hvorledes Herren underfuldt har hjulpet dem ud af denne Nød, og slutter saaledes:
„For os, som staar i Kirkesagens Arbejde, er denne Oplevelse en ny Bekræftelse i Troen paa, at Kirkesagen er Gud velbehagelig. Derfor velsigner han den saale
des og giver den Fremgang og fører den frelst gennem de største Vanskeligheder.
Gerne vilde vi sige de mange kærlige Givere vor hjærteligste Tak; men bedre for dem og kærere, tænker jeg, er den Bevidsthed: Da vi gav vor Gave til Kirke
sagen, gav vi den til et Arbejde, som Gud har kæ rt.“
Og her er det saa, han skriver det tidligere nævnte Citat:
„Men alle vi, som takker Herren, fordi han paany har ladet os opleve en saadan Bønhørelse, vil tage os dette til Hjærte: Det gaar an at tro Herren og at vente store Ting af ham. Det er ikke Visdom at tvivle om hans Hjælp. Men det er Visdom at bede Herren om Hjælp og Naade og saa gaa frimodig fremad i Tro til hans Miskundhed og Godhed.“
*
*
*
104
1. De nødlidende og Folkekirken. 1888.
2. Om nye folkekirker i København. 1893. Et væg
tigt Indlæg i Kirkesagen.
3. Den kirkelige Fattigpleje. Af Thomas Chalmers, Præ st i Skotland. Bearbejdet af Friis-Hansen. 1888.
En herlig Skildring af den berømte Kirkemand og hans Principer.
4. Den hellige Fædrelandskærlighed, Studier fra det gamle Testamente. 1903.
5. En fri Folkekirke. Et Indlæg i den kirkepolitiske Strid. 1904.
Bøgerne kan faas gennem Kirkefondets Sekretariat, Badstuestræde 17, Kbhvn. K., og den samlede Pris for dem bliver ved Forlæggerens Velvilje, naar Bøgerne tages gennem Kirkefondet, kun 2 Kr. 25 Øre ialt.“
Om Oprindelsen til den største og bedste af hans Bøger, „Den hellige Fædrelandskærlighed“ — en Bog, som Provst Fr. Zeuthen satte meget højt og atter og atter citerede, — fortæller Friis-Hansen i Breve fra sit Ophold i Carlsbad 1899:
„Jeg har læst saa meget i Gamle Testamente her.
Og jeg har derved faaet en ny, stærk Impuls til at skrive nogle mindre Afhandlinger, som jeg allerede gik og arbejdede med i Tankerne paa Bornholm. Jeg har bedt Herren give mig Naade dertil, hvis det kan være til nogen Gavn. Og jeg tror og haaber, det lader sig gennemføre. Jeg har gjort nogle begyndende Forar
bejder og Forstudier. Og dette at bruge Gamle Testa
mente som Udgangspunkt for en Række Sandheder, som vor Tid trænger til at høre, synes mig fortrinligt.
Og saa er der en stor Glæde ved saaledes at fordybe
sig noget mere i nogle af Gamle Testamentes Enkelt
heder. Herren give, det maa lykkes og lykkes godt!“
I et senere Brev hedder det: „Regn. — Jeg har siddet hjemme og skrevet om „Den hellige Patriot- isme“, hvoraf der nu er skrevet godt en Tredjedel. Det morer mig meget igen en Gang at sidde med Pen i Haand ved Skrivebordet, og Studiet af Gamle Testa
mente har været mig til stor Glæde og megen Beri
gelse. Maatte Herren lade dette Arbejde lykkes for mig, saa det kunde udrette noget i vor Kirke til hans Navns Æ r e . --- Du kan nok tænke, at jeg har dybe Sandheder paa Hjærte, — det plejer jeg jo! Blot de nu ikke bliver fremførte i en Form, saa ingen andre kan se Dybden!! Hvad jeg ogsaa har tænkt at bidrage til, hvis Opgavens Løsning lykkes, er at faa Folk til at læse Gamle Testamente, idet ikke blot Interessen væk
kes; men der samtidig gives en aandelig Vejledning til at forstaa det.“
Et andet højst karakteristisk Brev fra Opholdet i Carlsbad viser, at han drev sine Studier ikke blot ved Skrivebordet i sit Kammer; men ogsaa ude i Menneske
vrimlen.
Han fortæller først, hvorledes han har været til Al
ters, og hvorledes det Ord, han dér havde hørt, netop havde passet saa godt til hans Studier, idet han lige havde læst Kapitlerne 30—33, „de mest evangeliske i
hele Profeten Jeremias’ Bog“.
„Her læste jeg jo saa mange Ord om, at Zion skal bygges op igen, at Herren vil samle sit Folk langt borte fra, fra Norden, og at de skal bo dér som Agerdyrkere og som dem, der drager om med Hjorden. „Med Graad skal de komme, og under ydmyge Bønner vil jeg lede
106
dem,“ og „da vil Herren oprette den nye Pagt med Israel11 og „give sin Lov i deres Hjærter", og „de skal være mit Folk, og jeg skal være deres Gud.“
Dette, at Herren har store Ting for med sit gamle Folk, Abrahams kødelige Efterkommere, har nu staaet saa stærkt for mig hele Tiden hernede. Her er en vældig Mængde Jøder her i Carlsbad, som bruger Kil
derne. Jeg ved ikke, om det er en fiks Idé hos mig;
men det synes mig, at den langt overvejende Del af de øvrige Skikkelser og Ansigter er flove og intetsigende mod disse Israeliters. De allerfleste af Jøderne er øst- evropæiske, optræder altsaa ikke i berlinsk, køben
havnsk Grosserermaner. Mange er fattige og lurvede i Klæderne, gaar mest i en Overfrakke, der naar helt ned til Hælene, ofte med Skaftestøvler og en løjerlig Kasket, mange, baade unge og gamle, har en lang Haardusk ved Ørene, noget som en Krølle. Mange Skik
kelser er smaa, bukkede og bøjede, ofte med noget vist kummerligt over sig; dog er der ogsaa en Del lige
frem pragtfulde Skikkelser, bydende Herskerskikkelser med Stilhed over sig.
Den Type, vi ser stadig i København og i berlinske Vittighedsblade, ses sjældent. Den vældig store, bøjede Næse med den lange, krumme Ryg ses meget sjældent, ej heller disse straalende skønne unge Jødinder eller de velkendte ældre Jødedamer; Kvinderne er lidet til
talende og i det hele mindre udprægede. Mange, særlig af de blaaøjede Mænd, har et underligt Præg af varm Inderlighed over sig. Saaledes saa jeg en ung Mand, høj som jeg, mørkhaaret og med ganske lyseblaa Øjne, med det dejligste fine Ansigt og et Udtryk af sjælfuld
Inderlighed, jeg aldrig har set Mage til. Og bestandig har det lydt i mit Sind: „Er dette Folk ikke ypperligere end andre?“ Jer. 31, 9.
*
*
*
Vi har nu fulgt denne rigt udrustede Mands Liv og Arbejde gennem de forskellige Stadier.
Man kunde tænke sig en hel Række mindre Stene rejste i Rundkreds om den store Bautasten paa hans Grav til Minde om alt det, han blev en Arbejder i og en Fører af, nemlig:
1. Københavns Kirkesag.
2. Fædrelandets Forsvar.
3. Søndagsskolearbejdet.
4. De samvirkende Menighedsplejer.
5. Kristeligt Dagblad.
6. St. Lukas Stiftelsen.
7. Kampen for den frie Folkekirke.
8. Kampen mod Bibelkritiken.
9. Indre Missions Helliggørelsesmøder.
10. Akademisk Missionsforening.
11. Den danske Præsteforening.
12. Københavns Indre Missions Præstekonvent.
13. Diskussionsmøderne i Folkets Hus.
14. Adventsugen.
15. Vækkelsesmøderne af 1905.
16. Kirkesagen i Stockholm og Christiania.