Forskelle i tryghed og trivsel mellem beboerne

Nu inddrager vi registerdata på beboerne og estimerer for hver af de seks dimensioner af tryg-hed og trivsel, samt for den samlede trygtryg-hed og trivsel, en multilevel model, hvor de 66 områder tillades forskellige niveauer i modellen, og hvor vi inddrager en række baggrundskarakteristika for beboerne og tester, 1) om der er signifikante forskelle i niveauerne af trygheds- og trivsels-dimensionerne i forhold til forskellige baggrundskarakteristika på individniveau, og 2) om de 66 områder har signifikant forskellige niveauer af tryghed og trivsel.

Med andre ord undersøger vi, om forskellige beboergrupper har forskellige niveauer af tryghed og trivsel, når vi samtidig kontrollerer for andre baggrundskarakteristika og tager højde for, at beboere fra det samme boligområde ikke er uafhængige af hinanden, men netop har boligom-rådet tilfælles. Er der fx signifikante forskelle på besvarelserne vedrørende oplevet tryghed for 65+ årige eller for beboere med grundskole som højest fuldførte uddannelse?

Vi undersøger også, om der – trods den lave variation i tryghed og trivsel over de 66 områder, som vi fandt i sidste afsnit – er signifikante forskelle i niveauerne af dimensioner af tryghed og trivsel mellem de 66 områder.

Vi inddrager følgende baggrundskarakteristika for hver beboer:

 Om man har ikke-vestlig baggrund

 Om man er 65+ år gammel

 Om man er i en børnefamilie

 Om man har grundskole som højest fuldførte uddannelse (for 25-60-årige)

 Om man hverken er i uddannelse eller beskæftigelse (for 18-64-årige)

 Om man har været sigtet og/eller dømt for kriminelle forhold inden for de sidste 3 år

 Antal år, man har boet i boligområdet.

Det overordnede billede i forhold til, om forskellige beboere har forskellige niveauer af tryghed og trivsel i forhold til de forskellige baggrundskarakteristika på den samlede tryghed og trivsel, er, at beboere med ikke-vestlig baggrund, ældre beboere (65+ årige) og børnefamilier har hø-jere tryghed og trivsel, mens beboere uden uddannelse eller beskæftigelse har lavere niveauer, og der er ingen forskelle i niveauet for tryghed og trivsel, alt efter om man har været sigtet/dømt eller ej, jf. tabel 5.6.

Tabel 5.6 Forskelle i tryghed og trivsel mellem beboere.

Anm.: Regressionskoefficienter fra multilevel-model med område-specifikke niveauer. ***p < 0,001, **p < 0,01, *p < 0,05.

N = 10.473. Estimationerne er udført på vægtet data.

”Ikke-vestlig” måles ved variablen herkomst, der er inddelt i kategorierne dansk, vestlig og ikke-vestlig og angiver andelen af ikke-vestlige indvandrere og efterkommere. Vestlige lande omfatter alle 28 EU-lande samt Andorra, Is-land, Liechtenstein, Monaco, Norge, San Marino, Schweiz, Vatikanstaten, Canada, USA, Australien og New Zealand.

Ikke-vestlige lande er alle øvrige lande.

”Grundskole” angiver, at individet har grundskole som højest fuldførte uddannelse og er 25-60 år. Ukendt uddannelse er inkluderet i denne kategori, da mange indvandrere ikke har en afsluttet uddannelse i Danmark.

”Hverken i uddannelse eller beskæftigelse” angiver, at individet er 18-64 år og hverken er registreret med en igang-værende uddannelse i uddannelsesregistret eller er registreret som studerende eller i beskæftigelse ifølge variablen SOCIO_13.

”Sigtet eller dømt” angiver, at individet har været sigtet eller er blevet dømt for lovovertrædelser af straffeloven, lov om euforiserende stoffer og våbenloven inden for de seneste 3 år. Overtrædelser af færdselsloven er ikke inkluderet.

”Antal år i boligområdet” måler, hvor mange år individet har boet på sin nuværende bopæl i boligområdet pr.

31.12.2017.

Kilde: Egne beregninger på data fra trygheds-surveyen og Danmarks Statistik.

Ikke-vestlige indvandrere og efterkommere har lavere livskvalitet, højere tilfredshed med om-rådet, oplever lavere kollektiv handlekraft, men har højere social sammenhængskraft, end et-niske danskere og vestlige indvandrere og efterkommere har. Der er ikke signifikant forskellige niveauer af oplevet tryghed og tillid i forhold til, om man er ikke-vestlig indvandrer og efterkom-mer eller ej. Resultatet på den kollektive handlekraft er i overensstemmelse med Dekker & Bolt (2005), som ligeledes finder, at den kollektive handlekraft er lavere for beboere med ikke-vest-lige oprindelse. Charles (2003) finder, at ikke-vestikke-vest-lige indvandrere kan være mere tilfredse med at bo i mere blandede boligområder. Vi har ikke noget mål for, hvor blandet de 66 boligområder er, men vi finder ligeledes, at ikke-vestlige har større tilfredshed med området. Også i tråd med andre forskningsresultater finder vi, at ikke-vestlige har lavere livskvalitet (Ladenburg, Petersen

& Berger, 2016).

Ældre beboere (65+ årige) er mere tilfredse med at bo i området og har højere kollektiv hand-lekraft og tillid end dem, der er under 65 år. Resultatet på den oplevede tryghed er positivt, men ikke signifikant, men de positive fortegn er i tråd med Ladenburg, Petersen & Berger (2016), som finder, at ældre er mindre utrygge.

Børnefamilier har højere livskvalitet, er mindre tilfredse med området, men har højere social sammenhængskraft end familier eller enlige uden børn.

Beboere med grundskolen som højest fuldførte uddannelse ligger lavere både på oplevet tryg-hed, kollektiv handlekraft, tillid og social sammenhængskraft. Resultatet på social sammen-hængskraft er i modsætning til andre studier, som har fundet, at beboere med lavt uddannel-sesniveau har en højere social sammenhængskraft.

Beboere hverken i uddannelse eller beskæftigelse ligger lavere på oplevet tryghed, livskvaltiet, tilfredshed med området og sociale sammenhængskraft, end beboere, der er i uddannelse eller beskæftigelse.

Beboere med sigtelser og/eller domme har lavere tillid til offentlige institutioner, men oplever højere social sammenhængskraft, men har ellers ikke signifikant forskellige niveauer end be-boere uden sigtelser eller domme.

Jo længere tid, man har boet i boligområdet, jo mere tilfreds med boligområdet er man, og jo højere kollektiv handlekraft og livskvalitet har man, men jo mindre tillid har man også. Dette sidste resultat er i modsætning til dele af litteraturen, som finder, at antal år, man har boet i boligområdet, kan bruges som en proxy for netop tillid. Forskellene i forhold til, om man har boet ét år mere eller mindre i boligområdet, er dog små for alle dimensionerne.

For at illustrere forskellene i niveauerne i de forskellige dimensioner af tryghed og trivsel for de forskellige baggrundskarakteristika kan vi sammenligne de faktiske forskelle i de gennemsnit-lige niveauer af tryghed og trivsel mellem grupperne i det rå data (dvs. hvor der ikke er kontrol-leret for de andre baggrundsfaktorer, som vi har med i regressionen). Eksempler på forskelle i niveauerne for hver af de seks dimensioner er angivet i figur 5.16.

Figur 5.16 Gennemsnitlige niveauer for tryghed og trivsel for forskellige beboergrupper.

Oplevet tryghed (beskæftigelse/uddannelse): Social sammenhængskraft (ikke-vestlige):

Kollektiv handlekraft (uddannelse): Tilfredshed (65+-årige):

Tillid (sigtede/dømte): Livskvalitet (beskæftigelse/uddannelse):

Anm.: N = 10.473. Dette er de vægtede andele for forskellige beboergrupper, ikke regressioner, hvor der samtidig kontrol-leres for andre baggrundsfaktorer. For en nærmere specifikation af beboergrupperne, se anm. til tabel 5.5.

Kilde: Egne beregninger på data fra trygheds-surveyen og Danmarks Statistik.

0,0

de sidste 3 år Sigtet inden for de sidste 3 år

Figuren viser, for eksempel for kollektiv handlekraft, at forskellen mellem beboere med grund-skole som højest fuldførte uddannelse og beboere med mere uddannelse er 0,05. Det svarer til, at gruppen af beboere med uddannelse ud over grundskolen har 5 procentpoint højere kol-lektiv handlekraft end de beboere, som ikke har uddannelse ud over grundskolen. Når vi kon-trollerer for andre baggrundskarakteristika, falder denne forskel til 3,5 procentpoint, jf. estima-tionsresultaterne oven for.

Tilsvarende for de andre dimensioner illustreret i figuren ses, at i overensstemmelse med esti-mationsresultaterne fra multilevel-modellen er oplevet tryghed højere for beboere, som er i beskæftigelse eller uddannelse, social sammenhængskraft er højere for ikke-vestlige indvan-drere og efterkommere, kollektiv handlekraft er lavere for beboere kun med grundskole uddan-nelse, tilfredshed med boligområdet er højere for 65+ årige, tillid er lavere for beboere, der har været sigtet eller er blevet dømt, og beboere, som hverken er i beskæftigelse eller uddannelse, har lavere livskvalitet. Ligeledes kan man se, at forskellene i de rå data ændrer sig lidt, når vi kontrollerer for andre baggrundskarakteristika.

5.5.1 Variation i tryghed og trivsel på tværs af områderne – hvor meget?

Vi tester, om de 66 områder har signifikant forskellige niveauer af tryghed og trivsel ved at lave en test for, om standardafvigelsen over de 66 områder i den estimerede multilevel-model er signifikant forskellig fra 0. Dette er tilfældet for alle seks dimensioner af tryghed og trivsel, dog er standardafvigelserne meget små, idet de alle er i størrelsesordenen under 1 procentpoint (se bilag 10).

Forskellene i niveauerne af de forskellige dimensioner af tryghed og trivsel mellem områderne er ligeledes afbildet i bilag 10. Som man kan se, spænder forskellene på niveauerne mellem størstedelen af områderne (dvs. de helt yderlige områder undtaget) fra kun 2 procentpoint for social sammenhængskraft, 3 procentpoint for kollektiv handlekraft, 4 procentpoint for tillid og livskvalitet, 8 procentpoint for oplevet tryghed til 10 procentpoint som den højeste forskel for tilfredshed med boligområdet.