Selvom flere af de unge peger på uddannelsesvalget som den udfordring, der fylder mest i deres liv, er deres aktuelle hverdagsliv fyldt op af meget andet end uddannelse. Helt i tråd med forskning om unges fritidsliv (Illeris et al 2009 og Nielsen et al 2004), vidner de unges beretninger således om et hverdagsliv, der rummer en lang række aktiviteter, foregår på mange forskellige arenaer og involverer masser af mennesker. Udover skolen fyldes hverdagslivet fx op af fritidsjobs, kærester, fritidsinteresser, byture, venner, lektier, forældre, søskende, træning, rejser osv.
Beretningerne om hverdagslivet minder i den forstand om beretningerne om uddan-nelsesvalget: Hverdagslivet fremstilles i vid udstrækning som en endeløs mulighedshorisont, de unge selv har ansvaret for at orientere sig i og udforme, så det passer dem bedst muligt. Det indebærer bl.a., at de må foretage en række prioriteringer og valg, hvor noget neddrosles eller helt vælges fra. Og det opleves til tider som ganske vanskeligt – for hvad nu hvis man satser på det forkerte og går glip af noget vigtigt?
Ikke desto mindre beskrives netop de mange muligheder ofte som noget af det bed-ste ved at være ung. Adspurgt om, hvad hun oplever som det gode ved at være ung, svarer den
17-årige handelsskoleelev Stine således:
”Det gode ved at være ung er… Altså, jeg har hørt, at man skal nyde gymnasieårene rigtig meget, da det er det fedeste… Altså jeg vil sige, det med at kunne være social og få så mange venner, og at skolerne gør så meget for, at du kommer ud og oplever en masse. Det er i den periode, hvor du har mulighed for at komme ud at rejse og opleve ting, få gjort alle de ting, du gerne vil nå, inden du ligesom slår dig ned og begynder på den rigtige uddannelse… inden du skal ud på arbejdsmarkedet og virkelig ud at arbejde med din uddannelse, bruge det til noget. Så er det ligesom nu, du har muligheden for de oplevelser, du gerne vil have, og de erfaringer, du gerne vil gøre dig og sådan noget. Så det er det gode, helt klart”.
Når vi sammenholder sådanne beskrivelser af det gode ungdomsliv med de mere konkrete beskrivelser af, hvordan de unge fylder deres hverdagsliv ud i en typisk uge, viser beskrivelserne sig ikke blot at være utopiske fantasier hentet fra en idealverden. En stor del af de unge – på tværs af forskellige aldre, uddannelses- og livssituationer – beskriver også deres eget levede hverdagsliv som righoldigt og aktivt. Her fortæller den 17-årige gymnasieelev Julie, som vi allerede har mødt, hvad hun får en uge til at gå med:
”Jamen altså, en normal uge da går jeg i skole hver dag fra otte til halv fire. Og så har jeg haft spejder to dage om ugen.
Sådan om aftenen, og så spiller jeg i orkester en aften om ugen også. Som så falder sammen med spejder, så det er i hvert fald en aften, hvor der ikke er plads til andet”.
Det falder sammen med spejder?
”Nej, det falder ikke direkte sammen, men jeg skal være der fra halv seks til lidt over syv og så til spejder fra halv otte til halv ti. Så da tager jeg direkte derhen. Og så spiller jeg også sammen med en veninde på musikskolen også. En eftermid-dag. Og så arbejder jeg på biblioteket en dag om ugen, hvor jeg så sætter bøger på plads”.
Julie hører til blandt de travle unge i undersøgelsen, der har mere end en fritidsinteresse at passe oveni fritidsjob etc., men hun er langt fra den eneste, der arbejder på at få studie,
fritidsinteresser, studiejob og venskaber til at gå op i en højere enhed. Således beskriver Laura en meget travl periode i 2.g:
”Det har været rigtig slemt, jeg har ikke haft tid til særlig meget, fordi så har jeg gået i skole og lavet tre, fire, fem aflev-eringer om ugen, og så var jeg også lige med i vores musical samtidig. Det brugte jeg også lige tre måneder på. Plus der lige var en lille hyggerejse med skolen til Prag, og så var der lige en studietur samtidig, så der har ikke rigtig været tid til at lave noget andet end at gå i skole”.
Hvordan fik du passet det ind i din tid? Hvordan gør man det?
”Man prioriterer, hvad man vil. Så det hedder afleveringer først. Almindelige lektier blev der stort set ikke lavet i den periode. Og så var der musical, og så lige når man havde fem minutters tid til at slappe af i, så var man lige sammen med kæresten, fordi han også gerne ville se en. Eller så var der lige familien eller det ene eller det andet. Men jeg var stort set ikke hjemme i den periode. Jeg kom hjem klokken seks om aftenen. Spiste, lavede lektier, gik i seng, sov, stod op og så kørte det bare”.
Studiet er altså langt fra det eneste, der fylder i de unges hverdagsliv. Venskaberne bliver plejet, studiejobbet passet og fritidsinteresserne dyrket. Med visse variationer ser de unge altså ud til at forvalte deres tid og engagement som kostbare ressourcer, der må strækkes over mange forskellige gøremål og i mange sammenhænge, som alle hører med til det at leve et godt ung-domsliv.
Det kan i bedste fald give de unge en travl og afvekslende hverdag, men det kan på den anden side også skabe pres og dårlig samvittighed. For ikke nok med, at de unge involverer sig i en masse forskellige ting, de unge har også ganske høje forventninger til deres involvering. Et eksem-pel på dette kommer fra den 23-årige universitetsstuderende Jamil, hvis ambitioner på studiet indimellem kommer i konflikt med hans ambitioner på andre områder som fx kropsdyrkelse:
”Det betyder rigtigt faktisk meget for mig og altså, jeg har faktisk ikke trænet i tre uger, siden jeg begyndte at læse, altså sådan eksamensperiode begyndte at starte, og der har jeg bare sådan haft dårlig samvittighed hver dag sådan, det er hver gang, jeg bare kom hjem, og jeg skulle bare sidde og læse, så har jeg bare tænkt: jeg kunne faktisk godt træne, og det har jeg bare siddet og tænkt, og det har jeg bare sagt til mig selv, der var ikke tid til det”.
Ja, så det er du ikke blevet afhængig af?
”Af træning?”.
Ja, af træning.
”Nej, men på den anden side så synes jeg også faktisk, at det er i hvert fald noget, som jeg ikke kan undvære i længere tid, efterhånden. De der tre uger var som helvede da jeg læste til eksamen, hvor jeg bare sådan ikke havde tid til hverken min kæreste eller træning eller nogen af de ting, som foregår i mit liv. Det har jeg slet ikke haft tid til, det har bare været lektier og eksamener. Jeg har faktisk både bachelor og tre andre eksaminer”.
Selv det at læse til eksamen er tilsyneladende ikke en undskyldning for at slække på træningen og spise usundt, og Jamils manglende prioritering af træning og mad i eksamensperioden skaber derfor konstant dårlig samvittighed. Alle dimensioner af tilværelsen skal tilsyneladende helst holdes i gang samtidigt. Selvom uddannelsen utvivlsomt udgør et afgørende omdrejningspunkt i tilværelsen — og Jamil da også giver den førsteprioritet i eksamensperioden — opleves nedprioriteringen af andre dimensioner derfor som problematisk grænsende til det ubærlige.
Det er langt fra nok at være en pligtopfyldende studerende. Også de øvrige dimensioner af tilværelsen rummer tilsyneladende en række pligter, der skal opfyldes. Og heller ikke disse pligter kan uden videre vælges fra. Det kan således være svært at identificere nogle entydige skillelinjer mellem de unges orienteringer på uddannelsen og de øvrige dimensioner af
tilværelsen. Ligesom studierne ikke bare handler om pligt, disciplin, målrettethed osv., handler de øvrige dimensioner således ikke bare om interesse, lyst, uforpligtethed osv. Selvom blandings-forholdet givetvis er forskelligt, glider de forskellige orienteringer ind og ud mellem de forskellige dimensioner i tilværelsen.
23-årige Anders, som vi nu har mødt et par gange, beskriver eksempelvis sin fritid som alt andet end en uforpligtende affære. Tværtimod er hans beskrivelser af fritiden præget af høje ambitioner og deraf følgende stort pres:
Er der andre områder, hvor du lidt tænker at du lægger pres på dig selv?
”Ja. For igen – der er jo også en form for pres i forhold til, hvem man gerne vil være, og hvad man gerne vil nå, og hvad man gerne vil kunne. Fordi jeg kunne godt bare... Der er jo i virkeligheden rigtig mange ting. Jeg har gjort det med rigtig mange ting. Fx med det at spille klaver. Jeg har også haft sådan noget med... Det er i virkeligheden også noget med at gå på universitetet, at man bliver meget specialiseret i den viden, man har, selvom at det egentlig er et bredt studie og sådan noget... Jeg har alligevel lidt haft en oplevelse af, at jeg er blevet dummere af at gå ud af gymnasiet, fordi man der havde en meget bred viden om alt muligt og en kæmpe stor paratviden. Sikkert også fordi, man lidt dyrkede sådan nogen – eller det gjorde jeg i hvert fald. Som sådan en rigtig irriterende gymnasiedreng havde jeg sådan et Trivial Pursuit-kort i lommen og gik og læste dem og sådan nogle ting. Så jeg har lagt et pres på mig selv om at læse den slags. Og jeg har på et tidspunkt lavet... Det er ret pinligt, men på et tidspunkt der lavede jeg sådan en plan og hængte den op på min opslag-stavle, som hed ”Mission bliv klog igen”. Og så havde jeg lavet sådan et skema med, at fx tirsdag morgen, der skulle jeg læse et kapitel i en eller anden historiebog, og onsdag morgen der skulle jeg gøre et eller andet. Sådan løse en Sudoku eller sådan noget eller lave hovedregning. Altså lave alle mulige forskellige ting”.
For at holde det ved lige altså… eller for at genoptræne din viden?
”Ja, på en eller anden måde. Og det er jo selvfølgelig også et eller andet pres, det er klart. For hvis man laver sådan en plan, som man med garanti ikke kan holde, samtidig med at man også har en plan for, hvordan man skal studere, og hvordan man skal spille klaver – og hvordan man skal alle mulige ting, så er det jo klart at det lægger pres på en”.
Ja... Gik det med at holde de der ting?
”Nej, overhovedet ikke (griner tørt). Måske tre dage eller sådan noget. Så gik det ikke mere”.
Anders læner sig ikke tilbage i sin position som universitetsstuderende og koncentrerer sig om at blive klogere på sin uddannelse. Hans egne forventninger byder ham tillige at holde et højt niveau på en række andre områder – fx klaverspilningen, den almene dannelse mv. Og i et forsøg på at
udmønte nogle af sine forventninger til praksis laver han en ambitiøs plan, som dog kun holder et par dage.
Dermed indfanger Anders en problemstilling, som mange af de unge i undersøgelsen beskriver – nemlig at de sjældent lever op til deres egne forventninger, men altid kunne gøre det lidt bedre og burde tage sig sammen. Selv hvis de lever op til de krav, der stilles på deres
uddannelser, er det sjældent godt nok – de kan altid yde lidt mere og få lidt bedre karakterer. Og så er der alle de øvrige områder, der burde strammes op på: kroppen, klaverspillet, den almene dannelse osv. De unges forventninger går således ikke blot på at mestre et flerdimensionelt ungdomsliv, men også på at yde maksimalt indenfor samtlige dimensioner.
Anders nævner selv, at disse forventninger bl.a. handler om, hvem man gerne vil være.
For ham er det m.a.o. et spørgsmål om identitet. I afsnittet om ”At vælge sin fremtid” så vi, at det at gå på en uddannelse udgør et afgørende omdrejningspunkt i identiteten. Men nu ser vi, at det langt fra er tilstrækkeligt til at få, hvad de unge betragter som en god identitet som ung. Det kræver tillige, at man gør sig gældende på en lang række andre arenaer i hverdagslivet.
I den forstand synes den gode ungdomsidentitet at være et spejl på det billede af det gode ungdomsliv, som Julie malede i starten af dette afsnit: Mens det gode ungdomsliv blev fremstillet som en uendelig mulighedshorisont, har den unge, der skal gøre sig håb om at få del i den gode ungdomsidentitet, realiseret så mange af disse muligheder så fuldt ud som overhovedet muligt. Man har m.a.o. taget for sig af mulighederne og udnyttet dem maksimalt. Man kommer ikke sovende til den gode ungdomsidentitet.
Det billede, som 21-årige Teis, der går på en mellemlang videregående uddannelse, maler af det gode ungdomsliv, tydeliggør i højere grad end Julies billede, at man må lægge en betydelig indsats for dagen, hvis man skal gøre sig håb om at komme i nærheden af det gode ungdomsliv. Her lister Teis således alle de ting, man skal gøre for at have et godt ungdomsliv.
For at afrunde så vil jeg gerne lige høre dig lidt om det gode ungdomsliv, hvad det er for dig?
”For mig? Det er at have nogle fremtidsudsigter, vide hvor man er på vej hen, have gode venner, have en kæreste eller en person, som man er glad for. Altså, det er en del af det… At have fremtidsudsigter om ikke andet til en vis grad, du skal stadig have fritid, friheden og fritiden til at gøre, hvad man vil engang imellem, men samtidig også have noget studie, job eller et eller andet, så man har råd til det også. Det det er jo egentligt bare at have råd og tid til at gøre, hvad man har lyst til, men samtidig have et mål man arbejder sig frem mod – ja, og så også en social cirkel, at have en støttende social kreds.”