De i dette Afsnit omtalte Forsøg er, som før nævnt, udført ved Samarbejde mellem landøkonomiske Foreninger og Forsøgslaboratoriet i Aarene 1931—36. lait er —• som nedenstaaende Oversigt viser — omtalt 15 Forsøg, nemlig tre f r a hvert af Aarene 1931/32—1935/36.
5 af Forsøgene er udført paa Christiansdal i Vendsyssel, 5 paa Wedells-borg (Fyn), 3 paa Torbenfeld (Sjælland), 1 paa BrattingsWedells-borg Avls-gaard (Samsø) og 1 paa Rosenfeld (Sjælland).
_ , Forsøg Forsøgets Varighed Antal Antal Aar Gaard N r f r a _ t i l K ø e r H o l d
1931/32 Brattingsborg K. 259 . . . 14/9 —24/1 28 4
— Ghristiansdal K. 260 . . . . 15/10— 3/4 32 4
— Wedellsborg K. 137 14/12—29/5 32 4 1932/33 Ghristiansdal K. 263 .. 26/9 —16/4 28 4
— . Rosenfeld K. 70 31/10—26/3 40 5
— Wedellsborg K. 139 16/1 —18/6 30 3 1933/34 Ghristiansdal K. 266 . . .. 16/10—25/4 32 4
— Torbenfeld K. 73 30/10—29/4 40 4
— Wedellsborg K. 141 4/12— 6/5 32 4 1934/35 Ghristiansdal K. 273 . . . . 5/11—14/4 28 4
— Torbenfeld K. 75 19/11—21/4 40 4
— Wedellsborg K. 144 17/12—27/4 24 3 1935/36 Ghristiansdal K. 278 . . . 8/10— 9/3 24 3
— Torbenfeld K. 80 . . 25/11— 5/4 40 4
— . Wedellsborg K. 146 . . . 2/12—19/4 30 3
Dertil kommer, at der paa Vildmosegaarden i Store Vildmose er udført et Forsøg og nogle Prøvefodringer vedrørende Fodring med Hø og A. I. V.-Foder.
Læsere af Beretningen vil maaske finde, at Resultaterne f r a de enkelte Forsøg ikke er i saa god Overensstemmelse med hinanden, som det kunde ønskes. I den Forbindelse kan imidlertid anføres, at Resul-taterne f r a én Gaard maaske slet ikke skal være de samme som f r a en anden. For Eksempel kan man ikke vente, at Tørstof i A. I. V.-Foder under alle Forhold vil have lige stor Værdi i Forhold til Hø-tørstof. Afgørende for Ensilagetørstofs Værdi i Forhold til Høtørstof, er bl. a. Plantebestandens Beskaffenhed og Vejret i den Tid, Hø-beredningen er foregaaet; men da Vejret har været noget forskelligt f r a Aar til Aar samt ogsaa f r a Forsøgssted til Forsøgssted, saa maa de opnaaede Resultater f r a Forsøg til Forsøg være noget forkellige.
løvrigt kan der være Grund til allerede her at understrege, at Hø-beredningsforsøg med dertil knyttede Fodringsforsøg er vanskelige at gennemføre og stiller store Krav til Forsøgsteknikken.
Forsøgene er gennemført efter Holdmetoden. Arbejdsmaaden har været den samme, som er anvendt ved de i de senere Aar gennemførte Forsøg, ligesom Behandlingen af Talmaterialet er foregaaet efter de Principper, som tidligere er anvendt. Angaaende Arbejdsmaade og Talbehandling kan henvises til tidligere Beretninger (jfr. 136., 144., 156. og 160. Beretning f r a Forsøgs-laboratoriet).
For nøjere at undersøge Forløbet af Holdenes Ydelse i Forsøgets 3 Hoved-afsnit (Forberedelsestid, Forsøgstid og Eftertid) er der desuden for hvert af Holdene ved Hjælp af de mindste Kvadraters Metode foretaget en retlinet Udjævning af Ydelsestallene for 4 °/o Maalemælk.
For Forsøgstiden er for samtlige Forsøg Holdenes gennemsnitlige Ydelse beregnet ved hver Dobbelt-Prøvemalkning (af hvilke der som Regel er afholdt 2 i hver Uge), og Udjævningen er gennemført paa Grundlag af de saaledes beregnede Gennemsnitstal. Det samme er Tilfældet for Forberedelsestid og Eftertid for Forsøgene, gennemført i 1931—32, 1932—33 og 1933—34, medens Udjævningen for Forberedelsestid og Eftertid for de i 1934—35 og 1935—36 gennemførte Forsøg i de fleste Tilfælde er foretaget paa ugentlige Gennem-snitstal.
Det har vist sig, at Ligningen for den rette Linie, som man kommer til ved Benyttelsen af de mindste Kvadraters Metode, kan skrives paa følgende Maade:
Y = Y + b (x — x).
I denne Ligning angiver b den saakaldte Regressionskoefficient, som beregnes efter Formlen:
h = Sy (x - x) S ( x - x )2
Regressionskoefficienten er et Maal for Liniens Hældning. Betydningen af de øvrige Symboler er følgende:
x ==r Prøvemalkningens Nr., x = Gennemsnit for x,
y = Ydelsen udtrykt i 4 °/o Mm., y = Gennemsnit for y og S — Summationstegn.
Beregningsmaaden for Regressionskoefficienten skal vises for Ydelsen i Forberedelsestiden af Normalholdet paa Brattingsborg 1931—32. Der er som ovenfor omtalt ved dette og de øvrige i denne Beretning omtalte Forsøg gen-nemført 2 Dobbelt-Prøvemalkninger i hver Uge, og da Forberedelsestiden havde en Længde af 6 Uger, er der altsaa Oplysninger om 12 Ydelsestal, som er anført i Rubrik 2 i nedenstaaende Oversigt:
Prøve- kg 4 o/o Mm. kg 4o/o Mm. Afvigelsen malkningens Nr. (observeret) (udjævnet) Afvigelsen
- X - y = Y y Y
1 13,11 12,88 + 0,23
2 12,89 12,67 + 0,22
3 12,26 12,47 -f- 0,21
4 11,96 12,26 0,30
5 12,39 12,06 + 0,33
6 11,32 11,86 0,54
7 11,65 11,65 0
8 11,61 11,45 + 0,16
9 11,36 11,25 + 0,11
10 10,85 11,04 -4- 0,19
11 10,74 10,84 -4- 0,10
12 10,92 10,63 + 0,29
Sum: 78 141,06 141,06 0
Gsnt.: 6,5 11,755 11,755 0
Rubrik Nr.: 1
Beregningen af Tæller og Nævner i Udtrykket for b sker paa følgende Maade:
Sy ( x — "x) = 1 X 13,11 + 2 X 12,89 + + 11 x 10,74 + 12 x 10,92 -f- 6,5 x 141,06 — 4- 29,16.
S (x - x)2 = l2 + 22 + I I2 + 122 -f- 6,5 x 78 = 143.*) -'- 29 16
b = : = 0,2039.
143
Vil man have et enkelt Tal for Nedgang i Ydelse, kan m a n ikke vælge noget bedre end Regressionskoefficienten. Man kan derfor sige, at det mest sandsynlige Udtryk for Nedgangen i 4 °/o Maalemælk for Normalholdet i Forberedelsestiden ved Forsøget paa Brattingsborg h a r været 0,2039 kg pr.
Prøvemalkning.
Alle i denne Beretning anførte Regressionskoefficienter angiver halvugent-lig Nedgang i Ydelse, uanset om der er arbejdet med Gennemsnitstal for hver Dobbelt-Prøvemalkning eller med ugentlige Gennemsnitstal.
Ligningen for Regressionslinien er:
Y = 11,755 0,2039 (x --1- 6,5).
*) Lettere er det dog at anvende R. A. Fishers Formel:
S (x - x )2 = ^ ( n '2 - 1) - (122 t 1 ) = 143.
n ' = Antallet af Observationer.
Fishers Formel kan kun anvendes, hvis Observationerne er gennemført med lige store Tidsmellemrum.
I denne Ligning er det halvfede Tal == gennemsnitlig Ydelse, og det cursiverede Tal angiver Regressionskoefficienten.
Naar Ligningen skrives paa denne Maade, optræder Gennemsnitstallet og Regressionskoefficienten altsaa som Konstanter i Ligningen.
Denne Skrivemaade er anvendt i alle Tilfælde, hvor Prøvemalkningerne er foregaaet uden Afbrydelse med 2 Dobbelt-Prøvemalkninger i hver Uge.
I nogle af Forsøgene er der en eller flere Afbrydelser i Prøvemalkningerne, og dette bevirker, at det bliver vanskeligere at beregne den gennemsnitlige Ydelse. Den bedste Metode at beregne den gennemsnitlige Ydelse paa i et saadant Tilfælde er paa Grundlag af Regressionsligningen at fore-tage en Beregning af udjævnede Tal for de Prøvemalkninger, som s k u l d e have været gennemført, og Gennemsnittet af disse udjævnede Tal er da den gennemsnitlige Ydelse for vedkommende Hold. Er Antallet af Dob-belt-Prøvemalkninger, som efter Planen s k u l d e have været gennem-ført. lig N, faar man det samme Resultat, hvis man i Regressionsligningen sætter x = % (N + 1), og beregner den hertil svarende Y-Værdi.
Yi (N + 1) er lig Gennemsnittet af Tallene fra 1 til N.
I saadanne Tilfælde er det simple Gennemsnit af Ydelsestallene ved de foretagne Prøvemalkninger uden Interesse, og Regressionsligningen er derfor i disse Tilfælde skrevet paa Formen
hvor a er lig y -i- b x .
I Rubrik 3 i den tabellariske Opstilling er de paa Grundlag af Ligningen Y = 11,755 0,2039 (x -r- 6,5) beregnede udjævnede Tal anført, og endelig er Forskellen mellem de observerede og udjævnede Tal anført i Rubrik 4.
Det fremgaar heraf, at Afvigelserne varierer f r a O til 0,54 (numerisk). De fleste Afvigelsers numeriske Værdi ligger dog mellem O og 0,3.
Et Maal paa Regressionskoefficientens Sikkerhed faar man ved at beregne Middelfejlen paa Regressionskoefficienten ved Hjælp af Formlen:
For det ovenfor betragtede Eksempel er S (y -r- Y)2 = 0,232 + 0,222 + + 0,20'2 = 0,8038. De andre Udtryk i Formlen er beregnet i Forvejen, og man finder da, at Middelfejlen er
De ovenfor nævnte Beregninger er gennemført for hvert Hold i hvert Forsøgsafsnit.
Regressionskoefficienter kan sammenlignes ved Hjælp af det saakaldte t-Kriterium. Der skal anføres et Eksempel til Belysning af Beregningsmaaden.
Y = a + bx,
Ved Forsøget paa Brattingsborg i 1931—32 fandtes følgende Regressions-koefficienter med vedføjede Middelfejl i Forsøgstiden:
Normalhold 0,2149 ± 0,0168 Hø 1-Hold - h 0,1525 + 0,0191 Forskel 0,0624 + 0,0254.
Forskellens Middelfejl beregnes ved at uddrage Kvadratroden af Summen af de 2 Middelfejls Kvadrater. I Eksemplet er Forskellens Middelfejl 0,0254 = |/ 0,01682 + 0,01912.
Beregningen viser, at der har været en Forskel i Nedgangen i Ydelse mellem de 2 Hold paa 0,0624 kg 4 °/o Maalemælk pr. Prøvemalkning med en Middelfejl lig 0,0254.
t er lig Forholdet mellem Forskel og Middelfejl. I det ovenfor betragtede Eksempel er t altsaa lig 0,0624 : 0,0254 = 2,457.
Da man kender den matematiske Funktion, hvorefter t fordeler sig, kan man bestemm«, h v o r s t o r S a n d s y n l i g h e d e n e r f o r , a t d e n b e r e g n e d e V æ r d i f o r t e r t i l f æ l d i g . D e n n e S a n d s y n l i g -h e d b e t e g n e s m e d B o g s t a v e t P. Bestemmelsen af P foretages meget let ved Hjælp af R. A. Fishers Tabel over Fordelingen af t*). Er hver af Regressionskoefficienterne beregnet paa Grundlag af n ' Observationer, gaar man ind i t-Tabellen for n = 2 ( n ' H- 2).
I det ovenfor betragtede Eksempel er n ' — 16, cl. v. s., n = 28. For n — 28 og t — 2,457 finder man, at P ligger mellem 0,02 og 0,05.
I denne Beretning vil enhver Forskel, for hvilken P er mindre end 0,05 efter R. A. Fishers nu almindeligt anerkendte Princip, blive betragtet som statistisk sikker (signifikant); hermed menes, at man med god Grund kan regne med, at man staar overfor et virkeligt reelt Udslag.
Da P. i det ovenfor anførte Eksempel ligger mellem 0,02 og 0,05, vil det altsaa sige, at der er en statistisk sikker Forskel mellem Normalholdets og Hø 1-Holdets Nedgang i Ydelse i Forsøgstiden.
P a a tilsvarende Maade vil enhver Forskel, for hvilken P er større end 0,05, blive betegnet som statistisk usikker (insignifikant).
a. Forsøgene i Aaret 1931—32.
I 1931—32, der var det første Aar i den omhandlede Forsøgsrække, gennemførtes, som foranstaaende Oversigt, Side 39, viser, Forsøg paa følgende 3 Gaarde: Brattingsborg Avlsgaard, Christiansdal og Wedells-borg. Desuden paabegyndtes — hvilket ikke fremgaar af Oversigten — et Forsøg paa Rosenfeld. Dette maatte imidlertid paa Grund af
Mund-*) Tabel IV i R. A. Fishers Bog »Statistical Methods for Research Workers«.
og Klovesygeudbrud i Kobesætningen afbrydes og er derfor ikke om-talt nærmere her.
De 3 Forsøg havde som Formaal at sammenligne Hø, bjærget paa forskellig Maade, nemlig:
1) uden Vending, almindelig Stak,
2) Vending med Høvender, almindelig Stak og 3) Vending med Høvender, Stakrytter.
P a a alle 3 Forsøgsgaarde blev indsat 4 Hold Køer, et Hold paa hver af de tre Høsorter og et Hold paa Normalfodring uden Hø.
Hensigten var at maale de tre Høsorters indbyrdes Værdi ved Udslag i Køernes Mælkeydelse, ligesom man ogsaa regnede med ved Sam-menligning af Ydelsen af de Køer, der ikke fik Hø, med Ydelsen af Høkøerne at faa et Udtryk for Høets Værdi i Mælkeproduktionen.
1. Forsøg paa Brattingsborg Avlsgaard, K. 259, 1931—32.
Forsøgsmedhjælper, Landbrugskandidat Karl Jensen.
Forsøget blev gennemført med 4 Hold Køer og efter den foran skitserede Plan. Høet stammede f r a en førsteaars Kløver-Græsmark.
Halvdelen af Grøntvægten var Kløver, Græsserne væsentligst Hunde-græs. Materialet blev slaaet den 12. Juni, en Uge før Kløverens Blomst-ring. Bjærgningen fandt Sted i godt Vejr.
Køerne var af R. D. M. og gennemgaaende ret »voksne«. Gennem-snitsalderen var saaledes 9 Aar, og Gennemsnitsvægten lidt under 550 kg.
Forsøget som Helhed strakte sig over Tiden 14. September 1931 til 24. J a n u a r 1932, altsaa over ca. 4% Maaned. Heraf var 56 Dage egent-lig Forsøgstid.
Pr. Ko daglig fortæredes i Forsøgstiden de i nedenstaaende Over-sigt angivne Fodermængder*):
*) Holdbetegnelserne refererer sig til det Foder, Køerne har faaet.
Ved Hø 1. forstaas: Hø, ikke vendt, sat i almindelig Stak.
Ved Hø 2 forstaas: Hø, vendt med Høvender, almindelig Stak.
Ved Hø 3 forstaas: Hø, vendt med Høvender, hængt paa Rytter.
Normalhold
A-Blanding kg 2,60 D-Blanding kg 0,87 Roer kg 30,1
Hø 1 0,39 0,84 29,3
Hø 2 0,27 0,86 29,9
Hø 8 0,21 0,79 27,7
Halm kg 5,0
F. E. Ikke-Forsøgsfoder 8,15 4,56 4,53 4,16 • kg Tørstof i Forsøgsfoder — 7,51 7,47 7,48
kg Forsøgsfoder . — 9,00 9,00 9,00
g ford. Raaprotein ialt . . 1040 1168 1082 1018 g ford. Renprotein ialt . . 858 906 827 770 g ford. Renprotein pr. kg
4 °/o Mm 67 68 60 60
Forskellen paa Normalholdets og Høholdenes Fodring var, at Hø-Køerne fik 9 kg Hø (med 1XÅ kg Tørstof) i Stedet for ca. 2,3 kg A-Blanding og 5 kg Halm. De 9 kg Hø er med andre Ord paa Forhaand vurderet til 32/a F. E.
Køernes Ydelse paa den anførte Fodring er vist i følgende Over-sigt:
I Forsøgstiden daglig
« i I i o S obc £
JM tr* éhm
Normalhold 8,31 4,26 354 8,63 425 Hø 1 (ikke vendt, Stak) 8,90 4,24 377 9,22 511 Hø 2 (vendt, S t a k ) . . . . 8,76 4,18 366 9,00 454 Hø 3 (vendt, R y t t e r ) . . 8,20 4,13 338 8,35 438
I *
Forbered.t. -f- Forsøgstid
M
- ^ I
S *
3,82 -^-0,46 107 3,13 3.18 -i-O,42 85 2,55 3.19 -r0,28 100 2,77 3,78 —0,27 124 3,37 Selve Tallene (se f. Eks. Nedgang i Ydelse 4 % Mm. f r a Forbere-delsestid til Forsøgstid) kunde maaske tydes saadan, at Hø 1 og Hø 2 har virket gunstigere paa Ydelsen end Hø 3, og at Normal-fodring og Anvendelse af Hø 3 (vendt med Høvender og bjærget paa Rytter) har haft omtrent samme Indflydelse paa Ydelsen.
Der advares dog mod, at der paa Grundlag af disse Tal drages vidt-gaaende Slutninger. Høet blev som nævnt bjærget under gunstige Vejr-forhold, saa gunstige, at man næppe havde nogen stor Fordel ved at hænge Høet paa Rytter, og Komaterialet var noget ustabilt, idet flere af Køerne befandt sig i den sidste Del af Laktationsperioden, og en Ko paa Hø 3 havde en Tid Yverbetændelse, medens den var paa Forsøgsfoder.
Resultatet af Ud jævningen af Ydelsestallene for 4 °/o Maalemælk i For-søgets 3 Hovedafsnit fremgaar af nedenstaaende Tabel:
Forsøgs-afsnit Hold Regressionsligning for 4 % Maalemælk
Holdet, som fik Hø 3, var kun fuldtalligt i de sidste 3 K Uger af For-beredelsestiden, hvilket er Grunden til, at kun dette Tidsrum ved denne Opgørelse er medtaget. Naar Hensyn tages hertil, synes dette Holds Ydelse i Forberedelsestiden ikke at have været lavere end Ydelsen af de 3 andre Hold. Disse er meget ensartede i Forberedelsestiden med Hensyn til gennem-snitlig Ydelse af 4 °/o Maalemælk (de halvfede Tal) og med Hensyn til Ned-gang i Ydelse (de »cur siverede«. Tal).
I Forsøgstiden er Nedgangen størst for Normalholdet (0,2149) og ikke meget forskellig for de 3 andre Hold.
Det kan være af Interesse at undersøge, om Forskellen mellem Normal-holdet og de 3 andre Holds Nedgang kan betragtes som statistisk sikker.
Forskellen mellem Regressionskoeffieienterne + den tilsvarende Middelfeji fremgaar af de 2 første Talkolonner i nedenstaaende Oversigt:
Hø 1 -i- Normal: 0,0624 + 0,0254; t == 2,457 ; 0,02 < P < 0,05.
Hø 2 -r- Normal: 0,0709 + 0,0205; t = 3,459; 0 < P < 0,01.
Hø 3 -T- Normal: 0,0747 + 0,0194; t = 3,851; 0 < P < 0,01.
I 3. og 4. Talkolonne er anført henholdsvis t-Værdierne og Intervaller, indenfor hvilke den tilsvarende P-Værdi ligger. I det første Tilfælde ligger P mellem 0,02 og 0,05, og i de 2 sidste Tilfælde er t saa stor, at P-Værdierne ligger mellem 0 og 0,01. P er altsaa i alle 3 Tilfælde mindre end 0,05.
Det vil heraf forstaas, a t N o r m a l h o l d e t h a r h a f t e n s t a t i s t i s k s i k k e r s t ø r r e N e d g a n g i Y d e l s e e n d d e 3 H ø h o l d . For-skellene mellem de 3 Hø-Holds Nedgang i Ydelse er saa smaa, at de paa Forhaand kan karakteriseres som statistisk usikre.
Derimod er den gennemsnitlige Ydelse i Forsøgstiden af Holdet, som blev fodret med Hø 3, betydelig lavere end Ydelsen af Hø 1- og Hø 2-Holdet.
Dette skyldes bl. a., at en Ko paa Hø 3-Holdet et P a r Dage efter Forsøgs-tidens Begyndelse blev angrebet af Yverbetændelse, som efter Forsøgsmed-hjælperens Skøn bevirkede, at Koens Ydelse fik en ekstra Nedgang paa 2 _ 3 kg Mælk, og dette betyder for Holdet som Helhed et ekstra Fald p a a 0,3—0,4 kg pr. Ko, Den lavere gennemsnitlige Ydelse for Hø 3-Holdet kan derfor næppe (i hvert Fald ikke i sin Helhed) lægges Forsøgsfoderet til Last.
Eftertiden er ikke af samme Længde for alle Hold grundet paa, at nogle af Køerne blev golde kort Tid efter Forsøgstidens Afslutning, og der kali derfor ikke lægges stor Vægt paa Tallene for Eftertiden for dette Forsøg.
2. Forsøg paa Christiansdal, K. 260, 1931—32.
Forsøgsmedhjælper, Landbrugskandidat Ejnar Mortensen.
Planen herfor svarede ret nøje .til Planen for Brattingsborgfor-søget. Høet stammede f r a en 1. Aars Kløver-Græsmark, udiagt med Tidlig Rødkløver, Timothé, Rajgræs og Engsvingel. Ved Høslæt, som fandt Sted den 23. Juni, var Bælgplanteprocenten 46, og Kløveren i begyndende Blomstring. Vejret var i den Tid, Høberedningen foregik, ret godt.
Forsøgskøerne — 32 ialt — var ret unge og vejede gennemsnitligt lidt over 500 kg pr. Stk. 8 af Køerne var af hollandsk Race, Resten Korthorn.
Selve Forsøget — i hvilket indgik 4 Hold — paabegyndtes den 15. Oktober 1931, varede til 3. April 1932 og strakte sig saaledes over 5% Maaned. Heraf var 70 Dage egentlig Forsøgstid, i hvilken Køerne fortærede de nedenfor angivne Foderkvanta:
Normalhold Hø 1 Hø 2 Hø 3
A-Blanding kg 2,66 0,21 0,29 0,36
D-Blanding kg 0,86 0,90 0,87 0,88
Roer kg 31,0 31,6 31,3 31,1
Halm kg 5,0 — — —
F. E. Ikke-Forsøgsfoder 8,26 4,63 4,64 4,70 kg Tørstof i Forsøgsfoder — 7,47 7,59 7,48
kg Forsøgsfoder — 9,00 9,00 9,00
g ford. Raaprotein ialt . . 1068 1023 1071 1034 g ford. Renprotein ialt . . 892 828 850 817 g ford. Renprotein pr. kg
4 °/o Mm 64 56 59 55
Ogsaa her har Hø-Køerne faaet 9 kg Hø (med ca. 1% kg Tørstof) i Stedet for 21U kg A-Blanding + 5 kg Halm. De 9 kg Hø er gaaet ind som Erstatning for ca. 3,6 F. E. andet Foder.
Af nedenstaaende Ydelsestal ses, hvorledes Køerne har reageret for disse Foderændringer:
I Forsøgstiden daglig Forbered, t.-f- Forsøgstid
¿S IB s« "S® At Mælkefedmen for Normalholdet har ligget forholdsvis gunstigt, er antageligt begrundet i, at 40 pCt. af den A-Blanding, dette Hold fik i størst Mængde, bestod af Kokos- og Palmekager. løvrigt er Ydel-sestallene for de 4 Hold ret nær ens, og Forsøget, som i det store og hele gik støt og stabilt, tyder paa, at de tre Slags Hø har været omtrent lige gode, og at 2 ¥i kg heraf har kunnet erstatte en F. E.
andet Foder. Tilvæksttallene tyder endda paa, at Høfodringen har haft en god Indflydelse paa Køernes Huld.
Resultatet af en retlinet Udjævning af Ydelsestallene for 4 °/o Maale-mælk for de 4 Hold i hvert af de 3 Forsøgsafsnit fremgaar af nedenstaaende Tabel:
Forsøgs-afsnit Hold Regressionsligning for 4 % Maalemælk
De 3 først anførte Hold h a r i Forberedelsestiden været meget ensartede med Hensyn til gennemsnitlig Ydelse af 4 °/o Maalemælk (de halvfede Tal), og alle 4 Hold har været ret ensartede med Hensyn til Nedgang i Ydelse (de cursiverede Tal). Hø 3-Holdet var kun fuldtalligt i de sidste Uger af Forberedelsestiden, hvilket er Grunden til, at kun dette Tidsrum er medtaget ved denne Opgørelse. Dette Forhold er desuden Aarsagen til, at Gennemsnitsydelsen for Hø 3-Holdet er lavere end for de 3 andre Hold.
De 4 Holds Ydelse h a r i Virkeligheden været ret ensartede i Forberedelses-tiden, hvilket ogsaa f r e m g a a r af følgende Betragtning: Gennemsnittet af Tallene f r a 1 til 12 er lig 6,5. Sættes i Ligningerne for Forberedelsestiden x = 6,5, faas følgende Ydelsestal (Y-Værdier) for de 4 Hold:
Normalhold: 12,46 kg 4 °/o Mm., Hø 1-Hold: 12,47 » » » , Hø 2-Hold: 12,40 » » » , Hø 3-Hold: 12,48 » » » ,
altsaa praktisk talt samme gennemsnitlige Ydelse i en 6 Ugers Forbere-delsestid.
I Forsøgstiden er der meget lille Forskel paa de 4 Hold baade med Hensyn til Mængde af og Nedgang i 4 °/o Maalemælk. Forskellen mellem Regressionskoefficienterne i Forsøgstiden er alle statistisk usikre, d. v. s., Sand-synligheden for, at de skyldes Tilfældigheder, overstiger 0,05. Den største Forskel (mellem Hø 1-Holdet og Normalholdet) er 0,0269 + 0,0162, t = 1,66; 0,1 < P < 0,2, altsaa statistisk usikker.
I Eftertiden, der strækker sig over 10 Uger, h a r alle Holdene været fuldtallige. I den 4. Fjortendagesperiode i Eftertiden blev der kun gennemført 3 Dobbelt-Prøvemalkninger. Den gennemsnitlige Ydelse maa derfor beregnes ved i Ligningerne at sætte x = 10,5. Gøres dette, f a a r man følgende Tal f o r Holdenes gennemsnitlige Ydelse:
Normalhold: 8,84 kg 4 °/o Mm., Hø I-Hold: 8,94 » » » , Hø 2-Hold: 9,04 » » » , Hø 3-Hold: 9,14 » »
De 4 Hold h a r altsaa været ret ensartede med Hensyn til gennemsnitlig Ydelse i Eftertiden. Derimod h a r der været temmelig store Forskelle i Holdenes Nedgang i Ydelse (jfr. de cur siver ede Tal). Der synes ikke i dé Oplysninger, der foreligger om Køernes Sundhedstilstand eller Drægtigheds-forhold, at være noget, som kan forklare de i Eftertiden fundne Forskelle.
En Eftervirkning af de smaa Forskelle i Forsøgstiden synes heller ikke at kunne være Aarsagen. Forklaringen er maaske den, at Hold paa 8 Køer, selv om de i Forberedelsestiden synes at være ensartede, alligevel reagerer saa forskelligt, at Ensartetheden lidt efter lidt forringes, saaledes at man i Eftertiden f a a r Forskelle frem mellem Holdene, som det er vanskeligt at give en Forklaring paa.
3
3. Forsøg paa Wedellsborg, K. 137, 1931—32.
Forsøgsmedhjælper, Landbrugskandidat Sv. Hoffman Hansen.
Ogsaa dette Forsøg gennemførtes efter samme Plan som Brattings-borgforsøget med 4 Hold Køer, af hvilke et i Forsøgstiden fodredes uden Hø, medens tre andre Hold fik større Mængder Hø, bjærget PElcl forskellig Maade.
Høet stammede f r a en 1. Aars Kløver-Græsmark, udlagt med Klø-ver og Rajgræs. Græsset blev slaaet den 12. Juni, paa hvilket Tids-punkt Kløveren var i begyndende Blomstring, og Rajgræsset helt gennemskredet. Vejret var i den Tid, Høberedningen foregik, godt, og Hjemkørsel fandt Sted den 30. Juni.
Køerne, der indgik i Undersøgelsen, var af R. D. M. og gennem-snitlig 7 Aar gamle. De vejede ca. 525 kg i Gennemsnit. Der var 8 Dyr pr. Hold, saa Undersøgelsen omfattede ialt 32 Køer.
Forsøget paabegyndtes den 14. December 1931, det afsluttedes den 29. Maj det følgende Aar og strakte sig saaledes over 5 3^ Maaned, hvoraf 42 Dage var egentlig Forsøgstid. Hertil er dog at bemærke, at Køerne indgik i Forsøget ad 2 Gange, saaledes at Forsøgstiden for nogle af Dyrene begyndte den 8. Februar og afsluttedes den 20. Marts, medens den for Resten paabegyndtes den 7. Marts og afsluttedes den 17. April.
Om Køernes Fodring i Forsøgstiden giver vedføjede Oversigt nogle Oplysninger:
Normalhold Hø 1 Hø 2 Hø 3
A-Blanding kg 3,74 1,42 1,27 1,55
G-Blanding kg 0,89 0,82 0,88 0,84
Roer kg 33,3 32,2 33,6 32,6
Halm kg 5,0 — — —
F. E. Ikke-Forsøgsfoder 9,33 5,58 5,63 5,76 kg Tørstof i Forsøgsfoder — 7,52 7,40 7,47
kg Forsøgsfoder — 9,00 9,00 9,00
g ford. Raaprotein ialt . . 1247 1273 1288 1292 g ford. Renprotein ialt . . 1004 949 959 949 g ford. Renprotein pr. kg
4°/o Mm 60 53 53 50
P a a Høholdene har Køerne daglig faaet 9 kg Hø (7% kg Tørstof) som Erstatning for ca. 32/a F. E. andet Foder. Der er regnet med, at der medgik knapt 2XA kg Hø til 1 F. E. Proteinmængden til Holdene er
noget forskellig, m e n dog n æ p p e s a a meget, a t Ydelsen af den G r u n d er blevet p a a v i r k e t i væsentlig G r a d .
Ydelsen af F o r s ø g s k ø e r n e p a a den skitserede F o d r i n g f r e i n g a a r af følgende Tal:
I Forsøgstiden daglig Forbered.t. -f- Forsøgstid M
I nedenstaaende Tabel er Resultatet af en foretagen Udjævning af Ydelses-tallene for 4 %> Maalemælk anført:
Forsøgs-afsnit Hold Regressionsligning for 4 % Maalemælk
Hø 1- og Hø 3-Holdet var kun fuldtallige i de sidste 5 Uger af For-beredelsestiden. I den første Fjortendagesperiode af Forberedelsestiden blev der kun gennemført 3 Dobbelt-Prøvemalkninger. Vil man beregne gennemsnit-lige Ydelsestal for en Forberedelsestid spændende over 6 Uger, sætter man i Ligningerne x = 6,5 og beregner de tilsvarende Y-Værdier. Denne Bereg-ning giver følgende Resultat:
4 *
Normalhold: 14,55 kg 4 °/o Mm, Hø 1-Hold: 14,62 »
Hø 2-Hold: 14,54 » » » , Hø 3-Hold: 14,82 » » » .
Det fremgaar af disse Tal, at de 3 først anførte Hold har været ret ensartede med Hensyn til gennemsnitlig Ydelse af 4 °/o Maalemælk. Det 4.
Hold (Hø 3-Holdet) har h a f t en noget højere Ydelse end de øvrige 3 Hold.
Med Hensyn til Nedgang i Ydelse i Forberedelsestiden (de cursiverede Tal) er der ikke nogen stor Forskel paa de 4 Hold.
I Forsøgstiden er der i den anden Fjortendagesperiode kun gennemført.
3 Dobbelt-Prøvemalkninger. Den gennemsnitlige Ydelse bestemmes derfor paa den Maade, at man i Regressionsligningerne sætter x = 6,5 og beregner de hertil svarende Y-Værdier. Denne Beregning giver følgende Resultat:
Normalhold: 12,33 kg 4 °/o Mm., Hø I-Hold: 13,00 > » » ,
Normalhold: 12,33 kg 4 °/o Mm., Hø I-Hold: 13,00 > » » ,