Endnu ved man meget lidt om, hvordan forbrugerne vil reagere på varer, som indeholder genmodifi cerede planter.
Det er emnet for dette kapitel, hvor også forsøgene på at udvikle metoder, der kan bruges til at afveje fordele og ulemper over for hinanden, omtales. Endelig indeholder kapitlet et afsnit om de særlige problemer, økologiske land-mænd har med genmodifi cerede planter.
Foto: Jens Skriver.
7
Genmodifi cerede
Hidtil har der ikke været mange fødevarer med genmo-difi cerede råvarer i den almindelige handel, og deres kommercielle succes har oftest været ringe. Efter at lov-givningen om sporbarhed og mærkning af genmodifi ce-rede fødevarer blev vedtaget i maj 2004 i EU er der skabt et formelt grundlag for fl ere nye genmodifi cerede produkter i handlen.
Efter tre måneders forløb var antallet af genmodifi ce-rede produkter (baseret på både tidligere og nye godken-delser) i supermarkederne dog stadig meget begrænset.
Greenpeace fandt således ingen mærkede genmodifi cerede produkter i Danmark, Sverige, Østrig, Spanien, Italien og Grækenland. Der blev fundet fl est mærkede genmodifi ce-rede produkter i Frankrig (14), Holland (12), Tyskland (4), Belgien (3), England (2) og Tjekkiet (2). Animalske produk-ter der er baseret på fodring med fx genmodifi cerede majs, indgår ikke, da de ikke skal mærkes, bl.a. fordi det ikke er muligt at påvise anvendelsen af de modifi cerede gener ved prøvetagning og analyse af kødet.
Indtil nu er det især produkter med genmodifi ceret majs, soja eller raps (som mel eller olie), der er aktuelle i fx bagemix, snacks, stegeolie og barbequesovs. Altså mest salgsvarer med fødevaremæssig lav profi l, hvor der ikke fokuseres på indholdet af genmodifi cerede råvarer. En svenskproduceret specialøl, der ligefrem blev markedsført som genmodifi ceret, fi k som forventet problemer, men er dog stadig på markedet.
Det første produkt med ændrede egenskaber, der blev sendt på markedet i USA, var Flavr Savr-tomaten fra Calgene, der på grund af forbrugerkritik ikke længere bliver solgt. Den havde fået indsat et gen, som hæmmer nedbrydningen af pektin under modningen, så det varede længere, inden den blev blød. Dette gjorde, at tomaterne kunne klare længere transport. Forbrugerne kunne altså ikke forvente at modtage et friskere produkt.
Forbrugerholdninger og økonomi
I 1996 og senest i 2002 foretog EU-kommisionen en under-søgelse af europæernes opfattelse af den ny bioteknologi.
For Europa samlet set er modstanden mod genmodifi ce-rede afgrøder og genmodifi cece-rede fødevarer steget i perio-den fra 1996 til 1999; derfra og frem til 2002 er perio-den stort Figur 7-1
En genmodifi ceret svensk øl med navnet Kenth blev i starten af 2004 sendt på markedet i Sydsverige og enkelte steder i Danmark.
Øllen er delvis brygget på Bt-majs, og introduk-tionen blev sponsoreret af Monsanto. I starten var modtagelsen hos forbru-gerne overvejende positiv.
På grund af modstand fra især grønne organisatio-ner blev øllen dog efter få måneder trukket tilbage fra de fl este udskænk-ningssteder, men den kan stadig købes i det svenske Systembolag.
Foto: Monsanto.
7_Gensplejsede_16 juni.indd 74
7_Gensplejsede_16 juni.indd 74 26-07-2005 13:00:1626-07-2005 13:00:16
set uændret. Der er dog store forskelle mellem de enkelte lande. Der var fx overvejende tilslutning til genmodifi ce-rede fødevarer i Spanien, Portugal, Irland og Finland.
Generelt fandt de udspurgte, at anvendelse af gentek-nologi til påvisning af sygdomme og til produktion af medicin er mest acceptabelt. Andre undersøgelser tyder på, at en høj grad af information og viden om bioteknologi ikke nødvendigvis ændrer holdningerne i positiv retning.
Den danske befolkning er en af de mest velinformerede i Europa, men det er samtidig en af de mest kritiske over for anvendelsen af genmodifi cerede planter og fødevarer.
Måske kan økonomiske beregninger være med til at give befolkningen et mere nuanceret beslutningsgrundlag.
Ved at sætte kroner og ører på de forskellige muligheder, fx dyrkning af sygdomsresistente, genmodifi cerede plan-ter, sprøjtning med pesticider eller økologisk landbrug, kan man systematisere og veje de økonomisk ulemper og risici op over for fordelene.
GM-afgrøder GM-fødevarer
1996 2002 1996 2002
Spanien 86 91 80 74
Irland 84 77 73 70
Finland 88 84 77 70
Portugal 90 84 72 68
Nederlandene 87 85 78 65
England 85 75 67 63
Sverige 73 73 42 58
Belgien 89 80 72 56
Tyskland 73 67 56 48
Østrig 39 57 31 47
Danmark 68 73 43 45
Italien 86 68 61 40
Frankrig 79 55 54 30
Grækenland 77 54 49 24
Tabel 7-1
Ændringer i befolkningens holdning til dyrkning og anvendelse af genmodifi cerede planter (pro-centdel positiv) Kilde: Gaskell et al. 2003.
7_Gensplejsede_16 juni.indd 75
7_Gensplejsede_16 juni.indd 75 26-07-2005 13:00:1926-07-2005 13:00:19
Et af problemerne ved sådan en fremgangsmåde er, at man har svært ved at opgøre pengeværdien af fl ere af for-holdene, fx naturoplevelser. Derfor foregår der i disse år en intens forskning inden for dette område.
Fx kan man forestille sig, at dyrkning af en bestemt insek-tresistent, genmodifi ceret rapssort vil nedsætte brugen af pesticider, men samtidig øge risikoen for, at en eller fl ere naturlige plantearter vil blive udkonkurreret. Hvis man ud over prisen for de genmodifi cerede frø, pesticider og traktor-kørsel kan vise, hvilken økonomisk værdi man kan tillægge det lavere forbrug af pesticider og den større sandsynlighed for at miste nogle vilde plantearter, så kan man rationelt vur-dere, om det kan betale sig at dyrke insektresistent raps.
Har disku-teret biotek
– ofte eller
regelmæs-sigt (%)
Ville del-tage i en offentlig høring om biotek (%)
Ville læse eller se et TV-pro-gram om biotek (%)
Antal anvendelser
af biotek (skala fra
0-3)
Antal kor-rekte svar i
en biotek-quiz (skala
fra 0-10)
Samlet mål for engage-ment vedr.
biotek (%)
Danmark 50 44 77 2,23 6,60 47
Luxembourg 37 45 81 1,95 5,82 33
Finland 43 40 68 1,71 6,21 31
Frankrig 37 44 80 1,76 5,70 29
Holland 35 26 67 1,82 6,25 29
Sverige 30 27 83 1,56 7,04 27
England 23 28 67 2,00 5,90 26
Tyskland 40 43 72 1,78 5,30 25
Italien 36 24 68 1,84 5,20 23
Østrig 34 41 61 1,78 5,26 22
Grækenland 20 43 73 1,66 4,53 18
Irland 18 29 64 1,50 4,86 18
Belgien 24 24 59 1,52 5,22 17
Spanien 24 15 41 1,70 5,02 15
Portugal 22 33 56 1,34 4,33 12
Europa 32 33 68 1,79 5,46 25
Tabel 7-2
Danskerne er et af de mest engagerede folk i Europa, når det drejer som om bioteknologi. Det frem-går af en såkaldt “eurobarometerundersøgelse” af de Europæiske befolkningers viden om og inte-resse for bioteknologi (kilde: http://europa.eu.int/comm/public_opinion/archives/eb/ebs_177_en.pdf).
7_Gensplejsede_16 juni.indd 76
7_Gensplejsede_16 juni.indd 76 26-07-2005 13:00:1926-07-2005 13:00:19
Økologisk jordbrug og genmodifi cerede planter I øjeblikket afslår økologiske landmænd at bruge genmo-difi cerede planter på deres marker, hovedsageligt ud fra den principielle opfattelse, at genmodifi cerede planter er uforenelige med økologisk jordbrug og med forbruger-nes tillid. Hovedformålet med økologisk landbrug er, at produktionen skal indgå i det økologiske kredsløb på en naturlig måde, og at man skal undgå anvendelsen af indu-strielle kemikalier som pesticider og kunstgødning.
Brugen af genmodifi cerede afgrøder, fx sygdomsresistente sorter, vil dog kunne gøre det økologiske landbrug mere effektivt og driftsikkert, samtidig med at den overordnede målsætning fastholdes. Så afhængigt af den etiske debat hos forbrugerne vil genmodifi cerede planter måske engang i fremtiden kunne indgå i dansk økologisk landbrug.
For den økologiske landmand vil de primære problemer med genmodifi cerede planter blive, at han skal undgå ind-blanding i såsæden og pollen fra genmodifi cerede afgrøder i nærheden. Hvis de økologiske avlere ønsker, at deres produkter skal være fri for genmodifi cerede planter, skal indholdet af genmodifi cerede frø i såsæden være lavere end detektionsgrænsen, som i de fl este tilfælde er 0,1 %.
Ved kontrol af såsæd kan man i vid udstrækning mind-ske risikoen for iblanding af genmodifi cerede frø i øko-logisk udsæd. Derimod er det umuligt helt at forhindre genmodifi cerede frø i at sprede sig ud til de omgivende marker, og at pollen spredes fra marker med genmodifi ce-rede afgrøder til marker med samme afgrøde som ikke er genmodifi ceret. Spredningen vil være størst for
fremmed-Figur 7-2
Ved at øge afstanden til marker med GM-raps kan GM-indholdet i de økologiske rapsmarker reduceres til et acceptabelt niveau (mindre end 0,1 %). Den nødvendige afstand er mindre for store end for små marker.
0 100 200 300 400 500
0 0,1 0,2 0,3 0,4 0,5 0,6
Iblanding (%)
Afstand mellem marker (m)
Mark bredde: 50 m 100 m 200 m 400 m
7_Gensplejsede_16 juni.indd 77
7_Gensplejsede_16 juni.indd 77 26-07-2005 13:00:1926-07-2005 13:00:19
bestøvede plantearter som raps, rug og roer, og for nogle af disse arter fi ndes der allerede genmodifi cerede sorter på markedet. Der bliver også udført markforsøg med genmo-difi cerede sorter af hvidkløver og foder- og plænegræsser (fx rajgræs), men på grund af spredningsrisikoen vil de næppe blive markedsført i EU.
For at imødekomme landbrugets generelle behov for vejledning har en arbejdsgruppe under Fødevareministe-riet udarbejdet forslag til retningslinjer for sameksistens mellem genmodifi cerede, økologiske og konventionelle afgrøder.
De konkrete virkemidler til at forhindre, at et utilsigtet indhold af genmodifi cerede planter eller frø i konventionelle og økologiske afgrøder overstiger grænseværdien inklude-rer afstandskrav mellem markerne, anvendelse af såsæd fra
Figur 7-3
GM-planter kan blive et problem for den økologiske landmand, fx hvis GM-kløver spreder sig til en økologisk kløver-græsmark.
Foto: CDanmark.
7_Gensplejsede_16 juni.indd 78
7_Gensplejsede_16 juni.indd 78 26-07-2005 13:00:2026-07-2005 13:00:20
ikke-genmodifi cerede planter, øgede dyrkningsintervaller, rengøring af maskiner og transportmidler for frørester samt evt. bekæmpelse af spildplanter. Disse virkemidler er brugt ved udarbejdelsen af de konkrete regelsæt i den nyligt ved-tagne danske lov om sameksistens.
Der er nu ved at blive etableret fælles EU-krav til renhed af markafgrøder uden genmodifi cerede planter, som afhænger af anvendelsen. For konventionel frøavl med krydsbestøvede arter som raps og majs forventes græn-seværdien for det genmodifi cerede indhold sat til 0,3 %, mens den for selvbestøvede planter forventes at blive 0,5 %. Det genmodifi cerede indhold i planteprodukter, der skal anvendes til fødevarer, må ikke overstige tærskelvær-dien 0,9 %. Hvis det er højere, skal produktet mærkes med, at det indeholder genetisk modifi ceret materiale.
7_Gensplejsede_16 juni.indd 79
7_Gensplejsede_16 juni.indd 79 26-07-2005 13:00:2226-07-2005 13:00:22
7_Gensplejsede_16 juni.indd 80
7_Gensplejsede_16 juni.indd 80 26-07-2005 13:00:2426-07-2005 13:00:24
I dette kapitel giver forfatterne deres bud på, hvordan brugen af genmodifi cerede planter vil udvikle sig i de næste 10-20 år.
Foto: CDanmark.