Indirekte støtte

I dette afsnit ser vi nærmere på, hvad man kan betegne som indirekte støtteformer i plejefami-lieanbringelserne. For det første ser vi på omfanget af råd og vejledning, som plejefamilierne løbende modtager fra plejefamiliekonsulenten. For det andet ser vi på den indirekte støtte, som gives i sagsforløbet via myndighedssagsbehandlers kontakt med henholdsvis barnet, barnets forældre, plejefamilien og plejefamiliekonsulenten.

4.3.1 Vejledning fra plejefamiliekonsulent

Ud over de støtteformer, som blev gennemgået i afsnit 4.2, modtager plejeforældrene råd og vejledning ved plejefamiliekonsulenten. Omfanget af denne vejledning varierer, hvilket fremgår af Tabel 4.4. Det skal bemærkes, at tabellen alene vedrører vejledninger ved besøg hos pleje-familien. Plejefamiliekonsulentens eventuelle vejledning via telefon eller e-mail indgår således ikke i opgørelsen.

Tabel 4.4 Antal vejledninger ved plejefamiliekonsulenten det seneste år ved de to runder (ved besøg i plejefamilien). Plejefamiliekonsulenternes besvarelser

Runde 1 Runde 2

En enkelt gang 10 % 11 %

1-2 gange hvert halve år 31 % 37 %

1-2 gange i kvartalet 51 % 45 %

1-2 gange om måneden eller hyppigere 8 % 7 %

Antal observationer 1.296 826

Kilde: Baseret på plejefamiliekonsulenternes besvarelser i første og anden runde af spørgeskemaundersøgelsen.

Tabellen viser en svag tendens til, at omfanget af vejledninger i plejefamilierne falder en smule fra første til anden runde. En lidt lavere andel svarer således ”1-2 gange om måneden eller hyppigere” eller ”1-2 gange i kvartalet” ved anden end ved første runde, mens der omvendt er en lidt større andel, der svarer ”1-2 gange hvert halve år” eller ”en enkelt gang” ved anden runde. Dette kan meget vel skyldes, at der ikke inkluderes nye anbringelser mellem første og anden runde, og alle børn, der indgår i anden runde, har derfor været anbragt i minimum et år.

Tabellen viser desuden, at ca. halvdelen af plejefamilierne får vejledning ved plejefamiliekon-sulenten 1-2 gange i kvartalet, mens ca. en tredjedel modtager vejledning 1-2 gange hvert halve år. Ca. 10 % af plejefamilierne modtager henholdsvis relativt hyppig vejledning 1-2 gange om måneden og relativt sjældent vejledning en enkelt gang om året.

4.3.2 Myndighedssagsbehandlers kontakt

En anden type af indirekte støtte i det enkelte plejebarnsforløb består af, hvor hyppig kontakt myndighedssagsbehandleren har med henholdsvis barnet, barnets forældre, plejeforældre og plejefamiliekonsulenten. Den grundlæggende tanke er, at jo hyppigere kontakt, des bedre er mulighederne – alt andet lige – for at støtte anbringelsesforløbet. Tabel 4.5 giver et overblik over, hvor stor del af myndighedssagsbehandlerne der har haft relativt hyppig kontakt til de øvrige aktører i sagen inden for det seneste år ved første og anden spørgeskemarunde. Med relativt hyppig kontakt forstår vi her minimum én gang om måneden.

Tabel 4.5 Udvikling i andelen af myndighedssagsbehandlere, som har haft kontakt til hen-holdsvis barnet, barnets forældre, barnets plejeforældre samt plejefamiliekonsu-lenten minimum én gang om måneden inden for det seneste år

Myndighedssagsbehandlers kontakt med…

Antal observationer 1.142 700

Note: Afgrænses analysen til de i alt 598 anbringelsesforløb, som indgår i begge runder, viser resultaterne grundlæg-gende de samme tendenser som ovenstående. Dog er stigningen i andelen af sagsbehandlere med hyppig kontakt til plejeforældrene lidt større (6 procentpoint), når denne afgrænsning anvendes.

Kilde: Baseret på myndighedssagsbehandlernes besvarelser i første og anden runde af spørgeskemaundersøgelsen.

Tabellen viser et generelt billede af, at der kun er relativt få forløb, hvor sagsbehandleren har kontakt med barnet på månedsbasis eller hyppigere. Det drejer sig om henholdsvis 4 % og 5 % af forløbene i henholdsvis første og anden runde. I en lidt større del af forløbene er der hyppig kontakt mellem sagsbehandleren og barnets forældre (henholdsvis 7 % og 9 % ved de to run-der). Andelen af forløb, hvor sagsbehandleren har tæt kontakt til henholdsvis plejeforældre og plejefamiliekonsulent, er til gengæld noget større. Ved anden runde er det således 18 % af sagsbehandlerne, som er i kontakt med plejeforældrene mindst én gang om måneden, mens det tilsvarende tal for kontakt med plejefamiliekonsulenterne er 23 %.

Tabellen tegner desuden et generelt billede af, at en lidt større andel af sagsbehandlerne har hyppig kontakt med de forskellige aktører ved anden runde, end det var tilfældet ved første runde. Samme tendenser genfindes i øvrigt i en særskilt analyse, hvor der alene fokuseres på de 598 forløb, hvor sagsbehandleren har svaret ved både første og anden runde.

Ligesom det er interessant at se på, hvor stor del af sagsbehandlerne, der har relativt hyppig kontakt med forskellige aktører, kan det være interessant at undersøge, hvor stor andel af sagsbehandlerne, der har meget lidt kontakt med disse aktører. Tabel 4.6 viser andelen af sagsbehandlere, som ikke har haft kontakt med de forskellige aktører inden for de seneste år ved henholdsvis første og anden runde.

Tabel 4.6 Udvikling i andelen af myndighedssagsbehandlere, som ikke har haft kontakt til henholdsvis barnet, barnets forældre, barnets plejeforældre samt plejefamilie-konsulenten inden for det seneste år

Myndighedssagsbehandler har ingen

Note: Afgrænses analysen til de i alt 598 anbringelsesforløb, som indgår i begge runder, viser resultaterne grundlæggende de samme tendenser som ovenstående.

Kilde: Baseret på myndighedssagsbehandlernes besvarelser i første og anden runde af spørgeskemaundersøgelsen.

Det fremgår af tabellen, at sagsbehandlerne i første runde svarer, at de i 10 % af sagerne ikke har været i kontakt med barnet inden for det seneste år. Ved anden runde er denne andel faldet til det halve, nemlig 5 %. Der skal gøres opmærksom på, at vi har spurgt den specifikke sags-behandler om den kontakt, hun personligt har haft med barnet det seneste år. Den manglende kontakt med barnet kan derfor til en hvis grad skyldes fx sagsbehandlerskift.

Tabellen viser desuden, at ca. en fjerdedel af sagsbehandlerne ikke har været i kontakt med barnets forældre inden for det seneste år. Dette gælder ved både første og anden runde. Lige-ledes er det ved begge runder knap en femtedel af sagsbehandlerne, som ikke har haft kontakt med plejefamiliekonsulenten i løbet af det seneste år. Til gengæld er det kun i relativt få tilfælde, at myndighedssagsbehandleren ikke har været i kontakt med plejeforældrene inden for det seneste år. Det gør sig gældende i 6 % af forløbene ved første runde, men blot 2 % ved anden runde.

4.3.3 Hvilke faktorer har betydning for omfanget af indirekte støtte?

Som det var tilfældet for de øvrige støttetiltag, der er gennemgået i dette kapitel, har vi under-søgt, hvor stor del af variationen i den indirekte støtte der kan forklares af forskellige bag-grundsforhold. Figur 4.6. giver et overblik over dette. Igen er det et interessant og gennemgå-ende resultat, at kommunedummyerne forklarer en ganske stor del af variationen i den indi-rekte støtte. Dette gælder såvel for relativ hyppig vejledning fra plejefamiliekonsulent (dvs. mi-nimum hvert kvartal) som relativ hyppig kontakt mellem myndighedssagsbehandler og hen-holdsvis det anbragte barn (minimum hvert kvartal) og plejeforældrene (minimum hver måned).

En oversigt over de enkelte variables betydning kan ses i Bilagstabel 2.4. Her fremgår det bl.a., at plejeforældre til børn, der er anbragt i en anden kommune end myndighedskommunen, har ca. 50 % højere sandsynlighed for at modtage vejledning minimum hvert kvartal.

Figur 4.6 Forskellige baggrundsforholds evne til at forklare variationen i kontakt med myn-dighed og familieplejekonsulent (procent)

Anm.: Trivsel og funktion: SDQ-mål i 2016, Skolefaktorer: gennemsnit af nationale test i dansk og matematik, dummy for deltagelse i specialundervisning (dog ikke i modellen vedrørende specialstøtte i skole og SFO), Anbringelsen:

alder ved første anbringelse, årsag til anbringelse, akut anbringelse, kompliceret anbringelse, Helbred: kontakt med læge/hospital, Forældrebaggrund: forældres uddannelse, forældres kontakt til læge/hospital, Kommunedummyer:

oplysning om, hvilken kommune der er handlekommune i barnets/den unges sag. I forhold til sandsynligheden for at 0

5 10 15 20 25

Vejledning min. hvert kvartal Myndighed i kontakt med barn

min. hvert kvartal Myndighed i kontakt med plejeforældre min. hver måned

Forklaringsgrad

Forældre baggrund Helbred Anbringelsen

Trivsel og funktion Skolefaktorer Kommunedummyer