Fra 2001 til 2007 steg formuerne meget i Dan-mark i takt med, at boligpriserne voksede. Fra at den gennemsnitlige nettoformue pr. voksen ud-gjorde 380.000 kr. i 2001, nåede den helt op på over 1/2 mio. kr. i 2007. Denne udvikling blev båret af den store fremgang i boligpriserne og dermed en voksende friværdi.
Anm: Formuerne er fremskrevet til 2010 med boligpriser, aktiekurser og renteudvikling, jf. boks 3. Formuerne er ligeligt fordelt mellem voksne personer i familierne. Formuer fra 2001 og 2007 er vist i 2010-priser.
Kilde: AE på baggrund af Lovmodellens datagrundlag.
Tabel 12. Udvikling i formuer opdelt på indkomstdeciler
Indkomstdecil 2001 2007 2010 Samlet ændring
1.000 kr.
10 pct. fattigste 55,5 -232,8 -247,1 -302,6
2 166,7 94,4 70,9 -95,7
3 204,8 175,5 134,6 -70,3
4 222,3 229,0 167,7 -54,7
5 245,0 286,5 205,2 -39,8
6 277,4 361,5 255,0 -22,4
7 338,5 473,3 334,1 -4,3
8 409,8 628,3 446,7 36,9
9 538,2 867,2 617,0 78,8
10 pct. rigeste 1217,2 1993,2 1426,8 209,7
22
Efter 2007 er det imidlertid gået den modsatte vej, og boligpriser og aktiekurser er faldet igen.
Der er endnu ikke data for den præcise udvikling i nettoformuerne fordelt på individer efter 2007, men en fremskrivning af nettoformuerne på bag-grund af boligprisudviklingen og faldet i aktiekur-serne viser et stort fald i nettoformuen fra 2007 til 2010. Faldet overgår stigningen fra 2001 til 2007, således at der samlet er et lille fald i formuerne fra 2001 til 2010. I gennemsnit er nettoformuerne nu på 356.000 kr. pr. voksen. Fremskrivningen af for-muerne efter 2007 er dog behæftet med usikker-hed og er forklaret nærmere i boks 3. Udviklingen i formuerne fra 2001-2010 er vist i tabel 11.
Opdeler man udviklingen i formuerne efter, hvor store indkomster familierne har, ses det, at kun den tredjedel af befolkningen med de højeste ind-komster har oplevet en stigning i formuerne set over hele perioden 2001-2010. Det skyldes, at deres formuer steg meget voldsomt fra 2001 til 2007, og at det efterfølgende fald ikke har overgå-et den stigning. De ti pct. af befolkningen med de
højeste indkomster har en gennemsnitlig netto-formue på over 1,4 mio. kr. i 2010. Det er væsent-ligt under de næsten 2 mio. kr., de havde i 2007, men stadig mere end deres gennemsnitlige net-toformue i 2001.
De ti pct. af befolkningen med de laveste ind-komster er derimod gået fra at have en lille po-sitiv nettoformue på godt 55.000 kr. i 2001 til en nettogæld på 233.000 kr. i 2007. Også 2. og 3.
decil oplevede et fald i nettoformuen fra 2001 til 2007, hvor resten af befolkningen ellers oplevede en fremgang i nettoformuerne. Det hænger sam-men med, at der er forholdsvis få boligejere i de lave indkomstdeciler, og denne gruppe fik derfor ikke glæde af boligprisstigningen frem til 2007.
Omvendt har lejere heller ikke tabt på faldet i bo-ligpriserne efter 2007. Samlet oplever decilerne 1-7 et fald i nettoformuen fra 2001-2010, mens de tre øverste deciler alle har haft en stigning i netto-formuen i perioden. Udviklingen i nettoformuerne opdelt på indkomstdeciler er vist i tabel 12.
Tabel 13. Udvikling i nettoformuer, formuedeciler
Formuedecil 2001 2007 2010 Samlet ændring
1.000 kr.
10 pct. med lavest formue -386,8 -1055,5 -1066,3 -679,5
2 -79,2 -130,9 -158,2 -79,1
3 -18,9 -29,3 -47,8 -28,9
4 11,9 17,6 6,6 -5,3
5 65,4 104,1 63,5 -1,9
6 175,3 283,3 198,5 23,2
7 327,2 518,6 386,1 59,0
8 531,3 825,6 631,2 99,9
9 855,8 1.308,9 1.009,3 153,5
10 pct. med størst formue 2.323,7 3.244,2 2.540,0 216,3
Anm: Formuerne er fremskrevet til 2010 med boligpriser, aktiekurser og renteudvikling, jf. boks 3. Formuerne er ligeligt fordelt mellem voksne personer i familierne. Formuer fra 2001 og 2007 er vist i 2010-priser.
Kilde: AE på baggrund af Lovmodellens datagrundlag.
23
Frem for at opdele befolkningen i ti lige store grup-per efter størrelsen af deres indkomst, kan man i stedet opdele befolkningen i ti lige store grup-per efter størrelsen af nettoformuen. Derved fås
et billede af formuespredningen i Danmark. Den-ne opdeling viser i endnu højere grad, at der er meget stor forskel på, hvor store nettoformuerne er i de enkelte familier. De ti pct. med de største Tabel 14. Andele af samlet formue
Formuedecil 2001 2007 2010
1.000 kr.
10 pct. med lavest formue -10,2 -20,8 -29,9
2 -2,1 -2,6 -4,4
3 -0,5 -0,6 -1,3
4 0,3 0,3 0,2
5 1,7 2,0 1,8
6 4,6 5,6 5,6
7 8,6 10,2 10,8
8 14,0 16,2 17,7
9 22,5 25,7 28,3
10 pct. med størst formue 61,1 63,8 71,3
Tabel 15. Nettoformuer fordelt på kommuner
Top 10 Bund 10
Kommune Nettoformue Kommune Nettoformue
1.000 kr. 1.000 kr.
Gentofte 1.512,2 Lemvig 57,9
Rudersdal 1.481,9 Tønder 98,2
Hørsholm 1.037,2 Morsø 118,9
Dragør 1.000,0 Vejen 138,5
Lyngby-Taarbæk 968,2 Lolland 165,2
Furesø 776,6 Rebild 167,0
Allerød 708,0 Haderslev 174,7
Solrød 707,1 Norddjurs 176,0
Roskilde 651,6 Jammerbugt 177,4
Greve 594,0 København 180,0
Anm: Formuerne er fremskrevet til 2010 med boligpriser, aktiekurser og renteudvikling, jf. boks 3. Formuerne er ligeligt fordelt mellem voksne personer i familierne. Formuer fra 2001 og 2007 er vist i 2010-priser.
Kilde: AE på baggrund af Lovmodellens datagrundlag.
Anm: Formuerne er fremskrevet til 2010 med boligpriser, aktiekurser og renteudvikling, jf. boks 3. Formuerne er ligeligt fordelt mellem voksne personer i familierne. Formuer fra 2001 og 2007 er vist i 2010-priser. Ærø, Læsø, Fanø og Samsø er udeladt.
Kilde: AE på baggrund af Lovmodellens datagrundlag.
24
nettoformuer har således en gennemsnitlig netto-formue på over 2,5 mio. kr. pr. voksen person. For denne gruppe toppede nettoformuen i 2007, hvor de i gennemsnit havde over 3,2 mio. kr. i nettofor-mue. Samlet har gruppen dog oplevet en stigning i nettoformuen siden 2001. De 30 pct. af befolk-ningen med de mindste nettoformuer har alle net-togæld, der er vokset siden 2001. De ti pct. med den største gæld har en nettogæld på over en mio.
kr., hvilket er en stor stigning siden 2001, hvor de-res nettogæld var på under 400.000 kr. Udviklin-gen i nettoformuerne opdelt på formuedeciler er vist i tabel 13.
Formuerne i Danmark koncentreres i stigende grad hos få personer. Ser man på, hvor stor en del af den samlede formuemasse de enkelte formue-deciler har, ses det, at de ti pct. med de største for-muer ejer en større og større del af den samlede formuemasse. I 2001 havde de ti pct. med de stør-ste formuer således godt 60 pct. af den samlede formuemasse. I 2007 var denne andel vokset til næsten 64 pct. Fremskrivningen indikerer også, at denne andel er vokset efter 2007, og i 2010 har de ti pct. med de største formuer over 70 pct. af den samlede formuemasse. Det er vist i tabel 14.
Formuerne har skæv geografisk fordeling
Der er en meget stor geografisk variation i stør-relsen af nettoformuen. De kommuner med de største nettoformuer er de nordsjællandske kom-muner Rudersdal og Gentofte, hvor de gennem-snitlige nettoformuer er på omkring 1,5 mio. kr. I den anden ende af skalaen ligger Lemvig, hvor den gennemsnitlige nettoformue blot er på 58.000 kr.
Når det kommer til nettoformuer, er der altså me-get stor forskel på de kommuner med de største nettoformuer og de kommuner med de mindste nettoformuer.
I tabel 15 er de ti kommuner med de største gen-nemsnitlige nettoformuer og de ti kommuner med de laveste nettoformuer vist. Alle de ti kommuner med de største formuer ligger omkring hovedsta-den, mens yderkantsområderne topper listen over kommuner med de laveste nettoformuer. På listen finder man dog også Københavns Kommune, hvor indbyggerne i gennemsnit har den 10. laveste net-toformue.
Arbejderbevægelsens Erhvervsråd Reventlowsgade 14, 1 sal. 1651 København V 33 55 77 10 www.ae.dk Boks 3. Opgørelse og fremskrivning af formuer
Nettoformuen er opgjort som nettoværdien af ”frie” midler i pengeinstitutter og realkreditinstitutter samt værdien af boligen. Pensionsformuen er således ikke medregnet, ligesom evt. værdier af andelsbolig, bil, båd, kontanter mv. ikke er med. Den samlede nettoformue for husstanden er fordelt ligeligt på voksne medlem-mer af husstanden. Formuerne er fremskrevet fra 2007 til 2010 på detaljeret niveau. Boligaktiver er frem-skrevet til ultimo 2009 med ejendomsprisstatistik fra Realkreditrådet, hvorefter de er lagt fladt. Boligpassi-ver er fremskrevet med den makroøkonomiske udvikling i realkreditudlån fraregnet nye lån. Aktiebeholdnin-gen er fremskrevet med kursværdien ultimo 2009. Den resterende formue er fremskrevet med renteudvik-lingen. Bevægelser på boligmarkedet, optagelse af nye lån og lign. er ikke medregnet.
25
26