hvad der almindeligvis kræves i folkeskolen, men rammerne for undervisningens tilrettelæggelse er friere. De frie grundskoler er selvejende institutioner. Kommunerne betaler bidrag til staten for elever i frie grundskoler. Bidraget, der fastsættes på finansloven, udgør 85% af statens driftstilskud pr. elev ekskl. pensionsudgifter.
Efterskoler er frie kostskoler, der normalt har undervisning på 8.-10. klassetrin. Ungdomsskolen giver en række fritidstilbud, men kan også tilbyde heltidsundervisning (primært for udsatte børn og unge) på 8. og 9. klassetrin samt og udbyde prøveforberedende undervisning på 10. klasses niveau.
De hyppigst anvendte tilbud i folkeskolens vidtgående specialun-dervisning er specialskoler og special-/centerklasser med tilsam-men 8.145 elever (skoleåret 2002/03). Derudover går 1.017 elever som enkeltintegrerede elever i almindelige klasser, og 710 elever modtager undervisning på et anbringelsessted eller en døgninstitu-tion (skoleåret 2002/03).
Bestanden af eleverne på 1. klassetrin i grundskolen udgør stort set den pågældende ungdomsårgangs størrelse, der kan følges op gen-nem uddannelsessystemet. Der er dog en tendens til, at flere elever får udsat skolestarten med et år. Ud over de 9 undervisningspligti-ge grundskoletrin findes et etårigt børnehaveklassetrin samt et et-årigt 10. klassetrin, som begge er frivillige tilbud. Nogle grundsko-ler har tillige et 11. klassetrin.
De afsluttende prøver i grundskolen kan aflægges efter såvel 9.
som 10. klassetrin. Folkeskolens udvidede afgangsprøve aflægges alene efter 10. klasse. Ud over det "normale" undervisningsforløb er der mulighed for at opfylde de sidste år af den 9-årige under-visningspligt samt at tage 10. klassetrin på en efterskole. Eftersko-ler har undervisningsniveauer fra 8. til 10. klassetrin. Specielt 10.
klassetrin på en efterskole er i dag et hyppigt valg blandt unge mennesker.
3 . 1 B e s t a n d , t i l g a n g o g a f g a n g a f e l e v e r - n u
I dette afsnit opgøres de historiske elevbevægelser i grundskolen.
Tallene vise, antallet af elever, som gik i grundskolen fra 1993 til 2002. Elevbestanden opgøres pr. 1/10 i året. De øvrige elevbevæ-gelser måles i perioden fra 1/10 året før til 30/9 i året.
Tabellerne med elevbevægelser sammentælles i to bundtotaler.
Den ene sammentælling er summen af de bevægelser, der fore-kommer, både ind og ud af gruppen og internt mellem uddannel-serne i denne gruppe. Den anden sammentælling er kun de bevæ-gelser, der sker til og fra grundskolen som helhed. Fx vil elevbevæ-gelser fra 8. til 9. klassetrin tælle med i den første sammentælling, men ikke i den anden. Bestandstallene derimod indeholder kun én sammentælling.
I tabel 3.1.1 og figur 3.1.1 opgøres antallet af elever i grundskolen (inkl. børnehaveklassetrinet) fra 1993 til 2002. Efter et lokalt fald i elevbestanden fra 1993 til 1994 steg antallet af elever i grundsko-len konstant. Fra 1995 til 2002 steg elevbestanden med 15,0%. I 2002 gik der ca. 691.500 elever i grundskolen.
Efterskoleelevernes andel af elevtallet i grundskolen ligger nogen-lunde stabilt i perioden på omkring 3,0% (3,2% i 2002).
I 2002 udgjorde efterskolebestandens 10. klassetrin 38,5% af alle eleverne i 10. klasse. I 1993 var tallet kun 25,4% af eleverne. Det-te er en meget markant ændring i adfærden på grundskoleområ-det.
En anden interessant ændring viser sig ved at 62,8% af de elever (inkl. efterskoleelever), der i 2001 gik i 9. klasse, påbegyndte 10.
klasse året efter. I 1994 var den tilsvarende andel helt oppe på 70,0%. Nye tal fra tilmeldingen til ungdomsuddannelserne viser, at der i år er et fald i søgningen fra 9. klasse til 10. klasse (denne opgørelse fremgår ikke af tabellerne).
Elevtilgangen til grundskolens 8. til 10. klassetrin vises i tabel 3.1.2. Bemærk at tilgangen til 8. klassetrin naturligvis kommer fra 7. klassetrin, og at 8. klassetrin udgør langt den største del af al nytilgang til grundskolen, hvis bevægelser således stort set svarer
til denne, da opgørelsen vedrører 8. til 10. klassetrin i grundsko-len.
Den højeste nettotilgang ses i 1993 med 62.434 elever; herefter ses et konstant fald frem til 1997, hvor nettotilgangen var 55.740 elever. I slutåret var nettotilgangen steget til niveauet omkring 1993 (62.141 elever i 8.-10. klassetrin).
I tabellerne 3.1.3 og 3.1.4 opgøres hhv. antallet af fuldførelser og antallet af afbrud fra grundskolens højeste trin.
Det højeste antal nettofuldførelser ses i 1994 med ca. 61.900 ele-ver. Herefter og frem til 1998 viste der sig et konstant fald i antal-let af fuldførelser. Fra 1993 til 1998 udgjorde faldet til 10,4%. I 2002 fuldførte (netto) i alt ca. 55.500 elever.
1995 blev året, hvor nettoafbruddet var størst med 3.384 afbrud.
Fra 1993 til 2002 steg afbruddet med 434 elever. Hovedparten af afbruddene i grundskolen fandt sted på det frivillige 10. klassetrin.
Tabel 3.1.1 Bestanden af elever på grundskolens børnehaveklasse til 7. klassetrin og 8.-10. klassetrin fra 1993 til 2002, opgjort pr. 1/10 i året.
1) 1993 1994 1995 1996 1997 1998 1999 2000 2001 2002 Børnehaveklasse til 7. klasse 2) 438.141 437.446 447.343 461.601 476.658 490.990 504.195 512.289 530.262 539.478 8. klasse 57.734 56.951 52.821 52.517 51.127 51.984 52.973 54.961 56.069 57.164 9. klasse 56.361 54.034 53.021 48.814 48.462 46.727 46.781 48.814 49.930 50.748 10. klasse 32.370 31.855 29.276 28.027 25.331 24.685 21.883 22.128 21.988 21.793 8. klasse efterskole 1.717 1.433 1.360 1.308 1.286 1.398 1.343 1.275 1.335 1.580 9. klasse efterskole 5.737 5.620 5.681 5.717 5.767 5.774 6.021 6.275 6.503 7.064 10. klasse efterskole 11.030 11.631 11.850 12.278 12.209 12.637 12.477 12.883 12.868 13.638 Grundskolen i alt 603.090 598.970 601.352 610.262 620.840 634.195 645.673 658.625 678.955 691.465 1) 2002 er p.t. det seneste indberetningsår. Der kan forekomme manglende eller forkerte indberetninger fra institutioner-ne. Indtil der bliver rettet op på disse mangler og fejl, bør 2002-tallene derfor betragtes som foreløbige.
2) Sammenstykket af forskellige kilder fra Statistik & Analyse UNI•C.
Figur 3.1.1. Antallet af elever på grundskolens 8. til 10. klassetrin fra 1993 til 2002, opgjort pr. 1/10 i året.
Se noter og kilde under tabel 3.1.1.
0 10.000 20.000 30.000 40.000 50.000 60.000 70.000
1993 1994 1995 1996 1997 1998 1999 2000 2001 2002
8. klasse 9. klasse 10. klasse
8. klasse efterskole 9. klasse efterskole 10. klasse efterskole
Tabel 3.1.2 Tilgang af elever til grundskolens 8.-10. klassetrin fra 1993 til 2002, opgjort fra 1/10 året før til 30/9 i året.
1) 1993 1994 1995 1996 1997 1998 1999 2000 2001 2002
8. klasse 57.786 56.950 52.753 52.510 51.077 51.830 52.851 54.912 55.941 56.750 9. klasse 56.502 54.173 53.039 48.778 48.427 46.606 46.900 48.904 49.998 50.816 10. klasse 32.019 31.718 29.147 28.021 25.374 24.683 21.764 22.050 22.000 21.443 8. klasse efterskole 1.914 1.592 1.470 1.367 1.306 1.466 1.467 1.437 1.490 1.732 9. klasse efterskole 6.087 5.892 5.917 5.934 5.956 5.919 6.248 6.573 6.789 7.327 10. klasse efterskole 10.799 11.350 11.499 11.962 11.844 12.289 12.296 12.721 12.664 13.418 Grundskole, 8-10. klasse 2) 165.107 161.675 153.825 148.572 143.984 142.793 141.526 146.597 148.882 151.486
Grundskole, 8-10. klasse 3) 62.434 61.373 57.339 57.329 55.740 56.838 57.998 60.679 61.336 62.141
1) Se noter under tabel 3.1.1. 2) Summen af alle tilgange. 3) Kun nytilgang til grundskoleområdet.
Tabel 3.1.3 Antallet af elever, der fuldførte grundskolens 8.-10. klassetrin fra 1993 til 2002, opgjort fra 1/10 året før til 30/9 i året.
1) 1993 1994 1995 1996 1997 1998 1999 2000 2001 2002
8. klasse 59.768 57.194 56.258 52.197 51.888 50.376 51.230 52.323 54.076 55.001 9. klasse 56.066 55.763 53.341 52.257 48.127 47.717 46.241 46.328 48.148 49.325 10. klasse 31.024 30.549 29.632 27.399 26.154 23.723 22.914 20.802 20.476 19.685 8. klasse efterskole 1.697 1.676 1.339 1.238 1.204 1.190 1.310 1.230 1.239 1.257 9. klasse efterskole 5.366 5.581 5.417 5.462 5.596 5.560 5.602 5.891 6.203 6.278 10. klasse efterskole 8.787 10.154 10.573 10.940 11.426 11.318 11.802 11.609 12.086 11.969 Grundskole, 8-10. klasse 2) 162.708 160.917 156.560 149.493 144.395 139.884 139.099 138.183 142.228 143.515
Grundskole, 8-10. klasse 3) 61.458 61.939 61.471 59.564 57.258 55.063 56.744 53.512 55.944 55.479
1) Se noter under tabel 3.1.1. 2) Summen af alle fuldførte. 3) Kun fuldførte, der forlader grundskoleområdet.
Tabel 3.1.4 Antallet af elever, der afbrød grundskolens 8.-10. klassetrin fra 1993 til 2002, opgjort fra 1/10 året før til 30/9 i året.
1) 1993 1994 1995 1996 1997 1998 1999 2000 2001 2002
8. klasse 644 539 625 617 579 597 632 601 757 654
9. klasse 903 737 711 728 652 624 605 543 734 673
10. klasse 1.678 1.684 2.094 1.871 1.916 1.606 1.652 1.003 1.664 1.953
8. klasse efterskole 200 200 204 181 124 164 212 275 191 230
9. klasse efterskole 376 428 439 436 310 352 399 428 358 488
10. klasse efterskole 556 595 707 594 487 543 654 706 593 679
Grundskole, 8-10. klasse 2) 4.357 4.183 4.780 4.427 4.068 3.886 4.154 3.556 4.297 4.677
Grundskole, 8-10. klasse 3) 2.934 2.859 3.384 3.112 2.961 2.752 2.981 2.309 3.035 3.368
1) Se noter under tabel 3.1.1.2) Summen af alle afbrud. 3) Kun afbrudte, der forlader grundskoleområdet.
3 . 2 B e s t a n d , t i l g a n g o g a f g a n g a f e l e v e r i f r e m t i d e n
I dette afsnit ville vi normalt præsentere den forventede udvikling i elevbestanden i grundskolen fra 2003 til 2012, men pga. model-omlægninger foreligger der pt. ikke nye fremskrivningsresultater.
Nye resultater forventes offentliggjort ved offentliggørelse af et nyt register.
3 . 3 S æ r l i g e o p g ø r e l s e r f o r g r u n d s k o l e o m r å d e t
I det efterfølgende præsenteres specielle forhold for grundskoleom-rådet.
Kønsfordelingen af grundskolebestanden for 8. til 10. klassetrin vises i tabel 3.3.1. Efterskolen opgøres separat. Da praktisk taget alle børn følger grundskolens 1. til 7. klassetrin, svarer kønsforde-lingen næsten til kønsfordekønsforde-lingen i de respektive fødselsårgange, hvor der er en lille overvægt at dreng.
På grundskolens normale 10. klassetrin var der flere drenge end piger (52,2% drenge). Den modsatte tendens ses for 10. klassetrin på efterskolen, hvor pigerne var flest (53,0% i 2002; i 1993 ud-gjorde de 51,4% af bestanden).
I tabel 3.3.2 og figur 3.3.1 opgøres den samlede fordeling af elev-bestanden i grundskolen fra børneklasse til 10. klassetrin opgjort for folkeskoler, frie grundskoler og efterskoler. Fra 1993 til 2002 steg andelen af elever i de frie grundskoler fra 11,0% til 12,0%. I 2002 lå efterskolens andel på 3,2%.
I tabel 3.3.3 opgøres børnehaveklassedækningen fra 1993 til 2002.
Langt hovedparten af de børn, der går i 1. klasse, har året forinden gået i børnehaveklasse. I 1993 var børnehaveklassedækningen 97,8% mod 99,3% i 2002.
I tabel 3.3.4 opgøres elev/lærerratioen og normalklassekvotienten, og i figur 3.3.2 vises normalklassekvotienten (svarende til det gen-nemsnitlige antal elever pr. klasse i normalklasser), fra 1992 til 2002. I 2002 udgjorde elev/lærerratioen i folkeskolen 10,8. For de frie grundskoler var tallet 11,4.
Folkeskolen havde de højeste normalklassekvotienter. Den var endog stigende fra 18,4 i 1992 til 19,7 i 2002. Også for de frie grundskoler ses en stigende tendens, i 1992 var kvotienten 16,7 mod 17,6 i 2002.
I tabel 3.3.5 præsenteres vidtgående specialundervisning i folke-skolen og på de frie grundskoler, sammenlignet med de 6-16-årige
i befolkningen, fra 1993 til 2002. Den almindelige folkeskole henviser forholdsvist flest 6-16-årige børn til vidtgående special-undervisning sammenlignet med fx frie grundskoler (se tabel 3.3.5).
I 2002 modtog 9.887 elever eller 1,38% af folkeskolens elever vidtgående specialundervisning, mens 522 elever eller 0,08% af eleverne på de frie grundskoler blev henvist til vidtgående special-undervisning i samme år. Den overordnede tendens er, at et sti-gende antal elever henvises til vidtgående specialundervisning.
I tabel 3.3.6 opgøres gennemsnitlige prøvekarakterer og antal prø-ver i grundskolen i perioden 2000 til 2002.
Dansk, matematik, engelsk og fysik/kemi går stort set alle 9. klas-ses elever op til folkeskolens afgangsprøve i. Væsentligt flere går til afgangsprøven i tysk frem for fransk. Endeligt går relativt få elever til folkeskolens afgangsprøve i Håndarbejde, Sløjd og Hjemkund-skab.
Karaktermæssigt ligger de store prøvefag tæt på et landsgennem-snit på 8,0. Dog ligger mundtlig dansk, matematik engelsk og fransk alle årene over 8. De fleste (ca. 75%) af 10. klasseeleverne vælger at gå til 10. klasseprøven. Sammenlignes karakterniveauet ved folkeskolens afgangsprøve med resultaterne ved 10. klasse prøven er det eneste klare billede, at 10. klasse prøvekaraktererne er højere i sprogfagene. Derimod er der en klart tendens til at de 10 klasse elever, der tager folkeskolens afgangsprøve får lavere karakterer end 9. klasse eleverne.
I tabel 3.3.7 opgøres den regionale fordeling af grundskoler pr.
1/10 2002. Tallene opgøres på offentlige og private grundskoler samt på landstotaler.
Der var i alt 3.121 grundskoler; heraf var 2.380 offentlige skoler, hvilket svarer til 76,3% af alle grundskoler. I Storkøbenhavn var 75,7% af grundskolerne offentlige; den tilsvarende andel i fx. Ribe Amt var 80,6%.
Tabel 3.3.1 Kønsfordeling af bestanden af elever på grundskolens 8.-10. klasse-trin fra 1993 til 2002, opgjort pr. 1/10 i året.
1) 1993 1994 1995 1996 1997 1998 1999 2000 2001 2002
Drenge:
Grundskole, 8-10. klasse 51,1 51,0 50,7 50,9 50,7 50,7 50,4 50,4 50,7 50,8
8. klasse 50,6 50,7 50,3 50,9 50,4 50,5 50,5 50,5 51,0 50,6
9. klasse 50,6 50,6 50,9 50,5 51,0 50,6 50,7 50,7 50,7 51,4
10. klasse 53,4 52,6 51,9 52,7 51,5 52,5 51,0 50,9 51,6 52,2
8. klasse efterskole 58,5 58,2 57,7 58,4 57,7 56,9 55,8 56,7 56,1 57,3 9. klasse efterskole 52,2 52,0 51,4 50,6 50,9 50,6 50,2 50,5 51,6 49,6 10. klasse efterskole 48,6 48,6 47,8 47,8 48,1 48,4 47,7 47,7 47,4 47,0 Piger:
Grundskole, 8-10. klasse 48,9 49,0 49,3 49,1 49,3 49,3 49,6 49,6 49,3 49,2
8. klasse 49,4 49,3 49,7 49,1 49,6 49,5 49,5 49,5 49,0 49,4
9. klasse 49,4 49,4 49,1 49,5 49,0 49,4 49,3 49,3 49,3 48,6
10. klasse 46,6 47,4 48,1 47,3 48,5 47,5 49,0 49,1 48,4 47,8
8. klasse efterskole 41,5 41,8 42,3 41,6 42,3 43,1 44,2 43,3 43,9 42,7 9. klasse efterskole 47,8 48,0 48,6 49,4 49,1 49,4 49,8 49,5 48,4 50,4 10. klasse efterskole 51,4 51,4 52,2 52,2 51,9 51,6 52,3 52,3 52,6 53,0 1) 2002 er p.t. det seneste indberetningsår. Der kan forekomme manglende eller forkerte indberetninger fra institutioner-ne. Indtil der bliver rettet op på disse mangler og fejl, bør 2002-tallene derfor betragtes som foreløbige.
Tabel 3.3.2 Elevbestandens fordeling på folkeskoler, frie grundskoler og eftersko-ler fra 1993 til 2002, opgjort pr. 1/10 i året.
1993 1994 1995 1996 1997 1998 1999 2000 2001 2002
Folkeskoler 86,0 85,7 85,5 85,4 85,3 85,3 85,3 85,4 84,9 84,8 Frie grundskoler 11,0 11,2 11,3 11,3 11,5 11,5 11,6 11,7 11,8 12,0
Efterskoler 3,1 3,1 3,2 3,2 3,2 3,2 3,1 2,9 3,3 3,2
I alt 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 Anm.: Tallene er sammenstykket af forskellige kilder. Pga. afrundinger kan summerne afvise fra 100%.
Kilde: Undervisningsministeriets centrale nøgletalsdatabase samt Danmarks Statistik.
Figur 3.3.1 Elevbestand, fordelt på grundskoletyper fra 1993 til 2002, opgjort pr.
1/10 i året.
Se kilde under tabel 3.3.2.
Tabel 3.3.3 Børnehaveklassedækningen, opgjort fra 1993 til 2002, målt som den del af en årgang elever i 1. klasse, der gik i børnehaveklassen året før.
1992/93 1993/94 1994/95 1995/96 1996/97 1997/98 1998/99 1999/00 2000/01 2001/02 a)
Dækning 97,8 94,9 96,6 93,8 95,7 96,9 99,4 98,6 99,3 99,3
a) Tallet er skønnet.
Kilde: Statistik & Analyse UNI•C .
Tabel 3.3.4 Elev/lærerratio og normalklassekvotient, opgjort for folkeskolen, de frie grundskoler fra 1992 til 2002.
1992 1993 1994 1995 1996 1997 1998 1999 2000 2001 2002 Elev/lærerratio:
Grundskolen 1)
Folkeskolen 10,4 . . . . 10,6 10,5 10,7 10,7 10,6 10,8
Frie grundskoler a) 11,5 11,9 11,7 11,3 11,3 11,3 11,4 11,4 11,3 11,3 11,4 Normalklassekvotient:
Grundskolen 1)
Folkeskolen 18,4 18,4 18,5 18,5 18,6 18,8 18,9 19,1 19,0 19,4 19,7 Frie grundskoler 16,7 16,6 16,8 17 16,8 16,8 17,0 17,0 16,8 16,8 17,6 1) Ekskl. Efterskoler.
a) Tallet i 1999 og 2000 er skønnet.
Note: 2002 svarer til undervisningsåret 2002/03.
Kilde: Kilde: "Folkeskolen i tal" diverse årgange, "De frie grundskoler i tal", diverse årgange Undervisningsministeriet samt Statistik & Analyse UNI•C.
0 10 20 30 40 50 60 70 80 90 100
1993 1994 1995 1996 1997 1998 1999 2000 2001 2002
Folkeskoler Frie gr.skoler Efterskoler
Figur 3.3.2 Normalklassekvotienten for folkeskoler og frie grundskoler 1992 til 2002.
Se noter og kilde under tabel 3.3.4.
Tabel 3.3.5 Vidtgående specialundervisning i folkeskolen og de frie grundskoler, opgjort for 6-16-årige fra 1993 til 2002.
1993 1994 1995 1996 1997 1998 1999 2000 2001 2002 Antal:
Vidtgående specialundervisning i
folkeskolen 1) 3) 6.114 6.524 7.056 7.555 8.064 8.814 9.122 8.636 8.798 9.897
Vidtgående specialundervisning i de
frie grundskoler 1) . . 318 319 335 339 385 409 413 552
Befolkningen af 6-16-årige i alt 637.543 629.774 627.993 632.297 639.332 647.570 663.408 678.059 697.848 716.883 Procentfordeling:
Andel der modtog vidtgående special-
undervisning i folkeskolen 0,96 1,04 1,12 1,19 1,26 1,36 1,38 1,27 1,26 1,38
Andel der modtog vidtgående specia-
lundervisning i de frie grundskoler 2) . . 0,05 0,05 0,05 0,05 0,06 0,06 0,06 0,08
1) Ekskl. børnehaveklasser.
2) Manglende oplysninger frem til 1994; derfor kan beregning ikke foretages.
3) Elevfaldet i skoleåret 2000/01 sker pga. ændret opgavefordeling vedrørende den vidtgående specialundervisning, Anm.: En del af stigningerne skyldes, at der fra 1996/97 er sket en ændring i registreringen af elever i Københavns Kom-mune og i de amter, hvor visitation og økonomi er delegeret ud til komKom-munerne. Samtidig har Århus Amt justeret sine elevtal over hele perioden, alligevel skønner Amtsrådsforeningen, at der var tale om en stigning i den vidtgående specialun-dervisning.
Note: 1993 svarer til undervisningsåret 1993/94. Alderen er opgjort pr. 1. januar i året.
Kilde: "Folkeskolens vidtgående specialundervisning”, Statistik & Analyse UNI•C.
15,0 15,5 16,0 16,5 17,0 17,5 18,0 18,5 19,0 19,5 20,0
1992 1993 1994 1995 1996 1997 1998 1999 2000 2001 2002
Folkeskolen Frie grundskoler
Tabel 3.3.6 Gennemsnitlige prøvekarakterer og antal prøver i grundskolen. 2000 til 2002
Folkeskolens afgangsprøver 10. klasse prøven
9. klasse elever 10. klasse elever 10. klasse elever
2000 2001 2002 2000 2001 2002 2000 2001 2002
gns. antal gns. antal gns. antal gns. antal gns. antal gns. antal gns. antal gns. antal gns. antal
prøver prøver prøver prøver prøver prøver prøver prøver prøver
Dansk retstavning 8,1 47.496 7,9 50.229 8,0 49.985 6,4 5.136 7,1 7.119 6,2 3.082
Dansk skrf. fremstilling 7,9 47.416 8 50.150 8,0 49.787 6,8 4.304 7,4 6.636 6,7 2.657 7,9 23.871 7,8 24.555 7,8 25.174 Dansk orden 7,9 47.415 7,9 50.147 7,9 49.777 7,4 4.306 7,7 6.636 7,3 2.654 7,9 23.873 7,9 24.544 7,8 25.176 Dansk mundtlig 8,5 47.405 8,5 50.109 8,5 49.881 7,6 4.256 8,0 6.594 7,6 2.657 8,5 23.869 8,5 24.572 8,5 25.219 Matematik skriftlig 8,1 47.272 8,1 49.937 7,7 49.709 7,2 3.485 7,5 8.621 6,3 4.885 8,3 9.664 7,9 21.391 7,8 22.051 Matematik orden 8,0 47.266 7,9 49.875 7,9 49.671 7,8 7.263 7,8 8.607 7,6 4.869 8,1 20.480 8,0 21.379 8,0 22.039 Matematik mundtlig 8,3 46.950 8,3 49.798 8,3 49.492 mgl. mgl. 7,8 8.472 7,3 4.769 8,4 20.455 8,3 21.181 8,2 21.815
Engelsk skriftlig - - - - - - - - - - - - 7,7 19.855 7,8 20.673 7,7 21.370
Engelsk mundtlig 8,4 45.624 8,4 48.253 8,4 48.223 7,4 6.088 7,8 7.395 7,2 3.563 8,6 20.922 8,6 22.173 8,5 22.905
Tysk skriftlig - - - - - - - - - - - - 7,4 10.647 7,3 10.709 7,3 10.910
Tysk mundtlig 7,9 35.502 7,9 36.405 7,8 36.149 7,3 6.202 7,5 6.373 7,1 3.201 8,2 11.631 8,1 11.861 8,1 12.087
Fransk skriftlig - - - - - - - - - - - - 7,6 127 7,6 265 7,4 433
Fransk mundtlig 8,3 3.400 8,3 3.957 8,2 4.176 7,8 325 7,8 397 7,2 224 8,5 333 8,6 321 8,4 490 Fysik/kemi 8,0 42.166 8,0 44.269 8,0 44.497 7,4 3.468 7,8 5.686 7,4 1.734 8,2 12.903 8,2 11.116 8,1 12.724
Latin - - - - - - 8,7 19 8,6 12 9,1 10 - - - - -
-Håndarbejde 9,0 97 9,4 48 9,2 60 8,8 39 8,9 75 9,3 26 - - - - -
-Sløjd. 8,9 194 9,0 251 8,9 157 9,4 92 8,8 114 9,0 61 - - - - -
-Hjemkundskab. 9,2 929 9,2 903 9,1 940 9,3 207 9,2 305 9,4 202 - - - - -
-Obligat. projektopgave 8,6 8.548 8,8 43.471 8,6 44.244 - - - - - - - - - - -
-Fri selvvalgt opgave 8,9 152 9,1 723 8,5 743 - - - - - - - - - - -
-Obligat. selvvalgt opg. - - - - - - - - - - - - 8,8 7.867 8,6 20.560 8,7 14.787
Note: - = prøven findes ikke, mgl. = oplysningen mangler i karakterindberetningerne.
Kilde: Skolernes indberetning af karakterer til Undervisningsministeriet.
Tabel 3.3.7 Den regionale grundskolefordeling 1), opgjort på offentlige og private skoler pr. 1/10 2002.
Offentlige grundskoler Private grundskoler I alt
Storkøbenhavn 306 98 404
Frederiksborg 147 42 189
Roskilde 95 21 116
Vestsjælland 164 70 234
Storstrøm 142 40 182
Bornholm 54 11 65
Fyn 246 89 335
Sønderjylland 157 57 214
Ribe 112 27 139
Vejle 156 50 206
Ringkøbing 167 58 225
Århus 255 74 329
Viborg 137 46 183
Nordjylland 242 58 300
I alt 2.380 741 3.121
1) Indeholder: Grundskoler, efterskoler, ungdomskostskoler, kommunale ungdomsskoler, specialskoler for børn, sprogsko-ler og specialskosprogsko-ler for voksne.
Kilde: Danmarks Statistik og Statistik & Analyse UNI•C.
3 . 4 L æ r e r r e s s o u r c e r
Til undervisning i grundskolen medgår en betydelig mængde per-sonaleressourcer. Pr. 1. august 2000 trådte en ny arbejdstidsaftale i kraft, den afskaffede den gamle metode til timeopgørelse. Dette har medført problemer for opgørelsen af lærerressourcer efter 1999/00.
I tabel 3.4.1 opgøres antallet af lærere og lærerårsværk i grundsko-len (ekskl. efterskogrundsko-len) fra 1993 til 2002. Fra 1998 til 2002 steg antallet af lærere med ca. 6.000. I 2002 var der samlet ansat ca.
59.000 lærere i grundskolen; heraf var ca. 52.000 lærere i folkesko-len og ca. 7.000 på de frie grundskoler.
Da langt hovedparten af lærerne i såvel folkeskolen som de frie grundskoler er fuldtidsansatte er antallet af ansatte lærere ikke væ-sentligt større end antallet af lærerårsværk.
I 2002 blev der anvendt i alt ca. 54.000 lærerårsværk fordelt med ca. 48.000 årsværk i folkeskolen og ca. 6.000 årsværk på de frie grundskoler.
Fra 1998 til 2002 steg antallet af lærerårsværk med ca. 4.000.
Tabel 3.4.1 Lærere i grundskolen, fordelt på folkeskoler og frie grundskoler, op-gjort fra 1993 til 2002.
1992/93 1993/94 1994/95 1995/96 1996/97 1997/98 1998/99 1999/00 2000/01 2001/02 Antal i 1.000
Grundskolen i alt 1) 61 61 - - - 53 54 55 57 59 Folkeskolen 1) 2) - - - - - 47 48 49 51 52 Frie grundskoler 1) - 6 6 6 6 6 6 6 6 7 Årsværk i 1.000
Grundskolen 1) 55 - - - - 50 52 52 53 54 Folkeskolen 1) 2) 50 - - - - 44 46 46 47 48 Frie grundskoler 1) 5 5 5 6 6 6 6 6 6 6
1) Ændret opgørelsesmetode. Derfor er tallene ikke direkte historisk sammenlignelige. Efterskoler indgår ikke i opgørelsen.
2) I 1997 og 1998 er tallene ekskl. ledere, børnehaveklasseledere og pædagoger.
3) Tallet i 2000/01 er skønnet.
Kilde: "Folkeskolen i tal", diverse årgange og "De frie grundskoler i tal", diverse årgange fra Undervisningsministeriets samt Statistik & Analyse UNI•C.
3 . 5 F r e k v e n s e r o g t i d e r f o r g r u n d s k o l e f o r l ø b e t
I dette afsnit opgøres fuldførelsesprocenter samt fuldførelses- og afbrudstider for grundskoleområdets 8. til 10. klassetrin (eftersko-len opgøres separat). Fuldførelsesprocenten beregnes hvert år ud fra det mønster, der kan iagttages i tværsnitsperioden. Man kan sige, at fuldførelsesprocenten er en beregnet størrelse for, hvor stor en andel af de personer, der har påbegyndt uddannelsen, som for-ventes at fuldføre den (uddannelsesskift i et forløb betragtes som afbrud). Således kan en afbrudsprocent beregnes som: 100% mi-nus fuldførelsesprocenten.
Fuldførelsesprocenterne er af størst interesse efter 9. klassetrin. På grundskolens 8. og 9. klassetrin er der ikke de helt store udsving, da flertallet af eleverne i grundskolen følger et undervisningsår af samme længde, hvorefter de det efterfølgende år overgår til næste klassetrin, der igen er af samme længde.
Fuldførelsesprocenterne for grundskolens 8. til 10. klassetrin (fra 1993 til 2002) opgøres i tabel 3.5.1 og i figur 3.5.1 (9. og 10.
klassetrin).
Fuldførelsesprocenten på efterskolens 8. og 9. klassetrin er gene-relt lavere end for de tilsvarende trin i den øvrige grundskole. I 2002 fuldførte 98,7% den almindelige grundskoles 9. klassetrin mod en fuldførelse på 92,8% i efterskoleregi, den modsatte ten-dens ses for 10. klassetrin. I 2002 fuldførte 94,7% af efterskolens elever 10. klasse mod den øvrige grundskoles 91,2%.
I tabel 3.5.2 opgøres de gennemsnitlige fuldførelsestider for 8. til 10. klassetrin. Det ses, at der stort set ingen forskel er på grund-skole- og efterskoletrinenes tider for fuldførelse, idet et almindeligt skoleår/trin betragtes som værende omkring 10 måneder.
De gennemsnitlige afbrudstider præsenteres i tabel 3.5.3. Der er for dette område tale om et lavt antal afbrud; af den årsag, kan der forekomme variationer i de gennemsnitlige tider. Hovedparten af de elever, der afbrød grundskolen på et af de højeste trin, valgte dog at gøre det omkring midtvejs på det pågældende trin.
Tabel 3.5.1 Fuldførelsesprocenter for elever på grundskolens 8.-10. klassetrin fra 1993 til 2002, opgjort fra 1/10 året før til 30/9 i året.
1) 1993 1994 1995 1996 1997 1998 1999 2000 2001 2002
8. klasse 98,9 99,1 98,9 98,8 98,9 98,8 98,8 98,9 98,6 98,8
9. klasse 98,4 98,7 98,7 98,6 98,7 98,7 98,7 98,9 98,5 98,7
10. klasse 94,9 94,8 93,4 93,6 93,2 93,7 93,3 95,5 92,6 91,2
8. klasse efterskole 89,6 89,3 86,8 87,4 90,6 87,9 85,9 81,7 86,6 84,5 9. klasse efterskole 93,5 92,9 92,5 92,6 94,7 94,1 93,4 93,3 94,6 92,8 10. klasse efterskole 94,4 94,5 93,7 94,9 95,9 95,5 94,8 94,4 95,4 94,7 1) 2002 er p.t. det seneste indberetningsår. Der kan forekomme manglende eller forkerte indberetninger fra institutioner-ne. Indtil der bliver rettet op på disse mangler og fejl, bør 2002-tallene derfor betragtes som foreløbige.
Figur 3.5.1 Fuldførelsesprocenter for elever på grundskolens 9.-10. klassetrin fra 1993 til 2002, opgjort fra 1/10 året før til 30/9 i året.
Se note under tabel 3.5.1.
80,0 82,0 84,0 86,0 88,0 90,0 92,0 94,0 96,0 98,0 100,0
1993 1994 1995 1996 1997 1998 1999 2000 2001 2002
9. klasse 10. klasse 9. klasse efterskole 10. klasse efterskole
Tabel 3.5.2. Gennemsnitlig fuldførelsestid i måneder for elever grundskolens 8.-10. klassetrin fra 1993 til 2002, opgjort fra 1/10 året før til 30/9 i året.
1) 1993 1994 1995 1996 1997 1998 1999 2000 2001 2002
8. klasse 10 10 10 10 10 10 10 10 10 10
9. klasse 10 10 10 10 10 10 10 10 10 10
10. klasse 10 10 10 10 10 10 10 10 10 10
8. klasse efterskole 10 10 10 11 11 10 10 10 10 10
9. klasse efterskole 10 10 10 10 10 10 10 10 10 10
10. klasse efterskole 10 10 10 10 10 10 10 10 10 10
Se note under tabel 3.5.1.
Tabel 3.5.3 Gennemsnitlig afbrudstid i måneder for elever på grundskolens 8.-10.
klassetrin fra 1993 til 2002, opgjort fra 1/10 året før til 30/9 i året.
1) 1993 1994 1995 1996 1997 1998 1999 2000 2001 2002
8. klasse 6 6 6 6 6 6 6 6 6 7
9. klasse 5 5 4 4 4 5 4 4 4 5
10. klasse 4 4 4 4 4 4 5 5 5 5
8. klasse efterskole 4 6 6 5 6 6 6 6 6 6
9. klasse efterskole 4 6 6 6 5 5 4 5 5 5
10. klasse efterskole 4 6 6 6 5 5 4 4 5 5
Se note under tabel 3.5.1.
3 . 6 O v e r g a n g s m ø n s t e r v e d f u l d f ø r e l s e o g a f b r u d f r a g r u n d s k o l e o m r å d e t
I dette afsnit præsenteres overgangsmønstret fra både fuldførte og afbrudte uddannelsesforløb for grundskoleområdets 9. og 10. klas-setrin. Efterskolen er opgjort særskilt. I opgørelserne kan man se, om en elev efter at have afsluttet et uddannelsesforløb går til om-verden (forlader uddannelsessystemet), eller hvilket nyt forløb vedkommende i modsat fald påbegynder.
Det overgangsmønster, der præsenteres i opgørelsen, er det, man kan forvente at se, hvis de overgangstendenser, man så i og op til den givne tværsnitsperiode, fastholdes. Overgangene vises fra givne uddannelsesundergrupper til uddannelseshovedgrupper. Alle over-gange fra en fuldført eller afbrudt uddannelsesgruppe udgør 100%. Der kommenteres kun på udvalgte overgange fra de enkel-te undergrupper.
Overgangsmønstret efter et fuldført grundskoleforløb på 9. og 10.
klassetrin fra 1993 til 2002 opgøres i tabel 3.6.1. For grundskole-trinene ses overordnet et stor lyst til at forsætte i uddannelsessy-stemet; fx faldt overgangen fra 10. klassetrin på efterskolen til om-verden fra 4,7% i 1993 til 3,4% i 2002.
Overgangen fra fuldført 9. klassetrin vil være størst til grundskolen (ca. 58%). I 2002 vil ca. 21% gå fra den almindelige grundskoles 9. klassetrin til en almengymnasial uddannelse. For efterskolens 9.
klassetrin vil overgangen hertil udgøre ca. 12%. Overgangen fra almindeligt 9. klassetrin til de erhvervsgymnasiale uddannelser vil udgøre 6,6%, mens den tilsvarende overgang fra 9. klassetrin på efterskole vil udgøre 3,5%.
Af de elever, der i 2002 fuldførte grundskolens almindelige 10.
klassetrin, vil 39,4% påbegynde en uddannelse på det erhvervsfag-lige uddannelsesområde. Fra 10. efterskoletrin vil denne overgang udgøre 30,6%.
Markant flere fra efterskolens 10. klassetrin end fra almindeligt 10. klassetrin vil efter fuldførelse påbegynde en gymnasial uddan-nelse. Fra efterskolens 10. klassetrin (i 2002) vil overgangen til en
gymnasial uddannelse udgøre ca. 58% mod ca. 49% fra alminde-ligt 10. klassetrin.
I tabel 3.6.2 opgøres overgangsmønstret for de elever, der valgte at afbryde grundskolens 9. eller 10. klassetrin i perioden fra 1993 til 2002. Også her opgøres efterskolen særskilt. For dette område ses en markant ændring i adfærden. Langt færre vil forlade uddannel-sessystemet efter afbrud uden at forsætte på en anden uddannelse.
For grundskolens almindelige 9. klassetrin faldt overgangen til omverden efter afbrud fra 1993 til 2002 fra 17,2% til 14,1%. For efterskolens 9. klassetrin faldt overgangen til omverden efter af-brud fra 10,6% til 8,1%.
Også for 10. klassetrin ses en ændret adfærd fra 1993 til 2002. For almindeligt 10. klassetrin vil overgangen til omverden falde fra 24,7% til 11,0%. Mest markant er udviklingen i overgangen fra et afbrudt 10. klassetrin fra efterskolen hvor overgangen faldt fra 20,3% til 9,2%.
Overgangsmønstret efter afbrud fra grundskolens almindelige 9.
klassetrin i 2002 viser, at ca. 42% vil vælge igen at påbegynde grundskolen. Ca. 23% vil fortsætte på en uddannelse på det er-hvervsfaglige uddannelsesområde.
Efter et afbrud fra efterskolens 9. klassetrin vil ca. 59% atter fort-sætte på et grundskoletrin, og ca. 18% vil påbegynde det erhvervs-faglige uddannelsesområde.
For de elever, der i 2002 afbrød grundskolens almindelige 10.
klassetrin, som er ud over normal undervisningspligt, vil 11% for-lade uddannelsessystemet. Omkring 54% vil påbegynde en ud-dannelse på det erhvervsfaglige udud-dannelsesområde, og ca. 19%
vil påbegynde en ikke kompetencegivende almen uddannelse.
På efterskolens 10. klassetrin vil ca. 28% af afbryderne i 2002 vende tilbage til grundskolen, ca. 34% vil påbegynde en uddan-nelse under det erhvervsfaglige uddanuddan-nelsesområde, og ca. 17% vil påbegynde en ikke kompetencegivende almen uddannelse.
Tabel 3.6.1 Overgangsmønster for elever, der fuldførte grundskolens 9.-10. klas-setrin, og som gik til en ny uddannelse, opgjort i procent fra 1993 til 2002. Opgø-relsestidspunktet er 1/10 året før til 30/9 i året.
1) 1993 1994 1995 1996 1997 1998 1999 2000 2001 2002 Fra 9. klasse
Omverden 0,9 1,3 1,5 1,1 0,9 1,0 1,2 0,8 0,9 1,2
Grundskole, 8-10. klasse 64,8 65,8 64,4 64,2 64,0 64,6 60,5 60,6 58,3 57,9 Ikke kompetencegivende almen udd. 2) 5,0 4,1 4,0 4,2 5,1 5,0 5,1 2,4 2,1 1,5 Almengymnasiale uddannelser 21,6 20,8 20,9 20,0 19,0 18,8 19,3 19,3 20,0 20,7 Erhvervsgymnasiale uddannelser 3) 3,5 3,8 4,6 4,9 4,9 4,8 5,6 6,0 6,6 6,6 Erhvervsfaglige grundforløb 4) 3,5 3,3 3,7 4,7 5,1 5,2 7,5 10,4 11,6 11,3 Erhvervsfaglige hovedforløb 0,7 0,8 0,8 0,8 0,9 0,7 0,7 0,4 0,6 0,8 Videregående uddannelser 0,0 0,1 0,1 0,1 0,0 0,0 0,1 0,0 0,1 0,1 Fra 10. klasse
Omverden 3,7 4,7 4,2 3,7 2,5 2,8 2,7 2,1 2,5 3,4
Grundskole, 8-10. klasse 2,9 3,0 3,1 2,5 2,8 2,6 2,7 3,4 3,3 3,1 Ikke kompetencegivende almen udd. 2) 26,3 21,7 19,4 15,9 16,0 15,4 12,5 7,2 7,0 5,0 Almengymnasiale uddannelser 26,4 27,7 27,9 29,2 28,4 28,5 29,7 28,8 28,2 29,6 Erhvervsgymnasiale uddannelser 3) 12,7 15,3 17,1 17,5 18,0 18,2 18,8 19,5 19,9 19,0 Erhvervsfaglige grundforløb 4) 24,5 23,3 24,3 27,6 28,2 29,1 30,3 36,4 36,1 36,8 Erhvervsfaglige hovedforløb 3,1 3,7 3,6 3,2 3,9 3,1 2,9 2,2 2,6 2,6 Videregående uddannelser 0,5 0,6 0,5 0,4 0,3 0,3 0,3 0,3 0,4 0,5 Fra 9. klasse efterskole
Omverden 1,8 2,6 2,9 1,7 1,1 1,4 1,6 0,9 0,9 1,6
Grundskole, 8-10. klasse 73,3 71,4 71,3 70,9 72,1 71,0 66,6 67,2 64,9 64,8 Ikke kompetencegivende almen udd. 2) 7,6 8,1 7,4 7,3 7,6 7,8 8,1 4,2 4,0 2,6 Almengymnasiale uddannelser 10,0 10,3 10,2 10,3 9,7 10,1 10,2 10,4 11,7 12,1 Erhvervsgymnasiale uddannelser 3) 1,3 1,6 1,8 2,4 2,0 2,2 2,7 3,3 3,3 3,5 Erhvervsfaglige grundforløb 4) 4,0 4,0 4,5 5,6 5,7 6,1 9,4 13,2 14,0 13,8 Erhvervsfaglige hovedforløb 1,9 1,9 1,9 1,7 1,8 1,4 1,3 0,8 1,3 1,7 Videregående uddannelser 0,0 0,1 0,1 0,1 0,0 0,1 0,1 0,1 0,1 0,1 Fra 10. klasse efterskole
Omverden 4,7 6,1 5,6 4,1 2,6 3,1 2,6 2,6 2,3 3,4
Grundskole, 8-10. klasse 4,9 3,1 3,3 3,2 2,8 2,5 2,4 2,3 2,5 2,8 Ikke kompetencegivende almen udd. 2) 24,6 20,5 20,6 17,7 19,0 18,7 15,7 8,6 7,5 4,6 Almengymnasiale uddannelser 33,2 37,4 36,5 39,4 38,5 38,0 38,9 39,0 40,9 42,0 Erhvervsgymnasiale uddannelser 3) 7,6 9,5 11,5 11,6 12,9 13,8 14,7 15,6 16,4 16,0 Erhvervsfaglige grundforløb 4) 19,0 16,8 17,0 19,4 19,3 19,7 22,0 29,0 27,7 27,3 Erhvervsfaglige hovedforløb 5,3 5,6 4,8 4,1 4,4 3,7 3,2 2,3 2,3 3,3 Videregående uddannelser 0,8 0,9 0,7 0,4 0,4 0,5 0,5 0,6 0,5 0,6 Anm.: Pga. afrundinger kan summerne afvige fra 100%.
Se noter under tabel 3.6.2.
Tabel 3.6.2 Overgangsmønster for elever, der afbrød grundskolens 9.-10. klasse-trin, og som gik til en ny uddannelse, opgjort i procent fra 1993 til 2002. Opgørel-sestidspunktet er 1/10 året før til 30/9 i året.
1) 1993 1994 1995 1996 1997 1998 1999 2000 2001 2002
Fra 9. klasse
Omverden 17,2 21,3 21,6 23,9 13,8 15,7 13,7 12,6 13,1 14,1
Grundskole, 8-10. klasse 45,0 47,2 49,5 42,4 44,0 41,9 44,5 49,1 46,6 41,6 Ikke kompetencegivende almen udd. 2) 8,0 8,2 8,4 11,9 23,3 24,4 22,0 18,1 15,7 16,2 Almengymnasiale uddannelser 18,3 9,9 4,0 4,3 2,6 3,4 3,6 2,2 2,5 2,9 Erhvervsgymnasiale uddannelser 3) 1,9 1,7 0,9 1,3 0,9 0,6 1,3 1,3 0,5 1,5 Erhvervsfaglige grundforløb 4) 7,3 8,0 13,4 12,2 12,3 12,0 12,0 14,6 19,2 21,3 Erhvervsfaglige hovedforløb 1,8 3,2 2,2 3,4 2,5 1,5 2,3 1,8 1,9 2,1 Videregående uddannelser 0,5 0,5 0,1 0,6 0,6 0,6 0,6 0,4 0,6 0,2 Fra 10. klasse
Omverden 24,7 28,8 26,0 20,0 12,0 12,6 13,3 11,7 10,8 11,0
Grundskole, 8-10. klasse 10,4 9,6 7,6 6,7 6,3 5,9 6,2 6,6 5,5 5,9 Ikke kompetencegivende almen udd. 2) 21,6 20,9 21,2 22,0 32,6 35,2 29,1 28,3 20,5 18,8 Almengymnasiale uddannelser 10,2 5,1 3,8 4,4 3,5 3,9 4,3 6,8 4,9 5,3 Erhvervsgymnasiale uddannelser 3) 1,2 1,4 2,8 2,1 2,1 1,9 2,4 2,5 3,3 4,2 Erhvervsfaglige grundforløb 4) 26,2 26,8 32,0 38,4 36,3 35,8 39,6 39,7 50,8 50,2 Erhvervsfaglige hovedforløb 5,2 6,7 6,3 5,9 6,9 4,4 4,9 3,8 3,9 4,1 Videregående uddannelser 0,5 0,7 0,4 0,5 0,3 0,3 0,2 0,8 0,3 0,4 Fra 9. klasse efterskole
Omverden 10,6 11,0 10,8 6,5 7,8 6,4 6,0 5,3 5,0 8,1
Grundskole, 8-10. klasse 67,7 68,0 66,9 69,9 63,2 61,6 61,5 63,3 58,2 59,4 Ikke kompetencegivende almen udd. 2) 8,7 9,4 6,3 9,0 16,7 18,6 20,1 14,3 15,9 10,9 Almengymnasiale uddannelser 1,7 2,9 3,7 2,4 1,2 2,2 0,0 1,0 2,2 2,0 Erhvervsgymnasiale uddannelser 3) 0,9 1,6 0,9 0,4 0,3 0,0 0,2 0,7 1,1 Erhvervsfaglige grundforløb 4) 8,5 6,6 8,2 8,9 8,0 9,0 10,8 15,0 16,9 16,5 Erhvervsfaglige hovedforløb 2,9 1,2 2,5 2,1 2,7 2,0 1,6 0,9 1,2 1,8 Videregående uddannelser 0,0 0,0 0,0 0,2 0,0 0,0 0,1 0,1 0,0 0,2 Fra 10. klasse efterskole
Omverden 20,3 19,5 16,0 11,6 9,3 8,8 8,0 9,8 7,3 9,2
Grundskole, 8-10. klasse 29,2 26,4 25,1 27,7 29,1 32,9 24,4 26,2 25,7 27,5 Ikke kompetencegivende almen udd. 2) 15,7 19,5 17,0 16,8 32,7 30,3 32,1 23,6 21,3 17,4 Almengymnasiale uddannelser 8,6 10,9 10,2 12,3 5,2 7,3 7,7 7,4 7,9 7,9 Erhvervsgymnasiale uddannelser 3) 0,9 1,6 5,4 2,9 0,5 3,2 2,6 2,6 4,1 3,5 Erhvervsfaglige grundforløb 4) 22,1 16,5 21,2 21,8 18,5 14,9 22,0 28,3 29,5 30,5 Erhvervsfaglige hovedforløb 2,7 5,0 4,5 6,2 4,4 2,5 2,8 1,7 3,4 3,4 Videregående uddannelser 0,6 0,6 0,6 0,7 0,4 0,2 0,4 0,5 0,7 0,6 Anm.: Pga. afrundinger kan summerne afvige fra 100%. 1) 2002 er p.t. det seneste indberetningsår. Der kan forekomme manglende eller forkerte indberetninger fra institutionerne, derfor bør tallene i 2002 betragtes som foreløbige. 2) Som følge af forsøg fra 1999 forud for EUD-reformen i 2001 faldt tilgangen til HI og TI. Den fri ungdomsuddannelse blev afviklet fra udgangen af 2002. I 2002 er tallene mangelfulde. 3) I 1994 og 1995 blev adgangsvejen ændret fra et skoleforløb på erhvervsuddannelserne til adgang direkte fra grundskolen. DsT har dog i perioden op til og med 1995 kun-stigt forlænget uddannelserne ved af lægge efg-basis og skoleforløb til som et indledende år, derfor ses reformerne ikke af tallene. 4) Pr. 1. januar 2001 trådte den ny EUD-reform i kraft, hvor 1. og 2. skoleperiode blev afløst af et grundforløb med 7 indgange, men allerede fra 1999 blev der kørt forsøg med denne struktur. Med reformens indførelse starter de elever, der før startede på HI og TI, direkte på grundforløbet; derfor stiger tilgangen hertil.
Den tilgang der oprindeligt var til uddannelserne er desuden for lav, da DsT frem til 1995 kunstigt har forlænget htx og hhx ved af lægge efg-basis og skoleforløb til som et indledede år af disse uddannelser.