mediernes Danmark 102
KAPITEL II DET DANSKE DEMOKRATI 105
1. Indledning 106
2. Den danske styreform 107
2.1. Grundloven – Danmarks forfatning 107
2.2. Demokratiets institutioner 111
2.3. Hvordan arbejder demokratiet? 119
2.4. Direkte demokrati: folkeafstemninger 120
2.5. Det lokale selvstyre i kommuner og regioner 121
2.6. Demokratiets deltagere 125
2.7. Demokrati i hverdagen – medborgerskab 129
3. Det danske retssamfund 132
3.1. Rettigheder i grundloven 132
3.2. Den offentlige forvaltning 134
3.3. Offentlighed 134
3.4. Borgernes pligter 135
KAPITEL III DET DANSKE VELFÆRDSSAMFUND 139
1. Indledning 140
2. Den danske velfærdsmodels udvikling 141
3. Velfærdssamfundets opgaver og aktører 145
3.1. Velfærdssamfundets opgaver 145
3.2. Aktører 146
4. Velfærdssamfundets finansiering 148
5. Den danske økonomi 149
6. Arbejdsmarkedet 150
6.1. Den danske arbejdsmarkedsmodel 150
6.2. Høj organisationsgrad og foreningsfrihed 152
KAPITEL IV DANMARK OG OMVERDENEN 155
1. Indledning 156
2. Danmark i Europa 157
2.1. Den Europæiske Union 157
2.2. Europarådet 167
3. Danmark i Norden 168
4. Danmarks globale samarbejde 169
4.1. FN (De Forenede Nationer) 169
4.2. NATO 170
4.3. Internationalt samarbejde om udvikling 171
Den økonomiske vækst betød også, at der var behov for arbejdskraft. Mange danske kvinder kom ud på arbejdsmarkedet. Tidligere havde langt de fleste gifte kvinder passet hus og børn, mens mændene arbejdede. Nu fik kvinderne i stigende grad uddannelse og arbejde. Og børnene tilbragte en del af dagen i en af de mange nye vuggestuer, børnehaver og fritidshjem, der blev oprettet. Kvinderne fik dog ofte en lavere løn end mændene for det samme arbejde, og kampen for at sikre ligestilling mellem mænd og kvinder blev stærkere. Fra slutningen af 1960’erne til begyndelsen af 1970’erne var der mangel på arbejdskraft. Derfor blev det alminde-ligt at invitere gæstearbejdere til Danmark fra lande som Tyrkiet, Jugoslavien og Pakistan.
Udviklingen af velfærdssamfundet fortsatte i 1960’erne, og det offentlige overtog mange af de opgaver, som hidtil havde været familiernes ansvar. Det førte også til, at mange flere blev ansat i stat og kommuner.
I slutningen af 1960’erne var der i Danmark og mange andre europæiske lande tydelige spændinger mellem generationerne. Ungdommen gjorde oprør. Mange unge, især i de større byer, brød med samfundets traditionelle normer og værdier.
De satte blandt andet spørgsmålstegn ved ”kernefamilien” med far, mor og børn som samfundets bærende enhed. I stedet blev nye måder at leve sammen på mere accepterede. Eksempelvis kunne et par godt bo og få børn sammen uden at være gift. En del unge søgte nye måder at bo sammen på, blandt andet i kollektiver.
Nogle eksperimenterede med narkotiske stoffer. Fristaden Christiania i København blev oprettet i 1971, da unge besatte en forladt militærkaserne, Bådsmandsstrædes Kaserne. Herefter bosatte op mod 1.000 personer sig på Christiania. Ungdoms-oprøret førte også til et studenteroprør. I 1968 og årene derefter gjorde mange studerende oprør på universiteterne. De krævede nye ledelses- og undervisnings-former og et andet indhold i studierne.
Plankeværket til Bådsmandsstrædes Kaserne rives ned af unge (øverst).
1968. Rektor for Københavns Universitet, professor Mogens Fog, overværer en studenter-demonstration på Vor Frue Plads med 5000 deltagere (nederst).
balancen. Det lykkedes at forbedre den danske økonomi i 1980’erne, selv om arbejdsløsheden stadig var over 10 procent, og den økonomiske vækst var lav.
I 1986 var der folkeafstemning om en styrkelse af samarbejdet i EF. Afstemningen handlede om Den Europæiske Fællesakt eller EF-pakken, som den kom til at hedde i Danmark. Den havde til formål at gennemføre et indre marked, hvor varer, personer, tjenesteydelser og kapital kunne bevæge sig frit. Et flertal af danskerne stemte ja.
18.3. SOCIALE BEVÆGELSER
Efter at kvinderne var kommet ud på arbejdsmarkedet i 1960’erne, krævede mange kvinder i 1970’erne ligestilling. Den såkaldte rødstrømpebevægelse bestod af kvinder, som gennem politiske aktioner kæmpede for bedre vilkår for kvinder.
Op gennem 1970’erne var ligestilling et meget varmt politisk emne. I 1976 vedtog Folketinget en lov om lige løn for lige arbejde. To år senere blev der oprettet et ligestillingsråd, som skulle sikre, at mænd og kvinder blev behandlet lige i det danske samfund.
Fri adgang til abort var et andet af kvindebevægelsens politiske mål. Tidligere havde det kun været muligt at få abort, hvis der var en særlig grund til det, for eksempel hensynet til kvindens helbred. Men i 1973 vedtog Folketinget, at danske kvinder selv skulle kunne vælge, om de ville afbryde en graviditet. Indtil fosteret var 12 uger gammelt, kunne kvinden frit vælge at få foretaget en abort. Modstanden mod den fri abort var en væsentlig grund til, at Kristeligt Folkeparti blev dannet og valgt ind i Folketinget i 1973.
Flere såkaldte græsrodsbevægelser var meget aktive i 1970’erne. Det var som regel grupper, der arbejdede for at opnå ét bestemt politisk mål. Blandt andet demon-strerede tusindvis af danskere mod atomkraft. Den folkelige modstand var en vigtig grund til, at Folketinget i 1985 besluttede at planlægge fremtidig energiforsyning i Danmark uden atomkraft. Mange danskere var meget optaget af miljø- og energipolitik i 1970’erne. Oliekrisen i 1973 og flere senere energikriser var med til at skabe en stor interesse for vedvarende energikilder, for eksempel vindkraft.
Mange husker gule badges med ordene: ”Atomkraft – Nej Tak” eller
”Kernekraft – ren energi” (øverst).
Ved en diskussion i Folketinget om ligeløn sænkede 22 rødstrømper bannere ned fra tilhørerpladserne (nederst).
Det danske nationalflag, Dannebrog, er et hvidt kors på rød baggrund. Dannebrog betyder ”danernes fane” eller ”rødfarvet fane”. Ifølge legenden faldt Dannebrog ned fra himlen under et militært slag i Estland i 1219. I virkeligheden er flaget nok en fane, som blev brugt af de riddere, der i Middel-alderen drog på korstog.
Dannebrog har siden 1400-tallet været brugt som fane, når danske konger drog i krig. Op gennem 1600- og 1700-tallet var det kun myndighederne og flåden, der brugte det danske nationalflag. Men fra midten af 1800-tallet blev det populært i befolkningen at flage. I dag flager mange danskere med Dannebrog ved festlige lejligheder, for eksempel en privat fødselsdag eller en officiel mærkedag. Flaget bruges også ved begravelser og bisættelser, hvor flaget kun hejses halvt op på flagstangen.
Man ”flager på halv stang”.
På bestemte datoer skal alle offentlige myndigheder flage. Det skal de for eksempel ved kirkelige højtider, og når kongehusets medlemmer har fødselsdag. Mange virksom-heder og privatpersoner markerer også disse dage ved at hejse Dannebrog. Også histo-riske mærkedage markeres ved at flage med Dannebrog. Det gælder for eksempel Danmarks befrielse den 5. maj og grundlovs-dag den 5. juni.
DET DANSKE FLAG
De danske folkehøjskoler har spillet en vigtig rolle for udviklingen af det danske samfund.
Den første folkehøjskole blev grundlagt i Rødding i Sønderjylland i 1844 af Christian Flor. Han var inspireret af præsten og digte-ren N.F.S. Grundtvig, som ønskede at oplyse og uddanne ungdommen. Grundtvigs ideer om folkeoplysning og almen dannelse blev på denne måde udgangspunktet for højskole-bevægelsen.
Folkehøjskolerne skulle være anderledes end skoler og universiteter. Eleverne på høj-skolerne skulle ikke lære udenad og gå til eksamen. I stedet skulle de lære at være nysgerrige og diskutere. Befolkningen skulle
”lære for livet”. Foredrag og fællessang var vigtige dele af højskoletanken. Siden 1894 er Højskolesangbogen udkommet i mange udgaver.
Selv om Grundtvig var præst, var det ikke højskolernes formål at forkynde kristen-dommen. Folkehøjskolerne var udtryk for en helt ny tankegang. Især bøndernes børn blev sendt på højskole i 1800-tallet. I første omgang var det kun drenge og unge mænd, der kom på højskole. Men fra 1885 kunne også piger tage på højskoleophold.
Andelsbevægelsens store succes i Danmark skyldes blandt andet, at landbefolkningen blev bedre uddannet gennem højskole-ophold. På mange højskoler diskuterede man også politik, og en del danske politikere fra 1900-tallet havde rødder i højskolebevægel-sen. I slutningen af 1900-tallet var det ikke længere kun unge fra landet, der tog på højskole. I stedet blev det mere almindeligt, at unge efter studentereksamen tilbragte et halvt år på en folkehøjskole. Mange brug-te opholdet som en personlig og almen dannelse, inden de begyndte på en videre-gående uddannelse.
Et højskoleophold afsluttes ikke med en eksamen, så der er ikke tale om en uddan-nelse i sig selv. I nyere tid har flere højskoler måttet lukke. Det skyldtes især, at ungdoms-årgangene er blevet mindre, og derfor er der færre elever. Det betyder, at højskolerne konkurrerer om stadig færre elever. Der er samtidig opstået nye former for højskoler, hvor for eksempel idræt på eliteniveau prio-riteres højere end foredrag og fællessang.
Uanset om højskolerne i dag lægger vægt på idræt eller mere teoretisk undervisning, er det dog et krav, at kurserne skal være tilrettelagt, så alle kan være med.
HØJSKOLEBEVÆGELSEN
Grundtvigstatue ved
9 dec 2009 Kunne du blive dansker? Test dig selv http://jp.dk/indland/article1913878.ece 1
Her er de 40 spørgsmål, som udlændinge onsdag blev stillet med henblik på at få dansk 2
statsborgerskab.
3
For at få dansk statsborgerskab skulle godt 3.000 håbefulde udlændinge onsdag gennemgå en test for at 4
få afklaret deres kendskab til Danmark.
5
For at blive dansk statsborger skulle man kunne svare rigtigt på 32 ud af 40 spørgsmål om kongehus, 6
rettigheder, kultur, geografi, økonomi og religion. Fem af spørgsmålene handlede om aktuelle emner.
7
Spørgsmålene var lavet ud fra et pensum på 180 sider i lærebogen "Danmark før og nu", og deltagerne 8
havde 45 minutter til prøven.
9
Hvis du har lyst til at teste din viden om danske forhold, skal du trykke på linket herunder 10
Hvad mener du om prøven?
11 Er det en god prøve for nye statsborgere?
12
Deltag i debatten herunder:
13
Ljudmila Nersisjan, Hals | Skrevet: 15. dec 09 kl. 12:10 14
Spørgsmålene var nem for mig.Ingen felj på 8 minutter.
15
Andreas Sørensen, Århus | Skrevet: 14. dec 09 kl. 21:34 16
Jeg klarede 35 og uden at snyde på lige under 11 min.. Stolt - tjaa - er reelt ligeglad - har jo passet 17
selvom jeg bor i udlandet...
18
Henrik johansen, roskilde | Skrevet: 11. dec 09 kl. 21:00 19
Kære troelsTak for din trods alt lidt mere nuancerede holdning og indgangs vinkelh. til Kaj Munk. Men jeg 20
er dig gasnke uenig i din holdning til Wikipedia, de er decideret utroværdigt og kan ikke på nogen 21
læreanstalt bruges som respekteret kilde angivelse. Der er lidt eller ingen kontrol af den information der 22
bliver lagt ind.Tilbage til testen, som jeg kun kan anbefale at prøve.Hvis der er steder man ikke kan svare, 23
kunne man jo læse lidt op det skader ikke.
24
hubby jørgensen, trige | Skrevet: 11. dec 09 kl. 18:03 25
Snøft.(40/40) Ja desværre jeg er i stand til at besvarre det mest tåbelige spørgsmål om EF og mickey 26
mouse parlamentet, jeg har set nydelige malerier af obscure malere som jeg tilfældigvis kender navnene 27
på. Jeg kender lidt til tåbelige danske politikere og set alt for mange uhyggelige konsekvenser af derws 28
næsten rascistiske holdninger, og jeg skammer mig over at være født i Danmark, have dansk sprog og at 29
bo i dette middelmådige land Og jeg tvivler på,at jeg bliver et bedre (resten cencureret) 30
Troels Forchhammer, Hedehusene | Skrevet: 11. dec 09 kl. 17:05 31
At Kaj Munk var antidemokrat, og at han sympatiserede kraftigt med fascismen og nazismen indtil sidst i 32
trediverne, er begge dele særdeles veldokumenteret. At han langt fra stod alene med disse holdninger i 33
sin samtid er en anden sag. Overraskende nok for mange er Wikipedia generelt særdeles troværdigt.
34
Man skal naturligvis se sig for, og altid huske at se på diskussionssiden og evt. historikken, men 35
almindeligvis er det et lige så troværdigt leksikon som "Den Store Danske".
36
Henrik johansen, roskilde | Skrevet: 11. dec 09 kl. 16:29 37
Kære allan hansen, desuden hvis jeg skal komme dig lidt i møde, så skal man huske at sætte den 38
litteratur man læser i relief til den samtid den blev skrevet i. Og ikke bedømme den med de briller man ser 39
verden med i dag.Alle kan jo være bag kloge. Vores historie i DK er ikke en historie, men flere. I 40
Wikipedia kan jeg skrive at Allan Hansen er søn af en gris. og det vil stå der til evig tid ! er det så 41
sandheden ? Barn træd varsomt 42
Henrik johansen, roskilde | Skrevet: 11. dec 09 kl. 16:21 43
Kære allan hansen, du stadigvæk dumpet. Man skal ikke tro at alt man læser i wikipedia er rigtig, det er 44
ikke et leksikon. At dømme Kaj Munk som du gør er typisk for dem som kun læser overskrifter.Verder er 45
desværre ikke kun delt op i sort og hvid eller dem som er onde eller gode. Når man ved meget, finder 46
man i virkeligheden ud af at man ved lidt.Spørsmålet i denne test er om man gørt sig umage for at forstå 47
det land, man vil være statsborger i. Det er for nemt at hive et enkelt spørgsmål ud.
48
Simon Rasmussen, Næstved | Skrevet: 11. dec 09 kl. 13:45 49
Haha for lamt:DAt være dansk er ikke noget med at kunne en lille quiz;) Jeg er skam dansk i ånden og 50
fællesskabet, meeeen politik og historie interessere mig ikke just og så'en er det bare:)Men det er måske 51
også for højt et krav da åndeligheden ofte er svære at opnå end at terpe lidt historie:) 52
Kirstine Wemmelund, horsens | Skrevet: 11. dec 09 kl. 09:49 53
Hurra, jeg blev dansker!(35 ud af 40) Men bliver man mere dansk af at vide hvem Asger Jorn/Carl Nielsen 54
var? Eller hvornår kvinderne fik stemmeret? Jeg synes det er vigtigere at vide er hvordan det danske 55
samfund virker (mht. arbejdes- og lønvilkår) og hvilke politiske strømninger der har været og er i DK 56
ligenu (hvilke politikere vi har, hvad de hedder og står for). Resten kan man da lære hen af vejen. Det er, 57
hvad jeg selv ville sætte mig ind i, hvis jeg rejste til et andet land. Mvh.Kirstine 58
Torben Petersen, Hornslet | Skrevet: 11. dec 09 kl. 09:18 59
...De færreste bilister ville umiddelbart kunne bestå en teoriprøve, efter blot få års bilkørsel i egen vogn.
60
Derfor afskaffer man da ikke teoriprøven.
61
irene hoffstetter, Fredriksværk | Skrevet: 11. dec 09 kl. 09:12 62
håber jeg ved meget om mit land 63
Dinnes Oksen, 5700 Svendborg | Skrevet: 11. dec 09 kl. 09:10 64
Hvis fejl %'erne er på samme niveau som ved køreprøven (ikke erhverv) synes jeg det kan gå an. Der 65
skal jo også være noget for den konkurrencemindede. - Nu er jeg godt nok 50+, men jeg har ikke huen - 66
og alligevel endte jeg på "0" huller - ssåååhhhh...Jeg synes den er OK - vil man opholde sig et sted 67
på favorable betingelser, må man sku sættet sig ind i sagerne.
68
Stine Højgaard, Århus | Skrevet: 11. dec 09 kl. 08:23 69
... Mente at testen var nem for mig, som dagligt læser avis og har min gymnasieviden nogenlunde i 70
nærheden. Mener ikke at testen nødvendigvis er nem for folk som har sværere ved at læse dansk. Har 71
selv boet i Tyskland i et år og er ikke sikker på om jeg kunne have svaret rigtig hos dem (trods 72
forberedelse) alene pga. spoglige nuancer.Kan dog ikke helt beslutte mig til hvad jeg synes om testen.
73
For det er i orden at stille krav, kan bare ikke rigtig se at testen gør en til dansker.
74
Stine Højgaard, Århus | Skrevet: 11. dec 09 kl. 08:05 75
Synes faktisk at mange af spørgsmålene var lettere end de plejer at være, men nøj hvor var der mange 76
irrelevante ting. Morten Nielsen - jeg er 23 og havde 3 fejl (så det er altså ikke kun 50+ mennesker som 77
kan tage prøven)Er så ikke sikker på at jeg synes det er nødvendigt at kunne disse ting for at blive dansk 78
statsborger 79
Bo Ek, Stockholm | Skrevet: 11. dec 09 kl. 02:54 80
Tänk att jag kunde så lite om Danmark. Hade fel på nästan allt! Fast jag visste att Bornholm ligger i 81
Östersjön.
82
Benny Mortensen, Arden | Skrevet: 11. dec 09 kl. 02:11 83
Forholdsvis let prøve. 1 fejl på 5 minutter (antallet af medlemmer af en forening). Relevansen af visse af 84
spørgsmålene kan dog diskuteres.
85
Morten Nielsen, Aalborg | Skrevet: 11. dec 09 kl. 01:49 86
Den er jo hjernedød.... 30/40 og dobbelt så uddannet som jer andre bonderøve.... Hvem fanden er 87
interesseret i hvornår Jordskredsvalget var eller hvilket hav Bornholm ligger i? Er normalt højreorienteret, 88
men det her er da til grin... Jeg kan godt forstå at jer andre der er 50+ år kan svare på mange af 89
spørgsmålene, men for andre (selv 27 år) har da aldrig hørt en kæft omkring de spørgsmål... Helt ærlig...
90
Aage Rasmussen, Hasselager | Skrevet: 11. dec 09 kl. 01:01 91
ja det er en let prøve, men hvis det er hvad der er kommet ud af alle de penge vi har brugt på integration 92
så tror jeg vi skal finde nogen andre til at klare opgaven 93
Jimmy Jahnsen, Grenå | Skrevet: 11. dec 09 kl. 00:14 94
En let prøve, fire fejl på ti minutter. Jeg forstår ikke, at der kan skrives så meget negativt om en så simpel 95
prøve, der skal erlægges for at opnå dansk stasborgerskab med alle de rettigheder og goder, det 96
medfører. Man må yde, før man kan nyde. Det er jo meget sværere at få et kørekort!
97
Alan Hansen, Frederiksberg | Skrevet: 10. dec 09 kl. 22:04 98
Til Henrik johansen.Jeg tror du skal læse lidt på din historie, se f.eks.
99
http://da.wikipedia.org/wiki/Kaj_Munk eller læs nogle af de ganske udemærkede bøger der er skrevet om 100
Munk fornyligt. I august 1940 oplyste Kaj Munk f.eks. nogle rekrutter i Næstved om, at »demokratiet er 101
bundråddent og må forgå«! Ofte maler man et skøn maleri af vores historie, men den er sku ikke altid så 102
fantastisk igen...
103
Henrik johansen, roskilde | Skrevet: 10. dec 09 kl. 21:54 104
kære allan hansen.Tror du skal læse lidt mere om Kaj munk. du er dumpet.
105
Alan Hansen, Frederiksberg | Skrevet: 10. dec 09 kl. 21:48 106
Det er nogle mærkelige spørgsmål. Hvorfor er det relevant at vide hvem der startede kunstner gruppen 107
Cobra engang i tidernes morgen, eller at kende motivet på de nye pengesedler hvor kun 50'erne er i 108
omløb endnu... Forslag til hvilke spørgsmål de kan spørge om næste gang kunne være, nævn navnet på 109
en berømt dansk maler der malede med sine ædlere dele og lavede en pornofilm om Jesus (Svar:
110
Thorsen), eller hvilken berømt dansk digterpræst der gik ikke ønskede demokrati i DK (Svar: Kaj Munk) 111
henrik johansen, roskilde | Skrevet: 10. dec 09 kl. 21:47 112
Husk dem der bliver tetstet i dette bliver hjulpet temmelig meget inden, både på dagen og op til. Hvis vi 113
som danskere skulle op i dette i USA, spanien eller et andet land ville vi jo nok også forberede os. Dette 114
ligger i vore kultur. og det er jo blot det man vil teste.
115
Henrik johansne, roskilde | Skrevet: 10. dec 09 kl. 21:43 116
Jeg synes det vil være trist at få nogle statsborger i DK, som ikke interesere sig for det danske samfund 117
og vores historie og kultur. jeg kan derfor kun fuldt ud tilslutte mig denne test. Hvis man vil være en del af 118
et samfund må man også deltage i det.Det er ikke et argument kun at flytte til DK for at få del i 119
velfærdssytemet da vi ikke kan dele det med hele verden. så må det være et krav at man deltager aktivt.
120
Dem der skælder meget ud, er vel også dem der i forvejen er marganiliseret.
121
frank pedersen, vista | Skrevet: 10. dec 09 kl. 21:35 122
have the same complain as casper willadsen,valencia.
123
mikal sandmose , gellerup | Skrevet: 10. dec 09 kl. 21:28 124
Mangler der ikke noget om danske politikere f eks :hvilken dansk SF politiker har tiderligere været 125
formand for DKP og regner med at skulle være finansminister.
126
Jakob Pedersen, 8270 Højbjerg | Skrevet: 10. dec 09 kl. 21:17 127
Synes det er en tåbelig test. Den siger intet om hvorvidt man har lyst til at være dansker og bidrage til 128
samfundet. Den viser bare man kan magte et pensum på 180 sider.Synes det giver mere mening at man 129
efter at have boet og fungeret i Danmark en årrække får statsborgerskabet tilbudt.
130
Peter Jensen, Nuuk | Skrevet: 10. dec 09 kl. 21:04 131
Jeg bor heldigvis i grønland for jeg synes danskerne er inde på et fuldstændigt absurd spor. Det er da ...
132
fuldstændigt ligegyldigt om man ved hvad der er motivet på pengesedler (jeg havde i øvrigt forkert svar) 133
da en masse mennesker stort set aldrig har kontanter mellem hænderne.Prøven er vel bare udtryk for et 134
vis portion angst for fremmede og et tegn på isolation fra verden.Jeg havde i øvrigt 5 fejl.
135
Casper Villadsen, Valencia | Skrevet: 10. dec 09 kl. 20:42 136
Der glemmes dog en ting i denne debat om statsborgerskab nemlig retten til dobbelt statsborgerskab. Jeg 137
er 33 år og selv ude landsdansker på mit nu snart 10 år i Spanien med spansk familie, og ikke 138
skatteflygning som langt størsteparten af os. Danmark tillader ikke at jeg kan opnå spansk 139
statsborgerskab uden at jeg skal opgive mit danske som jeg nægter at give afkald på.Husk at tænk på 140
alle os ca. 250.000 danskere som bor udenfor Danmark og ikke kan opnå anden statsborgerskab!
141
Søren Nygaard, 8270 | Skrevet: 10. dec 09 kl. 20:32 142
Jeg synes spørgsmålene er dårlig formuleretog halvdelen er totalt urelevante for nye statsborgere!
143
Rob Webber, Jelling | Skrevet: 10. dec 09 kl. 20:18 144
Fik 40 rigtig på 4 minuter og er Hollænder.Mange fuldstændig ligyldige spørgsmål som ingen kan bruge til 145
noget. Hvis udlændinger består denne test har de mere kendskab til Danmark end de Danske børn der 146
går i skolen nu.Men hvad vil de opnå med dette? Hende der prøver at lukke udlændinger ud og ikke vil 147
have at udlændinger køber hus i Danmark har selv købt et hus i Grækenland og hun taler ikke Græsk.
148
Noget af en forbillede hun er for hendes politik!
149
Jens Tarstrup, 8680 Ry | Skrevet: 10. dec 09 kl. 20:09 150
Blev dansk statsborger som 18 årig i 1951 lige efter min studentereksamen. Dengang krævede det 15 års 151
ophold! Klarede 39 af ovennævnte spørgsmål rigtigt, men måtte gætte flere! Nogle af spørgsmålene er 152
for perifere for at være en god dansker!!
153
Trudy Hessels, Skjern | Skrevet: 10. dec 09 kl. 20:01 154
Er hollandsk statborger, som har boet i Danmark i 20 år. Jeg kunne godt tænke mig at spørge, hvilken 155
type udlændinge I gerne vil have som danske statsborgere. Er det dem, der positivt vil tage del i det 156
danske samfund, eller er det dem, der er gode til at følge med i nyhederne, og til at læse og forstå 157
ligegyldige spørgsmål. Jeg synes, testen udelukker på forhånd en hel del mennesker, som kunne blive en 158
gevinst for samfundet.Jeg bestod forresten med 38 rigtige, men nej tak, ellers tak.
159
s hansen, risskov | Skrevet: 10. dec 09 kl. 19:55 160
Er dette virkelig niveauet? Hvis man ikke har mindst 35 ud af 40 her, er man da moden til 161
repatriering.Selv endte jeg på 39 rigtige på 4 minutter rent. Jeg tog fejl af et årstal. Har aldrig haft en rigtig 162
historietime under min folkeskolegang i firserne. Niveauet i skolerne er vist ikke blevet bedre siden...
163
Kaare Frank, 6650 | Skrevet: 10. dec 09 kl. 19:46 164
40 rigtige svar på 3 minutter og 49 sek...Og så er der nogen der hyler over at det er svært?Så er det 165
fordi man enten er ignorant eller dum.Det burde være meget,meget sværere at blive -eller rettere at få 166
tildelt- dansk staborgerskb.For dansk bliver man ikke med et eller andet islamistisk 167
shariamenneskesyn;uanset hvor mange test's man tager.Eftertiden vil dømme os hårdt...Og nej,det vil 168
den nok ikke,for eftertiden består af et muslimsk flertal her i landet...desværre.
169
Ib Larsen, Qaarsut Greenland | Skrevet: 10. dec 09 kl. 19:45 170
jeg havde 35 rigtigte, et ikke besvaret 5 forkerte,og det tog 7 minutter, jeg syntes at der er for mange 171
spørgsmål om politik.
172
Steen Bruun, Højbjerg | Skrevet: 10. dec 09 kl. 19:40 173
Har lige taget prøven, 39 rigtige, på 3,35 min. Helt ærligt, den er meget let. Hvis man gerne vil være 174
borger i Danmark, er det vel ikke for meget forlangt, at man gør en indsats. Der følger jo en masser 175
rettigheder og goder med. Jeg har INTET imod, der bliver stillet krav.
176
Jan Sondergaard, California | Skrevet: 10. dec 09 kl. 19:37 177
Udenlandsdansker i 20 år og med 32 rigtige svar ser det ud til jeg med nød og næppe bevarer mit danske 178
statsborgerskab. Vil tro at den egentlige prøve som udlænding er at komme igennem de 180 sider 179
forberedelse.
180
Merete Segalt, 2820 Gentofte | Skrevet: 10. dec 09 kl. 19:24 181
Jeg tog lige udfordringen op, og testede mig selv. Fik 36 'rigtige', men af dem var 2 rent gætteri. Jeg må 182
sige at jeg er imponeret over de udlændinge, der klarer prøven. Man skal nok følge mere med i hvad der 183