Hvor kan der hentes inspiration til det pædagogiske arbejde med traume- og torturoverlevere?
Hvordan kan sprogpædagogik og rehabilitering tænkes sammen?
Som beskrevet i de foregående kapitler vil der i tilrettelæggelsen af en sprogunder-visning, som tager højde for de særlige omstændigheder, der gør sig gældende hos kursister med PTSD, kommer fl ere fagområder i spil. Der kan dreje sig om dansk som andetsprog for voksne, specialpædagogik, traumatologi, rehabilitering og socialt ar-bejde.
Udfordringen for sproglærere er, at undervisningen, foruden andetsprogstilegnelse, også skal indeholde støtte til kursisten i at kunne mestre og forandre sin livssituation.
Nedenfor beskrives dele af forskellige teorier og metoder fra de nævnte fagområder, som har været særligt velegnede i forbindelse med forståelsen og udviklingen af pædagogiske indsatser i sprogundervisningen for denne kursistgruppe.
Dansk som andetsprog
- sprogtilegnelse vedrører identitet og magt
”...language learning is not an abstract skill that can be easily transferred from one context to another. It is a social practice that engages the iden-tities of learners in complex and sometimes contradictory ways“
(Bonny Norton, 2000: 137)
Begrænset sproglig fremgang forbindes ofte med manglende motivation og mang-lende fl eksibilitet hos kursisten. Traume- og torturoverleveres andetsprogstilegnelse er – som alle andres – underlagt forhold, der vedrører deres mulighed for overhovedet at kunne udfolde sig på andetsproget. Bonny Norton rejser i sin bog ”Identity and Language Learning” (2000) spørgsmålet om, hvor stor indfl ydelse kursisterne egentlig har til at defi nere hvor meget, hvornår, hvordan og med hvem de skal kommunikere i deres sprogtilegnelsesproces. Muligheden for at øve og afprøve det nye sprog kan begrænses af magt og identitet - både i undervisnings lokalet og i andre læringsrum f.eks. på arbejdspladsen. At lære et nyt sprog styres derfor ikke blot af den enkeltes motivation og frie og aktive brug af sproget i og udenfor det formelle undervisnings-rum, men også af den sociale omverden, som bestemmer hvor meget og hvordan, der kan kommunikeres.
Det er således vigtigt at være opmærksom på, hvilke muligheder og talepositioner der reelt er til stede for kursisten, når han eller hun skal interagere med målsprogs-talende både i og udenfor undervisningslokalet.
I undervisningssammenhæng må læreren stille sig spørgsmålet, om kursisterne til-lægges en identitet som svage, ikke-handlekraftige individer, hvor der ikke forventes fremskridt og udvikling, eller om kursisten får mulighed for at udfolde og udvikle sine sproglige kompetencer.
Kursister medbringer hele deres identitet i form af erfaringer, minder og visioner for fremtiden til sprogundervisningen. Alt dette er således en del af undervisningen, uanset om det formelt anerkendes og indgår i undervisningen eller ej. Det er en pæda-gogisk udfordring at give kursisternes identitet plads i andetsprogsundervisningen, men i særlig grad for den lærer, der underviser traumatiserede kursister. Deres situa-tion skal kunne rummes og deres behov tilgodeses i sprogtilegnelsesprocessen.
Specialundervisning - undervisning udvikler
”At skabe mening er et fundamentalt dannelsesaspekt ved al undervisning“
(Søren Langager, 2002: 14)
Det er ifl g. Søren Langager et fundamentalt aspekt ved al undervisning at skabe me-ning, at styrke individuelle mestringsstrategier i hverdagen og at sætte udviklende processer i gang. I undervisningssammenhænge, hvor voksne deltager, er der derfor fokus på at forankre og at forandre. Undervisning er som regel både meningsskabende og personlighedsudviklende og har derfor betydning for den enkeltes identitet og selvdannelse.
Når den traumatiserede kursist oplever, at der ikke er sammenhæng mellem den identitet, der lå forud for de traumatiske begivenheder og den identitet, der ligger efter, kan deltagelse i undervisning måske være muligheden for at komme videre.
Hvis livet opleves usammenhængende og fragmenteret og fremtiden uoverskuelig og meningsløs, kan undervisning måske hjælpe med til at skabe den nødvendige sam-menhæng.
Søren Langager (2002: 19) identifi cerer tre undervisningsdynamikker, der har stor betydning i specialundervisning med sindslidende, som også er relevante for traume- og torturoverlevere:
■ Undervisning kan give livsopmuntring, sådan at kursisten bedre kan klare sig (coping)
■ Undervisning kan støtte livsmestring, sådan at kursisten bedre kan klare udfor-dringer i hverdagen (challenging)
■ Undervisning kan styrke livsforandring, sådan at kursisten bruger og udvikler sine kompetencer (changing)
Disse perspektiver kan fungere som inspiration til eller ramme om den tilpassede sprogundervisning. Det betyder, at kursisterne gennem sprogundervisning og kultur- og samfundsforståelse, der er tilrettelagt med fokus på at opmuntre, mestre og for-andre, i bedste fald kan få strategier til at klare sig bedre i det nye land.
Traumatologi og rehabilitering - følelserne styrer
”Helplessness and isolation are the core experiences of psychological trauma. Empowerment and reconnection are the core experiences of recovery“
(Judith Herman, 2001: 197).
Hvis man har levet under krigstilstande, oplevet livstruende farer eller mistet sine nærmeste, kan tilværelsens grundfundament være blevet alvorligt rystet. Stærke følelser som angst, sorg, vrede, skam og skyld kan føre til langvarige depressioner og gennemgående tab af livsmod. Judith Herman peger i sin forskning indenfor trau-matologi og rehabilitering på tre faser, der normalt må gennemløbes i en recovery-proces:
■ Etablering af et stabilt, sikkert og trygt sted
■ Tid til at huske, erkende og sørge
■ Genetablering af forbindelse til hverdagslivet
Såfremt de tre faser tænkes ind i aktiviteterne og i læringsrummet, kan sprogunder-visningen støtte op om denne recoveryproces.
Usikkerhed præger mange kursisters relationer til andre mennesker, deres forståelse af egne pludselige eller voldsomme reaktioner, og deres forhold til omgivelserne ge-nerelt. Sprogcentret er et sted, hvor kursisterne kommer dagligt, og hvor de kan få fornemmelsen af tryghed, forudsigelighed og stabilitet. Opgaven er at gøre lærings-rummet til et trygt og sikkert sted, hvor larm og pludselige afbrydelser er minime ret, og hvor udskiftning af lærere, vikarer og evt. tolke er så begrænset som muligt.
Tid til at huske, erkende og sørge kan der også arbejdes med i undervisningen, også selvom undervisning ikke er terapi. I danskundervisningen arbejdes der i forvejen ofte med temaer som familien, hjemland og karriere, og for traumatiserede kursister kan
disse temaer være forbundet med sorg, vrede og frustration. Ikke desto mindre har de fl este kursister været velfungerende borgere i deres eget land, så der ligger ofte mange ressourcer gemt i fortiden, både før, under og efter de traumatiske begiven-heder. Den temaorienterede andetsprogsundervisning kan styrke sprogtilegnelse og samtidig hjælpe kursisten til at komme bedre overens med fortid, nutid og fremtid.
Sprogundervisning, aktivering, praktik og undervisning i kultur- og samfundsforståelse kan tilbyde en ramme, hvor helt nye forbindelser kan skabes. Udfordringerne må af-passes under hensyntagen til, at hverdagen skal fungere for kursisten, såvel som for kursistens eventuelle familie. Undervisning i kultur- og samfundsforståelse, invitation af gæstelærere, virksomhedsbesøg og praktikordninger må tilrettelægges således, at sprogcentret tager højde for potentielt sårbare eller angstfremkaldende situationer.
Empowerment og hjælp-til-selvhjælp bør være udgangspunktet for aktiviteterne, således at der arbejdes hen imod stigende uafhængighed og villighed til at tage kon-trol over eget liv.
Socialt arbejde - gruppen heler
”Recovery can take place only within the context of relationships; it cannot occur in isolation“
(Judith Herman, 2001: 133)
Nogle traumatiserede kursister kan have det så dårligt, at de enten ikke selv føler, at de kan overkomme at engagere sig i almindelig sprogundervisning med medkursister, eller de vurderes af fagfolk til at have bedst af eneundervisning. Sprogundervisning med et rehabiliterende perspektiv synes dog at være en social proces, hvor det at være med i en gruppe og i et fællesskab har stor betydning for mange. Eneunder-visning kan være nødvendig i nogle tilfælde, hvor kursisten simpelthen har det for dårligt, eller som led i en indslusningsfase.
Den grundlæggende tanke med gruppemetode i socialt arbejde er, at gruppemed-lemmerne både kan hjælpe sig selv og hinanden ved at dele følelser og oplysninger, ud veksle og sammenligne holdninger og erfaringer, turde eksperimentere og løbe en risiko sammen (Heap, 2001). Fra et rehabiliteringsperspektiv har man i gruppen mulighed for at spejle sig i andre, møde trøst, forståelse og accept, være til gavn for andre og etablere et socialt netværk. I en gruppe vil der derudover være et naturligt behov for at kommunikere på dansk på tværs af modersmål og dansksproglige niveau-forskelle.
Sprogindlærings- og rehabiliteringsprocesserne kan således styrke og inspirere hinan-den gennem aktiv brug af gruppemetode. Her er det vigtigt, at læreren er villig til
at indtage rollen som gruppeleder, hvilket er en anden rolle end underviserrollen.
Gruppe lederen skal både facilitere udvekslingen af erfaringer i gruppen, men er også et gruppemedlem. Det vil sige, at læreren også selv indgår i gruppeaktiviteterne f.eks. med at fortælle og dele personlige erfaringer med resten af gruppen på lige fod med kursisterne. For nogle lærere kan dette virke som en overskridelse af faglige og personlige grænser og opkvalifi cering og indgående forståelse af gruppemetodes teori og praksis kan være en vigtig efteruddannelsesaktivitet.
At undervise traumatiserede kursis-ter er for sproglærere en udfordring, som involverer nye og anderledes måder at tænke og tilrettelægge praksis på. For at kunne indfri denne
udfordring vil det være nødvendigt at opsøge, udveksle og udvikle viden sammen med andre faggrupper. Det kræver, at man er bevidst om egen faglighed og er åben, nysgerrig og har lyst til at udforske et arbejdsområde, hvor man ikke nødvendigvis er ekspert på det hele. Det kan også betyde, at man som lærer i et sådant samar-bejde må give afkald på den fornemmelse af kontrol, man som regel vil have, når man opererer indenfor eget fagfelt. Vælger man at gå ind i dette arbejde og bliver der etableret velegnede rammer om aktiviteterne, vil arbejdet for mange lærers ved-kommende opleves som fagligt spændende, udfordrende og meningsfyldt.
Udfordringer!
■ Eneundervisning kan fastholde følelsen af isolation
■ Eneundervisning giver kun én samtalepartner
■ Eneundervisning er ressource-mæssigt meget krævende
Hvad kan der gøres?
■ Brug gruppedynamikken i under-visningen til afstigmatisering og almengørelse
■ Organiser sparring, samtaler og samarbejder på tværs af grup-pen
■ Lad kursisten indgå i fl ere for-skellige gruppesammenhænge
■ Brug gruppens fælles energi og ressourcer, når energien hos den enkelte er lav
Litteraturliste
Tematisk inddeling
Andetsprogstilegnelse for traumatiserede og kursister med særlige undervisningsbehov
Adler, Bjørn & Holmgren, Hanna: Neuropædagogik – om kompliceret læring. Krogs Forlag, 2003
Adkins, Murna & Sample, Barbara: Mental Health and the Adult Refugee: The Role of the ESL Teacher. National Centre for ESL Literacy Education, December 1999 Kan downloades fra:
www.cal.org/ncle/DIGESTS/mental.htm
Andersen, Erik de Place: Hvad mener de egentlig selv? En brugerundersøgelse på 4D’s rehabiliteringsinstitutioner for traumatiserede fl ygtninge i Vejle, Horsens og Fredericia. 4D rehabiliteringsprojekt Vejle, 2000
Bech, Grethe: Evaluering af 4 musikaktiviteter på SYNerGAIA Rehabilitering i peri-oden fra d. 1.05.03 – 30.06.04. Sprogcenter Herning & SYNerGAIA Rehabilitering, Herning og Holstebro, 2004.
Bedsted, Mogens: Undervisning af kursister med indlæringsvanskeligheder Bedsted, 1999.
http://hjem.get2net.dk/bedsted/uvm.htm
Bie, Charlotte: Traumatiserede kursister kan også lære dansk... FOKUS, nr. 31, 2005.
www.lvu.dk/graphics/lvufraktion3_2004/ILFormation/fokus31.pdf
Björkqvist, Gunilla: Employment and Social Integration among Traumatised Ref-ugees. Some Experiences og Vocational rehabilitation and Language education among traumatised refugees in Sweden. SIB, 2002
www.integra-sib.org/handbuch_IIF_4.htm#1
Boström, Lena: Fra undervisning til læring – Læringsstile i praksis. Dafolo, 2003
Collin-Hagan, Katrine: Danskundervisning for Torturoverlevere – i spændingsfeltet mellem læring, socialisation og integration. RUC, 2000.
Det kan lykkes: En rapport over et undervisningsforløb for torturofre med PTSD.
Center for Specialeundervisning for Voksne. Maj 2002
Dunn, Rita: Artikelsamling om læringsstile. Dafolo Forlag, 2003
Elkjær, Bente & Lysgaard, Anne-Grete: Med læreprocessens blik. Samfundslitteratur, 2002
Heart Health ESL Curriculum Ressource (bl. a. om stress). Toronto Public Health www.toronto.ca/health/esl_hearthealth.htm
Horsman, Jenny: Too Scared to Learn – Women, Violence and Education. Lawrance Erlbaum Associates, Inc., 2000
Hurbes, Lawrence: First Person Singular: Survivores of Torture, Self-esteem and Language Acquisition. First Light, CCVT, 2000.
www.ccvt.org/fi rstperson.html
Isserlis, Janet: Trauma and the Adult English Language Learner.
www.cal.org/ncle/digests/trauma2htm
Jakobsen, Marianne: Søvn, læring og hukommelse – nyere kunnskap om normale hukommelsesprosesser og mulig relevans for symptomer knyttet til PTSD. Linjer, Psykososialt senter for fl yktninger, 2002 (1).
www.fl yktninghelse.info/linjer/1-2002/hukommelse.aspx
Kerka, Sandra: Addressing Trauma in Adult Education. Eric Digest no. 239.
www.ericdigests.org/2003-4/trauma.html
Kleivan, Karina & Skadhauge, Jette (red.): Udlændinge med særlige undervisnings-behov - en antologi. Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration, 2002.
www.inm.dk
Langager, Søren: Undervisning ku’ være et alternativ – voksenundervisning og sindslidende. Danmarks Pædagogiske Universitet, 2002
McDonald, Susan: Trauma and Second Language Learning. Canadian Modern Lan-guage Review, vol 56(4), 2000
Mental Health and the ESL Classroom: A Guide for Teachers Working with Refugees.
The International Institute of Boston & Refugee Services of America.
www.refugeesusa.org/help_ref/esl_manual.pdf
Nielsen, Lise Tingleff & Løvbjerg, Mette: Fleksibel planlægning – teknisk fi x eller pædagogisk mulighed. KLEO, 2002
Norton, Bonny: Identity and language learning – gender, ethnicity and educational change. Pearson Education Limited, 2000
Ringsmose, Charlotte: Hjerne og Læring: Fra neuropsykologi til neuropædagogik.
Forlaget Munkholm, 2000
Santoro, Ninella: Why won’t they talk: The Diffi culties of Engaging Victims of Trau-ma in Classroom Interaction. TESOL in context, 1997, Vol. 7
Skadhauge, Jette & Froberg, Anne: Kursistråd – dagligdagens demokrati på dansk.
UC2, 2002
Skovholm, Jens (red.): Hvorfor er det så svært at lære dansk? En antologi om lang-som indlæring af dansk lang-som andetsprog. Dansk Flygtningehjælp & Specialpædago-gisk Forlag, 2001.
Stone, Nick: Teaching ESL to survivors of trauma. I Prospect: A journal of Australian TESOL; vol. 10 no. 3
Söndergaard, Hans Peter: Language Acquisition in Relation to Cumulative Posttrau-matic Stress Disorder System Load over Time in a Sample of Resettled Refugees.
Psychotherapy and Psychosomatics, Vol. 73(5), 2004.
Torture and Second Language Acquisition. Canadian Center for Victims of Torture, 1995. www.ccvt.org/intro.html
Undervisning af traumatiserede: Temanummer af Sprog & Integration, nr. 2, 2005
Vejledning om undervisning af voksne udlændinge med særlige undervisningsbe-hov. Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration, 2003. www.inm.dk
Vejledning om visitation til danskuddannelse. Ministeriet for Flygtninge, Indvan-drere og Integration, 2003.
www.inm.dk
Villumsen, Karina L. & Jensen, Lene S. Fleksible læringsmiljøer. Dafolo, 2003
Wilder, Joanna & Munk, Helle: Om undervisning af kursister med særlige behov.
Danskafdelingen ved Etnisk Rådgivningscenter NOOR, 2002.
Traumatologi, rehabilitering og sygdomsforståelse
Alberdi, Fransisco et al: Transkulturel psykiatri. Hans Reitzels Forlag, 2002
Berliner, Peter et al: Transkulturel psykologi – temanummer af tidsskriftet Psyke &
Logos. Dansk Psykologisk Forlag, 2001
DSM-IV (Diagnostic and Statistical Manual – Fourth Edition). American Psychiatric As-sociation, 1994
Elklit, Ask: Psykoedukation med fl ygtninge - en ny arbejdsform. Psykologisk Pæda-gogisk Rådgivning; 38(5), 2001
Elsass, Peter (red.): Håndbog i kulturpsykologi – et fag på tværs. Gyldendal, 2003
Elsass, Peter: Torturoverleveren. Psykoterapi af den svært traumatiserede fl ygt-ning. Gyldendal, 1996.
FNs konvention mod tortur og anden grusom, umenneskelig eller nedværdigende be-handling eller straf. 1984. www.menneskeret.dk/menneskeretieuropa/fn/fntotur/
Herman, Judith Lewis: I voldens kølvand. Hans Reitzels forlag, 1995
International Rehabilitation Council for Torture Victims (IRCT). Rehabilitation of Tor-ture Victims – Global Directory of Centres and Programmes 2003-2004
Jacobsen, Lone & Smidt-Nielsen: Torturoverlever – traume og rehabilitering. IRCT, 1996
Jørgensen, U. & Mathiasen, S. (red): At overleve vold. Om psykisk traumatisering, mestring og behandling. Forlaget Klim, 1998
Jørgensen, Ulrik: Psykiske følger af vold og traumer og deres betydning for hver-dagslivet. Psykoterapeuten, 2002, nr. 3
Jørgensen, Ulrik: Verbaliseringens betydning i terapi med traumatiserede fl ygt-ninge. Oasis Rehabilitering, 2003.
www.oasis-rehab.dk/Sider/Bibliotek/Artikler/verbalisering.htm
Levine, Peter A.: Væk tigeren – helbredelse af traumer. Borgens forlag. Kbh. 1998
Mirdal, Gretty: Fra Granatchok til Post Traumatisk Stress Disorder. KUA, 2000.
Mossallanejat Ezal: Surviving Torture Through Self Rehabilitation and Love. First Light, CCVT, 2001. www.ccvt.org/ezat.html
Rapport fra arbejdsgruppen om rehabilitering af traumatiserede fl ygtninge. Sund-hedsministeriet, april 2001. www.inm.dk
Rothschild, Babette: Kroppen husker – om traumer og behandling. Forlaget Klim, 2004
Siegel, Daniel J.: Sindets tilblivelse og udvikling. Forlaget Klim, 2002
Simalchik, Joan: The Politics of Torture: Dispelling the Myths and Understanding of Survivors. Uddrag fra “Community Support for Survivors of Torture: A Manual” af Kathy Price (red.) CCVT, 1995.
www.ccvt.org/simalchik.html
Stern, Daniel L.: Det nuværende øjeblik – i psykoterapi og hverdagsliv. Hans Reit-zels Forlag, 2004
Svendsen, Grete: Traumatiserede fl ygtninge og social arbejde. Dansk Flygtninge-hjælp, 2001. www.fl ygtning.dk
Traumatiserede fl ygtninge: Behandlere og behandlingssteder 2000. Dansk Flygt-ningehjælp, 2000. www.fl ygtning.dk
Traumatiserede fl ygtninge: Kommunernes brug af behandlingstiltag. Dansk Flygtningehjælp, 2000. www.fl ygtning.dk
WHO ICD-10: Psykiske lidelser og adfærdsmæssige forstyrrelser. Munksgaard, 1998
Lærerrollen
Bang, Susanne: Rørt, ramt og rystet. Supervision og den sårede hjælper. Gylden-dal, 2002
Bang, Susanne & Heap, Ken: Skjulte ressourcer: Supervisionsgruppen og dens arbejdsmåder. Nordisk Forlag A/S, 2002
Bang, Susanne, Koberg Christiansen, Lars & Heap, Ken: Undskyld, men det er min første krig. Dafolo, 1999
Metoder
Andersen, Maja Lundemark et al. Empowerment – teori og praksis. Dafolo, 2000
Bonde, Lars Ole; Pedersen, Inge Nygaard & Wigram, Tony: Musikterapi: Når ord ikke slår til - en håndbog i musikterapiens teori og praksis i DK. Forlaget Klim, 2001
Buddig, Merete & Dalsgaard, Marit Kristinne: Ind til kernen – Ny hverdagspraksis i socialt arbejde. Akademisk Forlag, 2003
Heap, Ken: Gruppemetode inden for social- og sundhedsområdet. Universitetsfor-laget A/S, 2001
Jensen, Pernille et al (red): Recovery på dansk – At overvinde psykosociale handi-cap. Systime, 2004
Mørch, Merete M., Rosenberg Nicole K. og Elsass, Peter. (red.): Kognitive behan-dlingsformer: kognitiv terapi, social færdighedstræning, psykoedukation og kog-nitiv optræning. Hans Reitzel, 2002.
Orth, Jaap & Verburgt, Jack: One Step Beyond: Music Therapy with Traumatised Refugees in a Psychiatric Clinic. I Doktor, D. (red.) Arts Therapists, Refugees and Migrants, Reaching across borders. Jessica Kingsley Publishers, 1998
Skytte, Marianne: Sociale indsatser i forhold til de allersvageste blandt de etniske minoriteter. Ålborg universitet, 2002
Topor, Alain: Recovery - at komme sig efter alvorlige psykiske lidelser. Hans Reit-zels Forlag, 2003
Børn & familier
Abai, Mulugeta: Torture & Its Effects on Families. First light, CCVT, 2005 www.ccvt.org/spring%20summer%202005.pdf
Borchgrevink, Marit C.: Styrke, glede og utfoldelse – Resiliencerettede tiltak for fl yktningungdom. Tidsskiftet Linjer, Psykososialt senter for fl yktninger, 2002 (2).
www.fl yktninghelse.info/linjer/2-2002/Resilience.aspx
Davidsen-Nielsen, Marianne & Leick, Nina: Den nødvendige smerte - om sorg,
sorg-Dyreskov, Atle: Børn og traumer. Hans Reitzel, 1998
Elklit, Ask: Psykoedukation med fl ygtningebørn. Psykologisk Pædagogisk Rådgivning, 38(5), 2001
Jacobsen, Anne & Krogh, Yvonne: Jeg var bare så bange! Gruppeterapi med børn, som direkte eller indirekte har været udsat for tortur. RCT, 1992
Lauritzen, Marianne og Stinne Marie Nørregaard (red.): Når det almindelige bliv-er ualmindeligt vigtigt – en bog om børn med traumbliv-er. Specialpædagogisk forlag, 2002
Lyng, Nina: Gør mig glad igen – Mødet med det traumatiserede barn i institution og skole. Hovedland, 2004
Montgomery, Edith: Flygtningebørn: Traume – udvikling – intervention. Psykologisk Forlag, 2000
Møller, Bjarne (red.): Etniske minoritetsbørn med psykisk syge eller traumatiserede forældre. Socialt Udviklingscenter SUS, 2004
Raundalen, Magne & Dyreskov, Atle: Barn och familjer i krig. Rädda Barnen, 1994
Berit Rostbøll (red.): Posttraumatisk Stress – generel vidensformidling om post-traumatisk stress til skolebørn og deres voksne netværk. Magistratens 1. afdeling, Familiecenter Vest, Århus Kommune, 2004
Shervin: Hvorfor lide af sorg. IRCT, 1995
Skønlitteratur
Bork, Erik: Størst er friheden – fem beretninger om mennesker på fl ugt. 2004, Koordinationsudvalget for den forebyggende arbejdsmarkedsindsats i Lyngby-Tårbæk Kommune
Prohik, Dzevad: Jasnas Breve – Roman. CDR Forlag
Rehabiliteringscenter for Torturofre – Jylland: Overlevelsesbilleder. Haderslev, 2002
Salim, Shamal Adel: Himlen behøver sine stjerner (digsamling). CDR-Forlag, 2003
Danske internetsider med mere information for faggrupper:
Center for traume- og torturoverlevere: www.cett.dk Dansk Flygtninghjælp: www.fl ygtning.dk
Kommunernes Landsforening: www.kl.dk
Institut for menneskerettigheder: www.menneskeret.dk
Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration: www.inm.dk OASIS – behandling og rådgivning for fl ygtninge: www.oasis-rehab.dk RCT-København: www.rct.dk
RCT-Jylland: www.rct-jylland.dk
SYNerGAIA Rehabilitering: www.synergaia.dk Videnscenter for Socialpsykiatri: www.visp.dk Videnscenter for Transkulturel Psykiatri: www.vftp.dk
Internationale internetsider:
Canadian Center for Victims of Torture: www.ccvt.org Flyktninghelse: www.fl yktninghelse.info
International Rehabilitation Center for Torture: www.irct.org International Society for Trauma Stress Studies: www.istss.org National Center for PTSD: www.ncptds.va.gov
International Rehabilitation Center for Torture: www.irct.org International Society for Trauma Stress Studies: www.istss.org National Center for PTSD: www.ncptds.va.gov