eleverfariNger – social baggruNd – fagligt udbytte
lars ulriksen susanne murning og aase bitsch ebbensgaard
Når gymnasiet er en fremmed verden handler om at leve og lære i gymnasiet. På baggrund af interview med 135 elever fra det almene gymnasium, hhx, htx og hf giver den et usædvanligt indblik i, hvordan hverdagen i gymnasiet opleves af eleverne:
undervisningen, lektierne, det sociale liv.
Bogen sætter særligt fokus på de gymnasieelever, hvis forældre ikke selv har gået i gymnasiet – de gymnasiefremmede elever. Den belyser de vanskeligheder, disse elever har med gymnasiet, ikke mindst vanskeligheder med at forstå, hvilke krav man skal leve op til, med at forstå lærerens sprog, og med at forstå, hvordan man bliver en god gymnasieelev.
Når gymnasiet er en fremmed verden giver konkrete anbefalinger til, hvordan lærere, skoleledelse og det politisk-administrative system kan skabe bedre muligheder for, at eleverne – og ikke mindst de gymnasiefremmede elever – kan gennemføre gymnasiet med et godt personligt og fagligt udbytte.
Bogen kan give elever og forældre en forståelse af, hvad det er, de unge møder i gymnasiet, mens forskere og studerende inden for pædagogik, uddannelsesforskning og sociologi kan læse den som en konkret analyse af, hvordan reproduktionen af social ulighed opleves af dem, den rammer.
isbN 978-87-593-1442-5
www.samfundslitteratur.dk
Når gy mN asie t er eN fr em med ver deN
lars ulriksen, susanne murning og aase bitsch ebbensgaard09-413•SL-NGFV-OMSLAG-FINAL.indd 1 2/27/09 1:39:02 PM
kultur, de normer, værdier og erfarin-ger som eleven brinerfarin-ger med sig”. Ud fra dette har forfatterne valgt at definere begrebet “gymnasiefremmedhed” – det at der for visse elever er forskel i kulturen på skolen og kulturen uden for skolen.
Dette er en nyttig begrebsdefinition der integrerer bl.a. kønsforskelle og etniske forskelle, og den kan også blive særde-les brugbar i gymnasielærernes diskus-sioner om og bedømmelse af elever med vanskeligheder.
Da undersøgelsesmetoden er inter-viewundersøgelser, som er meget tids-krævende, er processen med at udvælge medvirkende elever særdeles vigtig og indebærer at finde fælles kriterier der kan anvendes på alle fire typer af ung-domsuddannelser. Man har således ud-valgt elever der kommer fra hjem hvor en eller begge forældre ikke har en gym-nasial uddannelse, og hvor disse elever i et forudgående spørgeskema har givet udtryk for vanskeligheder ved at gå på enten stx, htx, hf eller hhx.
I indledningen gør forfatterne rede for deres teoretiske udgangspunkt og beskri-ver obeskri-verskueligt og også forståeligt for ikke-fagfolk deres syn på skolens socia-liseringsmekanisme og begrunder deres position med afsæt i Knud Illeris’ lærings-teori (2006) om læringens tre dimensio-ner som omfatter “indhold”, “drivkraft”
og “samspil”. Mens den praktiserende gymnasielærer godt kan forholde sig til indhold (det faglige) og drivkraft (moti-vation m.m.), er forståelsen af begrebet
“samspil” mere vanskelig at få øje på i den daglige undervisning. Mange vil nok
begrænse begrebet til de interpersonelle kontakter i undervisningssituationen, mens forfatterne peger på at også det sociale og forhåndserfaringer fra det virkelige liv uden for skolen indgår som væsentlige faktorer i læringsprocessen.
At bringe denne dimension af lærings-processen ind i undervisningssituationen og gøre den nærværende for læseren er efter min opfattelse et vigtigt budskab i bogen.
I de enkelte kapitler kommer forfat-terne vidt omkring: fra skolens fag og undervisningen over klassens sociale liv til elevernes fritidsliv og livet hjemme.
Problemet om “samspil” mellem forskel-lige kulturer og socialiseringsprocesser går igen i næsten alle bogens kapitler.
Krydret med relevante citater fra elever-nes interviews går forfatterne i dybden med mange aspekter, fx lærernes aka-demiske sprogbrug, fagenes uigennem-sigtige bedømmelseskriterier og meget mere. Forfatterne har formået at bringe orden i de store mængder af data ved at sortere dem i klart afgrænsede kapitler og underrubrikker så hvert delaspekt fremstår som en helhed. Bogens brug af meningsfyldte overskrifter (ofte udfor-met som hele sætninger/“statements”) som indledende titel til en præsentation og diskussion af delaspekterne i undersø-gelsen gør det lettere for læseren at følge med i den efterfølgende udredning – dvs.
det hjælper læseren til at sortere sine tan-ker og afgrænse de mange delaspekter fra hinanden.
Bogens mange facetter er både dens styrke og dens svaghed, og det kan være
svært at holde overblikket. Det har for-fatterne nok forudset, og derfor afsluttes hvert kapitel med en sammenfatning. En travl gymnasielærer kunne måske blive fristet til kun at læse disse sammenfat-ninger. Men det vil jeg ikke anbefale da det vil berøve én de mange detaljer i ana-lysen som giver et meget mere nuanceret billede af elevernes forestillingsverden.
Bogen har været en fornøjelse at læse – ikke mindst fordi hvert kapitel havde et klart defineret formål og en afgrænsning i forhold til de mange andre aspekter af problematikken. Problematiseringen in-debærer også en kritik af skolesystemet og lærerne som repræsentanter for den socialisering skolen står for. Denne vel-begrundede og veldokumenterede kri-tik opleves af læseren dog ikke som en løftet pegefinger, men fremsættes med forståelse for lærerens og skolens opga-ver. Og denne forståelse kan derfor bane vejen for eftertanke og mulige fremtidige forandringer. Ud fra disse forsigtigt for-mulerede kritikpunkter har forfatterne udformet nogle handlemuligheder som præsenteres i sidste kapitel. Mange af disse forslag har læseren nok mødt før,
og de kunne virke banale hvis man læ-ste dem særskilt. Men netop forfatternes analyse af socialiseringsprocesserne som forklaringsmodel giver handleplanerne en dybere mening.
Det der gør bogen så levende, er de mange citater fra elevernes interviews – noget som man som lærer af og til selv er stødt på i elevsamtaler. Men her bruges de til at eksemplificere et delaspekt i ana-lysen, og dermed får citaterne en større relevans. Dette er med til at minde os om at vi som lærere skal gøre os meget umage for at se den enkelte elev som en enestående personlighed i søgen efter mening med uddannelsen og med livet som helhed. Gymnasiereformen med dens problemer omkring større klasse-kvotienter, nye fag og faglige mål og øget administrativt arbejde for lærere, ledelse og administration har måske flyttet fo-kus væk fra skolens vigtigste opgave, nemlig den at forberede eleverne til et meningsfyldt voksenliv. Bogen burde være pligtlæsning og burde findes på alle lærerværelser. Og jeg kan også anbefale den som udgangspunkt for en diskussion om værdierne for den enkelte skole.