Gruppetilbud til unge med spiseforstyrrelse – Vejle Kommune

73

omfatter de centrale samarbejdspartnere Landsforeningen Mod Spiseforstyrrelser og Selv-skade, de praktiserende læger og de regionale sygehuse.

Den allervigtigste implementeringsparameter er tæt afstemthed med den regionale behand-lingspsykiatri; herunder klare indbyrdes aftaler, som betyder, at man yder indsatsen sam-men og fra samme afsæt. Det kan tage tid at overbevise psykiatrien om kvalifikationer og formåen i et kommunalt behandlingsteam. Er denne forudsætning ikke opfyldt, er udsigten til at lykkes med den specialiserede indsats dårlig. Både selve teamet og ledelsesrepræ-sentanter har løbende prioriteret at have en tæt dialog med ledere og medarbejdere fra alle sygehuse i regionen. Det har været en meget stor indsats, som man nu oplever giver et afkast. Det samme gør sig også gældende i forhold til de interne kommunale samarbejds-partnere.

Øvrige kontekstfaktorer

I forbindelse med indsatsen fra Team for spiseforstyrrelse anvendes meget bevidst ikke en økonomimodel, hvor teamets arbejde er aktivitetsstyret (som det ellers typisk er tilfældet med fx kommunal § 85-indsats i form af "pakketildeling"). I stedet anvendes en rammesty-ringsmodel, hvor indsatsen for den enkelte borger ydes ud fra vedkommendes aktuelle be-hov. Hvis borgeren i en periode har brug for støtte hele dage/flere gange om dagen eller lignende, så leverer teamet denne støtte. Distriktslederen fremhæver denne styringstilgang som en væsentligt faktor bag den succes, teamet har opnået. Specialiseret indsats skal være fleksibel – med mulighed for massiv støtte efter behov, men også med fokus på at reducere indsatsen rettidigt. Det har således ikke været et problem at overholde den sam-lede økonomiske ramme.

Det hører dog med til dette billede, at den politiske økonomiaftale omkring etableringen af teamet omfatter et investeringsperspektiv. Området er således tilført en merbevilling. For-ventningen er, at denne investering er velbegrundet i et langsigtet forebyggelsesperspektiv.

Generelt er vedholdende politisk vilje og opbakning af stor betydning, hvis man skal imple-mentere en indsats af denne type.

6.9.6 Kontakt

Teresa Schürmann, distriktsleder i Socialpsykiatrien.

6.10 Gruppetilbud til unge med spiseforstyrrelse – Vejle

74

es bagvedliggende problematikker relateret til angst og depression med et forebyggende sigte.

6.10.2 Implementering Lovgivningsgrundlag

Indsatsen er primært etableret i henhold til servicelovens § 85 og § 82 b samt lov om aktiv beskæftigelsesindsats § 32 (vejledning og opkvalificering).

Rekruttering

Gruppeforløbene er et visiteret tilbud, hvor borgeren henvises fra myndighedsafdelingen i Social og Psykiatri.

Organisatorisk forankring

Gruppetilbuddet er forankret i Center for Social Rehabilitering, en del af Social og Psykiatri-afdelingen i forvaltningen Velfærd. Center for Social Rehabilitering er fysisk placeret som en del af Sundhedshus Vejle.

Ledelsesmæssig forankring

Den daglige ledelse ligger hos en afdelingsleder. Det overordnede ledelsesansvar ligger hos centerlederen i Center for Social Rehabilitering.

Refleksion/kvalitetssikring

De professionelle, som faciliterer gruppeforløbene, er opkvalificerede i at arbejde med spi-seforstyrrelser. Der afholdes ekstraordinære teammøder kun for medarbejdere, der arbej-der med spiseforstyrrelser 4-6 gange årligt om, hvad udviklingen og efterspørgslen på om-rådet er og om hvilke tilbud, der skal udvikles. Desuden er der løbende faglig sparring i for-hold til udfordringerne med at arbejde med spiseforstyrrelser.

Relationskompetencer

Opbygning af gode relationer til borgerne fylder meget i såvel sparring som opkvalificering.

Det sker primært ved at rette fokus på almindelige dagligdagsfunktioner og rette blikket væk fra spiseforstyrrelsen. Dette åbner op for drøftelser af, hvad spiseforstyrrelsen gør ved bor-gerens daglige liv. Borgeren skal opleve, at medarbejderne har blik for hele borbor-gerens til-værelse, og ikke alene spiseforstyrrelsen.

Ressourceforbrug

Gruppetilbuddet ydes på basis af en rammebevilling, som svarer til en forhøjet takst sam-menholdt med almindelig § 85-bostøtte til den enkelte borger. Dette skyldes ekstra udgifter til supervision, kompetenceudvikling og måltider sammen med borgerne.

75

6.10.3 Logisk model Ressourcer

Medarbejdere med viden og erfaring med spiseforstyrrelser.

Aktiviteter

Gruppeterapi med forskelligt fokus afhængig af efterspørgslen. Der arbejdes fx med en angstgruppe, hvor fokus er på, at deltagerne får viden om og redskaber til at håndtere de-res angst. I denne gruppe arbejdes der bl.a. ud fra, at angsten er en del af livet og at man med de rette teknikker og redskaber kan lære at tackle de symptomer, hvor angsten bliver uhensigtsmæssig. Der arbejdes også med selværdsproblematikker gennem fælles refleksi-oner i angstgruppen. Der er også en anoreksigruppe og en BED-gruppe. Her er bl.a. fokus på at øge borgernes fortrolighed med spiseforstyrrelsen, at debattere samfundsnormer, udveksle mestringsstrategier og erfaringer mellem deltagerne. Endvidere er der fokus på det personlige netværks rolle. Endvidere er der også en gruppe for "natur og sundhed" med fokus på at udvikle deltagernes fysiske overskud og velvære. Fællestræk for grupperne er bl.a. fokus på psykoedukation, teknikker/skemaer/strategier til reduktion af symptomer, ud-veksling af mestringsstrategier, fælles refleksion, brug af egne netværk, kost samt socialt samvær. Der er generelt stor plads til forskellighed i grupperne og et af formålene med gruppen, er da også at skabe plads og rum til alle. I gruppen lærer deltagerne at bruge hin-anden og sammen skabe et rum, hvor man kan føle sig tryg og ligeværdig. Gruppeforløbe-ne har typisk 6-10 deltagere over løber over ca. 10 sessioGruppeforløbe-ner.

Resultater

Kort sigt: Borgerne oplever styrket selvværd og selvtillid, og de udvikler bedre mestrings-strategier til håndtering af spiseforstyrrelser og/eller angst/depression. Derudover oplever borgerne også større støtte fra deres netværk, som borgerne selv i højere grad formår at trække på.

Mellemlangt sigt: Borgerne kan klare sig selv, bor i egen bolig og kan indgå i almindelige uddannelsesforløb eller almindelig beskæftigelse.

6.10.4 Vidensgrundlag Teoretisk grundlag

Kognitiv og narrativ teori samt mindfulness.

Metodisk indhold

Gruppeterapi, men derudover forskellige metodiske tilgange i de enkelte grupper fx psyko-edukation, narrative, systemiske, kognitive eller mentaliseringsbaserede tilgange samt NADA. I nogle grupper arbejdes der somme tider med eksponering.

76

Faglige antagelser

I gruppen bruger deltagerne hinanden og skaber sammen et rum, hvor man kan føle sig tryg og ligeværdig. Det skaber grundlag for, at deltagerne kan lære af hinandens erfaringer, indsigter og mestringsstrategier gennem dialog, udveksling og fælles refleksioner.

Viden om effekter

Der findes kvalitative evalueringer af hvert gruppeforløb, hvor borgerne evaluerer forløbet.

Der er endnu ikke foretaget en systematisk analyse af disse data, men resultaterne er overvejende positive.

6.10.5 Kontekstfaktorer Implementeringsrisici

Informanterne fremhæver især følgende implementeringsfaktorer:

• Gruppedeltagerne skal være villige til at dele erfaringer med gruppen, overholde tavshedspligt og motiverede for at arbejde med egne udfordringer.

• De svært ramte borgere skal have et døgntilbud først, hvorefter gruppetilbuddet kan bruges som efterfølgende indsats.

• Det er vigtigt, at den/de ledelsesansvarlige ved, hvad det vil sige at arbejde med spiseforstyrrelser, så der er overblik over, hvor der er behov for opkvalificering blandt medarbejderne.

Øvrige kontekstfaktorer

Det er vigtigt, at der er opmærksomhed på tilbuddet hos de praktiserede læger, så disse kan henvise borgerne til myndighed, som har visitationskompetencen.

Samarbejdet med den regionale behandlingspsykiatri er ligeledes væsentligt. Medarbejdere fra tilbuddet mødes således tre gange årligt med behandlingspsykiatrien samt to nabo-kommuner. Her er fokus på at etablere og vedligeholde et tæt samarbejde, fx ift. om der er indsatser, der kunne være vigtige at dele, om tilbuddene har en fælles retning m.v. Det har ifølge kommune betydet, at man hver især er klar over hvilke tilbud, der kan trækkes på.

6.10.6 Kontakt

Rikke Augustinussen, afdelingsleder.