I 1932, omkring det tidspunkt, hvor Gottfried Benn tilslutter sig nazismen, som skulle redde ham ud af nihilismen, ser han for sig en snarlig tilbageven- den til myten:
»Meget tyder jo på, at vi står over for en ganske alment afgorende antro- pologisk forandring, banalt udtrykt: Omlejring fra det indre mod det yd- re, bortstrommen af den sidste artsprzgede substans i udviklingen, over- forelse af krzfter til struktur. Den moderne teknik og den moderne arki- tektur tyder jo i denne retning: rummet er ikke mere filosofisk-begrebs- mzssigt som i den kantiske periode, men dynamisk-ekspressivt; rum- folelsen er ikke mere ophobet lyrisk-isoleret, men projiceret, hzldt ud, metallisk realiseret
. . .
Den sidste artsbetonede substans vil udtryk, den springer over alle ideologiske mellemled og bemzgtiger sig teknikken nogen og umiddelbar, mens civilisationen indholdsm~ssigt vender til- bage til myten.«"'Den gamle angst for det tomme rum er i vor tid blevet til angsten for det over- fyldte rum. Dermed har vi gennemrejst tre epokale rum: det lukkede mm, det tomme rum og det overfyldte rum. Til hvert af disse rum kan der knyttes et szrligt angstberedskab. Det lukkede rum forbandt sig med den mytiske angst, som var angsten for de hzvnt~rstige guder, der når som helst kunne rzkke ud efter ofret. I det tomme rums epoke martres mennesket derimod af den »tran- scendentale hjemloshed«, det meningslose svzlg. I kraft af denne afstand dan- nes subjektet, som må blive stzrkt: »Stjernehimlen over mig og moralloven i mig«.51 Nu lukkes rummet igen. Benjamin har om de just citerede ord af Kant, som magtfuldt sztter punktum for hans Kritik af den praktiske fornuft, bemser- ket, at de aldrig kunne vzre sagt af en storbybo, for »storbyen kender ingen egentlig aftenskumring. Med den kunstige belysning forsvinder overgangen mellem aften og nat og dermed også stjernerne fra storbyens nattehimmel;
man bemzrker allerhojest deres opgang.«" Det sen- eller hypermoderne rum fremkalder den form for angst, vi benzvner klaustrofobi. Om dette rum også vil fremkalde en ny mytologi, må tiden og arkitekturen vise, for så vidt Benja- min har ret i at »Arkitekturen er det vigtigste vidne til den latente 'mytolo- g i ' < ~ . ~ ~
Vi deler alle den erfaring, at verden er blevet mindre. Vi oplever en remy- tisering af rummet. I litteraturens billedsprog opstår de gamle mytiske skran- ker igen. De moderne mytologemer om en verden, som igen er lukket, udtryk- ker klaustrofobi og fremmedg~relse. »Verden er blevet mig så snzver«, lader Buchner Lenz sige på randen af sindsygen. »Det er, som om jeg ofte kan nå himlen med hzndeme«. Hos Musil lober personerne nzesten i bogstavelig for- stand panden mod muren i et forsog på at undslippe det lukkede rum.
Det uendelige rum forsvandt endegyldigt den dag, jorden blev opfattet som et rumskib. Månelandingen den 20. juli 1969 betod afslutningen på det uende- lige rums epoke. Den progressive flugt ud mod fjerne horisonter, som er den måde det ekspansive europziske menneske i nyere tid typisk har erfaret rum- met og opdaget verden på, er logisk fort til ende, når rejsen slutter i en bane rundt om jorden. Så ender rejsen altid hvor den begyndte.
Den mytiske tids lukkede, overskuelige og centrumorganiserede rum gen- opstår muligvis, når det universelle rum erstattes af de mange lokale rum. Det mytiske rum finder vi grundigt beskrevet hos religionshistorikeren Mircea E- liade. Det er et rum przget af urlzngslen efter at befinde sig i verdens cen- trum. Mennesket sØger midten som udgangspunktet for dets orientering. Re- sultatet af denne strzben blev ifolge Eliade templet, pyramiden, paladserne, katedralerne, tårnbygningerne og byplanerne. Det moderne menneske, som klarer sig uden myten, erstatter mytens midte med zstetikkens.
Mircea Eliades religionshistoriske fremstilling af det hellige centrum5"
przemoderne samfund kan med fordel lzeses sammen med religionssociologen Peter Bergers redeg~relse for den hellige baldakin.57 Ligesom det religiose menneske ikke kan leve uden den beskyttelse, en direkte kontakt med midt- punktet giver mod sansernes kaotiske u-verden, behover det også det religiose kosmos' beskyttende tag eller baldakin, og den opfattelse, at centret gentager sig fra det hojeste tempel ned til den simple hytte, kan konkret fremstilles som tag der hvzlver sig over tag, baldakin over baldakin, til vi når det hinsidige Jerusalems tempel. Det religiose kosmos er en hierarkisk, vertikalt ordnet ver- den.
»Over Shakespeares scene på Globe-teatret var der udspzndt en mzgtig baldakin, som symboliserede himlen, med dyrekredsens tegn i guld. Det var endnu som i middelalderen et theatrum mundi. Men et theatrum mundi efter et jordskzelv.«" I dag fungerer TV-avisens vejrudsigt som en baldakin over TV-
nyhederne, som på den måde får theatrum mundi karakter.
Boligen skal vzre en mikrokosmisk udgave af makrokosmos. Menneskets bolig og verdenshuset skal ligne hinanden. Himlen opfattes som et umådeligt stort telt, der holdes oppe af en midterpzl; taget over ildstedet skal symboli- sere himlen: teltets top eller roghullet svarer til verdenss~jlen eller himmel-
hullet, eller i den tibetanske tradition »himmelens port« eller »himmelens lyk- ke«. Helt op i hojmiddelalderen herskede den mytiske opfattelse af himlen som stoflig og hvzlvende sig over jordskiven.
Teorierne om overensstemmelsen mellem mikrokosmos og makrokosmos har en lang tradition og brydes forst for alvor i det 20. århundrede." Ved over- gangen til den moderne verden begynder mennesket at leve et historisk liv, hvor dets handlinger ikke Izngere ses som gentagelser af guddommelige mon- stre: »Der findes således egentlig ikke lzngere en »verden«, men kun frag- menter af et eksploderet univers, en amorf mzngde af utalllige mere eller min- dre neutrale steder, som mennesket flakker om mellem, drevet af de pligter der folger med livet i et industrielt samfund.«60 Overgangen til den moderne ver- den er ifØlge den konservative tyske kunsthistoriker Hans Sedlmayr karakte- riseret ved at katedralen rives ned og 'Gesamtkunstvzrket' går i opl~sning.
Det kan man lzse om i bogen med den meget sigende titel Tabet af midten.
Horisonten i moderne forstand, som afhznger af et betragtende subjekts standpunkt og forandrer sig med dette, har sin oprindelse i zldre f~r-perspek- tiviske forestillinger om verdensranden. Kunsten opdager horisonten, da mid- delalderens teologiske verdensbillede bryder sammen. I den borgerlige littera- tur bliver horisonten betydningsfuld som et symbol på et samfunds dynamik, der hele tiden overgår sig selv. Horisonten er en grznse, som vil overskrides, en synskreds, som f ~ r s t åbner sig når man offensivt frilzgger den.
Den moderne zstetik afspejler, at denne overskridelse er blevet umulig.
Den skitserer en epokal historisk realitet: den at vi lever i en verden som er uden h ~ r i s o n t . ~ ' Til den aperspektiviske verden svarer en ånd uden horisont.
Vejene fØres ikke lzngere igennem byerne, men ledes udenom som såkaldte omfartsveje. De veje der engang åbnede byen ud mod fjerne horisonter, bliver nu med deres stØjvolde til en genindforelse af bymurene. Landskabsudform- ningen eller -plejen betoner da også i dag den lokale binding, regionalkulturen.
Det har mange, men ikke lange udsigter, ingen horisont. Total nzrhed uden fjernhed og ikke som hos Eichendorff: »skØnne fremmede«, hvor det frem- mede skal forblive det fjerne og forskellige i det sansede nzre.'j2 Afstanden mellem n z r og fjern, som i den borgerlige tidsalder er begzrets rzkkevidde, snzvrer ind. »Lykken ligger ikke i det fjerne«, hedder det hos den der også har resigneret politisk. Da mobiliteten blev virkeliggjort teknisk, ophorte dens lyk- keforjzttelse. I 1890'erne maler Cézanne badepiger med ryggen til tilskuerne.
Men de står ikke som de rygvendte personer hos Casper David Friedrich vendt ud mod horiontens sublime uendelighed. Udsigten mangler.
Grznselinjen mellem fortid og fremtid, den linje som i malerkunsten blev reprzsenteret af horisontlinjen, bliver betydningslos, når fremtidsperspektivet lukkes. Hvad der vil ske i fremtiden, er allerede realiseret i vor tid. Her er det
på sin plads at minde om Panofskys påvisning af en sammenhzng mellem perspektiv og historie:
»Middelaldermennesket kunne ikke se antikkens civilisation som et f z - nomen, der udgjorde en helhed i sig selv, men som alligevel tilhorte for- tiden og var historisk adskilt fra nutiden . .
.
Ligesom det var umuligt for middelalderen at udvikle et moderne perspektivsystem, som er baseretG på en fast distance mellem Øjet og objektet, hvorved kunstneren får mu- lighed for at opbygge omfattende og konstante billeder af synlige ting;
således var det også umuligt for den at udvikle et moderne historiesyn, som bygger på en forståelse af en intellektuel distance mellem fortid og nutid, hvorved det bliver muligt for forskeren at opbygge omfattende og konsistente forestillinger om forgangne perioder.d3
I det 19. århundrede mister det fjerne sin ubekendtheds- og ubestemthedskva- litet. Rummet er ikke lzngere det sted, hvor forandringer er tznkelige i kraft af udstrzkning. Fra og med midten af det 19. århundrede er tiden ikke mere automatisk lig med det nys opdukkede. Tid kan fra nu af også betyde det iden- t i s k e ~ cykliske tilbagevenden, den evige genkomst af det samme, eller den rene tomme varighed, en proces i det uendelige, efter at historien, forstået som menneskehedens store vzrk, for lzngst er afsluttet.
»Denne tilstand, som jeg kalder kaotisk, varsler vistnok en slags fremtid, men en fremtid som det er umuligt for os at forestille os; og blandt de andre nyheder i vor tids verden er netop dette en af de storste. Ud fra den viden, vi sidder inde med, kan vi ikke deducere noget som helst billede af fremtiden, som vi kan have tiltro til
. . .
nutiden fremstår for os som et fznomen uden forlober og uden sidestykke. Vi ser ikke lzngere på for- tiden som en son på sin far, en far som endnu kan have noget at lzre ham, - men således som et voksent menneske ser på et barn .. .
På den ene side en fortid som vi ikke har glemt eller taget afstand fra, men en fortid som nzsten ikke kan give os et eneste holdepunkt til at orientere os i nutiden eller ane fremtiden. På den anden side en fremtid som vi ikke kan forestille os noget om.«@Hvis der ingen steder er at flygte hen, synes kun tiden, den fjerde dimension, at åbne mulighed for at undslippe den globale immanenssammenhzng. Uto- pien udskiftes altså med ukronien. Fra det ideelle intet-sted til den ideelle in- tet-tid. Ideen om en post-tid, en tid efter den kendte historie er ikke af ny dato.
I nyere tid har menneskene forsogt at undslippe den teknologiske civilisation
ved at udforme en tidsalder efter tiden og historien. F.eks. Gabriel Tarde:
Fragment d'histoire future (1896). I denne historie, der foregår i det 22. år- hundrede. lader filosoffen og sociologen Tarde menneskeheden flytte ned un- der jorden.
Noter
l . Michel Fouca~tlt: »Of Other Spaces«, i: Diacritics 16, Spring 1986, tysk udgave i:
Karlheinz Barck, Peter Gente (Hrsg.): Aisthesis, Leipzig 1990.
2. P. Rabinow (ed.): The Foucault Reader, Harmondsworth 1984, s. 253.
3. E. Durkheim: Elementary Forms of the religious life, London 1976, s. 15.
4. E. ~Urkheim and M. Mauss: Primitive Classification, Chicago 1963, s. 57.
5. Martin Heidegger: Einfuhrung in die Metaphysik, Tubingen 193511953, s. 50.
6. Nikolaus Pevsner: Europas Arkitekturhistorie, Kobenhavn 1973, s. 19.
7. Platon: Timaios, 51 D.
8. Julia Kristeva: »Det semiotiska och det symboliska«, i: Ebba Witt-Brattstrom (red):
Julia Kristeva. Stabat Mater och andre texter i uwal, Natur och Kultur 1990, s.
113-164.
9. J. Derrida: Chóra, Wien 1990 (tysk overszttelse af »Ch6ra« , i: Poikilia. Etudes offertes ?Jean-Pierre Vernant, Paris 1987, s. 276). i
10. Martin Heidegger: »Bauen, Wohnen, Denken~, i: Vortrage und Aufsatze II, Pful- lingen 1959, s. 26. Svensk overszttelse: Heidegger: Teknikens vasen. Se også Hei- degger: Die Kunst und der Raum. St. Gallen 1969 (norsk overszttelse i: Agora.
Journal for metafysisk spekulasjon, nr. 4-88, Oslo, s. 243-249.
11. Frank Stella: Working Space, 1983184.
12. José Ortega y Gasset: Massernes oprØr, Kobenhavn 1964.
13. Se Annals of the Association of American Geographers, vol. 65, nr. 211975 & vol.
66, nr 411976.
14. L. Guelke: »Geography and logical positivism«, in: Geography and the urban en- vironment, Progress in research and applications, vol. 1 . Ed. Herbert, D.T. and Johnston, R.J., Chichester 1978, s. 54.
15. David Harvey: Explanation in Geography, London 1969.
16. David Harvey: Social Justice and the City, London 1973, s. 13.
17. Manuel Castells: The Urban Question-A MarxistApproach, London 1977, s. 124.
18. Harvey: The Conditions of Postmodernity, 1990; se også E. Soja: Postmodern Geo- graphies. The Reassertion of Space in Critical Social Theory, London 1988.
19. Jensen, Sch~llhammer, Schmidt (red.): Den hovedlØse - Batailles kosmologi, Ar- hus 1984, s. 136.
20. Op.cit., s. 138.
21. Georges Bataille: Manet. Biographisch-Kritische Studie, s. 36.
22. G. Bataille: Den indre erfaring, Kobenhavn 1972, s. 82 f.
23. 0p.cit.
24. Denis Holliers Against Architecture, Mass. 1989.
25. Arnold Hauser: Kunsten og litteraturens socialhistorie, bd. 1, Kobenhavn 1979, s.
410.
26. George Simmel: »Michelangelo«, i Philosophische Kultur, Leipzig 1914, s. 159.
27. Pierre Francastel: Etudes de sociologie de l'art, Paris 1970, s. 136.
28. Lewis Mumford: Teknik och Civilisaton, Goteborg 1984 (org. 1934).
29. Op.cit.
30. Suzi Gablik: Progress in Art, N.Y. 1976.
3 1. B. Russel: Mysticism and Logic, s. 92.
32. Jacob von Uexkull: Umwelt und Innenwelt der Tiere, 1909.
33. Siegfried Giedion: Architechtur und Gemeinschaft, bd. 1 8 , 1956, s. 119, cit. ef.:
Arnold Gehlen: Die Seele im technischen Zeitalter, 1957, s. 26.
34. Werkbund-Archiv Band 18, Martin Gropius-Bau, Berlin 1989. Se også Christoph Asendorf: Batterien der Lebenskraft. Zur Geschichte der Dinge und ihrer Wahr- nehmung im 19. Jh., Werkbund-Archiv band 13, Berlin 1984.
35. Cit. ef.: Christoph Asendorf: Strome und Strahlen, op.cit., s. 119 f.
36. Oswald Spengler: Vesterlandets Undergang, 1962, s. 155.
37. Lenin: Materialisme og empiriokriticisme, 1970, s. 148.
38. Op.cit.
39. Carl E. Shorske: Fin-De-Siecle Vienna, N.Y. 1991, s. 345.
40. Robert Musil: Manden uden egenskaber, bd. 1, Kobenhavn 1968 , s.1 l f. Se også:
Manfred Frank: »Auf der Suche nach einen Grund. Uber den Umschlag von Er- kenntniskritik in Mythologie bei Musil«, in: K.H. Bohrer (Hrsg.): Mythos und Mo- derne, Frankfurt 1983.
41. Op.cii., kap. 39, se også kap. 90.
42. Robert Musil: Tagebucher, Hamburg 1976.
43. 0p.cit.
44. Ludwig Boltzmann: Populure Schriften, Lpz. 1905, s. 168.
45. Th. W. Adorno: Philosophische Terminologie, Frankfurt a/M 1974, Bd. 2, s. 52.
46. Ernst Mach: Die Analyse der Empfindungen, Jena 1910, s. 20.
47. Rilke: Auguste Rodin, Kobenhavn 1960, s. 79.
48. George Sorel: Tanker om vold, Oslo, s. 14 f.
49. Kandinsky: Tilbageblik, Kobenhavn 1964, s. 40.
50. Niezsche: Zur Genealogie der Moral, Dritte Abh., stk. 12.
51. Frank Lloyd Wright: The Disappearing City, 1932.
52. Gottfried Benn: »Efter nihilismen«, i: Radart~nkeren, Kgbenhavn 1960, s.16.
53. Immanuel Kant: Kritik der Praktischen Vernuft, Hamburg 1929 (org. 1797), s. 186.
54. Walter Benjamin: Das Passagen-Werk, J 64,4.
55. Op.cit., 7.
56. Mircea Eliade: Helligt og profant, KØbenhavn, 1993.
57. Peter Berger: The Sacred Canopy. Elements of a Sociological Theory of Religion, N.Y. 1969.
58. Jan Kott: Shakespeare -vor samtidige, Kobenhavn 1966, s. 294.
59. J.f. Conger: Theories og Macrocosn~os and Microcosmos in the History of Plzi- losophy, N.Y. 1922, og Hans Sedlmayr: Verlust der Mitte, 1948.
60. Eliade: Helligt og profant, op. cit., s. 17 (overs~ttelsen korrigeret).
61. Jf. Albrecht Koschorke: Die Geschichte des Horizonts, Frankfurt 1990.
62. Adorno: Negative Dialektik, Frankfurt a/M 1970, s. 192.
63. Erwin Panofsky: Meaning in the Visual Arts, Penguin 1970, s. 78.
64. Paul Valéry: Variété III, Paris 1936, cit.ef.: »Intelligensens status«, i: Paul Valéry:
Essays og aforismer, Oslo 195 1, s. 27.