• Ingen resultater fundet

Implementeringskræfter i kommunerne

In document PMTO 13-17 år Kortlægning (Sider 22-25)

Med udgangspunkt i Fixsens model om implementeringskræfter (Figur 1, implementeringstrekanten) og respondenternes besvarelser, vil følgende afsnit analysere hvorledes terapeuter, ledelse og visitation sam-men og hver for sig indvirker på kommunernes implesam-mentering af PMTO 13-17 år.

Analysen vil belyse hvordan det aktuelt ser ud med de tre parametre, kompetence, ledelse og organisation i kommunerne. Herudfra er det muligt at pege på, hvor i kommunerne der kan være behov for implemente-ringsstøtte.

Overordnet set kender en stor del af kommunerne til PMTO 13-17 år, i alt 17 kommuner har medarbejdere som er klar over at PMTO også kan anvendes til aldersgruppen 13-17 år. I alt 75% af medarbejderne var på

2 Dette diagram er gældende til ultimo 2016. Fra 2017 ser organiseringen anderledes ud, da Socialstyrelsen ikke længere er en del af PMTO i Danmark.

forhånd bekendte med den udvidede målgruppe. Det interessante er at ledere, visitatorer og terapeuter har et kendskab på henholdsvis 94%, 57% og 71% til målgruppen 13-17 år. At næsten alle ledere kender til målgruppen er interessant, da det samme ikke er tilfældet ved visitatorer og terapeuter. Det kan indikere at ledelsen ikke sender information videre i organisationen, men baggrunden for dette kan på den anden side være, at kommunen har andre tilbud til denne aldersgruppe og ledelsen, derfor ikke ser sig nødsaget til at informere om dette.

Undersøgelsen peger desuden på, at både ledere, terapeuter og visitatorer har et behov for at tilegne sig viden og kompetencer for at kunne kvalificere eller komme i gang med arbejdet omkring målgruppen. I ne-denstående afsnit vil de enkelte personaletypers svar blive yderligere behandlet.

6.2.1 Kompetence

I denne del af implementeringstrekanten har vi placeret PMTO terapeuterne. Overordnet indikerer under-søgelsen at terapeuterne ikke oplever at være klar til at arbejde med målgruppen 13-17 år. 60% (Figur 17), mener at de i nogen grad har tilstrækkelig viden og kompetencer til at arbejde med PMTO i aldersgruppen 13-17 år. Men i forhold til behov mener en meget stor del, at de har behov for at styrke deres kompetencer og viden (figur 18). Disse behov beskrives både som tiltag, der kan foretages i kommunens egen organisa-tion, men flere tiltag kan kommunen ikke selv udbyde; såsom boosterdag og vejledning. Det vil sige at tera-peuternes forberedelse/ styrkelse til at arbejde med den ældre målgruppe, både kræver indsatser i egen kommune, men også landsdækkende indsatser fra PMTO Danmark.

Her tyder undersøgelsen på, at en stor del af kommunerne som sådan har forberedt terapeuterne på anven-delsen af den nye målgruppe. Jævnfør figur 15 er 67% forberedt på anvenanven-delsen af PMTO 13-17 år, 33% er ikke forberedt. Videre peger undersøgelsen på, at 18% er forberedt på målgruppen igennem uformel kom-munikation med andre terapeuter, altså en uformel aktivitet som ikke er arrangeret i organisationen.

6.2.2 Organisation

Jævnfør teoriafsnittet, har vi her valgt at placere visitatorer.

Ligesom terapeuterne, giver visitatorerne også udtryk for et behov for at kvalificere deres arbejde med PMTO 13-17 år. I de kommuner som allerede arbejder med den nye målgruppe, kan vi se at 75% af visitato-rerne mangler at få indarbejdet PMTO 13-17 år i deres rutiner (figur 16), hvilket fint hænger sammen med vores analyse, der peger på, at ingen kommuner endnu har en fuld implementering af PMTO 13-17 år.

Derudover giver visitatorerne desuden udtryk for at have brug for at have viden om dokumenteret effekt for PMTO 13-17 år, hvilket kan illustrere at kommunerne er i en situation, hvor dokumentation, effekt og evi-dens ofte er i højsædet i forhold til valg af tilbud. Her kan det være en fordel at samarbejde med eksterne organisationer for at visitationen bliver mere bevidst om effekten af PMTO. PMTO Danmark kan være en oplagt mulighed for at være en samarbejdspartner i forhold til at oplyse visitatorerne om PMTO.

6.2.3 Ledelse

Tidligere blev ledernes behov for at styrke implementeringen af PMTO 13-17 år belyst. Her fremgik det, at lederne efterspurgte både teoretisk og praksisviden om den nye målgruppe. En opgave som umiddelbart ligger i PMTO Danmark igennem de nuværende Ledernetværksdage som Socialstyrelsen afholder årligt. Det er dog den eneste formelle vej PMTO har ind til de kommunale ledere, hvilket kan indikere, at implemente-ringen af PMTO skal være mere formaliseret i forholdet PMTO Danmark/ kommunale ledere.

En anden væsentlig udtalelse kom fra en leder som skriver at det er PMTO terapeuterne selv der står for implementeringen af PMTO 13-17 år. Her uddybes at terapeuterne har brug for skriftlig materiale og erfa-ringsudveksling.

I forhold til at udvikle strategier for implementeringen af PMTO, svarer 60% af de ledere som anvender eller har intentioner om at anvende PMTO 13-17 år, at de har lagt en implementeringsstrategi for PMTO generelt.

Der er dog ingen af de adspurgte der angiver at have lagt en implementeringsstrategi for PMTO 13-17 år (Figur 13).

Det tyder således på, at arbejdet med den nye målgruppe foregår/ skal foregå i forlængelse af en eventuelt foregående strategi, eller på baggrund af PMTO terapeutens praksiserfaringer og egne kompetencer.

I de kommuner som anvender eller har intentioner om at anvende PMTO 13-17 år, oplyser lederne i 70% af tilfældene, at de ikke har igangsat forberedende aktiviteter for deres personale (Figur 14). Når de har, har det været til visitatorerne. I ét tilfælde, har lederen udsendt skriftlig information eller afholdt infomøde for andre relevante medarbejdere (ikke PMTO terapeuter). De adspurgte ledere har således ikke igangsat for-beredende aktiviteter for deres PMTO-terapeuter med henblik på at kunne arbejde med aldersgruppen 13-17 år.

6.2.4 Opsummering på Implementeringskræfter

En analyse af kommunernes implementeringskræfter med udgangspunkt i respondenternes svar, peger på at der er flere faktorer som påvirker brugen af PMTO 13-17 år. Kortlægningen indikerer at implementeringen ikke foregår top-down, det vil sige fra PMTO Danmark til ledelse til PMTO Terapeut/ Visitator. Nogle steder har ledelsen i gangsat aktiviteter andre steder venter ledelsen på at PMTO Danmark sætter ’noget’ i gang.

På organisationsniveau peger kortlægningen på, at en del af visitatorerne har brug for at få indarbejdet PMTO i deres rutiner, hvilket indikerer at der skal arbejdes med administrative processer, andre har brug for information om effekt.

Overordnet set tyder det på, at støtten til terapeuter og visitatorer, til både PMTO generelt, men også den nye målgruppe, skal komme både fra den kommunale ledelse, men også PMTO Danmark, som kan arbejde mere landsdækkende. Der er således i svarene kongruens om at PMTO 13-17 år, både skal have implemen-teringsstøtte af ledelsen og PMTO Danmark.

In document PMTO 13-17 år Kortlægning (Sider 22-25)