Hidtil er selve garverihåndværkets arbejdsprocesser kun blevet anty
det og spredt omtalt, og hvem kan være bedre til at berette
uddyben-de om disse, end en uddyben-der selv har lært og udøvet håndværket. Desvær
re har ingen af garverne fra Brøndums garveri efterladt os en beret
ning, så vi må »nøjes« med den hvidgarversvend Carl Peter Petersen (f. 1876) fra Århus har nedskrevet ca. 1950. På figur 10 er han fotograferet med en kammerat. Hans beretning ser således ud:
»I Februar 1892 tiltraadte jeg en Lærlingeplads som Feldbereder paa et lille Garveri i Hadsund, min Mester hed Emil Jensen. Kon
trakten lød paa 5 Aarslæretid, Kost og Logi samt 50 Kr. ved Læreti
dens udløb. Garveriet var jo lille, paa størrelse med garveriet i »den gamle By« i Aarhus, og forholdene primitive efter nuværende for
hold, Vand var ikke indlagt, saa dette maatte vi pumpe ind. Garveriet bestod af et Kalkrum med 2 Kalke der kunne tage cirka 70 Skind hver, et stor Kar til opblødning af Skindene, en Grubekedel samt Plads til 3 Bomme, et Garverrum med 6 Farver* og to Borde til udsætning af Barkskind, disse Borde der vare beklædte med Zink var hæftede til Væggen, saa de kunne slaas op og der blev Plads til at friske og drive Farverne. Paa Loftet var der Plads til tørring af de garvede Skind og Lager af Raavarer, der bestod af tørrede Skind i Stakke, der skulle vendes en Gang ugentlig, det var Søndagsarbejde samt drivning af Farverne.
Naar Skindene vare afkalkede, blev Ulden skubbet af, derefter udskyllede og pyret** i Hvedeklid. Ved garvning af Barkskindene, blev de svære Vædderskind frasorterede om Sommeren og nedstrøe
de*** for at færdiggøres om Vinteren og kunde tørres i Frostvejr, da de saa blev lysere.
Foruden Barkskind tilberedtes ogsaa allunerede Skind, Pelsskind, Faareskind til Fodposer samt alle slags Vildskind, disse skulle udar
bejdes paa en Rækramme, først med en Slapstraaler og derefter med en Skarpstraaler, et stykke Værktøj der gik op under Armhullerne, saa skulle vi lægge Kræfterne i og arbejde Skindene bløde. Nogle af de afhårede Skind blev ogsaa tilberedte til (Piskeskind?), allunerede, disse skulde udarbejdes paa en Stollepæl over en Klinge, hvor der skulde trykkes til med Knæet. En adspredelse var det, naar vi om
* Farver, er en slags nedgravet kar med garvestofsopløsninger.
** Pyret, er betegnelsen for at lægge skindene i en syreagtig opløsning (her med hvedeklid), hvorved kalken på skindene fjernes.
*** nedstrøede, er betegnelsen for at have strøet knust garvebark (f.eks. egebark) på huder eller skind lagvis, med væske over, i nedgravede kar.
Sommeren tog ned til Fjorden for at vaske Uld, det foregik paa en Flaade, som vi sejlede ud i Strømmen, paa Flaaden var anbragt to Stativer, hvor vi sænkede en Kurv ned, med et par Haandfulde Uld og rørte med en dertil indrettet Stage, saa tog Strømmen det kalkede Vand og Ulden blev blændende hvidt.
Efter endt Læretid fik jeg arbejde i Hobro paa Mortensens Hvid
garveri. Glacelæder Skindene skulde efter afkalkningen paa Pyr, en Opløsning af Hundegødning, derefter blev de »trukken af« paa Kødsiden paa Bommen, der skulle en vis øvelse til dette Arbejde, da man let kunne støde Narven løs og lave de saakaldte »Hollændere«
hvad nødigt maatte ske, Garvningen af Handskeskind, der bestod af en blanding af Allun, Salt, Flormel og Æggeblommer, foregik i et stor Kar hvor 2 Mand gik og trampede i dem, dette Arbejde belønne
des af Mesteren med en Snaps Akvavit, en gammel Skik, efter Garv
ningen blev Skindene lagt omhyggeligt sammen med Narv mod Narv for at beskytte Narvsiden og ophængt paa Stænger til tørring for senere at opblødes til stolning paa Stolpæl. Efter at have arbejdet i Odense paa Petersens Hvidgarveri paa Hunnerupvej hvor forhol
dene vare de samme som i Hobro, rejste jeg til Sverige og fik Arbejde hos Hildisch i Lund, der havde baade Hvidgarveri og Lohgarveri, senere fik jeg arbejde paa Glacelæderfabrikken i Kjeflinge (ved Malmø), der var jo allerede store Fremskridt, foreksempel Tromler til Garvning og enkelte Maskiner til færdiggørelse af Skindene, som Giandsstødning og polering, samt Damp og Elektrisk Drivkraft.
Fra 1900 til 1904 arbejdede jeg i Tyskland dog udelukkende ved stolning af Handskeskind paa Stolpæl. I Tyskland arbejdede jeg i Brandenburg a.d. Havel, Tripsis i Thüringen samt Dürlach i Baden- Baden. Det var vel nok en herlig oplevelse som ung Svend at rejse dernede og har jo ogsaa mange gode Minder derfra.
Ved Hvidgarveriet havde vi en særlig Maade at hilse paa, naar man kom som fremmed og søgte Arbejde. Vi skulle banke tre Gange med Stokken paa Døren, og blive staaende indenfor Døren til Tillidsman
den kom og spurgte »hvad er du for en Landsmand, hvor kommer
Fig. 10
To stolte hvidgarversvende med garvet skind og stollepælle. Arbejdstøjet bærer tydelig præg af, at stolle arbejdet skulle udøres i et varmt rum - a f hensyn til skindet. Den højeste a f personerne er Carl Peter Petersen, født 2.12.1876 i Århus. (Købstadsmuseet »Den gamle By«, Århus)
du fra, hvor har du arbejdet sidst, maa jeg se din Legitimation«, naar man saa havde besvaret disse Spørgsmaal og Legtimationen var i orden, «da først blev man budt velkommen, kunde man saa være saa heldig at træffe en Landsmand eller en Bekendt, faldt der jo gærne en Daler af, ja maaske et Maaltid Mad og Natlogi.
Efter at jeg kom til Danmark i 1904 besøgte jeg alle Garverierne her hjemme uden at faa Arbejde, hvorfor jeg maatte tage Arbejde ved hvad som helst, til jeg kom ind ved A/S Carl Flack Garverier, hvor jeg arbejdede i 31 Aar.«54
(Beretningen er gengivet med den autentiske stavning og tegnsæt
ning, men noterne er mine.)