• Ingen resultater fundet

IMPLEMENTERINGSMÆSSIGE ANBEFALINGER

Holstebro Kommune

IMPLEMENTERINGSMÆSSIGE ANBEFALINGER

LEDELSE, ORGANISATION, KOMPETENCER: Samar-bejdet med Center for Socialt Arbejde har stået centralt i hele implementeringsprocessen. Dette partnerskab har givet Holstebro Kommune vær-difulde erfaringer med en ny måde at udvikle forebyggende tilbud på. Partnerskabet har bragt en innovativ tilgang og et nyt knowhow ind i kommunens arbejde med at understøtte nye børnefamilier. I særdeleshed har CFSA’s omfat-tende erfaring med involvering af erhvervsliv og civilsamfund i et implementeringsprojekt været en værdifuld ressource. Generelt oplever kom-munen, at det har været en gevinst med en tred-jepart, som kan pege på alternativer til den mere stive og bureaukratiske tilgang til udviklings- og samarbejdsforløb, som kommuner og regioner ind imellem kan forfalde til.

De meget forskellige indgange til samarbejdet har udfordret parterne undervejs i processen.

CFSA har været optaget af at holde fremdrift i arbejdet med at udbrede metoden til andre kom-muner. Det har ind imellem givet visse udfordrin-ger i forhold til de veksler, der er blevet trukket på fagpersoner i Holstebro. Andre interesserede

Familie med hjerte

Kapitel

31

32

kommuner har således haft behov for at få en førstehåndsviden om det daglige arbejde med at omstille en sundhedsplejefaglig indsats. Det er dog en udfordring, der vil være mindre væsentlig i forbindelse med en implementering i nye kom-muner, idet disse bl.a. vil kunne drage direkte nytte af den viden, der er opnået, og de redska-ber, der er skabt i forbindelse med projektet i Holstebro.

Den lære, kommunen frem for alt har draget af ovenstående, er, at man bør lægge stor vægt på at formulere et meget tydeligt aftalegrundlag for denne form for samarbejde – herunder også af hvordan forskellige typer beslutninger i forbin-delse med projektet kan træffes og i hvilket forum. Der skete faktisk en juridisk afklaring af samarbejdsgrundlaget ved projektets begyndelse i Holstebro, men nøglepersonerne oplever, at denne i praksis ikke har været helt tilstrækkelig.

Det understreges dog, at man på ingen måde vil fraråde andre kommuner at indgå i denne form for partnerskab omkring implementeringen.

LEDELSE, ORGANISATION: Det tætte samarbejde med regionen har vist sig at være af afgørende betydning, både i forhold til rekrutteringen af forældredeltagere og i forhold til at udvikle et afstemt og sammenhængende kursusforløb. Det anbefales derfor at etablere et tæt og aktivt sam-arbejde om implementeringen med regionen. I Holstebro har man fx fra starten haft regional deltagelse i styre-, projekt- og arbejdsgrupper.

ORGANISATION: Det er undersøgt, hvilke typer borgere der takker nej til at deltage. Konklusio-nen er, at det typisk ikke lykkes at få en lille gruppe af særligt udsatte familier til at deltage i kursus-forløbet. Man skal med andre ord være forberedt på at støtte disse familier på anden vis. Konkret støttes kommunens forældre med misbrugspro-blemer således i regi af regionens Familieambu-latorium. Erfaringen er derudover, at forældre med krævende arbejde er mere tilbøjelige til at udeblive fra enkelte møder.

ORGANISATION: Formidling og accept af metode- og værdigrundlaget ud i hjørnerne af de forskellige faglige miljøer har taget tid i Holstebro, og vil formentlig også gøre det i andre kommuner. I Holstebro har man i forbindelse med implemen-teringsprocessen arbejdet ud fra en fælles tog-metafor, hvor det er blevet understreget, at man som fagperson kan ”stå på toget” på forskellige stadier i processen. Der har været en vis skepsis over for tankegangen bag Familie med Hjerte, især hos visse sundhedsplejersker. Denne skep-sis er reduceret markant undervejs, men nøgle-personerne vurderer, at man i andre kommuner formentlig også vil opleve et forløb med en grad-vis øget accept, i takt med at der gøres konkrete erfaringer med metoden.

KOMPETENCER: For visse sundhedsplejersker har det vist sig at være en stor udfordring at skulle stå over for en stor fædre- og mødregruppe i en underviser- og gruppelederrolle. Man skal derfor især i en etableringsfase afsætte midler til kompetenceudvikling med dette for øje. Det er i denne forbindelse, der skal anlægges et investe-ringsperspektiv. I Holstebro vurderes det, at man har draget fordel af, at en række sundhedsplejer-sker har arbejdet med forældreprogrammet ”De Utrolige År” igennem flere år. I særdeleshed i kommuner, hvor man ikke er vant til denne type forældrestøtte i grupper, skal man således regne med, at der kan være et behov for at tilbyde sund-hedsplejerskerne opkvalificering og støtte med fokus på rollen som mødeleder.

ORGANISATION: Andre kommuner bør modstå en fristelse til at implementere en reduceret udgave af Familie med Hjerte ud fra et sparehensyn. Vur-deringen er, at en model med fx 6-8 mødegange ikke vil have den ønskede virkning – både fordi netværksdannelsen bliver for svag, og fordi man vil blive tvunget til at tage nogle væsentlige ind-holdsmæssige komponenter ud af forløbet.

ORGANISATION, KOMPETENCER: Nøglepersonerne peger på vigtigheden af at have særlig

opmærk-Familie med hjerte

33

somhed på, at man i sprogbrugen i forbindelse med lanceringen af metoden arbejder bevidst med at gøre op med den meget kvindeorientere-de tilgang, som typisk kenkvindeorientere-detegnekvindeorientere-de fødselsfor-beredelse og sundhedspleje i kommunerne. En procesevaluering af forløbet i Holstebro fra ef-teråret 2012 viste således, at dette var et udvik-lingsområde for parterne bag Familie med Hjerte (Thomsen 2012).

ORGANISATION, KOMPETENCER: En af gruppele-dernes vigtigste opgaver er at arbejde aktivt med at fastholde en inkluderende gruppedynamik på de enkelte hold. Især er det vigtigt, at gruppele-derne aktivt italesætter den medborgerskab-stanke, som er et styrende motiv i Familie med Hjerte. Uden denne indsats kan der til tider ske en vis klikedannelse efter især socioøkonomiske markører.

ORGANISATION, KOMPETENCER: Holstebro Kom-mune har erfaret, at metoden har et potentiale i forhold til at understøtte bedre integration af familier med anden kulturbaggrund, hvis det lyk-kes at opnå en høj deltagelsesgrad også hos den-ne gruppe. Netop derfor er det væsentligt at tage højde for kulturforskelle i den praktiske planlæg-ning af kursusforløbene (med hensyn til kost, tolkning m.m.).

EVALUERING OG DOKUMENTATION