Gruppen, som Husna var sat i, havde bestemt sig for at skrive om integration, og de blev derfor enige om, at Husna skulle skrive om afghanistan. Hvorvidt dette var et ønske fra Husnas side eller en opgave, som hun blev tildelt af gruppen står uklart, men samarbejdet inden for gruppen og med Husna var ikke
uproblematisk og skabte ikke den synergieffekt vi havde regnet med. Dette vil jeg vende tilbage til senere.
Her vil jeg i første omgang følge Husnas læse- og skriveproces og sætte særligt fokus på hendes
læsestrategier, og hvordan hun inddrager sine flersprogede resurser i den meningsskabende proces at læse på dansk. Her skal vi bl.a. se på hvordan hun anvender og finder støtte i forskellige teknologiske artefakter som Google og Google Translate. Jeg vil i første omgang forsøge at beskrive processen så detaljeret som muligt for derefter at gå ind og diskutere, hvad disse observationer kan fortælle os om læsestrategier på andetsprog hos en nyankommen elev, og hvordan det kan tænkes ind i en didaktisk sammenhæng som et projektarbejde.
At finde relevant information på Google
Da Husna får opgaven at skrive om Afghanistan, sidder hun for sig selv og interagerer meget lidt med de andre i gruppen. Hun får i løbet af seks lektioner skrevet en tekst med tre afsnit. De første ser således ud:
Som man kan se, er teksterne indholdsmæssigt både forståelige, interessante og nuancerede. Fx markerer hun at det ikke er alle familier i Afghanistan som ikke tillader, at deres piger og kvinder arbejder udenfor
hjemmet eller går i skole. Hun bruger også et specialiseret ordforråd som fx ’rettigheder’ og ordgrupper som ’hende mands familie’. Endelig viser hun også en avanceret forståelse af sætningsstrukturen, hvor hun i de sidste to linjer i den første tekst tilføjer to underordnede ledsætninger. Samtidigt er der tydelige intersprogstræk i teksten på både det syntaktiske og det morfologiske plan. Jeg vil nu gå tæt på hendes arbejde med det tredje afsnit i teksten, som bl.a. giver os en indsigt i hendes læsestrategier.
Hun starter her med at skrive en overskrift på sit dokument, der lyder ”bag krig spil”. Denne overskrift bliver udgangspunktet for hendes søgning efter relevante tekster på Google. Hun kopierer således teksten og sætter den ind i Googles søgefelt. Herefter går hun ind på billeder og kigger disse igennem og vælger et billede af nogle ryttere på hest. Denne strategi med at kigge på billederne i søgeresultatet og følge link fra disse billeder ser ud til at være en gennemgående strategi for Husna.
Da hun følger linket fra billedet, kommer hun til en artikel i Kristelig Dagblad, som handler om, hvordan traditionerne lever videre under krigen i Afghanistan, og på billedet ser man en række ryttere, som dyrker den afghanske nationalsport buzkashi. Hun markerer den første sætning i teksten og kopierer den ind i sit dokument, som kommer til at se således ud:
At finde mening i tekst gennem Google og Google translate
Efter at Husna har fundet sætningen fra avisartiklen, går der en lang og kompliceret proces i gang, hvor hun skifter mellem at bruge oversættelsesmaskinen Google Translate og Googles søgemaskine. Følger vi processen, så kopierer hun sætningen og sætter den ind i Google Translate og oversætter den – formodentligt til pastho. I translate begynder hun at undersøge enkeltord /vendinger.
Dette gør hun ved at lade curseren bevæge sig hen over
de enkelte ord i den danske tekst for at se hvilke ord, der bliver markeret i oversættelsen.
Så markerer hun enkeltord i den oversatte tekst altså på pashto og sætter det ind Google. Hun går derefter igen ind i billeder og studerer dem nøje. Derefter går hun tilbage til alle søgninger og markerer et ord på pashto, som hun går tilbage og sætter ind i Translate og oversætter det – formentlig til dansk. Hendes strategi med at oversætte gennem Google Translate er derfor dobbelt hvor hun oversætter frem og tilbage mellem dansk og pashto og
kombinerer denne oversættelse med nye søgninger, hvor hun igen finder støtte i billede- fremfor tekstresultater.
Denne dobbelte oversættelsesproces fortsætter, men på et tidspunkt vender hun tilbage til sin tekst og den oprindelige sætning, hvor hun markerer det første ord og går så hel tilbage til artiklen fra Kristeligt Dagblad og sidder et stykke tid og læser teksten. Man kan se at hendes hoved bevæger sig fra side til side, så det ser ud til, at hun følger linjerne ned i teksten.
Da hun har læst artiklen i nogle minutter, går hun tilbage til Google og skriver et ord, går hen i søgeværktøjer og skifter sprog og får højst sandsynlig sider på pastho frem. Hun går igen ind i billeder og går tilbage til søgefeltet og skriver et nyt ord. Efter kort tid går hun tilbage til sin tekst og sletter sætningen.
Hun begynder at skrive en ny tekst, som hun lige når at skrive færdig inden lektionen slutter.
Det er en tekst om et helt andet emne, nemlig om skole. Et emne som sandsynligvis er langt mere tilgængeligt for hende. Jeg når imidlertid ikke at se hendes kontrol af denne tekstdel da lektionen og dermed skoledagen slutter. Teksten ser således ud:
I næste lektion, som ligger nogle dage efter, hvor grupperne skal fremlægge deres projekter, kommer Husna med endnu en ny tekst, hvor teksten om skolegang i Aghanistan er slettet, og hvor hun fremlægger en tekst, som mere handler om populærkultur i Afghanistan. Her er der blandt slide om buzkashi – hestesporten, som er på billedet i artiklen fra Kristeligt Dagblad. Dette giver os en mulig indsigt i hvad det faktisk var hun ville have skrevet om i den første tekst. Vi ved ikke hvordan Hun har skrevet teksten til sin præsentation, om hun fx har fået hjælp fra nogen, men hun holder et oplæg på omkring ti minutter hvor hun læser op fra et manuskript. Oplægget er klart præget af en del intersprogsvariationer, men er fuldt forståeligt.