Implementering er altafgørende for, at forløbsprogrammet giver den tilsigtede forbedrede kvalitet i rehabiliteringen af personer med erhvervet hjerneskade.
For at forløbsprogrammet kan blive fuldt implementeret, kræver det indsats på både nationalt og lokalt niveau. Det nationale niveau har primært fokus på den fortsatte faglige og organisatoriske udvikling af området, mens regioner og kommuner lokalt har fokus på at anvende, konkretisere og tilpasse det na-tionale forløbsprogram i tilrettelæggelse af rehabiliteringen. Nedenfor beskri-ves nogle af de væsentligste forudsætninger for en vellykket implementering og udvikling på området.
Plan for implementering
Den lokale implementering forudsætter, at hver region og kommune i samar-bejde udarsamar-bejder en plan for, hvornår og hvordan forløbsprogrammet imple-menteres samt, hvem der er ansvarlige for de enkelte dele af implemente-ringsprocessen. En vigtig forudsætning for succesfuld implementering er en forankring i de lokale ledelser for at sikre de nødvendige og tilstrækkelige ressourcer til implementering af forløbsprogrammet.
Tværsektorielt samarbejde
Personer med erhvervet hjerneskade har ofte forløb i flere sektorer samtidigt, og det er derfor væsentligt, at regioner og kommuner etablerer/videreudvikler tværsektoriel ledelse for at understøtte kontinuitet i rehabiliteringsforløbet samt koordination og samarbejde mellem de involverede fagpersoner.
Regioner og kommuner har allerede i regi af sundhedsaftalerne en organisati-on med ansvar for udvikling, implementering og opfølgning på det tværsekto-rielle samarbejde, herunder aftaler vedrørende den konkrete arbejdsdeling, koordination og samarbejde. Implementeringen af forløbsprogrammet kan hensigtsmæssigt forankres i denne organisation, eventuelt med nedsættelse af en særlig udviklings- og opfølgningsgruppe10 for hjerneskaderehabilitering med deltagelse af relevante aktører fra region, kommuner i regionen, almen praksis, specialiserede hjerneskadetilbud og brugerorganisationerne.
Graduerede rehabiliteringstilbud
Forløbsprogrammet beskriver behovet for graduerede rehabiliteringstilbud både i sygehusvæsenet og i kommunen. Sundhedsstyrelsen vil inddrage for-løbsprogrammets anbefalinger og krav til varetagelse af hjerneskadeskadere-habilitering på sygehus i det videre arbejde med specialeplanlægningen på området.
Det er en væsentlig forudsætning for implementeringen, at regioner og kom-muner sikrer adgang til graduerede rehabiliteringstilbud for personer med be-hov herfor, herunder at der udarbejdes visitationsretningslinjer til de forskel-lige rehabiliteringstilbud. Visitationsretningslinjerne bør så vidt muligt
10 Disse grupper har i de enkelte regioner forskellige navne som fx temagruppe, samarbejds- og udvik-lingsgruppe og samråd
res på ensartede kriterier, og der kan med fordel tages udgangspunkt i for-løbsprogrammets eksempler på disse.
I forlængelse heraf bør regionerne sikre mulighed for ambulant opfølgning og interdisciplinær udredning af personer med erhvervet hjerneskade eller mis-tanke herom, og kommunerne bør i deres planlægning medtænke samarbejde med og brug af specialiserede rehabiliteringstilbud. Rammeaftalerne på soci-al- og specialundervisningsområdet kan med fordel indtænkes i samarbejdet mellem kommunen og de specialiserede regionale hjerneskadetilbud.
Hjerneskadekoordineringsfunktion
Koordinering og tilrettelæggelse af rehabiliteringsindsatsen efter udskrivelse bør varetages af en kommunal hjerneskadekoordineringsfunktion med neuro-faglig viden. De enkelte kommuner har ansvar for varetagelse af de opgaver, som er beskrevet i hjerneskadekoordineringsfunktionen (se afsnit 4.3.2). Flere kommuner har allerede gode erfaringer med sådanne funktioner, selvom or-ganiseringen heraf varierer. Det er derfor væsentligt landsdækkende at dele viden og erfaring, således at de mest hensigtsmæssige organiseringsmodeller kan udbredes til alle kommuner.
Kompetenceudvikling
Forløbsprogrammet stiller krav til de faglige kompetencer samt til en tvær-faglig forståelse og tilgang i opgaveløsningen. For at sikre høj tvær-faglig kvalitet i rehabiliteringen bør regioner og kommuner sikre tilstrækkelig og opdateret neurofaglig viden blandt alle involverede faggrupper. Det er væsentligt, at de relevante videnskabelige og faglige selskaber definerer og afgrænser ’neuro-faglig viden’ samt beskriver kompetenceniveauer til de enkelte faggrupper på de forskellige specialiseringsniveauer, både i sygehusvæsenet og i kommu-nen.
I forlængelse heraf bør regioner og kommuner aftale, hvordan de nødvendige kompetencer tilvejebringes og udnyttes på tværs af sektorer. Dette kan ek-sempelvis sikres gennem fælles tværsektoriel uddannelse, som vil øge kend-skabet til andre faggruppers kompetencer og arbejdsopgaver samt understøtte kulturer, der samarbejder på tværs.
Faglige retningslinjer
Forløbsprogrammet beskriver rehabiliteringsindsatserne overordnet. For at sikre implementering af de beskrevne sundhedsfaglige, socialfaglige og spe-cialpædagogiske indsatser, er der behov for udarbejdelse af konkrete faglige retningslinjer. I den udstrækning, som det er relevant, bør disse være tværfag-lige og tværsektorielle. Det er vigtigt, at de relevante videnskabetværfag-lige og fagli-ge selskaber indgår i dette arbejde, herunder at selskaberne identificerer om-råder med behov for retningslinjer og prioriterer rækkefølgen af udarbejdel-sen af disse. Det bør sikres, at der deltager fagpersoner med viden om rehabi-literingen fra både sygehusvæsenet og kommunalt regi.
Monitorering
Monitorering danner grundlag for planlægning og kvalitetsudvikling for hjer-neskaderehabiliteringen. Det er derfor væsentligt, at der fortsat arbejdes på en
forbedret, ensrettet og fyldestgørende registrering i eksisterende registre. Det gælder eksempelvis registreringen af genoptræningsplaner.
Forskning og udvikling
MTV’en om hjerneskaderehabilitering understreger behovet for fortsat udvik-ling og forskning på området. Det gælder særligt mere viden om, hvilke per-soner som skal tilbydes de forskellige rehabiliteringsindsatser, med hvilken intensitet og varighed samt langtidseffekten af indsatserne. Desuden er der behov for en afklaring af, hvorvidt de positive resultater af interdisciplinært samarbejde i sygehusvæsenet kan overføres direkte til indsatsen i kommunalt regi. Det er derfor væsentligt, at ledelsen i regioner og kommuner samt de faglige miljøer prioriterer forskning, udvikling og vidensdeling på området.