• Ingen resultater fundet

Tab. XIV (Side 68) indeholder Analyserne af de fra Forsøgene indsendte forskjellige Prøver skummet Mælk

og V a l l e . Sammenholdes Analyserne af skummet Mælk indbyrdes og af Valle indbyrdes, vil det ses, at der ikke er store Forskjelligheder mellem den kemiske Sammensætning af Prøverne. For den skummede Mælks Vedkommende findes den største Forskjel mellem Prøverne fra Gjeddesdal, idet Prøven fra November 1890 er noget rigere baade paa Fedt og paa Æggehvidestoffer end Prøverne fra Marts og fra December 1891. Men selv denne Forskjel mellem Analyserne er imidlertid ikke større, end hvad der har været Tilfældet ved Analyseprøverne af skummet Mælk fra Laboratoriets ældre Svinefodringsforsøg, og sammenholdes Gjennemsnits-tallene af Analyserne i Tab. XIV med GennemsnitsGjennemsnits-tallene af de tilsvarende Analyser i 10de, 15de og 19de Beretning, vil der vise sig den bedste indbyrdes Overensstemmelse, hvad der ses af den Side 69 givne Oversigt i Tab. XV.

For V a l l e n s Vedkommende findes der, som alt nævnt, god Overensstemmelse mellem Analyseprøverne fra de tre Forsøgsgaarde ; og at Gjennemsnitstallene af disse Ana-lyser ikke ere meget forskjellige fra de fra tidligere Forsøg fundne Gjennemsnitstal, vil tilstrækkelig tydeligt fremgaa af omstaaende Oversigt (Tab. XVI, Side 69).

Nr.

© M

Mæ tf

67

70 71 72

70 71 72

70

Kjærnemælk.

1890-92.

a. Skummet Mælk fra Centri fugemejerier.

Gjeddesdal 10.—19. Novbr.

20.—29. Marts1890 1891

Nislevgaard 23. Jan.-l. Febr.

Gjeddesdal 21.—30. Decbr.1892 Rosenfeldt 22.—31. Januar1891

1892

Gjennemsnit...

b. Valle fra Centrifugemejerier.

Nislevgaard 23. Jan.-l. Febr.

Gjeddesdal 21.—30. Decbr.1892 Rosenfeldt 22.—31. Januar1892

1892

Gjennemsnit.. . c. Kjærnemælk.

Nislevgaard 23. Jan.-l.Febr.

1892

to pCt.

0.45 0.28 0.22 0.31 0.22 0.30

0.10 0.13 0.11 0.11

0.29 hvide- ffer.

<D O

pOt.

3.71 327 3.04 3.30 3.19 3.30

0.82 0.82 0.89 0.84

2.25

sukker m.

æ

pCt.

5.18 5.06 4.95 4.99 4.83 5.00

4.69 4.47 4.82 4.66

3.64

ike.

pCt.

0.81 0.78 0.87 0.77 0.75 0.80

0.65 0.59 0.64 0.63

0.60

ud.

>

pCt.

89.85 90.61 90.92 90.63 91.01 90.60

93.74 93.99 93.54 93.76

93.22

Tab. XV. Gjennemsnitsanalyser af skummet Mæll

Fra Svinefodrings-forsøgene.

1886-87: lO.Brtng...

1888 : 15. — 1889-90: 19. — ..

1890-92:26. — ..

Centrifugemej erier.

iio

pCt.

0.23 0.26 0.25 0.30

©

'"o .

© obS)3 b£ n

pOt.

336 3.37 3.33 3.30

O>

l a

© .

pCt.

4.81 4.74 4.67 5.00

.ske.

pCt.

0.82 0.81 0.80 0.80

Tab. XVI. Gjennemsnitsanalyser af Valle fra

Fra Svinefodrings-forsøgene.

1886-87: lO.Brtng...

1888 : 15. — 1889-90: 19. — ..

1891-92: 26. — . .

Centrifugemej erier.

'edt.

m

pCt.

0.06 0,09009 0.11

i

a>

Ti•r1 Û

©O

bu«

pCt.

0.92 0.91 0.88 0.84

.esukker . m.

3 SSO

pCt.

4.79 4.46 4.64 4.66

© M

<

pCt.

0.61 0.620.62 0.63 Af disse Gjennemsnitstal for skummet Mælk Valle vil det ses, at

jævn, ringe Nedgang

der fra 1886-87 og til 1891—<

ç i Æggehvidestofindholdet og <

Opgang i Fedtindholdet.

I Tab. XVII Prøver B y g , R u g

findes Analyserne af

t fra

and.

P>

pOt.

90.78 90.82 90.95 90.60

and.

F>

pCt.

93.62 93.92 93.77 93.76 og for )2 er en sn ringe de forskjellige og H v e d e k l i d . Sammenholdes først

Byganalyserne indbyrdes, vil der mellem de enkelte Ana-lyser ganske vist ses nogen Forskjel ikke blot i Vandind-holdet men ogsaa i de to væsentligste Grupper af Bestand-dele : Æggehvidestofferne og Melstof m. m. Men mellem de fleste af Analyserne er Forskj ellen dog ikke stor, og selv naar de største Afvigelser tages med, ere Uoverensstemmel-serne ikke større end de, som ere fundne mellem Byg-prøver fra Laboratoriets ældre Svinefodringsforsøg. Gjen-nemsnitstallene af Byganalyserne i Tab. XVII stemme ogsaa meget godt overens med Gjennemsnitstallene af tilsvarende Analyser fra tidligere Fodringsforsøg, hvad der vil ses af

Oversigten Side 72 (Tab. XVIII.).

Kun til to af de i denne Beretning omhandlede Fodrings-forsøg (nemlig 61 og 65 Række) er der anvendt R u g . Ana-lyserne af Eugprøverne findes opførte i Tab. XVII. Mellem disse Analyser er der en ret betydelig Forskjel for Ægge-hvidestot- og Cellestofindholdets Vedkommende, og et saa lavt Indhold af Æggehvidestoffer som det, der er fundet i Rugprøven fra "Wedelsborg (65. Række 1890), have vi ikke før fundet i Rug. Ikke destomindre har denne Rug haft en større Foderværdi end Hvedeklidene (Se Side 7, Tab. L, 65. Række). Gjennemsnitstallene af begge Ruganalyser er dog ikke meget forskj eilige fra de tidligere fundne Gjennem-snitstal, hvad der vil fremgaa af den i Tab. XVIII (nederste Halvdel) givne Oversigt.

Analyserne af H v e d e k l i d findes ligeledes opførte i Tab. XVII, og mellem disse findes der al ønskelig Over-ensstemmelse. Med dette Foderstof har Laboratoriet ikke tidligere haft Lejlighed til at foretage Svinefodringsforsøg.

Som det vil erindres, har der derimod været anvendt R u g -k l i d til nogle af de tidligere foretagne Forsøg af denne Art nemlig 46. og 47. Række 1839-90.

Ifølge Resultaterne fra R u g k l i d f o r s ø g e n e ligesom ogsaa fra de i denne Beretning meddelte H v e d e k l i d f o r * s ø g have begge disse Klidsorter vist sig at have en ikke ubetydelig ringere Foderværdi end Korn over for Svin. Det

Tab. XVII. Kemiske Analyser af Byg, Rug og Hvedeklid.

a. Byg (gruttet).

Kj ærsgaard Avgustl890 Novbr. — ilosvang Avgust —

— Novbr. — WedellsborgAvgust — Gjeddesdal Maj —

— Novbr. —

| Nislev- f Januar 1891 J gaard \ Marts —

— Decbr. —Marts 1 8 9 1 - 9 2 . . . Gjeddesdal Febr. 1892 Rosenfeldt Decbr.—

Marts 1891-92 Gjennemsnit...

b. Rug (gruttet).

Nislevgaard Avgustl890 Wedellsborg Septbr. —

Gjennemsnit...

c. Hvedeklid.

Nislevgaard Avgustl890 Kj ærsgaard — — Rosvang — —

— Oktober —

> Wedellsborg Avgust 1890

G j e n n e m s n i t . . . pCt.

2.13 2.072.39 2.232.26 2.03 2.141.64 2.14

Ægge sto

pCt.

10.56 11.068.50 10.47 10.18 9.94 9.099.05 8.81 5.626.29 6.926.42 5.33 2.532.54 2.671.67 2.23

Tab. XVIII.

Fra Svinefodrings-forsøgene.

1886-87: 10. Brtng...

1888 : 15. - . . 1889-90: 19. - ..

1891-92: 26. — ..

Crjennemsnitsanalyser af Byg.

CD

pCt.

1.00 2.07 1.98 1.95

i CD

§o-|

pCt.

9.80 9.98 11.20 9.66

m. m.

m

CD

pCt.

64.14 61.27 61.60 63.63

itof.

i—iCD

• " ©

O pCt.

6.81 6.93 5.80 5.83

CD

m

<J pCt.

2.36 2.39 2.42 2.24

> i

pCt.

15.89 17.36 17.00 16.69 (jjennemsnitsanalyser af Rug.

1886-87: lO.Brtng..

1888 : 15. — . 1889-90: 19. — . 1891-92: 26. - .

1.33 1.76 1.51 1 6 3

9.09 11.25 10.47 8.36

65.57 62.79 65.29 66.00

6.41 5.61 4.85 6.12

1.87 2.30 1.80 1.66

15.73 16.29 16.08 16.23 har derfor nogen Interesse at sammenholde Gjennemsnits-analyserne af R u g - og H v e d e k l i d .

I omstaaende Tab. X I X ere disse Gjennemsnitsanalyser sammenstillede, og det vil af dem ses, at Indholdet af Næringsstoffer i G-jennemsnit har været lidt mindre i Hvede-klid end i RugHvede-klid. Da Forsøgene med begge Klidsorter ikke have givet nogen Forskjel mellem Foderværdien af Hvede- og Rugklid lige over for Korn (se Tab. I Side 7), saa er Grunden hertil rimeligvis den, at der har været lidt Forskjel i Gjennemsnitssammensætningen af det Korn, hvor-med Klidene have været sammenlignet. Af de i Tab. X I X opførte Gjennemsnitsanalyser af Kornet vil det ogsaa ses, at det Korn, hvormed Rugklidene have været sammenlignet i Forsøgene 1889, har været lidt rigere paa Næringsstoffer end det, som blev benyttet til Hvedeklidforsøgene 1890.

Omstaaende 5 Tabeller (Side 74—78) indeholde Analyserne af de forskjellige R o e s o r t e r , hvormed der er foretaget

Tab. XIX. Gjennemsnitsanalyser af Rug- og Hvedeklid.

Svinefodrings-forsøgene.

pCt. pCt. pCt.

o pCt. pCt.

T5 PI

pCt.

Rugklid Hvedeklid . .

Korn (Rug og]

Byg).

1889: 19. Berei n i n g • . . . , 1890: 26. Beret

ning

1889: 19. Beret-ning , 1890: 26. Beret

3J9 4.15 1.57 2.05

16.63 51.43 15.1848.20

10.95 9.64

64.76 63.65

11.34 13.88 5.26 6.18

3.83 4.99 1.71 2.11

13.28 13.60 15.75 16.37 sammenlignende Svinefodringsforsøg. Det vil af disse Tabeller ses, at der til hver Forsøgsrække er udført gjentagne Gange Analyser af hver Roesort. Hensigten hermed var, som allerede tidligere berørt, den at faa mere paalidelige Gjennemsnitstal for den kemiske Sammensætning af det Roefoder, som Dyrene have faaet i Løbet af Forsøgstiden, end det var muligt at erholde ved 1 eller 2 Analyseprøver. Det er dertor ogsaa kun G j e n n e m s n i t s t a l l e n e af T ø r s t o f og S u k k e r , som i Tabellerne ere udregnede for hver Roesort i hver Forsøgs-række, der skulle sammenholdes med den Næringseffekt, som Roerne have givet ved Forsøgene. I de aller fleste Tilfælde have vi kun bestemt Tørstof- og Sukkerindholdet i de for-skjellige Roesorter. Grunden hertil var den, at vore Be-stræbelser først og fremmest maatte være rettede paa saa vidt mulig paalidelige Sukkerbestemmelser; men alene disse medførte et meget stort kemisk Arbejde, som beslaglagde det kemiske Laboratoriums Kræfter saa stærkt, at det blev umu-ligt at foretage f u l d s t æ n d i g k e m i s k e A n a l y s e r a f R o e r n e oftere, end sket er, hvortil kom den Omstændighed,, at det største Antal af Roeanalyser til Svinefodringsforsøgene

Tab. XX. Kemiske Analyser af Eckendorfer-Roer (Sukker og Tørstof).

CD

Gieddesdal. 8. Oktober 1889..

— 21. April 1890 . . . . Gjeddesdal. 2. Oktober 1890..

— 4. Novbr. Gjennemsnit for 67. Række..

Nislevgaard. 1. Oktbr. 1890..

— 10. Novbr. — ..

— 9. Decbr. — ..

— 18. Jan. 1891..

Gjennemsnit for 68. Bække..

Nislevgaard. 1. Oktbr. 1890..

— 10. Novbr. — ..

— 9. Decbr. — .,

— 18. Jan. 1891..

— 10. Marts -^ ..

Gjennemsnit for 69. Række. . Nislevgaard. 23. Septbr. 1891..

— 13. Novbr. — . .

— 14. Decbr. — . .

— 15. Febr. 1892..

Gjennemsnit for 70. Række..

Gjeddesdal. 23. Septbr. 1891..

- 21. Novbr. — . .

— 9. Febr. 1892.,

— 10. Marts — ..

Gjennemsnit for 71. Række..

Rosenfeldt. 28. Septbr. 1891..

— 3. Decbr. — ..

— 1. Febr. 1892..

— 22. Marts — . . Gjennemsnit for 72. Række..

Sukker. 6.756.95 6.56 6.88 8.43 8.137.79 7.54

Tab. XXI. Kemiske Analyser af Elvetham-Roer (Sukker og Tørstof).

*

Gjeddesdal. 2. Oktober 1890..

— 4. Novbr. — .,

Gjenneinsnit for 67. Række..

Nislevgaard. 1. Oktbr. 1890..

— 10. Novbr. — •.

— 9. Deobr. — ..

— 18. Jan. 1891..

Gjennemsnit for 68. Række..

Nislevgaard. 1. Oktbr. 1890..

— 10. Novbr. — ..

— 9. Decbr. — .,

— 18. Jan. 1891..

— 10. Marts — ..

Gjennemsnit for 69. Række..

Nislevgaard. 23. Septbr. 1891..

— 13. Novbr. — . .

— 14. Deobr. — •,

— 15. Febr. 1892..

Gjennemsnit for 70. Række..

Gjeddesdal. 23. Septbr. 1891..

— 21. Novbr. — ..

— 9. Febr. 1892..

— 10. Marts — . . Gjennemsnit for 71. Række..

Rosenfeldt. 28. Septbr. 1891..

— 3. Decbr. — ..

— 1. Febr. 1892..

— 22. Marts — . . Gjennemsnit for 72. Række..

Sukker. 9.468.71 7.73

Tab. XXII. Kemiske Analyser for Fodersukker-Roer (Sukker og Tørstof).

-%&

Gjeddesdal. 8, Oktober 1889..

— 21. April 1890..

Gjeddesdal. 2. Oktober 1890..

— 4. Novbr. — . .

Gjennemsnit for 67. Række..

Nislevgaard. 1. Oktbr. 1890..

— 10. Novbr. — ..

— 9. Decbr. — ..

— 18. Jan. 1891..

Gjennemsnit for 68. Række..

Nislevgaard. 1. Oktbr. 1890..

10. Novbr. — ..

— 9. Decbr. — . . 18. Jan. 1891..

— 10. Marts — ..

Gjennemsnit for 69 Række..

Nislevgaard. 23 Septbr. 1891..

— 13. Novbr, — ..

— 14. Decbr. — ..

— 15. Febr. 1892..

Gjennemsnit for 70. Række * Gjeddesdal. 23. Septbr. 1891..

— 21. Novbr. — ,.

— 9. Febr. 1892..

— 10. Marts — ..

Gjennemsnit for 71. Række..

Rosenfeldt. 28. Septbr. 1891 .

— 3. Decbr. - ..

— 1. Febr. 1892..

22. Marts — ..

Gjennemsnit for 72. Række..

Sukker.

Tal). XXIII. Kemiske Analyser af Sukkerroer (Sukker og Tørstof)

1890—92. Sukker.

pCt.

Tørstof.

pCt.

Yand.

pOt.

70 Nislevgaard 23. Septbr. 1891.,

— 13. Novbr. — .<

— 14. Decbr. — .,

— 15. Februar 1892.

Gjennemsnit for 70. Række . . .

14.29 15.23 14.66 13.27 14.36

21.29 22.24 21.99 21.61 21.78

78.71 77.76 78.01 78.39

78.22

71

72

Gjeddesdal 23 Septbr. 1891..

— 21. Novbr. — ..

— 9. Februar 1892 . 10. Marts — ..

Gjennemsnit for 71. Række . .

14.56 15 65 13.33 13.13

20.37 22.33 21.08 19.95

79.63 77.67 78.92 80.05 14.17 20.93 79.07 Rosenfeldt 28. Septbr. 1891 .

— 3, Decbr. — ..

— 1. Februar 1892..

— 22. Marts — ..

Gjennemsnit for 72. Række. . .

13.72 15.24 12.65 12.31

20.11 22.52 20.53 19.83

79.89 77.48 79.47 80.17 13.48 20.75 79.25 maatte udføres samtidig med det omfangsrige kemiske Ar-bejde, som Laboratoriets Fodringsforsøg med Malkekøer krævede.

I de første 4 Tabeller over kemiske Analyser af Roer, nemlig Tab. XX, XXI, X X I I og XXIII, er der for hver Forsøgsrække opført det fundne Indhold af T ø r s t o f og af S u k k e r i alle udtagne Prøver af hver Roesort. Ved en nærmere Betragtning af disse Tal vil det let ses, at de for-skj eilige Analyseprøver af samme Roesort fra samme For-søgsrække ikke sjælden ere noget forskj eilige saavel i

Tørstof-Tab. XXIV. Fuldstændige kemiske Analyser af Roer.

a

1891

- • cg §si § i l « »>

pCt. pOt. pOt. pCt. pCt. pCt.

Eckendorfer-Roer.

70 Nislevgaard 13. Novbr. . . 6.95 0.39 1.48 1.94 0.89 88.35 71 Gjeddesdal 21. — . . 8.13 0.31 1.57 2.09 0.91 86.99 72 Eosenfeldt 3. Decbr. .. 7.42 0.38 0.84 3.11 0.91 87.34 G-jennemsnit.... 7.50 0.36 1.30 2.38 0.90 87.56 Elvetham-Roer.

70 Nislevgaard 13. Novbr. . . 10.36 0.40 1.33 1.96 0.91 85.04 71 Gjeddesdal 21. - .. 10.80 0.35 1.86 2.18 0.92 83.89 72 Eosenfeldt 3. Decbr. . . 9.46 0.36 0.89 3.21 0 88 85.20 Gjennemsnit... 10.210.37 1.36 2.45 0.90 84.17

_ _ _ — _ i

Fodersukkerroer.

70 Nislevgaard 13. Novbr. . . 12.27 0.55 1.35 3.63 0.89 81.31 71 Gjeddesdal 21. — .. 12.30 0.54 1.06 3.79 0.79 81.52 72 Eosenfeldt 3. Decbr. . . 12.O7J 0.48 1.90 3.19 0.78 81.58 Gjennemsnit... 12.21 0.52 1.44 3.54 0.82 81.47

Sukkerroer.

70 Nislevgaard 13. Novbr. .. 15.23 0.63! 1.46 4.12 0.80 77.76 71 Gjeddesdal 21. — .. 15.65 0.58 1.26 4.03 0.81 77.67 72 Eosenfeldt 3. Decbr.... 15.24 0.53 2.35 3.65 0.75 77.48 Gjennemsnit... 15.37 0.58 1.69 3.93 0.79 77.64

som i Sukkerindhold. Forskjellen i Tørstofindhold maa vist-nok væsentligst tilskrives den Omstændighed, at de enkelte Roer kunne være en Del forskjellige, saa at det er vanske-ligt af en større Roebeholdning at udtage forskjellige Ana-lyseprøver med ens Middelvandindhold. At tilskrive For-skjellen i Sukkerindholdet samme Omstændighed alene er derimod næppe rigtigt; thi betragte vi Tallene i oven-nævnte Tabeller noget nøjere, vil det ses, at i mange Til-fælde har Sukkermængden været lidt mindre i Roeprøverne fra Slutningen af Forsøgstiden end fra Begyndelsen af denne, skjønt Tørstofindboldet i hine ikke have været mindre end i disse. At der i Virkeligheden har været en Nedgang i Sukkerindholdet under Roernes Opbevaring, vil imidlertid endnu tydeligere ses, naar Analyserne fra samme Forsøgs-række beregnes med ens Tørstofmængde.

I omstaaende Tabel XXV (Side 80) have vi sammenstillet