Grundlag for tilsyn

Som det er fremgået, bør tilsynet helt overordnet være systematisk. Det betyder også, at grund-laget for tilsynet bør være systematisk.

Det fremgår af lovgrundlaget, at tilsynet skal sikre, at børnene får de tilbud, de har behov for, og at dagtilbuddene har et fagligt forsvarligt miljø. Vi fortolker det som, at der som minimum skal være et systematisk grundlag for tilsynet med de aspekter af lovgivningen, som forholder sig til daginstitutionernes læringsmiljø, til børnenes trivsel og til, om daginstitutionerne lever op til kommunale målsætninger, jf. operationaliseringen af lovgivningen i kapitel 3.

Pædagogisk tilsyn 47 Hvis et tilsyn bliver foretaget på grundlag af dels en dagsorden, der anvendes på tværs af alle in-stitutioner, dels nedskrevne kriterier, kvalitative beskrivelser eller et særligt koncept/redskab til at vurdere indholdet af dagtilbuddet, vil det betyde, at der er et systematisk grundlag for vurderin-gen. Ud over at give mulighed for en systematik i det enkelte tilsyn giver det også mulighed for systematik i tilsynet på tværs af institutioner, idet det understøtter ensartethed og kontinuitet mht., med hvad og hvordan der bliver ført tilsyn på tværs af institutionerne. Det står i modsæt-ning til et tilsyn, hvor vurderingen fx sker alene på baggrund af den eller de tilsynsførendes indi-viduelle skøn.

Elementet grundlag handler dermed om, hvorvidt der føres tilsyn ud fra et systematisk grundlag, som anvendes på tværs af institutioner, eller ud fra et mere individuelt skøn.

Grundlag

Følgende er valgt som indikatorer for et systematisk tilsyn, hvad angår grundlaget for tilsynet:

• Kommunerne anvender kriterier, kvalitative beskrivelser ELLER koncepter/redskaber til at vurdere daginstitutionens læringsmiljø

• Kommunerne anvender kriterier, kvalitative beskrivelser ELLER koncepter/redskaber til at vurde-re, om den pædagogiske praksis understøtter børnenes trivsel

fortsættes næste side …

48 Danmarks Evalueringsinstitut

… fortsat fra forrige side

• Kommunerne anvender kriterier, kvalitative beskrivelser ELLER koncepter/redskaber til at vurde-re, om den pædagogiske praksis lever op til kommunale målsætninger

• Tilsynet tager udgangspunkt i en dagsorden, som anvendes på tværs af alle daginstitutioner, evt. målrettet den enkelte institution.

Figur 5 viser, hvor mange kommuner der fører tilsyn med hhv. læringsmiljøet og børnenes trivsel, og om daginstitutionerne lever op til kommunale målsætninger/indsatsområder ud fra enten kri-terier, kvalitative beskrivelser eller koncepter/redskaber, som vi definerer som et systematisk grundlag.

Figur 5

Andel af kommuner, hvor tilsynet med hhv. læringsmiljø, børns trivsel og opfyldelse af kommunale målsætninger hviler på et systematisk grundlag

Kilde: EVA’s spørgeskemaundersøgelse blandt de kommunale forvaltninger

Note: Betegnelsen ”offentlige institutioner” dækker over kommunale og selvejende institutioner. Det gælder samtlige figurer og tabeller i dette kapitel, jf. evt. afsnit 2.2.5.

Note: Grafen illustrerer den andel af respondenterne, der på spørgsmålene om, hvordan kommunen fører tilsyn med hhv. læringsmiljø, børns trivsel og kommunale målsætninger/indsatsområder, har svaret, at det sker enten ud fra kriterier, kvalitative beskrivelser eller koncepter/redskaber. Disse tre svarkategorier i hvert spørgsmål er valgt som indikatorer på, at kommunen har et systematisk grundlag for at vurdere hhv. læringsmiljø, børnenes trivsel og kommunale målsætninger/indsatsområder. Se evt. appendiks C.

0% 20% 40% 60% 80% 100%

Pædagogisk tilsyn 49 Det fremgår, at læringsmiljøet er det, som færrest kommuner vurderer ud fra et systematisk grundlag. Mht. tilsynet med de private institutioner vurderer kun halvdelen af kommunerne (51

%) læringsmiljøet ud fra et systematisk grundlag som fx nedskrevne kriterier, kvalitative beskrivel-ser eller koncepter/redskaber. For de offentlige institutioner er det 62 %.

Omvendt er det spørgsmålet om, hvorvidt den pædagogiske praksis lever op til kommunale mål-sætninger/indsatsområder, som kommunerne er mest tilbøjelige til at vurdere ud fra et systema-tisk grundlag: 82 % af kommunerne fører tilsyn med dette ud fra et systemasystema-tisk grundlag i de offentlige institutioner, 73 % af kommunerne fører tilsyn med det ud fra et systematisk grundlag i de private institutioner.

Generelt set tyder det på, at kommunerne er mere tilbøjelige til at anvende et systematisk grund-lag for tilsynet med offentlige institutioner sammenlignet med private institutioner. Det gælder for tilsyn med hhv. læringsmiljøet og børnenes trivsel, og om daginstitutionerne lever op til kom-munale målsætninger, jf. figur 5. Forskellen er dog ikke statistisk signifikant.

Figur 6 viser, at en stor del af kommunerne (85 %/86 %) gør systematisk brug af dagsorden, så-dan at tilsynet tager udgangspunkt i en dagsorden, som anvendes på tværs af alle daginstitutio-ner, evt. målrettet den enkelte institution.

Figur 6

Systematik mht. brug af dagsorden for tilsynet

Kilde: EVA’s spørgeskemaundersøgelse blandt de kommunale forvaltninger

Note: Figuren er konstrueret ud fra to spørgsmål og viser den andel af respondenterne, der dels svarer, at anmeld-te tilsyn tager udgangspunkt i en fælles dagsorden/spørgeguide, dels svarer, at denne dagsorden/spørgeguide an-vendes på tværs af daginstitutioner, evt. målrettet de enkelte institutioner. Se evt. appendiks C.

Figur 7 viser, at 48 % af kommunerne har svaret positivt på alle fire indikatorer på et systematisk grundlag for tilsynet med offentlige institutioner. 41 % af kommunerne har svaret positivt på alle fire indikatorer for tilsynet med de private institutioner. Figuren viser også, at 10 % af kommu-nerne kun har svaret positivt på én indikator for systematisk grundlag for tilsyn med offentlige

0% 20% 40% 60% 80% 100%

Systematisk brug af dagsorden for tilsynet

Offentlige (N = 86-88) Private (N = 86-87)

50 Danmarks Evalueringsinstitut institutioner, mens 19 % af kommunerne kun har svaret positivt på én indikator for tilsynet med de private institutioner.

Figur 7

Antal indikatorer for et systematisk grundlag for tilsynet, som kommunerne har svaret positivt på

Kilde: EVA’s spørgeskemaundersøgelse blandt de kommunale forvaltninger