Anna F. Marsbøll, Steen H. Møller
Institut for Husdyrvidenskab, Aarhus Universitet E-mail: anna.marsboll@anis.au.dk
Af praktiske hensyn er det ikke altid muligt at observere stereotyp adfærd før fodring som beskrevet i WelFur-Mink-protokollen. En praktisk løsning er derfor at standardisere observationerne til enten at finde sted før fodring eller før solnedgang – med risiko for, at der er en forskel i forekomsten af stereotyp adfærd på de to tidspunkter. For at sikre, at alle farme behandles ens uanset tidspunktet for observation af stereotypi, skal en omregningsfaktorsfaktor være velunderbygget.
Stereotyp adfærd i WelFur-Mink
De fleste kender stereotyp adfærd, når de ser det. Det defineres i WelFur-Mink som en gentagen ensartet adfærd uden egentligt formål eller funktion (Møller et al., 2015). Det kan tage mange former og inkludere både store og små bevægelser i mere eller mindre avancerede kombinationer. Stereotyp adfærd er inkluderet i WelFur-Mink som et af flere mål for forekomsten af unormal adfærd. Stereotyp adfærd observeres i alle tre perioder (vinter-, diegivnings- og vækstperioden) og registreres på de tæver, hanner og ungdyr, som er med i stikprøven på baggrund af to minutters observation, efter minkene er tilvænnet observatøren. Forekomsten af stereotyp adfærd opgøres herefter på farmniveau i hver observationsperiode som procent af mink i stikprøven, der er observeret udføre stereotyp adfærd (Møller et al., 2015).
Stereotyp adfærd udvikles efter længere tids frustration og er associeret med en nuværende eller tidligere reduceret velfærd. Det betyder ikke, at mink, som ikke laver stereotyp adfærd, nødvendigvis har en bedre velfærd, da de kan have de samme frustrationer bare uden at få afløb for dem via stereotypi.
Stereotyp adfærd er derfor ikke det eneste mål for unormal adfærd i WelFur-Mink, men når der ses stereotyp adfærd, kan velfærden forbedres. I vinterperioden er sult en hyppig frustration, og der er en klar sammenhæng mellem graden af restriktiv fodring og forekomsten af stereotypi (Damgaard et al., 2004). Derved er mængden af stereotyp adfærd i vinterperioden direkte relateret til fodringsmanagement.
Standardisering og praktiske løsninger
Forekomsten af stereotyp adfærd i vinterperioden, set over døgnet, falder og stiger i takt med minkens generelle aktivitet. Flere studier har vist, at stereotyp adfærd hos mink primært forekommer før fodring efter solnedgang og omkring midnat, og at forekomsten af stereotyp adfærd er højere i timerne før fodring end resten af tiden (Hansen og Damgaard, 2009; Malmkvist et al., 2013).
For at sikre, at evalueringen er robust og sammenlignelig, er observationen af stereotyp adfærd i WelFur-Mink i vinterperioden oprindeligt standardiseret til altid at finde sted før fodring, da det er her, de fleste af de mink, der udfører stereotyp adfærd i løbet af døgnet, vil vise det. Herudover er man rimelig sikker på, at dyrene rent faktisk er aktive, når man observerer dem. Men det kan være udfordrende at opnå denne standardisering i praksis. Nogen avlere fodrer meget tidligt på dagen, så der enten ikke er lys nok til, at dyrene kan ses, eller man overhovedet kan finde rundt på farmen, eller det kan være umuligt for observatørerne at nå ud på farmene og være klar til at observerer tidligt nok. En praktisk løsning var derfor at standardisere observationerne til enten at finde sted før fodring eller før solnedgang. Herved vil observationerne finde sted ved én af de to aktivitetstoppe. Men hvordan sikrer man så robuste og sammenlignelige observationer af stereotypi i WelFur-Mink i vinterperioden, når forekomsten af stereotyp adfærd ser ud til at være lavere ved observation før solnedgang end før fodring?
Kan vi udlede en omregningsfaktor, sådan at der ikke er nogen forskel i WelFur-vurderingen, uanset om stereotyp adfærd på den enkelte farm vurderes før solnedgang eller før fodring? Det leder frem til formålene med dette studie.
Formål
Det primære formål er at undersøge, om der er forskel på forekomsten af stereotyp adfærd, når det observeres henholdsvis før fodring og før solnedgang i WelFur-Mink i vinterperioden. Hvis dette er tilfældet, undersøges det, om det er muligt at udlede en omregningsfaktor, og endelig undersøges konsekvenserne af denne omregningsfaktor for pålideligheden af farmenes vurdering.
Dyremateriale og forsøgsdesign
Dataindsamlingen fandt sted i februar 2017 på fem minkfarme. Farmene var udvalgt, efter at de fodrede relativt tidligt på dagen, så det kunne være farme, hvor man ikke ville kunne nå at observere stereotyp adfærd inden fodring ved en WelFur-vurdering. Der indgik 150 brune førsteårstæver på hver farm, og vi observerede, om dyrene udviste stereotyp adfærd (ja/nej) inden fodring og inden solnedgang, præcis på samme måde, som det gøres i WelFur-Mink. Farmene blev besøgt i perioden fra den 2. til den 17.
februar, hvor stereotyp adfærd før solnedgang blev observeret på dag 1 og stereotyp adfærd før fodring på dag 2 (Tabel 1).
Tabel 1. Observationsdatoer samt tider for forventet fodring og solnedgang.
Farm A Farm B Farm C Farm D Farm E
Af praktiske hensyn var det ikke muligt at standardisere starttidspunktet for observationerne fuldstændigt – men alle observationer er lavet inden for de sidste 85 minutter før de angivne tider for forventet fodring og solnedgang, og observationerne på hver enkelt farm startede/sluttede cirka lige lang tid før de angivne tider for forventet fodring og solnedgang (Tabel 1).
Frekvensen af stereotyp adfærd observeret før fodring eller før solnedgang
Figur 1 viser frekvensen af stereotyp adfærd observeret henholdsvis før fodring og før solnedgang på de fem farme. Som forventet ses der på alle farmene en højere forekomst af stereotyp adfærd før fodring (de mørkegrå søjler) end før solnedgang (de lysegrå søjler). Vi forventer derfor, at en omregningsfaktor kan medvirke til at stille minkavlerne mere lige, uanset hvornår stereotypiobservationerne finder sted.
Figur 1. Stereotypifrekvens ved observation før fodring og før solnedgang.
Forholdet mellem frekvenserne varierer dog fra 1,4 til 7,0 mellem farmene. På farm ’C’ er der en meget lille forskel sammenlignet med de andre farme. En mulig forklaring kan være, at dyrene på farm ’C’
måske har troet, at solnedgangen fandt sted tidligere, end det reelt var tilfældet. Det skyldes, at de ellers klare loftsplader var dækket af sne, og det derfor meget tidligt blev mørkt inde i hallen. En sådan forskydning af minkenes oplevelse af solens op- og nedgang i forhold til de lokale lysforhold er tidligere beskrevet som en væsentlig produktionsfaktor (Møller, 1989). Herved kan observationen af stereotyp adfærd, i forhold til minkens opfattelse af solnedgangstidspunktet, have fundet sted senere end på de andre farme. Det kan have medført, at flere mink udførte stereotyp adfærd, idet forekomsten forventes at stige, indtil den topper noget tid efter solnedgang. Det vil sige at observationer tæt på eller lige efter solnedgang forventes at give en højere forekomst af stereotypi end observationer før solnedgang.
Frekvensen af stereotypi på farm ’C’ er derfor ikke sammenlignelig med de øvrige farme. I WelFur skal observationstidspunktet derfor planlægges, så forhold som f.eks. sne på taget ikke kommer til at påvirke vurderingen af stereotypi.
Omregningsfaktor
En omregningsfaktor kunne baseres på et simpelt gennemsnit af forholdet mellem frekvensen af stereotyp adfærd observeret før fodring og før solnedgang, hvilket på baggrund af de fire resterende farme giver en omregningsfaktor på 5,55. Hvis man så bruger denne omregningsfaktor, altså ganger ”før solnedgangsfrekvensen” (de mørkegrå søjler) med 5,55, så får man de stereotypifrekvenser, som kan ses på de hvide søjler.
Figur 2. Stereotypifrekvens ved observation før fodring og før solnedgang (med/uden korrektion). Den korrigerede værdi for Farm ’C’ er undladt, idet observationen før solnedgang ikke vurderes sammenlignelig med de andre farme.
Hvis man ser på forskellen på ”den sande værdi” (før fodring – mørkegrå søjler) og den korrigerede værdi (før solnedgang*5,55 – hvide søjler), kan man se, at de ligger tæt på hinanden, men at der er nogen forskel mellem de to frekvenser (fra -7 procentpoint til +7 procentpoint). Men så er spørgsmålet: hvad er konsekvenserne for udregningen af de WelFur-point, som i sidste ende kan have betydning for, om en farm bliver certificeret eller ej?
Betydningen for WelFur certificeringen
I WelFur-systemet bliver der udregnet en række pointværdier, hvor 100 er den bedst mulige velfærd, og 0 er den dårligste. Udregningerne er baseret på eksperters vurderinger af velfærden (Møller et al. 2016).
Først bliver der udregnet en pointværdi for stereotyp adfærd i vinterperioden. I Tabel 2 sammenlignes de point, som farmene vil opnå henholdsvis med brug af frekvensen ved observation før fodring og den korrigerede frekvens ved observation før solnedgang – og der er nogen forskel mellem de point, der opnås.
Tabel 2. Sammenligning af de point, som farmene vil opnå for stereotyp adfærd i vinterperioden ved observation før fodring og den korrigerede frekvens ved observation før solnedgang.
Stereotypi point i vinterperioden
A B D E
Ved observation før fodring 51,8 33,4 25,7 34,1
Ved observation før solnedgang*5,55 42,4 29,5 29,2 42,4
Difference -9,4 -3,9 3,5 8,3
Pointværdien for stereotypi i vinterperioden sammenregnes herefter med pointværdierne for stereotypi i de andre to perioder. Derefter sammenregnes stereotypipointværdierne med værdierne for de andre indikatorer til en pointværdi for hvert velfærdskriterie, som til slut sammenregnes med de andre velfærdskriterier til en pointværdi for hvert af de fire velfærdsprincipper, som danner grundlaget for den endelige velfærdsvurdering (Møller et al., 2016). Gennem disse sammenregninger forventer vi, at betydningen af observationstidspunktet bliver mindre.
Videre undersøgelser
Vi har endnu ikke de endelige tal for disse udregninger, så i det videre arbejde skal konsekvensen af at benytte enten ‘før fodring’ eller ‘før solnedgang*omregningsfaktor’ for WelFur-kategoriseringen undersøges nærmere. Vi har også fået mulighed for at bruge de WelFur-Mink-data, som siden implementeringens start er indsamlet i januar og februar (og hvor vi ved, om stereotyp adfærd er observeret før solnedgang eller fodring), til at vurdere omregningsfaktoren (idet et gennemsnit af alle observationer ‘før fodring’ og ‘før solnedgang*omregningsfaktor’ burde give cirka samme resultat).
Endelig har vi igangsat lignende undersøgelser i diegivningsperioden og vækstperioden, hvor der er tilsvarende udfordringer.
Anerkendelser
Tak til de avlere, som støttede op om projektet ved at åbne deres farme for os. Projektet er støttet økonomisk af Fur Europe og Aarhus Universitet.
Supplerende litteratur
Damgaard, B.M., Hansen, S.W., Børsting, C.F., Møller, S.H. 2004. Effects of different feeding strategies during the winter period on behaviour and performance in mink females (Mustela Vison). Applied Animal Behaviour Science, 89, 163-180.
Hansen S.W., Damgaard B.M. 2009. Running in a running wheel substitutes for stereotypies in mink (Mustela vison) but does it improve their welfare? Applied Animal Behaviour Science. 118 (1-2), 76-83.
Malmkvist, J., Palme, R., Svendsen, P.M, Hansen, S.W. 2013. Additional foraging elements reduce abnormal behaviour –fur-chewing and stereotypic behaviour – in farmed mink (Neovison vison).
Applied Animal Behaviour Science, 149, 77–86.
Møller, S.H. 1989. Minkens krav til lys og lysforhold i danske minkhaller. Bilag til SH's årsmøde 16.-17.
maj, 7-12.
Møller S.H, Hansen S.W, Malmkvist J, Vinke C.M, Lidfors L, Gaborit M, Botreau R. 2015. Welfare assessment protocol for mink. Fur Europe. 182 s. ISBN/EAN: 978-2-9601617-2-4. URL http://www.fureurope.eu/wp-content/uploads/2015/10/Mink_protocol_final_web_edition_light.pdf Møller, S.H., Marsbøll, A.F., Henriksen, B.I.F. 2016. Status for WelFur-mink og perspektiver i praksis.
I S.H. Møller & J. Malmkvist (red), Temadag om aktuel minkforskning 2016: DCA rapport nr. 083. vol.
83, Aarhus Universitet - DCA - Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug, 62-67.