Fra grundskole til arbejde eller fortsat uddannelse

I det moderne samfund er 9-10 års skolegang ikke nok. Forskning viser til overflod, at restgruppen er overrepræsenteret på de nederste trin i sam-fundspyramiden. Og selv om det formelt set er en frivillig sag at gå i gang med en uddannelse efter grundskolen, hviler der et massivt forventnings-pres om at fortsætte i en ungdomsuddannelse. Det ved de unge udmærket, og de følger normen over en bred bank. 90% af de unge i undersøgelsen gik straks efter grundskolen i gang med en ungdomsuddannelse. Og blandt de sidste 10% gik de fleste på et lidt senere tidspunkt ind i et ud-dannelsesforløb. Kun 1½% har slet ikke forsøgt sig på en

ungdomsud-dannelse. – Her skal erindres om den skæve sammensætning af undersø-gelsens bortfald. Denne er formentlig årsag til, at andelen, der ikke gik i gang med en uddannelse, er så lav.

Et væsentligt spørgsmål er, hvorfor en (mindre) del af de unge i første omgang fravælger en ungdomsuddannelse, når de har afsluttet grundsko-len? Beror det på tilfældigheder? Eller er det unge med bestemte karakteri-stika (problemer?), som afstår fra straks at fortsætte i en ungdomsuddan-nelse?

Unge opdelt efter læsefærdighedsniveau i 9. klasse og fordelt efter, hvad de gjorde efter afslutning på grundskolen (9./10. klasse). Pro-cent

Læsefærdigheder Under

niveau 1

Niveau 1

Niveau 2

Niveau 3

Niveau 4

Niveau

5 Alle Gik i gang med en

ungdomsuddannelse

76 80 88 92 94 96 90

Fik et arbejde 18 15 9 6 3 1 7

Gik ledig (fri / sabbat) 5 5 3 2 3 2 3 I alt 99 100 100 100 100 99 100 Procentgrundlag 134 308 733 944 671 281 3073 Kilde: Forløbsundersøgelsen af unge født i 1984 (PISA-Longitudinal).

Når vi ovenfor kunne se en sammenhæng mellem svage læsefærdigheder og manglende brug af tilbuddet om et 10. skoleår, må vi tilsvarende for-vente, at det primært er unge uden tilstrækkelige læsefærdigheder, der af-står fra at gå i gang med en ungdomsuddannelse lige efter grundskolen.

Tabel 4.3 viser, at det også er tilfældet. Hvor praktisk talt alle på højeste læsefærdighedsniveau straks efter grundskolen fortsatte i uddannelsessy-stemet, var det godt 20% af de unge med svage læsefærdigheder, som fo-retrak at få sig et arbejde eller gik ud i ledighed (sabbatår mv.).

Den berettiget stærke opmærksomhed omkring restgruppen kan føre til, at man overser den anden væsentlige information i tabellen, nemlig at det overvejende flertal (75-80%) af unge med dårlige læsefærdigheder fak-tisk gik i gang med en ungdomsudddannelse. Men at starte på en uddannel-se er ikke nogen garanti for at gennemføre den. Godt 80% af restgruppen (som vi opgør den i 19-års-alderen) er unge, som har forsøgt sig i en

ud-Tabel 4.3

dannelse, men er faldet fra igen. Så længe uddannelsen ikke er gennemført, er der en risiko for, at den bliver afbrudt. Vi vil derfor først på et senere tidspunkt med sikkerhed kunne sige, hvor stor en del af unge med dårlige læsefærdigheder, der faktisk fik en uddannelse ud over grundskolen.

Spørger vi i stedet, hvor stor en del af de unge, som ikke straks gik i gang med en ungdomsuddannelse, der havde svage læsefærdigheder (på læseniveau 1 eller under), er svaret 31%. Der var altså mange andre unge end dem med svage læsefærdigheder, som ikke straks gik i gang med en uddannelse. Det peger frem mod, at andre forhold end de manglende læse-færdigheder kan have spillet ind i de unges overvejelser af egen fremtid.

I kapitel 3 præsenteredes en række indikatorer for de unges subjektive vurdering af egne evner og færdigheder, deres interesser mv. Disse indika-torers eventuelle sammenhæng med valget af aktivitet umiddelbart efter grundskolen er undersøgt, og resultatet fremgår af tabel 4.4. Der ses at væ-re en klar sammenhæng mellem den unges aktivitet og forskellige indikato-rer vedrørende den sociale baggrund. Familiens socioøkonomiske place-ring (målt ved enten faders eller moders beskæftigelseskode) er således hø-jere blandt unge i uddannelse end blandt unge, der gik i arbejde eller holdt fri lige efter grundskolen. Tilsvarende er den gennemsnitlige værdi for fa-miliens besiddelse af kulturelle goder højest blandt unge i uddannelse.

Kontakten mellem forældre og den unge syntes i 9. klasse at være stærkest blandt unge i uddannelse, idet disse hyppigst talte med forældre om politik og kultur samt om skole og dagligdag for den unge. Relationen til lærere på skolen oplevedes også at være bedre blandt de unge, som efter grund-skolen fortsatte i en ungdomsuddannelse. Derimod var der ingen signifi-kant forskel i relationen til kammeraterne på skolen de to grupper imellem.

Som allerede nævnt scorede de unge i uddannelse højere med hensyn til generelle læsefærdigheder. De udtrykte en større lyst til læsning, og de havde et stærkere selvbillede (i form af selvtillid, tro på egne evner og op-fattelsen af at klare sig godt i fagene).

Gennemsnitlig score i 9. klasse på en række indikatorer blandt unge, opdelt efter deres aktivitet umiddelbart efter grundskolen

Indikator Variabel Startede på

en ungdoms-uddannelse

Fik arbejde eller holdt fri

Signifikans-test af

for-skel (p =) Forældres socioøkonomiske

place-ring Hisei 50,499 45,981 < .0001 Fars socioøkonomiske placering BFMJ 45,37 40,66 < .0001

Mors socioøkonomiske placering BMMJ 43,67 38,89 < .0001 Fars erhvervsuddannelsesniveau Fisced 4,61 4,31 .0001 Mors erhvervsuddannelsesniveau Misced 4,91 4,47 < .0001 Familiens besiddelse af udvalgte

ressourcer til uddannelsesformål Hedres - 0,15 - 0,41 < .0001 Familiens besiddelse af finkulturelle

goder Cultposs - 0,066 - 0,2970 .0001 Finkulturelle aktiviteter Cultactv 0,3172 0,1755 .0108 Taler med forældre om kultur og

politik Cultcom 0,1699 - 0.1730 < .0001 Taler med forældre om skole og

dagligdag Soccom 0,2475 0.0058 < .0001 Forældre hjælper med

skolearbej-det Famedsup 0,3279 0,3275 .9940

Relationer til kammerater i skolen Belong 0,1344 0,0455 .1617 Relationer til lærere på skolen Studrel 0,3337 0,1443 .0019

Læreres hjælp til eleverne Teachsup 0,82 0,06 .0121 Arbejdsklima (uro i timerne) Disclima 0,19 0,33 .0029

Læselyst Joyread 0,0628 - 0,1750 < .0001 Læser i fritiden Intrea 0,2387 0,0843 .0171

Læsescore (testresultat) Wleread 509,95 453,26 < .0001 Selvtillid (fagligt) Selfef 0,0189 - 0,3340 < .0001

Forventninger til eget potentiale Cexp 0,1468 - 0,2190 < .0001 Faglig selvvurdering (generelt) Scacad 0,4860 - 0,0380 < .0001 Faglig selvvurdering (i faget dansk) Scverb 0,30 0,22 .1384 Konkurrenceorientering i skolen Comlrn 0,22 - 0,03 .0002 Samarbejdsorientering i skolen Coplrn 0,53 0,44 .0916 Maksimalt antal i kategorien ¹ 2.767 297

Kilde: Forløbsundersøgelsen af unge født i 1984 (PISA-Longitudinal).

1 Den enkelte beregning kan være baseret på et lavere antal, fordi nogle cases er »uoplyst«.

Tabel 4.4

Det, vi her har sammenlignet, er gennemsnitsværdier af en række indika-torer for de to grupper af unge, som efter grundskolen straks gik i gang med en ungdomsuddannelse eller ikke gjorde det. For næsten alle indika-torer gjaldt det, at gruppens gennemsnit var højest blandt de unge, som straks fortsatte i uddannelse. Det skal imidlertid erindres, at der i begge grupper er en betydelig spredning omkring gennemsnitsværdien. Derfor vil der i gruppen af unge, som i første omgang fravalgte yderligere ud-dannelse efter grundskolen, være en del, som i en individuel rangordning placerer sig over gennemsnittet i den store gruppe af unge i fortsat uddan-nelse, men der vil være langt flere, som ligger under gennemsnittet.

4.3

Overblik over valgmuligheder efter